Carl Aage Præstegaard

Et portræt af Carl Aage Præstegaard (1919-99) – Jyllands svar på Jens Jensen

Carl Aage Præstegaard var med da væddeløbsbanen i Aalborg startede i 1954, og de efterfølgende 25 år havde den nordjyske amatørkusk og hans heste stor succes i travløbene. I 1969 blev det en  tredjeplads i Derbyet med Lideal og desuden flere Grand Prix-sejre i Århus og i forskellige lokale årgangsmesterskaber.

Præstegaard var et festligt og uortodoks indslag i løbene blandt alle de professionelle kuske, og han kan sammenlignes lidt med “Bonden fra Lestrup” – Jens Jensen – der havde umådelig stor succes i et par årtier, og begge var meget populære hos de dengang mange travtilskuere.

Der kan fortælles mange historier om Carl Aage Præstegaard og hans muntre indfald. Det gjorde ham til en velkommen gæst på mange af landets travbaner. Carl Aage Præstegaard var en stor personlighed, et livsglad menneske med god lune og en til tider tør humor. Deres træningsmetoder var alternative i forhold til de gængse på den tid, hvor hestene i længere tid udelukkende var inde hos trænerne på banerne.

I denne artikel fortæller ikke kun sønnen Jens Præstegaard, men også travkoryfæer som Ove Andersen og Jørgen Larsen om den nordjyske amatør og opdrætter.

Præstesønnen fra Biersted
Carl Aage Præstegaard – døbt Karl Aage – blev født 11. juni 1919 på Biersted Præstegaard, Nørhalnevej 75 som søn af Jens Nødgaard Larsen Præstegaard og Maren Kathrine Pedersen Mølgaard. Præstegaard er en gammel slægtsgård og familien tog navn efter gården.

Carl Aage blev gift med Biersted-pigen Esther Hansen (f. 1924). Han var landmand, men heste – og fra 50’erne travheste – var hans helt store lidenskab.

Esther og Carl Aage fik fire børn sammen. 1953 fik de sønnen Jens og i 1954 datteren Else. Else Præstegaard er selvstændig forsvarsadvokat siden 1989 ved Københavns Byret og Østre Landsret. De sidste to børn er Inge Merete Præstegaard, sygeplejerske, og bopæl i Hvalsø, og Ole Præstegaard, civil medarbejder ved EU-parlamentet i Bruxelles.

Allerede i 30’erne var Carl Aage Præstegaard med i væddeløbene, der blev afholdt i Nordjylland. For eksempel startede væddeløbene i Pandrup i 1934.

Flyvende start som opdrætter
I 1950 fik Århus en Derbyvinder, da Vagn Lønborg Nielsen vandt med Lykkeprins. Moderen til Lykkeprins hed Beatrice og et andet af hendes i alt 13 afkom var hoppen Ideal (f. 1943) efter Brother Guy. I hoppelinien var også Danmarks bedste hest i 30’erne, Sonny Diamond.

Ideal fik Carl Aage Præstegaard fingre i, og det blev starten til en lang række gode afkom, som han blev opdrætter af. Præstegaard har selv fortalt, hvordan forbindelsen kom i stand med Ideal, som dog ikke var den festlige nordjydes første hest:

-Vi hestetossede landmænd arrangerede nogle primitive travløb rundt omkring, i bl.a. Pandrup, Asaa, Hobro og flere andre steder. Her vandt jeg et løb med min første hest Kitzy (En hoppe født 1945 v/Pastime-Thedella Axworthy og opdrættet af J. Thomsen & Søn, red.).

I 1951 havde Carl Aage Præstegaard købt Ideal plus en anden traver.

-De skulle bruges til at køre løb med, selv om jeg godt nok havde fået at vide, at Ideal var blevet bedækket med Rex The Great, men det var tvivlsomt, om hun var i fol, fortalte han.

Men ved juletid 1951 blev Præstegaard klar over, at Ideal var i fol.

Ideal havde ellers afløst Kitzy i løbene i efteråret. Der kom således et føl til på gården hos Præstegaard i februar 1952. Føllet skulle vise sig at blive en stor stjerne, og det på trods, at den fik en lidt barsk opvækst i starten.

-Føllet fik lov til at passe sig selv, og vi vogtede ikke over det på noget måde, som han sagde.

Nej, det må da sige, idet Præstegaard videre fortæller, at stalddøren næsten altid stod åben, og at man flere gange var ude for, at den lille ”Safari” lå og sov under åben himmel trods sne og kulde.

-Blev den sulten vidste den jo, hvor roekulen var!

Men det blev en opdrættersucces fra første færd, Rex The Great-hingsteføllet Safari The Great blev en årgangsstjerne, og den fik endnu større succes i avlen. Mere om det senere.

Biersted – et travcentrum
Inden Aalborgs travbane blev etableret, var Carl Aage Præstegaard i gang med travheste som den første i Biersted-området. Han tog ofte til Århus for at starte sine heste, men Biersted blev i de kommende år et rigtigt travcentrum med adskillige mennesker involveret i sporten. Det var Jyllands svar på USA’s Kentucky – et stort centrum for travsporten.

“Biersted-banden” blev en gruppe kaldt, hvor travinteresserede mødtes til travsnak og sociale arrangementer, og ”banden” eksisterer stadigvæk den dag i dag.

Carl Aage Præstegaard havde som tidligere nævnt fået sit første opdræt i 1952, Ideals Safari The Great, men derefter var hoppen gold, og i stedet startede Præstegaard Ideal i løbene i Århus, hvor det blev til flere sejre. Året er 1953.

Andre med bopæl i Biersted-området begyndte også med travheste efter Aalborg-banens åbning i 1954. Nævner vi navnet Lars Nødgaard, spidser de fleste travfolk ører. Nødgårds opdræt er toppen af poppen, tænk på navne som Dilli Hanover og Copperfield.

Lars Nødgård var svoger til Carl Aage Præstegaard, og kom ifølge de mange travhistorier, der florerer, ind i travsporten på en sjov måde. Sådan lyder fortællingen, og her havde Carl Aage Præstegaard en stor andel:

Carl Aage Præstegaard delte villigt sin glæde med travhestene med sine naboer, herunder også Lars Nødgaard, der fik en uventet oplevelse med hesten Oluf Roy, som Carl Aage havde købt.

Oluf Roy stod blid som et lam og lod sig iføre seletøj – den var ikke engang bundet op, så ved første øjekast lignede det en ren søndagstur, da Carl Aage inviterede Lars Nødgaard på en tur i sulkyen. Men da den gode Lars først fik fat i tømmerne tog en vis herre ved Oluf Roy, og den strøg af sted ud af markvejen med halen i vejret. Imens lænede Carl Aage sig roligt tilbage og bemærkede til de tilstedeværende:

-Den køretur skal nok gøre ham til en mand!

