Johan “Sakki” Pedersen

Portræt af Johan “Sakki” Pedersen (1880-1964), som på flere måder satte sit præg på dansk og skandinavisk travsport i sportens tidligste år – bl.a. som træner på både Lunden og Jägersro, hvor han et år blev trænerchampion. 

I samarbejde med Klaus Koch

Vi er nu tilbage i travsportens tidligste barndom. Johan Pedersen var født i Skovshoved i 1880 og begyndte som mange af tidens børn og unge mennesker at søge over mod den nyåbnede travbane i Charlottenlund, hvor han var med allerede på åbningsdagen den 24. maj 1891.

11-årige Johan hjalp bl.a. portner Rasmussen med at hejse vimpler i anledning af banens indvielse, og to år senere begyndte han som staldmand hos den tyskfødte træner Wilhelm Gregor, som Helge Marks Jørgensen beskrev i sin berømte artikel “Spredte minder” som man kan læse i sin helhed andetsteds på Travsportshistorie.dk:

“En lille tykkert, der kom fra Tyskland og snakkede det besynderligste tungemål i denne verden. “Atlet-Wilhelm” blev han kaldt fordi han var umanerlig stærk, og selv da han blev en gammel mand og sad i rullestol, lam i hele underkroppen, var hans armmuskler så hårde som jern. Noget af det vigtigste udstyr i hans stald var et par kuglestænger, med hvilke han gjorde stem flere gange om dagen, og han antog ikke en staldmand som ikke kunne stemme kuglerne op et vist antal gange.”

Da 13-årige Johan Pedersen begyndte hos Wilhelm Gregor i 1893 var han privattræner for bagermester Eiermann, en af tidens største hesteejere. Gregor vandt bl.a. den første udgave af Dansk Trav Kriterium med Markus i 1898. Denne hest var dog ikke ejet af Eiermann, som til gengæld senere hen vandt Kriteriet i alt tre gange – men det er jo en anden historie.

Allerede som stor knægt fik Johan Pedersen kælenavnet “Sakki” efter en af tidens bedste heste, den russiskfødte Sagadaschnij, men der findes to versioner af historien.

På et tidspunkt var Sagadaschnij angiveligt i træning hos Wilhelm Gregor, hvor den unge Johan skulle ha’ passet hesten – men dén historie holder næppe vand, i og med at Sagadaschnij var født i 1880 og dermed var 13 år da Johan Pedersen startede på travbanen.

I anledning af Sakki-Pedersens 40-års jubilæum på travbanen den 7. november 1933 bragte Væddeløbsbladet en stor artikel, hvor han selv gav denne forklaring på kælenavnet:

-Det stammer så langt tilbage som fra dengang vi drenge ude i Skovshoved legede travere og hver havde navn efter en af øjeblikkets mest kendte. Dengang dominerede de russiske travere, der forresten var nogle slemme forbrydere, og efter en hest med et fuldstændig malabarisk navn, fik jeg mit øgenavn; det blev til Zachi. 

Her staves hovedpersonens kælenavn altså helt anderledes, men det KAN skyldes en “stavefejl” på Væddeløbsbladets redaktion. Vi ved dog ret beset ikke hvordan kælenavnet staves – kun hvordan det blev udtalt.

I de to sidste artikler der blev lavet om Johan Pedersen i hhv. 1952 og 1964 er hans kælenavn stavet SAKKI, og det er også dén stavemåde vi vælger at bruge i dette portræt.

---

Den første sejr
Efter tiden hos Wilhelm Gregor kom Johan Pedersen siden hen til Joe May – en anden af datidens førende trænere herhjemme med ni championater i årene 1895-1910 – og var (iflg. ovennævnte artikel) i en periode “i kompagni” med den tyskfødte træner Herman Roeder, inden han i 1903 startede som selvstændig træner.

I Traver-Kalenderen støder man på Johan Pedersen første gang i 1900, hvor han på åbningsdagen – søndag den 6. maj – var til start i Åbningsløbet med hesten Maud Ellen, der opgav.

