Poul Guttermann

Portræt af den københavnske amatørkusk, hesteejer og restauratør Poul Guttermann (1911-2002).

I tre årtier var Poul Guttermann en kendt skikkelse i travsporten i Danmark med kulmination i 1960’erne, hvor det bl.a. blev til sejr i Dansk Trav Derby samt en andenplads og to tredjepladser i det store løb. Heraf fik han selv en anden- og en tredjeplads som kusk.

Desuden vandt han det københavnske amatørchampionat (Lunden og Amager) tre gange, og i mange år var Guttermann også restauratør både på Charlottenlund Travbane, Amager Travbane og Klampenborg Galopbane – ligesom han var ejer/forpagter af flere kendte restauranter og barer i København, heriblandt Restaurant Nimb ved siden af Tivoli.

I sine sidste cirka 25 leveår var Poul Guttermann ikke en del af travsporten. Man kan med fuldt ret hævde, at et portræt af denne – i travsporten kendte skikkelse – skulle være skrevet for mange år siden, men bedre sent end aldrig.

Poul Guttermann startede i travsporten sidst i 1930’erne og sluttede som amatørkusk omkring 1970, men i de godt 30 år han var aktiv, skete det i flere perioder med stor succes.

Poul Guttermann var amatørkusk, i ordets bedste betydning. Kunne han overhovedet selv spænde sine heste for, inden de skulle i løb? Det var vist ikke hans største force. Det klarede staldfolkene i de træningsstalde, han benyttede gennem årene. Guttermanns heste var udelukkende i træning hos de professionelle travtrænere.

Til gengæld klarede han sig godt i løbene som kusk – ikke kun i de rene amatørløb, men også i den hårdere konkurrence, når Guttermann deltog i løbene sammen med alle de professionelle travtrænere. Det var ellers ikke helt almindeligt dengang, dog undtaget de såkaldte privattrænere med Jens Jensen i spidsen.

Poul Guttermann havde i perioder god økonomisk mulighed for at erhverve fine heste, og de fleste af dem kørte han selv.

Derbysejren kom dog i hus som hesteejer som medejer af Hansa, der blev kørt til sejr af Jørgen Olsen. Derudover havde Poul Guttermann mange andre gode heste i både årgangssammenhæng og i de bedre klasser, heriblandt Eugen, Gam Pride, Fanlight og flere andre.

Denne artikel om Poul Guttermanns virke – først og fremmest i travsporten – er mest bygget op om skriftlige kilder, ofte krydret med udtalelser og oplysninger af Poul Guttermann selv, og garneret med enkelte personinterviews af mennesker, der har mødt ham.

Gutterman-slægten i Danmark kom fra Litauen
Poul Guttermann blev født den 5. november 1911 på Rigshospitalet, søn af ugift bogholderske Hanna Bertha Guttermann.

Poul Guttermanns mor var født i 1880 i Store Strandstræde 4, København, hun døde i 1964. Faderen til Poul Guttermann var og forbliver ukendt.

Hanna Bertha Guttermann var af jødisk slægt, Hendes forældre, Nathan Josef Guttermann og Line Rachel Witchansky, var begge indvandret til Danmark fra Litauen. Nathan og Line Guttermann ankom senest til Danmark marts 1873. Poul Guttermanns bedstefar Nathan dør i 1896, mens hans bedstemor Line dør i 1905.

Men det jødiske har sandsynligvis ikke fyldt meget i Poul Guttermanns liv – i modsætning til store dele af slægten, f. eks. fætteren Arne Guttermann, der var stærkt engageret i synagogens dagligdag.

To Guttermann-fætre i travsporten
Poul Guttermann og hans fætter Arne Guttermann blev to store navne i dansk travsport, på hver sin måde.

Arne Guttermann blev trukket ind i sporten af Poul og blev i 1962 formand for Det Danske Travselskab i Charlottenlund.

Han var også radikal politikker og blev borgmester i København – en post Arne Gutterman kun nåede at bestride nogle få måneder, inden han pludselig døde, 50 år gammel, i juli 1970.

Hans afløser som borgmester blev i øvrigt Lilly Helveg Petersen, mens Ib Thyregod, kendt Venstre-politikker, blev ny formand for travselskabet.

Ungdomstiden som tjener
Hanna Bertha Guttermann og hendes søn Poul støder vi første gang på i november 1925, hvor deres bopæl er Ndr. Fasanvej på Frederiksberg.

Poul Guttermann var i disse år (1925-28) tjenerelev på det fornemme Hotel Phønix, hvor der har været afholdt talrige generalforsamlinger i Det Danske Travselskab. Hotellet er i fuld vigør den dag i dag og har en omfattende historie bag sig. Den indebar bl.a. at de tyske nazister overtog hotellet under krigen, og derefter blev stedet hovedkvarter for det danske kommunistpartis avis, Land og Folk.