Lars Nødgaard havde imidlertid åbenbart fået smag for fart, for han købte på stedet Oluf Roy. Så var hans hjerte også solgt til travsporten!

Carl Aage Præstegaard og Lars Nødgård var dog langt fra de eneste i Biersted og omegn, som blev bidt af travsporten. Tænk blot på folk som Jens og Frits Thomsen, Johan Toftegaard med sønnerne Per og Aage, Anders Andersen og sønnen Ove Andersen, Jørn Damsgaard, H. C. Sørensen (Lars Nødgårds svigersøn), Gunner Christiansen, Jens Præstegaard (Carl Aages søn) og så ikke mindst netop afdøde Poul Nøhr, som senere startede Travmuseet.

Der kunne nævnes flere, og der kunne også nævnes mange fantastiske stjerneheste fra dette område. Heste, der ikke kun betød stjernestunder på væddeløbsbanerne, men i den grad betød et unikt venskab på kryds og tværs og et stærkt sammenhold.

Derby i Biersted
Dette sammenhold har bl.a. bevirket afvikling af sociale arrangementer som f.eks. Biersted-Derbyet, hvor flere hundrede tilskuere mødte  frem. Vi kan tage et eksempel som Biersted-derbyet i 1983, hvor 11 lokale travkuske dystede om sejren på en 600 meter træningsbane ved “Nødgård”. De deltagende kuske var:

1 Carl Aage Præstegaard
2 Poul Nøhr
3 Peter Søndergaard
4 Gunner Christiansen
5 Ove Andersen
6 Jens Præstegaard
7 Poul Erik Tidselbak
8 Knud Erik Thorsen
9 Kaj Westergaard
10 Lars Storgård
11 Anders Nielsen

Ekvipagerne dystede i tre indledende løb, hvor de tre vindere og den bedste toer gik videre til finaleløbet, der gav sejr til Anders Nielsen med hesten Bursche foran Gunnar Christiansen (Dolla Pigen), Ove Andersen (Champion Trio) og Poul Nøhr (Gibsey).

Der var selvfølgelig laurbærkrans til den vindende ekvipage.

Disse løbsdage i Biersted fadede dog efterhånden ud og omkring 1990 var det slut.

Derimod er de andre årlige væddeløb i Pandrup og Asaa stadig i fuld gang. Jens Præstegaard står for hestedelen i Pandrup, hvor man håber at kunne afholde årets løbsdag enten den 15. eller 22. august.

Travpremiere i Aalborg
Vi er kommet lidt væk fra Carl Aage Præstegaard i denne artikel, så tilbage til ham.

Vi er nået til 1954 – nærmere bestemt søndag den 15. august, hvor man indviede Aalborg Væddeløbsbane og her var Præstegaard selvfølgelig på plads – sammen med omkring 25.000 interesserede tilskuere!

Allerede før 2. verdenskrig var der planer om en væddeløbsbane i byen, men det satte den tyske besættelse en stopper for, og oven i købet overtog tyskerne det område, der var udset til den nye bane, hvor man i stedet begyndte at bygge en hangar til fly.

Men driftige mænd med skotøjshandler Peter Lind og brygger Erling Larsen i Saltum i spidsen var vedholdende, og endelig faldt det hele på plads den søndag i Aalborg.

Carl Aage Præstegaard deltog i Åbningsløbet, der blev vundet af Naps med træner Svend Hansen foran Leonore The Great med Erling Larsen, mens Skive-ekvipagen Nusse og Willy Rasmussen blev tredje. Har en vinder mon fået et større bifald på denne bane, hvis man tænker sig, at de fleste omkring 25.000 tilskuere har klappet med på æresrunden?

Præstegaard sluttede næstsidst i Åbningsløbet med sin hest, Krikké – husk tryk på sidste bogstav – så bliver det et fornemt franskinspireret hestenavn!

Carl Aage Præstegaard starter også den efterfølgende løbsdag med Krikké, og her går det lidt bedre med en tredjeplads. De følgende starter det år giver fortsat placeringer til Carl Aage Præstegaard og Krikké. I alt blev det i 1954 til ni starter for Præstegaard med to andenpladser som bedst.

Den første sejr
I 1955 kommer den første af i alt 145 sejre til Carl Aage Præstegaard, som vandt seks løb det år. Han blev nummer to hos amatørkuskene, en enkelt sejr efter championatsvinderen, Bønneløkke Frandsen, og det samme på ejersiden, hvor indtjeningen blev på 16.940 kr.

På opdrættersiden blev der på Præstegaarden født to føl i 1955. Ideal får endelig igen et føl – Altid The Great (Casino The Great), mens hoppen Magna fik føllet Aga, ligeledes efter Casino The Great.

I årene fremover kommer der flere og flere sejre med heste som Parodi, Pettermann, Marsk Stig og Krikké.

I 1956 starter det godt for Carl Aage Præstegaard på hjemmebanen, hvor han vinder to sejre på åbningsdagen den 2.april. Det sker med Pettermann og Krikké. På kuskesiden bliver det dog ”kun” en fjerdeplads for Præstegaard med sine otte sejre, bag den suveræne champion, 19-årige Jørgen Larsen, der brager ind med 18 sejre foran Aage Hansen, Skive, 11 sejre og far Erling Larsen med 10 sejre.

Hos hesteejerne selvfølgelig klar førsteplads til Stald Saltum med 37.910 kroner foran Stutteri Røde Mølle – baneformand Peter Lind og fru Rikkes stald – med 14.195 kroner, mens Carl Aage Præstegaard blev nummer tre med 13.045 kr.

I det efterfølgende år blev Aalborg-toppen stort set det samme. Blandt amatørkuskene var Jørgen Larsen suveræn med 31 sejre foran Poul Nøhr (17 sejre) og Præstegaard (10 sejre). Hos hesteejerne ingen ændring – Carl Aage Præstegaard atter nummer tre efter Stald Saltum og Stutteri Røde Mølle.

De kommende par år bliver gode rent sejrsmæssigt for Carl Aage Præstegaards og hans heste. Det er mange forskellige heste – ofte købt billigt – som Præstegaard kører og vinder med. I dag ukendte navne som Scotland, Speedy, Abdul og Assens.

På hjemmebanen i Aalborg var Jørgen Larsen urørlig på kuskesiden hos amatørerne. Det bliver til 11 championater i træk, indtil Ove Andersen tager førstepladsen i 1966. Præstegaard starter også på de andre baner og i 1960 går det ovenud godt. I flittige 202 årsstarter bliver det til 21 sejre, 13 andenpladser og hele 80 placeringer.