Maud Ellen var i aktion igen allerede i dagens 2. løb (!), Dansk Traver-Kriterium, hvor hun – nu med Gregor i sulkyen – blev nummer to i tiden 1.56,2/2360 meter. Kriteriet blev vundet af Miss Jelly med Chr. Silcowitz Hansen.

Maud Ellen fik virkelig lov til at bestille noget i første halvdel af maj måned. Hun startede således igen på årets tredje løbsdag, 11. maj, hvor hun gav Johan Pedersen hans første sejr. Vindertiden 2:04/2000 meter.

To dage senere – søndag den 13. maj – startede Maud Ellen igen to gange. Først var hun nummer tre i løb over 2490 meter og få løb senere vandt hun en ny sejr for Johan Pedersen – denne gang i tiden 1.59,8/2000 meter.

Samme år vandt Johan Pedersen to løb med 4-årige General Wrangel og det blev til i alt syv sejre i hans første sæson. Det år blev Gregor trænerchampion med 14 sejre.

I 1900 var Johan Pedersen også til start i Dansk Opdrætningsløb med Britta, dog uden den store succes.

Selvstændig i 1903
Der er en del usikkerhed ikke kun om Johan Pedersens tidligste år, men hans karriere som helhed; forstået således, at han – som Klaus Koch (der har bidraget med mange værdifulde oplysninger til dette portræt) formulerer det – var mere eller mindre “væk” i både kortere og længere perioder igennem sin karriere.

-Hvad årsagen har været er jo umuligt at sige så mange år efter, men i og med at Johan Pedersen var så meget rundt omkring, kunne man godt få den tanke, at han var en lidt rodløs natur. Han havde igennem årene også mange heste, som kun var hos ham i kort tid, så måske havde han et lidt heftigt temperament – selvom Johan Pedersen på de få billeder der findes af ham, ellers ligner en hyggelig fyr, siger Klaus Koch.

Vi ved dog med sikkerhed, at Johan Pedersen startede som selvstændig træner i 1903, hvor han bl.a. fik hurtigklassetraveren Gamby i træning for Dansk Trav Klubs stifter, A.C. Madsen. Gamby var efterhånden blevet 10 år, men still-going-strong og Johan Pedersen vandt en del løb med hesten.

Privattræner
I 1904 blev Johan Pedersen privattræner for Eiermann, der bl.a. havde Baron Guy, som han fik i træning efter 2-årssæsonen og som blev Sakki-Pedersens måske bedste hest.

Johan Pedersen havde også heste for en anden bagermester, Vilhelm Clausen, bl.a. Garibaldi og denne helsøster Venus, der begge var et par rimeligt gode heste i årene omkring 1907-08.

I 1908 mistede han dog Vilhelm Clausen som hesteejer, idet denne flyttede til Hermann Roeder, men til gengæld fik han et antal heste for Lars Olsen, som i 1907 havde vundet Derby med Dagmar Lamott.

I 1908 vandt Johan Pedersen sin hidtil største sejr, da Baron Guy triumferede i Internationalt Sommerløb i tiden 1.36,8/2975 meter – en efter datidens forhold meget fornem tid. Til sammenligning blev årets Derby vundet af Tapper i 1.41,0/3000 meter.

Vinderodds for Baron Guy blev intet mindre end 527:10!

Blandt Johan Pedersens hesteejere finder man også en anden af dansk travsports senere storhesteejere, møbelhandler Peter Hansen. I 1909 havde han bl.a. denne første hest, Povl Øregaard, som i 1907 havde vundet et senere meget omtalt “stayerløb” over 47,2 km. ‘

Løbet blev indledt med seks mil (45,2 km) på landevej og afsluttet med 2000 meter på Lunden. Vindertiden blev to timer, 24 minutter og 23 sekunder – svarende til en kilometertid på 1.46.

Træner i Stockholm
Iflg. et interview lavet i forbindelse med Johan Pedersens guldbryllup i 1952, rejste han i 1909/1910 – formentlig efter sæsonen var slut på Lunden – til Stockholm, hvor han trænede/kørte heste for den svenske hesteejer Isidor Johansson.