Den unge Poul Guttermann forsætter sit tjenervirke på Bellevue Strandhotel i 1929-30 og derefter på Lorry på Frederiksberg.

Så til søs kan man sige. Poul Guttermann drager dernæst på langfart med ØK’s skibe, men tilbage i København fortsætter han som tjener på Montmartre i årene 1933-36 og i Hollænderbyen 1936-38. Hollænderbyen var det tidligere Sønderbro Teater på Amager, men det lukkede som teater i 1931. Efter en omfattende ombygning genåbnede det 1932 som varieté-restauranten Hollænderbyen. I 1960’erne blev hele etablissementet revet ned til fordel for et ejendoms- og indkøbskompleks.

Efter dette engagement starter Poul Guttermann op som selvstændig. Nu ville han være sin egen chef.

Restauratør på flugt fra nazisterne
Vi er nu i 1938, hvor Guttermann som bevillingshaver og restauratør starter ”Hos Guttermann” op i Sankt Gjertruds Gade i det indre København.

Det er også i disse år, at Poul Guttermann så småt begynder i travsporten – mere om det senere.

Efter et par år med ”Hos Guttermann” i Sankt Gjertruds Gade fortsætter Guttermann med at drive forskellige restauranter, barer og værtshuse:

1940-42 Restaurant München i Dahlerupsgade og i 1942-43 Restaurant Maritza på Vesterbrogade.

I aviserne fra den tid kan man se, at Poul Guttermann i de første tre krigsår arrangerede julefest for 150 gamle i sin restaurant “München”. Kendte kunstnere som Raquel Rastenni, Ole Monty og Olga Svendsen optrådte. Men underholdningen stoppede brat i 1943. Nu var det nødvendigt for mange jødiske familier at flygte ud af landet, herunder også Guttermann-familien.

Poul Guttermann måtte på grund af sit jødiske ophav flygte til Sverige natten mellem 5. og 6. oktober 1943. Den 23. november samme år tog han imod sin hustru og datter, som åbenbart uden større vanskeligheder kunne tage over Øresund med en regulær Malmø-færge.

Også Poul Guttermanns fætter, Arne Guttermann, må flygte til Sverige. Ved befrielsen i maj 1945, efter 2. verdenskrigs tragedier og trængsler, kommer Guttermanns tilbage til Danmark.

Restauratør på alle tre væddeløbsbaner i “København”
Efter årene i skjul i Sverige driver Poul Gutterman i årene 1945-47 Restaurant Vingården på Nikolaj Plads. Desuden, i perioden 1945-48 også Landevejskroen i Klampenborg. Fra 1948-53 er det Kakadu Bar i Colbjørnsensgade.

Ved generalforsamlingen for Amager Travselskab i marts 1952 på Park Restaurant vedtages, at Poul Guttermann bliver den nye restauratør på banen – “I stedet for fru Jensen, hvis tilbud var alt for lavt” som det hedder i mødereferatet.

I 1954 bliver Guttermann også forpagter og banerestauratør på Charlottenlund Travbane. Her er der nu fine forhold med bygningen af den nye store tribune. Hans private bopæl er på Gl. Kongevej. Desuden sætter Guttermann sig også på forpagtningen på restauranten galopbanen i Klampenborg!

Forpagtningen på galopbanen bliver dog af kort varighed, da han pr. 1. marts 1960 også overtog forpagtningen af Restaurant Nimb og Københavnerkroen i centrum af København, hvorefter han forlod galopbanens restaurant.

Ægteskab og børn
Poul Guttermann blev efter et kortvarigt forhold far allerede som 20-årig, da sønnen Flemming Frederik Knudsen kom til verden i 1931, men der kom aldrig den store kontakt mellem far og søn.

Flemming Knudsen var ejer/forpagter af forskellige barer og spisesteder i København. Han efterlod ved sin død i 1996 både børn og børnebørn.

Poul Guttermann blev senere gift med Astrid Ingrid Linea Sindahl, født på Enghavevej i København den 29. september 1907 og datter af Christian Ulrich Sindahl og hustru Selma Antoniette Andersson. Parret blev den 8. marts 1936 forældre til datteren Ruth Conni.

---

Travsporten ind under huden fra start
Poul Guttermann bliver hesteejer sidst i 1930’erne og og nogle år senere også amatørkusk. Sejrene på kuskesiden vælter dog ikke ind de første år. Den første kuskesejr får Poul Guttermann således først i 1942 med Derbyvinderen fra 1938, U. S. A.