I 1962 bliver endnu en kommende stjerne født på Præstegaarden, da Ideal får et hoppeføl efter den store avlsstjerne i Nordjylland, Lance Hanover. Hideal skulle blive starten til den bedste periode i Carl Aage Præstegaards travliv – men inden vi fortsætter med det, springer vi tilbage til hans første opdræt, Safari The Great.

Året er 1952.

---

”A tygs den var for bette”
Safari The Greats senere store succes fik Carl Aage Præstegaard i første omgang ikke direkte at mærke, da han solgte hesten allerede som plag.

Det blev først og fremmest den københavnske træner Walther Kaiser-Hansen, der både som kusk, men senere også som ejer, kom til at nyde godt af Safari The Greats evner i løbene – og på avlsfronten.

Walther Kaiser-Hansen’s store gennembrud kom i 1954, hvor han vandt Dansk Opdrætningsløb med netop Safari The Great, som han havde købt året forinden af Carl-Åge Præstegaard for 3.500 kroner. Walther Kaiser-Hansen har for mange år siden selv fortalt, hvordan han fik fingre i “Safarien”.

– I 1952 var min kone og jeg på en lille ferie i Nordjylland, hvor vi kørte rundt og besøgte bl.a. brygger Erling Larsen og Carl-Åge Præstegaard, fortalte han i et interview (KLIK HER), der blev bragt på Travservice.dk i 2005.

– Oppe hos Præstegaard så jeg hoppen Ideal, som havde et hingstføl efter Rex The Great. Jeg vidste godt, at krydset Rex The Great/Brother Guy-hoppe var noget ganske særligt, men hun kostede 3.000 kroner med føllet ved siden, og det havde jeg ikke råd til.

– Året efter var Præstegaard til auktion i København, men han havde ikke Safari The Great med. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg – ”Jow, A tygs den var for bette”!

– Nå, tænkte jeg – så er han sikkert til at handle med – og da jeg nogle måneder senere havde solgt en af mine hopper, havde jeg pludselig råd. Pengene brændte jo i lommen, og jeg sagde til min kone, at jeg ville køre op og købe Safari The Great.

– Jeg havde lige fået kørekort, så i foråret 1953 tog jeg færgen til Jylland og kørte op til Biersted for at besøge Præstegaard. Han sagde, at Safari The Great gik nede bagerst i en af foldene, så vi gik ud for at se på ham. Da vi kom derud, kom han løbende imod os og hjertet var ved at hoppe ud gennem tegnebogen!

– ”Ska’ du tjene på den?” spurgte Præstegaard, og det skulle jeg jo ikke. ”A’ sæller ik’ under 3.500!” – ”Top!” sagde jeg, og så var Præstegaard sgu lige ved at falde om! Han havde jo regnet med, at vi skulle diskutere om prisen.

– Nå, men han bandt et reb omkring halsen på Safari The Great og bandt den op i et spiltov inde i stalden. ”Der står min hest!” tænkte jeg. Vi gik derefter ind i stuen, og da vi mødte Fru Præstegaard sagde Carl Aage: ”Så mor, nu ka’ vi få nye gulvtæpper!”

– Jeg havde ikke mulighed for at tage Safari The Great med hjem, så han måtte med toget. Det var en udmattet og træt Safari The Great Walther Kaiser-Hansen nogle dage senere modtog på togstationen i Charlottenlund.

-Havde vi vist, at det havde været så slem en rejse for ham, så havde vi nok hentet den i en hestetransport, fortalte træneren senere.

Købte Safari The Great tilbage for 5.000
Som 2-års startede Safari The Great tre gange og sejrede i sin debut, og så den store sejr i det største løb, det klassiske Opdrætningsløb.

Det var ikke Walthers mening at beholde Safari The Great, men hingsten blev solgt med den klausul, at træneren kunne beholde ham i stalden samt få ham tilbage, når væddeløbskarrieren var slut.

Safari The Great blev et af sin årgangs store navne, selvom han måtte nøjes med andenpladser i både Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Derby bag Snowflake med Mark Ingdam. I Amager Travbanes ”derby”, det traditionsrige 4-års Mesterskab, vandt Safari The Great 1. heat, men var nummer to i 2. heat, og måtte i det tredje og afgørende heat se sig besejret af Silvie Roy.

I slutningen af 5-årssæsonen, vi er i 1957, blev ejeren syg, og Walther Kaiser-Hansen fik lov til at købe den tilbage for 5.000 kr. Det var særdeles billigt, mange gange under den reelle salgsværdi.

Walther Kaiser-Hansens første ”livsforsikring” – den næste blev jo My Nevele – begyndte at løbe skævt i løbene som 6-årig, og blev sendt til Landbohøjskolen til undersøgelse. Der blev fundet betændelser i tænderne hos Safari The Great, og i den løbspause, der nu blev beordret, blev der tilført en del hopper til ham.

Overvældende debut i avlen for Safari The Great
Der var en særdeles klog beslutning. Avlsdebuten blev en succes uden lige for Safari The Great. Ud af de 12 føl der til verden kom i 1959, var der rigtig gode heste. Emigrant og Eminent var de to første i mål i Dansk Trav Derby 1963, samt endnu en årgangstop også i form af Excellent.

De næste årgange fortsatte succesen, men ikke på samme niveau som E-årgangen med heste som Firebird og Generalen.

Safari The Great avlssucces fortsatte i de kommende år, bl.a. med ophold i Sverige, hvor den fik omkring 125 afkom, heriblandt Derbyvinderen Björn. Björn blev selv benyttet i avlen og fik også en Derbyvinder i form af hoppen May Bjørn. Samme Maý Bjørn fik hele 15 afkom, herunder bl.a. to millonærer.

I alt fik Safari The Great mere end 400 afkom med en indtjening på mere end 8 mill. kroner – et flot beløb, da vi selvsagt skal en del år tilbage.

Safari The Great fik sit velfortjente otium på Walther Kaiser-Hansens gård Digelsgård i Langstrup og nåede at blive omkring 30 år gammel.

---

Hideal starter en ny æra
I 1964 begyndte Carl Aage Præstegaard med sine triumfer med Hideal. Hideal var 2-årsstjernen hjemme i Aalborg, hvor hun bl.a. vandt 2-årsmesterskabet suverænt. Om halvsøsteren til Safari The Great lyder det bl.a. sådan: “Hun synes at have arvet moderen Ideals mange gode egenskaber, herunder dog også en ikke perfekt bagaktion”.