-Jeg husker, at jeg i den periode bl.a. var i Oslo med Barbara Lee og vandt et pokalløb. I de år var der isbaneløb på søen Norra-Brunnsviken ved Stockholm, og jeg vandt en enkelt dag hele fire løb, fortalte Johan Pedersen.

-Vi havde også et elsdyr i stalden og trænede det til opvisninger. Det var en hoppe og hun var fantastisk hurtig. Hun speedede med lethed ca. 1.15, og hvis hun var blevet startet i travløb, havde hun været i stand til at besejre alle konkurrenterne!

---

Hjælpetræner for Sofus og DM-vinder
I årene op mod 1. verdenskrig havde Johan Pedersen flere solide hesteejere i stalden, bl.a. Vilhelm Clausen, der i 1912 sendte en 2-års i træning hos “Sakki” – men han var også en meget anvendt catchdriver.

I 1911 kørte Johan Pedersen således en del heste for Joe May – primært Brdr. Mauritzens heste – men kun de to første løbsdage, hvorefter man ikke ser mere til ham før senere på sæsonen. Her blev både Holger Fischmann og Frits Sommerfeldt udelukket, hvorefter Johan Pedersen kørte for begge trænere resten af sæsonen.

Op til sæsonstart i 1913 er Johan Pedersen hjælpetræner for den hollandske træner Mol, der var privattræner for Henrik Hansen, men da sæsonen starter kører han ingen af staldens heste. Derimod kører han flere heste for bl.a. hesteejeren Mr Roberts alias J. Lysholt Hansen, så noget kunne tyde på, at Sakki-Pedersens samarbejde med Mol er ophørt inden sæsonstart.

Mol blev i øvrigt senere hovedpersonen i dansk travsports første dopingsag, da han blev dømt for at ha’ givet en hest en flaske snaps (!) for at få den til at yde lidt ekstra – men det er jo en anden historie …

Johan Pedersen kører altså for flere forskellige hesteejere i 1913, men forsvinder ellers lidt ud af mediernes søgelys de næste par år. Iflg. Folketællingen i 1916 er han dog på det tidspunkt fortsat træner.

I 1917 dukker han op som hjælpetræner hos Sofus Sørensen, som det meste af året – pga. 1. verdenskrig – var indkaldt til de såkaldte sikringsstyrker. Sofus fik dog midlertidig orlov når der var løb på Lunden og kunne det år vinde sit første championat med 28 sejre, men det var altså Johan Pedersen som trænede staldens heste det meste af året.

I 1918/19 var han hjælpetræner hos Holger Fischmann mens denne havde stor succes med kammerjunker Magnus de Creagh-Bornholdts (Mr Farmer) heste.

Omkring 1920 optræder Johan Pedersen som hjælpetræner hos Mol, men i enkelte træningsrapporter i Væddeløbsbladet står han opført som træner, mens Mol kører hestene.

Der er således noget der tyder på, at Johan Pedersen samme år må være startet som selvstændig igen, hvilket han også selv “bekræfter” i føromtalte interview fra 1952.

Her fortæller Sakki-Pedersen bl.a. om sin sejr i Mesterskab for Danmark 1921 med Loretta Charlton, som han betegner som sin bedste hest gennem tiderne:

-Året forud (1920) havde bygmester Müller selv vundet løbet med Peter Pogue, som jeg trænede for ham.

I 1921 og ’22 vandt Sakki-Pedersen hhv. fire og syv løb. Begge år var Loretta Charlton staldens bedste hest med hhv. to og tre sejre.

Der findes ikke mange fotos af Johan Pedersen, men her ses han t.v. med hesten Grace Volo, der i 1926 blev importeret til Danmark af H.C. Riegels, som står t.h. med Virginia Gatewood

---

Goddag og farvel til Derbyvinder
Inden sæsonstarten i 1923 blev Sakki-Pedersen ansat som privattræner for storhesteejeren Mr Teddy alias restauratør Sophus Hansen i Charlottenlund, som havde 10 heste, heriblandt 5-årige Cyrano, der året før havde vundet Derby for Koster.