Samme år købte Guttermann – under staldpseudonymeter “Miss Ruth” (opkaldt efter datteren) – en plag, der blev sendt i træning hos Orla Bregnbak, som han bruger som træner i sine første aktive travår. I hele sin tid med travheste har Poul Guttermann altid sine heste i træning hos forskellige professionelle travtrænere.

I 1943 bliver det til 23 starter og igen en enkelt sejr med U.S.A., hvorefter travsporten var sat på pause nogle år mens Poul Guttermann sammen med hustru og datter opholder sig i ly i Sverige for de tyske besættelsestropper i Danmark.

Masser af rutine
I 1947 er Poul Guttermann tilbage og generelt deltager han som både kusk og/eller hesteejer i 40’erne og 50’erne med flere heste. Fortsat dog uden den store succes – den kommer først omkring 1958 og de følgende ca. 10 år frem.

Det første år bliver det til ni starter med seks placeringer og i 1948 kommer der tre sejre. Guttermann ejer nu den ellers lovende Fændrik Guy, dog uden den helt store succes. I oktober måned fordrer han Julian Tilt forud for et Fordringsløb/Salgsløb. Koster skulle have kørt den, men nu kører Guttermann den selv. Den blev uplaceret efter galop.

De næste fem sæsoner bliver der kun til en enkelt årssejr hvert år, men travsport er for Guttermann en god hobby i en travl hverdag.

I 1949 vandt han to løb med hhv. Fændrik Guy og Koko, mens det de næste fire år blot blev til en enkelt sejr hvert år.

I 1952 har Poul Gutterman forskellige heste sammen med andre. Hans træner er stadig delvis Orla Bregnbak, men nu også Carlo Frederiksen. Han kører flere og flere løb (71 starter det år), men først i 1954 kommer der for alvor gang i sejrene.

Bedre heste – Omea og Max Quiney
I 1954 fik Poul Guttermann sit gennembrud med i alt 10 sejre – flest med Max Quiney, en delejet hest, med fem sejre. Derefter to sejre med Ole Mac. Poul Guttermann erhverver det år, sammen med en anden hesteejer, den lovende Århus-hest Omea.

Omea har tre sejre med i bagagen før salg til København, og det begynder også flot for Poul Guttermann med Omea, der sejrer i de tre første starter for ham.

Poul Guttermann kravler opad på amatørernes sejrsliste, men Jens Jensen – takket være sine ”selvbinderheste” – vinder sit første championat med 19 sejre.

1954-succesen for Poul Guttermann følges desværre langt fra op året efter, hvor det blot blev til to sejre med hhv. Omea og den gode klassehest Rap Roy.

I ’56 blev det til en enkelt sejr den 5. juni på Lunden – sjovt nok samme dag, hvor der køres om “Poul Guttermanns Ærespræmie” som vindes af Tex Hanover med Jens Ipsen. I det efterfølgende løb vinder Poul Guttermann med Rap Roy, der er i træning hos Eivind Schnell.

---

En travl mand
I 1957 kunne man for første gang læse et interview med Poul Guttermann, som fortæller lidt om sin store interesse:

-Efterhånden har jeg været med i sporten en snes år, og jeg er restauratør både på Amager Travbane og Charlottenlund Travbane.

-De mange sejre har jeg ikke vundet, men i en sæson vandt jeg dog 11 sejre og blev nummer tre på amatørens liste. Jens Jensen nummer 1 før Alfred Petersen. Jeg har heller ikke ejet en stor kanon. Rap Roy har jeg haft mest glæde af, og i år har jeg vundet tre sejre med den.

-Jeg forsøgte mig kort som opdrætter, uden succes, det tager for lang tid.

-Min interesse er at køre mine egne heste, og jeg holder dem på banerne for selv at kunne køre dem. Jeg holder dog også meget af at være med i træningsarbejdet, og som regel kører jeg selv mine heste både i langsom- og hurtigarbejde.

-Ofte starter jeg i løb for professionelle, og ikke for at kritisere amatørløbene, men det er altså sådan, at jeg er glad for at være med i de professionelle løb.

-Det kan ind imellem være et problem at forene arbejdet som restauratør både på Amager og Charlottenlund og at dyrke min hobby, men arbejdet kommer i første række. På derbydagen og andre store dage kører jeg aldrig i løbene.

-Som restauratør lærer man mange folk at kende, og travpublikummet er hyggeligt at have med at gøre. Gæsterne er som én stor familie. Man undgår dog ikke at lægge mærke til en vis udskiftning. Folk kommer til travløb en vis tid. Måske flere år, måske kun en kortere periode, men så forsvinder de, og nye gæster dukker op.

-Jeg synes, at det nye restauration i Charlottenlund er bygget godt, og placeret rigtigt, og der fra alle pladser er et godt udsyn over banen. Den er bare for lille.