Som 3-års startede Hideal, foruden på hjemmebanen, også på banerne Amager, Odense, Århus og Skive, ja, sågar i kartoffelrækkerne i Vendsyssel ved de årlige folkefester.

Ikke mindre end 42 årsstarter blev det for den kun 3-årige hoppe!

Det blev til i alt ni sejre i 1965 – alle med Carl Aage Præstegaard selv i sulkyen.

Foruden årgangsmesterskabet i Aalborg vandt Hideal også 3-åringernes Grand Prix-løb i Odense. Et 3-4-års eliteløb i Odense blev efterfølgende meget omtalt. Hideal og Carl Aage Præstegaard blev diskvalificeret som vinder efter et gevaldigt “slagsmål” undervejs med konkurrenten Goliat Olympia og dennes kusk træner Per Hansen. Sidstnævnte ekvipage fik sejren, skønt det – efter tidsskriftet Trav Juls mening – “var meget svært at se, hvem der generede hvem. Carl Aage Præstegaard idømtes en bøde, som han, efter hvad der uofficielt fortælles, fik betalt tilbage ad bagdøren”!

Citat slut.

Diskvalifikationen var meget upopulært hos publikum, og flere ville “besøge” dommertårnet i den anledning. På et foto fra opløbskampen kan man dog se, at Præstegaard krydsede noget bane til sidst.

Danmarksrekord for 4-årige hopper
1966 var H-årgangens Derby. Hideal bliver fjerde i Derbyprøven efter Herold Samson (Hans Bagge,) Hansa (Jørgen Olsen) og Høvding (Jens Ipsen), men blev i selve Derbyet uplaceret efter vinderen bag Hansa med Jørgen Olsen, der sejrede foran favoritten H R Cathrineberg med Leif Nielsen og Halle Hammer med Rudolf Jensen.

Nævnes skal det dog, at Hideal havde tredje ække bag startvognen. Der var i øvrigt rekorddeltagelse i 1966-Derby med 21 deltagere!

Søndag den 28. august blev en speciel løbsdag på Amager Travbane. Både for de to gæve gårdejere og uortodokse travmænd, Carl Aage Præstegaard og Jens Jensen, og for publikum. En af hovedløbene denne dag var 4. afdeling af Dyhrbergs Travomnium, og her sejrede Eminent knebent foran Cim Payne og Fox Hanover.

Efter dette løb bad Jens Jensen om at få lov til at slå banerekorden på 1.16,9 sat i 1958 af Onward Wagle. Tiden var samtidig dansk rekord.

De færreste troede, det var muligt, men man gav lov, og den dengang 12-årige Jens Præstegaard husker det således.

-Vi, min far og jeg, gik en tur i staldområdet med Hideal, da Jens råbte os an, og sagde han manglede en til at pace Cim Payne i rekordforsøgsløbet, og om det var noget for Hideal? fortæller Jens Præstegaard.

-Uden nogen form for opvarmning smed vi så seletøj på Hideal, og snart var løbet i gang, hvor min far ræsede af sted i spids i et afsindigt tempo med Hideal.

Rekordforsøget blev en strålende opvisning af Cim Payne med Jens Jensen, der i ensom majestæt løb satte ny dansk rekord med tiden 16,4. Hideal og Præstegaard hang på så godt de kunne og Hideal kom hjem i 18,9 – ny rekord for 4-årige hopper og tæt på den absolutte hopperekord.

Der var ekstra rekordpræmier og guldmedaljer til begge ekvipager, der fik et “langvarigt og velfortjent bifald fra det jublende publikum”.

-Hideal skulle snart efter dette løb starte i det ordinære løb, som hun var anmeldt til, og det gjorde hun da også, men fik intet. Hun var trods alt mærket af rekordløbet. Hideal ”nøjedes” med 35 årsstarter i 1966, fortæller Jens Præstegaard.

Den seje Hideal blev efterfølgende solgt til Sverige, og har adskillige efterkommere der. Nævnes kan Copaca Banana (S), rek. 1.10,9a og godt 800.000 SEK, Eva Pride (S), rek. 1.14,8a-1,7 mill. SEK, Gold Goblin (S), rek. 1.11,8a-1,8 mill. SEK. og den i Danmark kendte hoppe Dare To Dream (S) med rekord 1.12,8a.

---

Lideal den nye stjerne
Årets efter triumferne med Hideal havde Carl Aage Præstegaard en ny sej hoppe på tapetet, den 2-årige hoppe Lideal – en helsøster til Hideal – der blev betegnet som Aalborgbanens bedste 2-åring.

Hjemme i Aalborgs 2-årsmesterskab nøjes Lideal med en andenplads efter Lensgreven. Lideal fik kun en enkelt sejr i sine 16 2-årsstarterstarter, men var placeret i stort set alle disse starter. Det blev bl.a. til en tredjeplads i Opdrætningsløbet for Præstegaard efter Laksepigen (Carlo Frederiksen) og Leif Ørnebjerg (Leif Løfgren).

Samme år (1967) fik den nu 24-årige Ideal, 15 år efter hun fik sit første føl sit sidste føl – Nideal – igen med Lance Hanover som far. Præstegaard fik yderligere et føl det år, Ideals barnebarn Ny Ideal (Anvil Chorus-Ideal II) og begge heste blev gode heste – mere herom senere.

Vi er nu nået til 1968 i denne kronologiske række af Præstegaards største triumfer.

Ni årssejre til Carl Aage Præstegaard – alle vundet med Ideal, der tegnede stalden i de år. Ikke færre end 58 starter (!) blev det til det år for 3-årige Lideal, der bl.a. vandt Jydsk 3-årings Grand Prix foran de to Stald Kima-heste La Tour og Luen.

På hjemmebanen måtte parret dog nøjes med andenpladsen i årgangsmesterskabet efter Langstrup med Walther Kaiser-Hansen “efter et dramatisk løb med kontroverser undervejs mellem de to kuske” – som der står i løbsreferatet.

I Kriteriet fik Lideal og Carl Aage Præstegaard den sidste præmie, hvor der var dobbelt Bjarne Schnell på de to første pladser, Lewport med Leif Nielsen foran Løjtnant Nord med træneren selv.

En derbysejr var i sigte
I Jydsk 4-årings Grand Prix i Århus gentager Lideal og Carl Aage Præstegaard sejren fra 3-årings Grand Prix’et, men hjemme i Aalborg måtte parret neje for Præstegaards gode ven, Jens Thomsen, der sejrede med Lensgreven.’

I Derbyet blev det til en fantastisk tredjeplads efter Lideal og Carl Aage Præstegaard havde taget et stort slæb undervejs.