Nu fik Johan Pedersen ansvaret for stalden, men allerede i begyndelsen af maj måned kunne Trav-Tidende meddele, at fem af hestene (heriblandt Cyrano) var blevet solgt til en helt ny hesteejer, Mr Serious – pseudonym for en dansk forretningsmand i Chicago, Reisenhus.

Sakki havde dermed kun fem heste tilbage i stalden, men mistede senere på året også den 4-årige Effi til Koster, og det har måske været medvirkende til, at han valgte at kaste blikket mod Jägersro, hvor han begyndte at deltage i løbene allerede da banen atter åbnede for travløb i sommeren 1923.

Trænerchampion på Jägersro
Jägersro-banen åbnede i 1907, men pga. et totalisatorforbud blev travløbene indstillet i 1916 og først i 1923 vendte traverne tilbage til Malmö-banen, hvor sæsonen blev indledt den 15. juni.

Sakki-Pedersen beholdt dog sin trænerlicens i Danmark og stod inden sæsonstarten i 1924 med otte heste i stalden, men som Trav-Tidende lidt kryptisk skriver i sin omtale af de forskellige trænere:

“Kan hænde at S. Sørensen selv overtager træning og kørsel når afgørelsen står for døren. Cortella II og Dollarprinsessen i bedste udvikling. Pax er forleden solgt og skal i træning hos Stampe.”

Vi kender ikke de nærmere omstændigheder, men faktum er, at Sakki-Pedersen i 1925 ikke var med på Trav-Tidendes træneroversigt inden sæsonstart på de københavnske baner.

Det vides ikke hvornår Sakki-Pedersen fik en stald på Jägersro, men fra og med 1926 kørte han færre og færre løb i Danmark og de efterfølgende år startede han næsten udelukkende på Jägersro.

Det første år på Jägersro blev landsmanden Niels Sølberg trænerchampion, men i 1924 kunne Johan Pedersen med 13 sejre sikre sig sit første – og eneste – championat på Jägersro.

I årene 1925-28 blev det til hhv. 10-5-15 og 8 sejre, mens han i 1929 tilsyneladende havde lidt af en “mellemsæson” med blot ni starter og to sejre.

I Sverige havde han især succes med heste som Happy Truxton, Storm, Rune, Bella Luna og Aurelius, der forlængst er forsvundet i glemslens tåger.

Selvom Sakki-Pedersen således var tilknyttet Jägersro-banen i omkring otte år, beholdt han sin adresse i Danmark. I Folketællingen i 1930 står han således fortsat opført som “træner”.

I 1930 og ’31 blev det til hhv. fire og otte sejre på Jägersro. Det sidste år figurer Sakki-Pedersen på Trav-Tidendes oversigt over trænere på Jägersro, hvor han inden sæsonstart i 1931 havde fem heste i træning.

Hjem til Danmark
Herefter vendte Johan Pedersen formentlig definitivt hjem til Danmark, men først i 1933 finder man igen hans navn i de danske statistikker. Det år blev det til 23 starter med tre andenpladser som bedste resultat, mens han i 1934 blot kørte fem løb med en andenplads som bedst.

I 1935 kørte han ingen løb, mens det blev til en enkelt start i både 1936 og ’37, hvor man for sidste gang støder på Johan Pedersens navn i statistikkerne.

Hvorvidt han på dette tidspunkt var ansat hos en træner eller var “catchdriver” vides ikke, men måske var det i denne periode han var hos Max Rabenhorst.

Iflg. Væddeløbsbladets nekrolog efter Johan Pedersens død i november 1964 havde han således også været ansat hos Rabenhorst, der var træner i København i årene 1909-41.

Iflg. Folketællingen i 1940 var Johan Pedersen – i en alder af 60 år – nu arbejdsmand ved Gentofte Kommune.

Johan Pedersen vandt i alt 70 løb.