-Inden for restaurationsfaget sker der i øjeblikket store omvæltninger. Udviklingen går mere og mere i retning af selvbetjening efter udenlandsk mønster, og det vil slå igennem også på de større og mere eksklusive restaurationer. Det samme sker indenfor butikshandelen. Tiden kræver tempo, og folk har ikke ro til at vente en snes minutter eller en halv time på en middag eller en varm ret.

-I Charlottenlund er publikum særlig glad for lynbaren, slutter Poul Guttermann, som det år vandt tre løb som amatørkusk.

Stor sæson i ’59
I 1958 er Poul Guttermann næsten helt oppe på ”1954-niveau” som kusk med ni sejre – igen med Rap Roy som en af de gode sejrsheste. Parret vinder bl.a. det traditionsrige løb om Amatørpokalen. Jens Jensen bliver overraskende ikke amatørchampion på de københavnske baner – titlen går i stedet til en anden såkaldt privattræner, Alfred Petersen  alias ”Jordbærgartneren” fra Kirke Værløse med 18 sejre.

1959 bliver den hidtil bedste sæson for Poul Guttermann.

Han er nu ejer af den lovende 4-åring Aksel og hurtigtraveren Vestjyden, der begge er i træning hos Knud Hansen.

Jens Jensen er tilbage som amatørchampion med 18 sejre, men bliver fulgt til dørs af Poul Guttermann med 15 sejre fordelt med hhv. otte sejre med Aksel og syv med Vestjyden. Én løbsdag sejrer Poul Guttermann både med Vestjyden og Aksel.

Sidstnævnte vinder bl.a. løbet om Morten Korchs Ærespræmie, men her bliver hesten dog kørt af træner Knud Hansen, som Guttermann nu benytter.

Aksel starter Poul Guttermann også i Derbyet 1959, hvor de dog ender udenfor præmierækken – men alt i alt en flot sæson med 15 sejre, 14 andenpladser og 21 placeringer i 68 starter.

---

To heste til start i Derbyet
I et interview 1959 fortæller Poul Guttermann selv løst og fast om sin travle tilværelse:

-Sæsonen er over gået over forventning, 15 sejre indtil nu.

-Min bedste hest hidtil er Aksel med 8 sejre. Det gik dog ikke i derbyet, men det var ikke hestens skyld, kusken slog ikke til!

-Anneke klarede sig bedre i derbyet. Vestjyden vandt jeg 7 sejre med. Med træner Knud Hansen som kusk vandt den Morten Korchs Ærespræmieløb.  Jeg har ellers været hesteejer i over 20 år, før jeg fik en sejr i et hovedløb!

-Jeg træner flittigt. Hver morgen kører jeg næsten en time eller to. Dette at træne og køre hestene selv i løbene er mine største glæder i travsporten. Uden dette var det slet ikke noget for mig at holde heste.

-Jeg har haft restauranten på Amager Travbane i 7 år, og på Charlottenlund-banen i 5 år. Af publikummet kommer en del kun på Charlottenlund henholdsvis Amager.

-Jeg kan kun nå det hele, fordi jeg har et godt personale. På de store dage kan der være et personale omkring 150 mennesker, inspektører, køkkenchef, smørrebrødschef og inklusive kontorpersonale, fortæller Poul Guttermann.

Poul Guttermann havde således to heste til start i Dansk Trav Derby 1959. Foruden Aksel var det hoppen Anneke. Hun bliver nummer tre – kørt af svenske Bertil Jansson.

Tarok blev ”reddet”
En sidehistorie i sæson 1959 er, at Poul Guttermanns fætter, Arne Guttermann, har fået kørelicens. Og hvem kører Arne Gutterman i amatørløbene? En hoppe fra Skive ved navn Tina Virup. Lyder navnet bekendt? Hoppen er i træning hos Orla Bregnbak og ejes af en vis Karl Laursen, Stald Kima.

Jørn Laursen fortæller:

-Ja, Tina var sendt i træning i København. Jeg mener, det var med leje/køb for øje, men lykkeligvis var hun for “speciel”.

-Der var mindst en hest mere fra os hos Orla Bregnbak, husker ikke hvilken, men det gik ikke. Hestene længtes hjem!

-Jeg husker tydeligt, da min far og jeg i juli 1960 kom ind i Bregnbaks stald, og spurgte ind til Tina Virup, der rent faktisk var blevet solgt i juni 1959. Men resultaterne var lig nul.

-Da Tina Virup hørte min fars stemme, vrinskede hun, og SÅ blev hun købt tilbage!

Det var godt at den, til tider, hysteriske hoppe igen kom tilbage Karl Laursen. 12 år senere fødte hun Tarok!

