Den første væddeløbsbane i København

Er det slut med travløb i Charlottenlund fra 2027? Dermed er – i givet fald – kun Klampenborg Galopbane tilbage som hestevæddeløbsbane i den danske hovedstad. Travsportshistorie.dk bevæger sig denne gang ind i galopsporten, men dansk væddeløbshistorie er det under alle omstændigheder.

For næsten 200 år siden kom den første, faste væddeløbsbane i København. Stedet var ved det, der dengang hed Nørrefælled eller Blegdamsfælled; omkring den nuværende Blegdamsvej. Væddeløbsbanen blev anlagt i trekantområdet Blegdamsvej/Øster Alle/Nørre Alle og året er 1832.

De første, organiserede væddeløb i Danmark herunder også løb benævnt travløb, blev afholdt året før ved Viborg. Det skete den 1. august 1831.

I København nævnes det dog, at inden Dronningens knap så hemmelige ”sengekammerat”, regeringsleder Struense, blev henrettet, arrangerede han sammen med bl.a. den engelskfødte Dronning Caroline Mathilde noget, der betegnes væddeløb helt tilbage i 1770 og ’71. De blev afholdt på ”Fælleden”, men ikke med en fast bane ser det ud til

Nørre Fælled i København (1832)Den første spæde begyndelse til organiseret hestesport – galopsport, fuldblod – og -opdræt – i Danmark, i hvert fald en gryende interesse, fandt sted i 1816, da Hertug Christian August af Augustenborg sammen med sin bror rejste til England, hvor brødrenes interesse for den ædle hesterace, herunder også konkurrenceløb, blev vakt. Det førte til, at der allerede i 1820 blev afholdt væddeløb i Holsten.

Løbene ved Viborg og andre steder i 1830’erne holdt kun nogle få år, og så var der lidt stille resten af århundredet her i landet, selvom Danmark ellers blev betegnet som et ”hesteland”.

Mange galopløb på Eremitagen
Der tales dog om nogle væddeløb i Odense i 1867, i Slagelse 1868 – med masser af københavnere på besøg – 1869 og lidt i 1870. Desuden væddeløb fra 1870 på Eremitagebakken ved Dyrehaven i Klampenborg, herunder både galop- og travløb. Travløb omtales her som med rytter på hest, endnu ikke foran vogn. Den tids monté.

Løbene på Eremitagen foregik i 40 år. I 1910 kom Klampenborg Galopbane til. I Eremitageperioden var der en fast bane, tilskuerpladser, tribuner og boder. Galopsporten har ofte været god til at få de kongelige på besøg, og kaste ekstra glans over løbene. Således også ved løbene ved Eremitagen, hvor der var besøg af Christian 9 og Dronning Louise samt deres søn, kronprins Frederik, der endda i perioder fungerede som dommer ved løbene. Mange år senere så man også i Klampenborg den meget galopinteresserede Prinsesse Benedikte, som havde to heste, der var helt fremme i årgangen.

En decideret travbane kom der jo i 1885, hvor Kjøbenhavns Traverbane ved Ryvangen og Lyngbyvej åbnede, men den fik en meget kort levetid. I 1891 åbnede Charlottenlund Travbane.

Hvad mange imidlertid ikke ved, så var der faktisk en væddeløbsbane i København allerede fra 1832 og nogle år frem. Det er den vi skal høre lidt mere om her, og om de første løbsdage i september måned 1832.

Både betalende og gratister
Der blev opbygget to tribuner, en af dem var en såkaldt kongetribune. På taget var der flag og på begge sider opstillet siddetribuner til tilskuere. Også dengang skulle man betale entré for at overvære væddeløbene.

Banen var ca. 2500 meter lang og godt 30 meter bred!

Banen var omgivet af et plankeværk, der var et værn mod nysgerrige gratister. I banens inderkreds var der ståpladser for publikum, mens de kørende og ridende tilskuere havde pladser på ydersiden mod Blegdamsvej på Øster Alle. Endvidere var der overfor Kongetribunen et slags ophøjet stillads til dommerne. Den første dommer var den tidligere nævnte Hertug Christian August af Augustenborg.

Væddeløb blev en folkeforlystelse
I 1832 dannede man en forening i København – ”Til indførelse af Hestevæddeløb i nærheden af København” – og væddeløbene på denne bane blev en rigtig folkeforlystelse for københavnerne. Gid det kunne ske igen!

Løbene blev afholdt fredag og lørdag den 7. og 8. september kl. 11. København havde på det tidspunkt ca. 120.000 indbyggede ”lukket inde” bag voldene. 25 år tidligere var København blevet sønderbombet af englænderne og i 1813 var Danmark gået bankerot.  Året efter (1814) sagde Norge – efter næsten 300 års rigsfællesskab – farvel til unionen med Danmark , så en forlystelse som hestevæddeløb var nok særdeles kærkomment for københavnerne.

Regler og bestemmelser – også i 1832
Arrangørerne udsendte et otte siders hæfte – ”Love og bestemmelser for Væddeløbene i Nærheden af Kjøbenhavn, Aar 1832”. Det var galopløb, så der var f.eks. vægtbestemmelser for de forskellige årgange. Der var ikke bestemmelser om væddeløbsfarver, men beretninger fra den tid viser, at man red i forskellige farver.