Lideal tog spidsen fra start og Præstegaard håbede på, at hans seje hoppe kunne fuldføre løbet på den 300 meter lange derbydistance. De var stadig i spids ind i opløbet, men måtte nøjes med tredjepladsen. På målfotoet ser man lige Lideal stikke hovedet frem halvanden længde efter de hårdt kæmpende Loyal (Ejvind Schnell) og Lau (Aksel Pedersen).

Jens Præstegaard har også stærke minder om Derbyet i 1969:

– Fars år som aktiv travkusk kulminerede i 1969. En tredjeplads i Derbyet var en stor bedrift dengang for en bondemand fra Vildmosen.

-Jeg husker selv tydeligt dette Derby, hvor Lideal førte hele løbet indtil kort før mål, men til slut blev slået af to heste. Lideal endte på en flot tredjeplads.

-Jeg har tit tænkt på, hvad det kunne være blevet til, hvis Lideal havde fået bare lidt af vore dages træning og forberedelse, og hvis far måske havde kørt løbet knap så optimistisk, men alt dette er jo nu bare historie, lyder det fra Jens Præstegaard.

Ugen efter Derbyet startede Lideal på Nykøbing-banen, hvor det blev til en andenplads i det lokale 4-årsmesterskab. Få uger senere var det tid til Amagers 4-årsmesterskab afviklet i to heat, der begge blev vundet af Lærke og Aksel Pedersen. I det ene heat var Lideal nærmest, men i den samlede stilling blev det til en femteplads for Præstegaard.

Da sæsonen var forbi havde 4-årige Lideal startet i alt 129 gange i løbet af tre sæsoner! Præmiesummen var på 100.000 gode 1969-kroner.

Mange starter og mange sejre
Også den efterfølgende sæson havde Carl Aage Præstegaard god fart i sine heste. Det blev en fin sæson, hvor der var nye stjerner fra Præstegaards hånd. Væk var Lideal – nu var det hans to 3-årsstjerner, Nideal og Ny Ideal, der bar læsset. De startede tilsammen 136 gange i 1970!

Nideal startede iflg. Travkalenderens Årsstatistik utrolige 71 gange i 1970 – det må være Danmarksrekord for antal årsstarter for en 3-års hest!

Nideal sæsondebuterede i de første uger af januar og sluttede sæsonen onsdag den 30. december på Amager Travbane, hvor den unge hest startede i hurtigklassen, årets sidste løb. Her sluttede han uplaceret bag Jaqueline Axworthy med Børge Grandahl.

Ny Ideal sæsondebuterede i marts måned, men nåede alligevel op på 65 årsstarter. Den afsluttede ligeledes sæsonen den 30. december på Amager, hvor Ny Ideal blev nummer to efter den kommende Derbyvinder, Nu Bangsbo og Villy Pedersen. De to N-heste fik henholdsvis otte og ni sejre i 1970.

Selv om det ikke blev til sejr i Fyns 3 års Grand Prix, hvor Carl Aage Præstegaard startede begge sine heste, kom den gode Præstegaard alligevel i avisoverskrifterne efter dette løb.

Han sad selv bag Ny Ideal, mens hans amatørkollega fra Aalborg, Viktor Larsen, sad bag Nideal. Nideal blev sendt til føring i et forrygende tempo. Anede man lidt staldkørsel her

Præstegaard selv hyggede sig nede i feltet med Ny Ideal. Men Kriteriumsvinder Neurupin og Ejvind Schnell snød alligevel Præstegaard for Grand Prix-sejren, da Neurupin – under stærk drivning – knebent gik forbi. Præstegaard-hestene måtte nøjes med anden- og tredjepladsen, og Schnell slap med 100 kroner i bøde, trods sin drivning med linerne i én hånd.

Også i Amager Travbanes 3-års mesterskab sejrede Schnell med Neuropin – her var Præstegaard tredje med Nideal.

Vi skal ikke helt glemme Lideal. Hun startede nogle gange det år, men der var ikke mere at hente, så hun gik i avlen og fik fem ret middelmodige afkom. Datteren Tideal bliver dog mor til Nideal II (1.15,4a-201.000 kr/51 sejre) og en anden datter, Fideal, blev mor til Tipsbladetm med 20 sejre og 252.000 kr.

Slut med den helt store succes
1970 var sidste år, hvor Præstegaard og hans opdræt fik succes. Ny Ideal blev solgt til Sverige og fik en god karriere der, mens Nideal blev forsøgt i avlen. Den fik 78 afkom, men ingen topafkom. Også opdrættet fra 1971, Safari (Joe’s Pride-Ideal II) blev forsøgt i avlen, men de 25 afkom var heller ingen succes.

I 1972 fik Jens Præstegaard  amatørlicens – på trods af, at hans kørehest Nideal bar af med ham. Førnævnte Safari gav til gengæld Jens Præstegaard sin første sejr. Samme år solgte Carl Aage Præstegaard også sin gård.

-Min far var landmand indtil 1972, så blev gården solgt. Som altid havde han for mange travheste, og det gik lidt ud over landbruget. Mine forældre flyttede 300 meter hen til en aftægtsvilla, hvor der blev bygget nye hestestalde med plads til 16 heste. Alt for mange heste – igen! lyder det fra Jens Præstegaard.

-Konstant var der to-tre løbsheste. Men det gik ikke så godt som i de succesrige år, da det hele stort set kørte i olie, men nu gik det nedad.

Hoppelinjer
Jens Præstegaard vurderer at hans far “glemte” at skifte ud i hoppelinjerne.

-Mindre kvalitet i hestene, og han holdt måske for længe ved i de samme hoppelinjer, så opdrættet gik lidt ned ad bakke efter de mange gode opdræt tidligere, siger Jens Præstegaard. Han har også en historie om V Præstegaard, som faderens gode ven og kammerat Hans Nielsen, opdrætter af derbyvinder Hansa, opdrættede.

-Den var efter vores Nideal, mens moderen var Cera, en søster til Hansa. Hans Nielsen fik ikke betalt hingstepenge i første omgang, og som kompensation for det fik føllet efternavnet Præstegaard af Hans Nielsen. Den blev sendt på årets plageauktion, hvor min far også var på plads, og hvor han først bød på den senere Derbyvinder Vixi Bird. Det lykkedes som bekendt ikke, men Hans Nielsen sørgede efterfølgende for, at min far erhvervede V Præstegaard.

Denne store hest blev ikke nogen Vixi Bird, men gjorde det dog ganske godt.

Fremme i 1976 var Carl Aage Præstegaard stadig fint med som kusk, og i sine 97 årsstarter vandt han syv løb, men de efterfølgende år blev det kun få sejre. Eksempelvis i 1982, hvor det blev til en enkelt sejr i 28 starter.