Føromtalte Arne Guttermann blev to år senere formand for Det Danske Travselskab. Det var han til sin pludselige død i 1970.

---

Championatet vindes – og Nimb kommer med
I 1960 bliver Poul Guttermann restauratør på et af Københavns, ja, vel nok hele Danmarks fornemmeste spisesteder, Restaurant Nimb. Derudover havde han også Københavnerkroen.

Nimb åbnede tilbage i 1909 med forpagterne Vilhelm og Louise Nimb, der havde etableret sig som nogle af byens førende gastronomer. De havde allerede overtaget deres første Tivoli-restaurant ved Tivolisøen i 1877, DIVAN 2.

På travbanen fortsætter Poul Guttermann succesen fra 1959. Trods overtagelsen af Restaurant Nimb, får han også tid til at køre travløb på Charlottenlund og Amager – og med så stor succes, at han vinder amatørchampionatet for første gang med 18 sejre i 76 starter. 5-åringerne Aksel og Anneke blev årets topscorere med hhv. fem og fire sejre.

Guttermann får Guttermann i gave – og Eugen er på vej
Søndag den 5. november 1961 fyldte Poul Guttermann 50 år og fra en kreds af venner fik han en plag i fødselsdagsgave, en hingst efter Lloyd Hanover og Kate McElwyn, der også var mor til den senere Derbytoer Flying McElwyn. Hesten blev selvfølgelig døbt Guttermann og sendt i træning hos Walther Kaiser-Hansen.

Overordnet set blev 1961 lidt af en mellemsæson med “kun” seks sejre til amatørkusken Poul Guttermann, men året efter kom der lidt mere gang i sejrene – bl.a. takket være den talentfulde 3-åring Eugen, der vandt fire løb i 1962 og desuden var nummer to bag staldkammeraten Emigrant i Amagers 3-års Mesterskab.

Guttermanns bedste sejrshest i ’62 var dog 4-årige Don Lloyd, der ikke deltog i de store løb, men vandt syv løb i klasseløbene.

Det blev til i alt 15 sejre ensbetydende med en andenplads blandt amatørerne bag Alfred Petersen, som blev champion med 16 sejre.

---

Eugen nummer tre i Derbyet
Dansk Trav Derby 1963 vil for altid blive betegnet som træner Walther Kaiser-Hansens helt store triumf. De tre første heste – Emigrant, Eminent og Eugen – kom alle fra hans stald. De to første havde samme ejer (A/S Stald Snaptun), mens Eugen var ejet af Poul Guttermann, som selv sad i sulkyen i det store løb.

Efter Derbyet talte Væddeløbsbladet med Poul Guttermann, der betegnede tredjepladsen som “Mit livs største travtriumf”:

Poul Guttermann blev nr. 3 med sin egen hest Eugen, trænet af Walther Kaiser-Hansen, som selv vandt Derbyet med Emigrant foran Eminent med hans jockey Aksel Pedersen, også trænet af Walther.

Ikke uden grund betegnede restauratøren fra Restaurant Nimb, derbytredjepladsen som ’Mit livs største travtriumf’.

Kaiser sad nu på trænertronen. Som altid var der efter løbet om travsportens blå bånd mange kloge-åger, der bedrevidende analyserede løbets forløb med f. eks.:

”Aksel kunne have vundet med Eminent, men turde ikke for arbejdsgiveren”. Kaisers kommentar til påstanden var en rysten på hovedet og Aksel Pedersen brød heller ikke ”hulkende” sammen.

Ejeren af de to første heste i derby, Stald Snaptun, Sv. Aage Worm, forklarede: ”Ganske vist kalder vi i familien Eminent for ”Professoren” men Emigrant er ”Mesterbokseren”.

Poul Guttermann var bedøvende ligeglad med diskussionen, for som han sagde:

”For mig var tredjepladsen en sejr, så jeg havde ikke tid til at interessere mig for, hvad de to statister lavede foran!” – Citat slut.

I hele sæsonen vandt Poul Gutterman 19 løb – to færre end Jens Jensen på amatørlisten – heriblandt flere signaturløb.

Eugen blev årets bedste kort for Guttermann med syv sejre, mens han i samme årgang også havde Earl Søvang, der vandt fire løb som 4-års.

Hos de 3-årige heste havde Guttermann en ny stjerne på vej, Fjuri Axworthy, som han ejede sammen med Stald Jylland. Hesten var i træning hos Leif Nielsen, men Poul Guttermann havde selv godt tag i Fjuri Axworthy. Sammen vandt de seks løb i 1963 og Fjuri Axworthy virkede som en god kandidat til Derbyet året efter.