---

Gammel skovserfamilie
Johan Peter Pedersen var søn af fisker Johannes Pedersen (1845-93) og hustruen Albertine Andersdotter (1854-1943). Faderen var født i Skovshoved og ud af en gammel fiskerfamilie, mens moderen var født på Hven.

Faderen – som havde været gift en gang tidligere med Johanne Johannessen, som døde i 1876, 34 år gammel – var selv blot 48 år, da han døde på Københavns Amts Sygehus i Lyngby. I skifteprotokollen, hvor Albertine får tilladelse til at sidde i uskiftet bo, noteres, at ”Enken er huslig og forstandig”.

Parret fik tre børn sammen, men familien talte også Johannes Pedersens adoptivdatter fra første ægteskab, Inger Marie Johannessen, født 1872 i Gentofte sogn og siden hen gift med fisker Kristian Sørensen, Tårbæk.

Foruden Johan Peter Pedersen (f. 1881) tæller søskendeflokken også Andreas Martin Petersen (f. 1884) – ham vender vi tilbage til senere – og Alfred Marius Karl Pedersen (f. 1891).

Gift i 1902
“Sakki-Pedersen” blev den 17. august 1902 gift med pigen Margrethe Bentsine Madsen (f. 1881), som var datter af fisker Rasmus Madsen og hustru Ellen, født Hansen.

Han boede på det tidspunkt i sit barndomshjem på Strandvejen 246, Skovshoved og står i kirkebogen opført som fisker, men efter brylluppet flytter parret til Strandvejen 262 B, hvor deres to børn – Ellen Johanne Pedersen (f. 1903) og Poul Sagi Pedersen (f. 1916) – kom til verden.

Sønnen fik således mellemnavnet Sagi, der selvfølgelig er inspireret af faderens kælenavn – men hvorfor man valgte dén stavemåde vides ikke.

Sønnen Poul Sagi Pedersen døde i 1986 og boede ved sin død i sit barndomshjem, men det er desværre ikke lykkedes at finde frem til efterkommere af Johan Peter Pedersens børn.

Pudsigt nok findes der i dag to personer – et søskendepar – med efternavnet Saggi Pedersen, men de er ikke i familie med denne artikels hovedperson. Deres mellemnavn stammer fra deres far, der som barn blev kaldt Saggi og derfor ønskede han, at hans børn skulle ha’ det lidt specielle mellemnavn.

---

Sakki-Pedersen fortæller
I anledning af sit guldbryllup i 1952 blev Johan Pedersen interviewet af Væddeløbsbladet, hvor han bl.a. fortalte om sine største sejre som træner.

-Selvom jeg aldrig havde held til at vinde Derby, sejrede jeg i mange andre store løb. Mesterskab for Danmark vandt jeg i 1921 med ringeren Loretta Charlton (Amy Frisco), der var min bedste hest gennem tiderne. Året forinden havde bygmester Müller selv vundet løbet med Peter Poque, som jeg trænede for ham.

Det mest spændende løb De har deltaget i?

-Det var et løb, der strakte sig over hele fire heats, før vinderen kunne kåres. 1. heat vandt Max Rabenhost med Barbara Lee, 2. heat tog Holger Fischmann med Ida Tearolain, og 3. heat vandt jeg selv med Loretta Charlton.

-Det sidste og afgørende heat erobrede jeg også. Jeg var klar over, at den eneste jeg rigtig skulle passe på, var Barbara Lee. Derfor “sugede” jeg mig fast til den og gik så frem og slog den i opløbet. Jeg har aldrig brudt mig om at tage spidsen. For mig var den bedste taktik altid at gemme kræfterne til slut.

En lille historie fra de gode gamle dage kan vi vel få?

-Der er en historie om Peter Andersen kaldet Peter Fidus. Gustav Pajoncek trænede Nikkel for bygmester Clausen, og samme Nikkel var noget af en forbryder i løbene. Men Peter Fidus, der var lige så slem som Sofus Sørensen til at lave sjov i gaden, sagde til Pajoncek: Du skal bare give hesten de her to hapsengejsere og en sinkaneser, så skal den nok trave.