Til gengæld vandt Jens Præstegaard dét år syv sejre i sine 33 starter.

Den sidste sejr fik Carl Aage Præstegaard i 1983 og sluttede med i alt 145 sejre i årene 1954-86.

I disse år kom der endnu et godt opdræt fra Præstegaard, den røde Pay Dirt-hingst Lideal Pay. Carl Aage Præstegaard kunne ikke køre den, da han var faldet for aldersgrænsen, men Lideal Pay fik flere sejre med forskellige gæstekuske.

Efter et par gode sæsoner blev den dømt færdig pga. en skade. Den blev solgt til Jørgen E. Madsen, der sørgede for den kom i gang igen som 6-års og med fin succes. Lideal Pay blev også anvendt som avlshingst, men uden den store succes.

I 1992 kom også et godt opdræt fra Carl Aage Præstegaard – Verdi, som Jens Præstegaard fik stor glæde af. Verdi vandt 11 sejre, de 10 af dem med Johnny Jørgensen i sulkyen.

---

De gode historier
Myterne og fortællingerne om Carl Aage Præstegaard er mangfoldige, og der kan fortælles mange historier om de utallige handler Carl Aage gjorde med ”køwenhavnerne”. Heste som ikke duede, som de så venligt sagde i hovedstaden, og som så blev solgt for noget nær slagteprisen. Det hændte efterfølgende, at hesten blev solgt tilbage, efter at Præstegaard havde fået hestene i orden, men nu til noget over slagteprisen selvfølgelig – for nu kunne de noget!

– De efterfølgende ca. 10 år efter Aalborg-banens oprettelse i 1954, var det især løbstrætte og lidt “afdankede” heste fra banerne i København, som min far kunne købe for en slik og fik hjem til de grønne moseenge i Vildmosen, hvor de fleste så blomstrede op og fik nyt livs- og løbsmod, fortæller Jens Præstegaard.

-De heste som min far købte billigt blev fundet via lokale kontakter og oftest købt ubeset til slagteprisen, og i de fleste tilfælde transporteret til Nordjylland med ”Gunners Hestetransport”, der var hjemmehørende i Charlottenlund.

-Jeg kan stadig huske, når én af Gunners Hestetransports store, blå transportere kom hjem med seneste indkøb. Sammenlignet med de lokale ”hestetransporter” der tit blot var en – uanset vejret – åben lastbil med høje sider, men altså uden tag, så var Gunners Hestetransports biler store lukkede biler med skillerum mellem hestene, vinduer og seng til chaufføren. Meget imponerende, syntes vi dengang.

Ingen træning – kun starter
Jens Præstegaard fortæller videre:
-Når en hest ankom om foråret eller sommeren, så blev den kort tjekket i vores stald, hvorefter den straks blev lukket ud i en af mosefennerne til græsning sammen med resten af gårdens væddeløbsheste og ungkreaturer. Træning, som vi kender det i dag, var der ikke noget af!

-Fars heste blev i disse første år, og helt op i 60’erne, kun trænet ved at starte ofte. Generelt hver uge, hvis de ellers ikke var syge eller skadede. Løbsdagen på alle baner var dengang altid søndag, så de heste der skulle starte en søndag, blev derfor hentet lørdag eftermiddag i mosen, så de kunne være klar til næste dags løb. Mandagen efter løbsdagen blev de så lukket tilbage til mosefennen, indtil de igen skulle starte.

-Far havde i disse første år, og indtil jeg selv blev gammel nok til at kunne hjælpe til, en fast staldmand i en mand, der hed Christian Vad, der også kunne reparere det ofte slidte seletøj. Der går mange sjove historier om dette “team” – og altid med en snert af dramatik, som da far havde købt en hest, der hed Petterman, og som han nok havde fået billigt, da den var kendt for at være ret så bidsk og ondskabsfuld.

-Det rygtedes naturligvis, og første gang den nu skulle starte i Aalborg, var der flere på staldsiden, der gerne ville se hesten, men Christian Vad følte, at de gik i vejen for ham, så han holdt dem væk med en overbevisende historie om, at den havde slået to mand ihjel i København. Det er nu nok ikke helt sandt, men gav lidt mere plads!

-Det var også i de år, at tilskuerne på en løbsdag i Aalborg kunne tælles i tusinder, og de forskellige trænere og kuske havde deres egne fans.

-En af fars fans var ”Plads-Poul” fra Aalborg. En ældre mand, der kun spillede 2 kroners Plads i totalisatoren – og altid på far. Når løbsdagen var overstået kom Poul over på staldsiden for at fortælle far om dagens resultat i totalisatoren, og hvis han havde sat penge til, hvilket desværre skete ret så ofte, så gav far ham det tabte beløb i ”erstatning”. Vel kun 2-10 kr. på en dag, men alligevel!

Jens Præstegaard kan bare det der med sin fars gamle histórier.

Carl Aage Præstegaard døde i 1999 – hustruen Esther i 2016.

---

Farvel Danmark
Da Jens Præstegaard sluttede som kusk kunne han se tilbage på en rimelig statistik med omkring 20 sejre. En af de bedste var sejren i den første udgave af ATAK’s fødselsdagløb i Århus med Præstegaard-opdrættet Safari.

Efter et ophold i Bosnien i 1996 blev det fra 2003 til et længere varigt ophold i udlandet for Jens Præstegaard og hans kone Wanda.

Forsvarspagten NATO headhuntede ham, og fik ham til at forlade de hjemlige egne. Det betød også et farvel til bestyrelsen for Racing Arena Aalborg/Aalborg Væddeløbsforening, hvor Jens Præstegaard havde været formand siden år 2000. I samme periode var han også nogle år medlem af DTC’s bestyrelse.

Det blev til 10 år udenfor Danmarks grænser. Først i Tyskland i et år, derefter Belgien i fem år og endelig i USA i fire år. De sidste to stillinger som dansk militærs repræsentant, og Jens Præstegaard sluttede som brigadegeneral.

-Jeg er 67 år i dag, men føler mig som en 35-årig, lyder det friskt. Han har i dag et rådgiverjob i et US-firma i forsvarsindustrien.

-Arbejdsmæssigt er jeg ”min egen herre” og arbejder mest hjemmefra, også før Corona. Firmaet har hovedkontor i Miami og var oprindeligt et dansk firma. Der er stadig et kontor i Aalborg.

Jens’ kone Wanda er stadig delvis på arbejdsmarkedet via et fleksjob tilknyttet Skulpturparken Blokhus. Parret har to børn. Lars (f. 1983) IT-mand, bor på 15. år med Heidi Hansen, inkarneret ridehestepige. De overtog Jens og Wandas hjem hvor der nu, i stedet for travheste, er en del rideheste. Så er der Annemette Præstegaard (f. 1987), som bankrådgiver i København.