Frisk fyr og rask i replikken
Poul Guttermann var nu rigtig kommet i søgelyset hos travjournalisterne, og der bringes flere interview med ham i løbet af 1963 og ’64. Her gengives et af dem:

”Han er en frisk fyr. Dette er et meget almindeligt udtryk om direktør Poul Guttermann, og frisk virker han også, når man ser ham, rask og spændstig, solbrun hele året, frisket op med lidt blåt i håret. Rask i replikken, så rask, at man ikke altid er sikker på, om det er et positivt eller negativt svar man får. Man skal tænke, før man svarer igen.

Frisk også i sporten, som han var, da han i vinter overrakte Jens Jensen Restaurant Nimbs ærespræmie med ordene: ”Tillykke Jens, først tager du championatet fra mig, og så vinder du min ærespræmie, men det skal være dig vel undt, du har kæmpet for det”. Senere har Guttermann tilføjet; ”Jens stjal også hele min efterårsferie, fordi jeg måtte ligge og kæmpe med ham om championatet. Nå, ferien kan indhentes igen, men championatet gik altså tabt.”

Guttermann er, hvor ung han end virker, snart gammel i i travet. Han vandt sin første sejr med derbyvinder USA i 1942, og siden er mere end 100 sejre fulgt efter, idet han i 1963 vandt sejr nr. 100 med Earl Søvang, der siden blev solgt til Jens Jensen.

Poul Gutterman elsker at køre sine heste selv, og det skal siges, at han er en af de få amatører, der virkelig gør noget ud af træningen. Så man kan virkelig sige, at han også har flere heste at køre med end de fleste.

Guttermann har været en meget offervillig mand gennem de mere end 20 år han har været med i sporten. Han har udviklet sig til en meget rutineret amatørkusk, hans taktik er i reglen at søge føring så hurtig som muligt, vel vidende dette, at er han først i spidsen, er der ikke flere konkurrenter, han skal uden om. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor en sådan taktik ikke altid slår til, det kan jo bliver for ”dyrt” altid at tage spidsen for enhver pris. Mange løb vindes imidlertid fra spidsposition. 

Gutterman har haft mange heste gennem de 20 år, og hans farver, den blå trøje med de hvide skråstriber er velkendt på vinderpladsen. Flest gange har det været med Aksel, nemlig 14 gange, derefter følger Rap Roy med 12, Vestjyden med 9 og Don Lloyd med 8 sejre. Eugen vil nogle måske spørge om.

Ja, den er i virkeligheden nummer 3 på listen, men den starter jo i andre farver, nemlig med den røde hummer på ryggen af en hvid trøje. Vi gætter på, at en fiskehandler er kompagnon på hesten.

Skal man fremhæves Poul Guttermanns bedste præstation gennem tiderne, ja, så bliver det mærkværdigvis ikke med en sejr. Hans store præstation var, da han i fjor med Eugen blev nr. 3 i Dansk Trav Derby, endda i et løb, der ikke var alt for heldigt for ham. Havde der været tur i det, var han måske blevet vinder.

Nu har Guttermann haft den ferie, som han siger, Jens Jensen snød ham for i fjor, og snart dukker han frem i løb med sine gode heste.

I fjor havde Guttermann et uheld med Earl Søvang, der tvang ham til at holde sig borte fra løb i nogen tid, men han mødte op igen og forsatte den sport, der er en afkobling for ham i det store arbejde han har i sin virksomhed. Guttermann er en populær mand hos publikum, og alle vil ønske, at han endnu i mange år vil være i stand til at drive den sport, der har grebet ham, at han må være i stand til den med forsat succes.”

Poul Guttermann går sammen med flere andre store hesteejere. En af dem er Christian Berthelsen, erhvervsmand i fiskeribranchen. Han starter under pseudonymet Miss Kirsten, og sammen med Miss Ruth, bliver der indregistreret en ny væddeløbsfarve: Sort trøje med rød hummer på ryggen – så Poul Guttermann kørte nu i to forskellige kuskefarver.

Kørt ned i Derbyet
1964 bliver på ny en god sæson for Guttermanns heste, men en derbysejr glipper – måske – på en særlig måde. Stayerspecialisten Fjuri Axworthy, delejet af Poul Guttermann, nævnes i favoritskaren i det åbne derbyfelt.

En rigtig stayerhest, man kan dog sige, at den ikke rigtig har mødt nogle af sine aldersfæller, men dens store stayeregenskaber gør den til Derbyets favorit eller næstfavorit. Funny Boy er dog VB’s favorittips, derefter Fjuri Axworthy, Firebird, Flying McElwyn, Frans Mon – OG Fox Hanover.” som Væddeløbsbladet skrev i sin vurdering af Derbyets chancer.