Det oplyses, at ordet jockey ikke findes i lovhæftet, men der blev åbenbart skelnet lidt alligevel i reglementet. Der stod: ”Når det ikke udtrykkeligen er angivet i et løb, at Herrer selv skal ride, da staaer det Enhver frit, at lade sine Folk ride”. Damer – kvinder – kunne jo ikke få lov til at ride dengang. Så allerede dengang blev der engageret jockeys fra England, f. eks af Hertugen af Augustenborgs stutteri på Als – og Frederiksborg-stutteriet på Sjælland.

Præmiefordeling kunne f.eks. være 400 rigsdaler til førstehesten over mål og 100 rigsdaler til andenhesten.

Hestene har bl.a. været engelske fuldblodsheste, importeret til Danmark, og krydsninger med Frederiksborgheste. Allerede dengang bestemte man at en hests alder skulle regnes fra 1.januar.

Var der ”dødt løb” mellem to heste, skulle disse løbe endnu et løb – om igen.

Dagen før løbenes afholdelse skulle de anmeldte heste fremstilles for et udvalg, hvorefter der blev udstedt et bevis på, at hestene kunne stille op i de løb, de var anmeldt i. Så der var også styr på det – selv om det er 200 år siden disse løb blev afviklet i København.

I dagens 3. løb, fredag den 7.september 1832, var hestenes ryttere forbeholdt ”gentlemen-ryttere”, hvilket skulle betyde, at hesteejerne, hvis de ikke red selv, kunne overlade tøjlerne til ryttere med en vis social position, f.eks. unge adelsmænd. De fattige kunne få lov til at se på!

Folkevandringen begynder
Forud for disse væddeløb i København i september 1832 strømmede masser af københavnere ud til Fælleden, og de der ellers havde kreaturer gående græssende der, måtte finde nye steder til deres dyr.

Der berettes, at fredag morgen den 7.september 1832 vrimlede det med festligt klædte mennesker i Københavns gader, på vej til Nørrefælled for at se væddeløb!

En ren folkevandring. Dog var det lidt for tomt på de dyre pladser, og det fortælles, at publikum fra de billige pladser stormede over banen for at komme hen på de ”fine” pladser.

Selveste Kongen, Frederik 6, var, sammen med sin Dronning og deres små prinser og prinsesser, til stede. Frederik 6 fik angiveligt 12 børn – otte med sin hustru, Dronningen, og fire med sin officielle elskerinde, Frederikke Dannemand!

Hvor mange af hans børn, der var med på væddeløbsbanen på Fælleden i København i 1832, er dog ikke blevet oplyst.

To militærorkestre spillede. Der må have været liv og glade dage i forbindelse med disse hesteløb. Både indenfor og udenfor banen var der beværtninger og konditorier til ”almindelige” mennesker.

Dommerne i fokus – også dengang
I 1822 kom Lord Elgin, en fuldblodshingst fra England, født 1822, til Danmark. Den kom til Danmark efter ”kongelig ordre” sammen med 10 andre hingste, der blev indkøbt til det skrantende Frederiksborg-stutteri i Nordsjælland. Lord Elgin havde flere afkom til start ved løbene på Fælleden i København i 1832.

Grev Reventlow fra Pederstrup på Lolland var ejer af vinderen af det første løb. Hans hest, den 4-årige hoppe, Silistria, vandt overlegent – hvem der var rytter her vides ikke.

Tilskuerne skånede ikke de ryttere, der kom langt efter som de sidste over mål – til dem blev der hujet og piftet. I referaterne fra løbene benævnes endog, at en hest var ”bovlam”.

Føromtalte Silistria deltog igen i løbene på andendagen, men måtte bøje sig for en stærk hoppe ved navn Petronella, men Silistria var blevet generet lidt af netop vinderen, Petronella, undervejs. Trange episoder i løbene var der også dengang, og dommerne blev nok – stort set – også dengang anset for umulige og ringe. Det noteres, at Petronella vandt to sejre.

Reventlows hest Silistria vandt løb igen få dage efter løbene i København. Der skulle i september 1832 have været væddeløb både i Slagelse og Horsens, og ved løbene i Slagelse vandt Silistria igen. Grev Reventlow kunne endvidere glæde sig over flere sejre til hans heste. Ved Horsens-løbene vandt endnu en hoppe fra grevens stutteri. Det var Miss Elgin, faldet efter føromtalte Lord Egin.

Løbene på den københavnske fælled fortsatte de næste fire år, og blev genoptaget i 1840’erne og 1850’erne – efter den såkaldte treårskrig (1848-1850). Men banen i 1830’ernes København er måske en lidt glemt periode i Dansk Væddeløbshistorie.

Efter tre-årskrigen var interessen for fuldblodssporten, især indenfor den dengang eksisterende danske landadel, stor. Omkring 30 personer, herunder Kronprins Christian, den senere Kong Christian IX, tog i 1859 initiativ til dannelsen af “Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme” – i dag Dansk Galop.