I de første år efter flytningen til udlandet blev Jens Præstegaards heste passet af den forhenværende træner Erik Gade, og der blev også stadig opdrættet nogle travheste. En af de sidste opdrættede Præstegaard-heste var den i 2001-fødte Ideal Junior (Speedy Herve-Mideal) og dermed tip-tipoldebarn af Ideal, således seks generationer af samme hoppelinie. Ideal Junior havde nogle gode sæsoner, specielt som 5-års hvor det blev til adskillige sejre.

---

Erindringer om Carl Aage Præstegaard

Ove Andersen (Derbyvinder med Chianti Pitt):
Gode taleevner

-Da min far købte Hedegården i 50’erne kom vi tæt på familien Præstegaard, der kun boede en kilometer væk, lyder fra den snart 80-årige Ove Andersen, der stadig er i fuld vigør som hestetransportør.

-Ja, jeg kører med heste som aldrig før i min hestetransport, hvor der er plads til syv heste. Sjældent er det travheste, men alle mulige andre racer, og det indebærer også ture til Sverige.

I 1980 vandt Ove Andersen Dansk Trav Derby med sit eget opdræt, Chianti Pitt, men det er mange år siden, han stoppede i sporten som aktiv kusk.

Faderen, Anders Andersen, kom i første omgang kun som tilskuer på den nye travbane i Aalborg, men efter nogle år kom de første heste til familien, som har opdrættet rigtig mange heste på Hedegården – først med efternavnet Hedegård og siden hen Pitt.

Ove Andersen selv var ikke fast travgænger i sine første ungdomsår, men efter hans soldatertid blev sporten en fast bestanddel af hans liv, og det er den for så vidt stadig. Kontakten mellem de gamle travvenner er også stadig intakt, selv om Corona-virussen har gjort, at samværet for tiden er på et lavpunkt.

-Foruden Carl Aage Præstegaard så kendte min far gamle travnavne som Dalsgaard Bech, Jens Thomsen, Lars Nødgård og den gamle brygger fra Saltum, Erling Larsen, fortæller Ove Andersen.

Biersted var virkeligt et rigtigt travcentrum. I lidt nyere tid har ældre travveteraner forsat traditionen i Biersted og omegn med at socialt samvær, og hvor travsporten er en fælles interesse. Det er også fortællingen om et livslangt venskab.

Mens dette telefoninterview foregår med Ove Andersen sidder der i hans stue et andet medlem af ”Biersted-banden”, tidligere travtræner Jørn Damsgaard. Når forholdene tillader det mødes de stadig til hyggeligt samvær sammen med andre kendte travnavne fra det nordjyske: Gunnar Christiansen, Andreas ”Stensbæk” Rasmussen og Jens Præstegaard.

Tilbage på Hedegården hos familien Andersen mindes Ove Andersen en af sin fars bedste opdræt, Lance Hanover-hoppen Jupiter Hedegård, der vandt 50 sejre i alt.

-Hun havde kælenavnet ”Pitten” og derfor begyndte jeg at give mit eget opdræt efternavnet Pitt.

I tidens løb er der kommet mange gode travheste med efternavnet Pitt. Foruden Chianti Pitt med mere end 1 mill. kroner i indtjening, kan også nævnes Falcon Pitt og Danny Pitt.

-Jeg husker Carl Aage Præstegaard som en hyggelig mand, en rigtig levemand og hyggeonkel, der kunne tale med alle, lyder Ove Andersens erindringer om Præstegaard, som også kunne snakke sig fra meget, også hvis det var på kanten af det lovlige.

Ove Andersen giver eksempler, bl.a. dengang Carl Aage Præstegaard blev stoppet af politiet på landevejen, hvor han kørte med sin traktor, der tilsyneladende ikke var helt lovlig på alle områder, bl.a. med lysene.

-Men Præstegaards gode taleevner gjorde, at han slap for videre påtale, fortæller Ove Andersen. Et andet eksempel på Præstegaards snarrådighed og muntre indslag er fra de årlige travløb i Pandrup. Ove Andersen mindes en gang, hvor Præstegaards sulky brasede sammen, men så hoppede den lidt tunge herre op på hestens ryg i stedet, og sådan kom de også i mål – og det var som vinder!

En anden morsom historie, som Ove Andersen erindrer, var da Præstegaard havde en hingst opstaldet – Ove Andersen husker ikke navnet – men Carl Aage Præstegaard kom kørende i sulky til Hedegården med denne hingst, som skulle bedække en af gårdens hopper.

-Det gjorde den så – mens den stadig var spændt for denne sulky – og Præstegaard blev siddende i sulkyen under bedækningen! Den blev hurtig klaret, og så kunne Præstegaard køre hjem igen. Ove Andersen roser Præstegaard for altid at være den samme positive og glade mand, også de dage hvor resultaterne i løbene kunne være lidt trøstesløse for ham.

-Præstegaard fik en del banesure heste op fra København, og hvor de nu blev sluppet ud i foldene, og snart var friske til at vinde løb!

Ove Andersen mindes også, at Præstegaard trænede startvognsprøver hjemme på vejene, og her var startvognen så den hjemlige mælkebil!

Et spændende derby i 1969
Da Derbyet i 1969 skulle afvikles på Charlottenlund Travbane med Carl Aage Præstegaard og Lideal som deltager, var Ove Andersen med. Den iltre hoppe var således med i transporten i Ove Andersens bil.

-Jeg husker før Derbyets afvikling, at Lideal var meget hidsig. De sidste ti minutter før starten gik var jeg med ved siden – både for at forsøgte at dæmpe Lideal lidt ved at holde hende i hovedet, men også for at Præstegaard kunne slappe lidt af i sine arme, fortæller Ove Andersen.

-Havde hun været lidt mindre hidsig og mere styrbar, tror jeg hun havde givet de Loyal og Lau kamp til stregen! slutter Ove Andersen.

---

Jørgen Larsen, Stald Saltum:
Folkekær og populær hos travpublikummet

-Vi har kørt mange løb sammen. Vi var jo på én gang kollegaer og konkurrenter, men så meget konkurrenter vi var nu heller ikke, lyder det fra superveteranen Jørgen Larsen fra Saltum, 83 år og stadig aktiv med travheste.

Den ålborgensiske amatørkusk blev først kendt i dansk travsport i 1957, da han blev nummer to i Dansk Trav Derby bag Tjavs og John Petersen, med hoppen Two-Step.