Som bekendt vandt Leif Løfgren Derbyet med Fox Hanover, mens Fjuri Axworthy måtte opgive efter at være blevet groft generet af Vagn Lønborg undervejs.

Væddeløbsbladet skrev:

”Favorit Fjuri Axworthys ejer Poul Guttermann og træner Leif Nielsen havde al mulig grund til vrede over Fjuri Axworthys nederlag. Han blev ”regulært” kørt ned af Århus-træner Vagn Lønborg Nielsen med Futter, da der manglede en omgang. Lønborgs kørsel var en skandale, og at dommerne lod ham slippe med en diskvalifikation og en bøde på 300 kr. var også en skandale. Udelukkelse var det eneste rigtige.

-Jeg sad med hænderne fulde, da Lønborg kørte mig ned, sagde Leif Nielsen. Fjuri Axworthy var absolut ikke udmattet, og lå med vindermulighed. Jeg forudså, hvad der var ved at ske, da Lønborg trængte ned i mig. Jeg råbte advarsler til ham, men han forsatte, og Fjuri Axworthy sprang. Dommens mildhed forstår jeg ikke.

-Jeg har heller ikke meget tilovers for Lønborgs kørsel, sagde Per Hansen, hvis Flying McElwyn ydede en fremragende præstation på andenpladsen. Flying McElwyn blev yderligere sinket, da der var sammenkørsler, og der blev hægtet hjul. Men det var hændelige uheld, pointerer Per Hansen.

Vinderen, Fox Hanover, fik, kort efter start, ryg på førende Funny Boy, og i opløbssvinget kunne Fox Hanover tage føringen, inden man gik ind i selve opløbet og opløbskampen. På første langside havde Fjuri Axworthy ellers et fint et fremstød, der bragte den frem til tredjepladsen. Den trak sig dog lidt igen, til en fjerdeplads.”

19 heste startede i 1964-derbyet. I resultatlisten står der ud for Futter og Vagn Lønborg Nielsen diskkvalificeret for grov nedkørsel foran konkurrent i banens vestlige sving samt 300 kr. i bøde, mens Fjuri Axworthy opgav at fuldføre efter galoppen.

At Fjuri Axworthy var en fremragende stayerhest ser man, da hesten vinder Amagerbankens Stayerløb (3700 meter) for Leif Nielsen.

Lidt trøst var der dog at hente alligevel på Derbydagen, da Frisk Olympia, kørt af Walther Kaiser-Hansen vandt Derby Trøstløb, her var ejerskabet delt mellem Poul Guttermans Miss Ruth og Chr. Berthelsens Miss Kirsten.

Det bliver til 14 kuskesejre for Poul Guttermann i 1964 plus en masse sejre, hvor trænerne sad bag hestene.

Eugen fulgte op på successen fra året før og med Guttermann i sulkyen blev det til sejr i både Hesteejerpokalen, Internationalt Pokalløb, Hotel Øresunds Ærespræmieløb og Gentofte Kommunes Ærespræmieløb. I Mesterskab for Danmark måtte parret dog nøjes med en femteplads efter Eminent, Cim Payne, Emigrant og Chang Østerløkke.

---

Fanlight – en fantastisk hoppe
I Derbyårgangen havde Guttermann ikke kun Fjuri Axworthy – hvor han efter Derbyet i øvrigt solgte sin halvpart til A/S Stald Jylland, som nu ejede hesten alene. Der var også Frisk Olympia og Frits Root, og midtvejs i sæsonen blev der købt endnu en ny talenthest, en superhurtig hoppe med et flot generalieblad.

Det var den speedige hoppe Fanlight, der kommer med flere fine sejre for Gerhard Petersen – den har ikke været billig at købe. Første start med den nyerhvervede hoppe er den 29. juli, og det bliver til sejr for Poul Guttermann med det samme.

Fanlight vandt otte løb det år – ofte kørt af Walther Kaiser-Hansen, bl.a. Nationalløb foran landets dengang bedste hest, Cim Payne.

Poul Guttermann var hele tiden på udkig efter nye interessante heste og i slutningen af november 1964 erhvervede han – sammen med “Miss Kirsten” alias føromtalte Christian Berthelsen – en mulig årgangshest, den 3-årige Gam Pride – herom senere.

Landschampion og andenplads i Derbyet
1965 blev Poul Guttermanns bedste sæson som amatørkusk med i alt 23 sejre i 67 sejre – ensbetydende med en sikker førsteplads på landsplan med tre sejre flere end Jørgen Larsen fra Aalborg.

I København blev han selvfølgelig også amatørchampion. Eneste minus var, at Eugen blev skadet den første løbsdag og først vendte tilbage til løbene i september måned.