-Han overrakte Pajoncek nogle små mystiske poser, som næppe har indeholdt andet end lidt stødt melis eller sådan noget. Det var det rene bluf, men Nikkel vandt løbet efter at ha’ fået hapsengejserne, og nu troede Pajoncek fuldt og fast på tryllemidlet.

-En skønne dag blev Peter Fidus og Pajoncek imidlertid uvenner, og så kastede Peter Fidus en pind, der var smurt med sirup, ind til Nikkel, som straks begyndte at slikke. Samtidig erklærede Peter Fidus højtideligt: Nu kan Nikkel ikke vinde. Det gik hverken værre eller bedre, end at Nikkel slog til vognen og skabte sig næste gang den skulle starte, og den vandt da heller ikke. Kan man fortænke Pajoncek i at mene, at den skrækkelig Peter Fidus havde forhekset hans hest? spørger Johan Pedersen og guldbrudgommen ler hjerteligt. 

Johan Pedersen døde i 1964.

---

Andreas Petersen – staldmand for 10 Derbyvindere

Johan Pedersens lillebror, Andreas Petersen – kaldet “Dres” – blev ikke professionel, men arbejdede i stedet hele sit liv som staldmand for flere forskellige trænere.

Han startede hos Wilhelm Gregor som 14-årig i 1898 og var siden hen også hos Johann Kaliszan, Robert Uhlig, Alfred Johnstone, Julius Pajoncek, Carl Walker, Holger Fischmann og Sofus Sørensen, inden han sluttede hos Hans Hansen, hvor Andreas Petersen var oppasser for Rex The Great og Aerolit.

Sidstnævnte var Andreas Petersens 10. Derbyvinder som staldmand, hvilket formentlig stadig er rekord?

I 1909 var han – sammen med Jørgen Sølberg, Sofus Sørensen og Holger Fischmann – med til at stifte Dansk Travstaldfolks Forening.

I februar 1940 bragte Væddeløbsbladet et stort interview med “Dres” som fortalte om sin lange karriere på travbanen, hvor han startede allerede som 11-årig (1895) med at hejse flaget på løbsdagene og samle sten op på banen – til den fyrstelige løn af én krone om dagen!

I 1940 fik Andreas Petersen 77 kroner om ugen som staldmand, mens en faglært arbejder – til sammenligning – fik 92 kroner om ugen.

Var det mere hyggeligt i de såkaldte gamle dage? ville journalisten gerne vide.

-Ak ja, nu går alting så stærkt, der forceres for meget, det langsommere tempo var langt at foretrække. Man ligesom overvejede tingene mere, og humøret syntes mig også at være højere oppe, der er så megen misundelse til nu om stunder, konstaterede Andreas Petersen, som ikke lige på stående fod kunne huske alle “sine” Derbyvindere, men han fremhævede dog tre: Union Boy (1919), Johnny Finance (1928) og Aerolit (1939), der blev trænet af hhv. Holger Fischmann, Sofus Sørensen og Hans Hansen.

-Sig os engang, Andreas Petersen. Er en nyuddannet træner lige så dygtig eller dygtigere end en gammel, dreven staldmand? spurgte journalisten også.

-For trænernes skyld burde jeg måske ikke besvare det spørgsmål, men jeg mener dog, at en gammel staldmand på grund af hans lange erfaring og alt det, han har set i årenes løb, er noget bedre stillet end en mand, der kun i kortere tid har beskæftiget sig i sporten, og derfor vil en ung træner stå sig ved at have en gammel “rotte” som staldmand, lød svaret.

Andreas Petersen – som nåede at fejre 25-års jubilæum hos Hans Hansen – kørte ikke selv løb.

---

Kilder:

Væddeløbsbladet 1913-64
Trav-Tidende 1920-24
Traver-Kalenderen 1900-37
Interview med Klaus Koch
Slægtshistoriske oplysninger: Hans Larsen