14 år senere kom endnu en stor triumf, da Jørgen Larsen med Two-Step-sønnen Ikaros for første gang i mange år gav Danmark en sejr i Nordisk Mesterskab. En sejr, der gav genlyd i hele Norden.

-Præstegaard-familien kom sammen privat med mine forældre, fortæller Jørgen Larsen endvidere.

Jørgen Larsens far, den “gamle” brygger Erling Larsen, var med fra starten på Aalborg-banen i 1954, og nogle få år derefter fik Jørgen Larsen kørelicens. Den 18-årige bryggersøn tog hurtigt sit første amatørchampionat og henviste gang på gang Carl Aage Præstegaard til de sekundære placeringer blandt amatørkuskene.

-Ja, det var en sjov tid, og helt anderledes forhold end nu. De mange travinteresserede fra Biersted var jo en hel klan. Vi havde det godt sammen dengang, hvor amatørerne kørte deres egne heste, og hvor ligeledes trænerne kun kørte med de heste de havde i træning. Ikke som nu hvor det er de samme 10-12 kuske, vi ser køre i løbene. Men sådan er vilkårene nu, og det accepterer jeg selvfølgelig.

-Carl Aage var energisk, en fantastisk mand. Han tog sporten ganske seriøst, men på en sjov og mere lystig måde end os andre, der helst ville vinde hver gang, fastslår Jørgen Larsen.

Jørgen Larsen husker i de første travår i Aalborg, hvor han vandt mange sejre med en hoppe ved navn Unda Frisco.

-Præstegaard førte feltet an med sin hest, men på sidste langside var jeg ved at få spidsen med Unda. Carl Aage bad mig om at tage den med ro, og sagde, at han gerne ville med hjem og få en andenplads bag mig. Sådan var han, tilfreds med sine køreture, også selv om det ikke blev til sejr.

Jørgen Larsen husker også det spændende derby i 1969, hvor Carl Aage Præstegaard førte med Lideal til 100 meter før mål.

-Vi, som havde rejst sammen fra Aalborg, håbede alle, at Lideal holdt til målstregen, så Præstegaard kunne få sin Derbysejr. Det gik så ikke, men han var meget glad for sin tredjeplads i det store løb, lyder det fra Jørgen Larsen i dag, mere end 50 år efter afviklingen af dette derby.

-Vi havde mange gode ture, også til København for at starte der, og hvor turen ofte gik via Aalborg-båden, der lå ved Nyhavn.

De sjove historier står i kø
Talrige er de historier, hvor Carl Aage Præstegaard var involveret, og Jørgen Larsen uddeler gerne et par stykker.

-Vi startede mest hjemme i Aalborg de første år, men tog dog også til andre baner. Engang vi var i Odense, skulle Præstegaard starte i 1. løb, og forinden kom han til at love is til alle os andre, der var med. Han vandt også løbet, men det var en løbsdag uden pengepræmier og kun med nogle ærespræmier. Selv om det så nærmest blev til underskud for Præstegaard med tilbuddet om is til mange mennesker, så holdt han sit ord. ”Jeg har jo lovet det” som han sagde bagefter.

En anden gang, hvor der var travløb i Pandrup blev Præstegaard lokket til at deltage i et løb med tospand, og hvor vognen var noget, der lignede de gamle romerske stridsvogne.

-Men det klarede Præstegaard også, han var frisk på det meste, lyder det fra Jørgen Larsen, der også mindes, en vinterløbsdag i København, hvor Præstegaard troppede op i sin lette sommerkøredragt. Det blev da også kommenteret af flere, om det ikke var meget koldt. Mange opdagede ikke, at han indenunder havde sin varme vinterdragt – også her tog han spas på mange, fortæller Jørgen Larsen.

-Jo, han var en god kollega, en folkekær og en populær mand hos travpublikummet ligeledes. Selv om han nok kunne underspille sin rolle en gang imellem, var han mere åben overfor alle og gemytlig end os andre.

---

Per Nøhr, søn af Poul Nøhr:
Showmand

-Jeg husker mange gode oplevelser med Carl Aage, da han jo jævnligt kom i den grønne Volvo. Han var jo en showmand i ordets bedste forstand, og jeg mindes ham med et smil, siger Per Nøhr, søn af Poul Nøhr. Poul Nøhr startede travmuseet, det findes stadig, og der er forskellige planer om at bevare det i en eller anden form.

-Forholdet mellem min far og Carl Aage mindes jeg som værende temmelig godt, og der var altid sjov og masser af smil, når man som bette var der, når Carl Aage kiggede ind til en kop kaffe og æblekage hos mine forældre.

-På væddeløbsbanen var han og min far begge konkurrenter og begge profiler som var kendt overalt, slutter Per Nøhr.

En god tjans
En anden, som har kendt Carl Aage Præstegaard er journalist og slægtsforsker Hans Larsen, som gennem årene har bidraget med et utal af værdifulde oplysninger til Travsportshistorie.dks portrætter.

– Præstegaard boede i mit barndoms nabosogn, Biersted, lyder det fra Hans Larsen, der i dag bor i København.

-Han var altid god for en historie. Sidst, jeg stødte på ham, var engang i 90’erne, da jeg sammen med en kollega fra Jyllands-Posten drog til Asaa for at lave en sommerreportage fra årets væddeløbsdag. Da havde Carl Aage Præstegaard og kammerherre Skeel fra Birkelse tjansen som svingdommere.

-Oppe i det til lejligheden opstillede tårn sad de to og nød udsigten, det gode vejr og et par pilsnere, husker Hans Larsen.

Hestehviskeren
John Hedegaard fra Biersted har udgivet sine erindringer – “En anden vej”. Om Carl Aage Præstegaard skriver han:

”Carl Aage Præstegaard fra Biersted var en populær travkusk på travbaner landet over og ikke mindst på travbanen i Aalborg. Carl Aage var ikke høj, men vejede tre gange en travkusks idealvægt. På trods af det vandt han løb efter løb, og jublen var stor, når han på damecykel i en pause mellem løbene forcerede travbanen på tværs fra staldene til tribunerne. Cykelejeren spurtede i løb efter ham de første mange meter – men opgav. Den populære travkusk kunne lige nå en kølig pilsner inden næste løb. Der var jo ikke – i hvert fald på det tidspunkt – installeret alkolåse i sulkyer!!”

Carl Aage Præstegaard var også en slags hestehvisker. Der var ikke den hest, han ikke kunne tumle og tøjle, uanset hvor uregerlige nogle kunne være.

-Selv i sine sidste 10 år kunne der blive ringet til ham, f.eks. fra væddeløbsbanen, at nu var der problemer med den og den hest. Men det klarede min far som regel, og fik dem beroliget, slutter Jens Præstegaard.