På Derbydagen i 1965 var der lagt op til en spændende dag for Poul Guttermann. Gam Pride, som han selv kørte, hørte til de mere betroede heste. Det blev til en flot andenplads.

Gam Pride var i træning hos Walther Kaiser-Hansen, som selv kørte Generalen. Den galoperede imidlertid en tilsyneladende sikker andenplads væk. Derbysejren gik til Gigant med Mogens Ingvard, der kom fra nowhere og indledte et overraskende og overrumplende angreb på Generalen.

Foruden andenpladsen med Gam Pride vandt Poul Guttermann Derby Trøstløb med Gigli The Great, som han var eneejer af.

Fanlight på landsholdet
Ellers var det igen hoppen Fanlight, der imponerede mest af Poul Guttermanns heste, og det selv om den ofte var syg af kolik. Fanlight vandt således ni af sine 13 starter – en af sejrene kom i Nationalløb med Poul Guttermann selv i sulkyen. Dermed vandt han vandrepræmien fra 1935 til ejendom, da det var tredje gang han vandt løbet.

I September-Pokalen besejrer Fanlight og Poul Guttermann hele Danmarkseliten (Cim Payne, Emigrant, Eminent og Fox Hanover) fra lige start og blev efterfølgende udtaget til det danske “landshold” der skal dyste mod de norske og svenske heste i Skandinavisk Mesterskab.

Det blev til en flot fjerdeplads bag de to svenskere, Cap Nibs og Xanthé, mens Cim Payne  blev bedste dansker på tredjepladsen.

I juni måned havde Fanlight tangeret Carmencitas danske 5- års hopperekord i 19,6.

---

Så kom Derbysejren endelig! 
Også i 1966 vinder Poul Guttermann amatørchampionatet i København med 19 sejre – men den med bred margin største oplevelse var Derbysejren med Hansa, selvom han ikke selv sad i sulkyen.

Poul Guttermann ejede Hansa sammen med Christian Bertelsen under pseudonymet “Miss Ruth og Stald Fisk A/S fra Berthelsen”. Hesten viste lovende takter i Århus og blev solgt til en københavnsk hesteejer, der sendte den til Leif Nielsen. Her blev den igen solgt videre til Poul Guttermann og Chr. Bertelsen.

Da Leif Nielsen i forvejen havde en anden top-4-åring i H R Cathrineberg, anbefalede han ejerne at sætte Hansa i træning hos hans tidligere jockeylærling Jørgen Olsen, som med en passende managering og stor trænerindsats med Hansa, støbte kuglerne for en Derbysejr.

Der var stor glæde og fest hos Guttermann og Bertelsen efter Hansa’ Derbysejr. For Bertelsens vedkommende tilmed revanche for Generalens målgalop som anden i Derbyet året før. Oven i købet vandt Generalen et andet løb på Derbydagen i ’66.

Og Poul Guttermann – ja, han var slet ikke til at styre. Foruden Derbysejren med Hansa vandt han selv to løb med hhv. Eugen og Fluks Garbo!

---

Fanlight døde
Sæsonen 1966 bød desværre også på noget malurt i bægeret, idet Fanlight døde af kolik dagen efter den havde vundet Sprinterchampionatet i ny rekord 18,1, ganske tæt på den danske hopperekord!

Forinden havde Fanlight nået at vinde fire andre sejre i 16 starter. 30 sejre, 11 andenpladser og 10 mindre placering i 57 starter blev det samlede resultat for den talentfulde hoppe.

Den tidligere Derbytreer Eugen blev ikke den store stjerne man havde håbet på selvom den som 5.-års klarede sig hæderligt med to sejre.

1966 blev i øvrigt Poul Guttermanns sidste store sæson som travsportsmand. Han vandt som tidligere nævnt det københavnske amatørchampionat og havde foruden de nævnte også glæde af heste som Gam Pride, Henk og Hekla.

Årets ejerstatistik viser 81.000 kroner i indtjening for Miss Ruth, mens Miss Ruth sammen med Miss Kirsten tjente godt 70.000 kr. Flotte tal tilbage i 1966.

---

Nedtrapning
Herefter begyndte Poul Guttermann at trappe ned med sit engagement i travsporten. Både Hansa, Gam Pride, Frisk Olympia blev således eksporteret til Sverige.

I 1967 vandt Guttermann tre løb i 43 starter, mens det i 1968 og ’69 blot blev til en enkelt sejr. De to sidste sejre kom i 1970 og så var det farvel til travsporten som kusk. I alt vandt Poul Guttermann omkring 175 løb på ca. 30 år.

Året før trak hans mangeårige travpartner, Christian Bertelsen, også ud af travsporten. I den forbindelse skrev Væddeløbsbladet:

En meget offervillig hesteejer, grosserer Chr. Bertelsen, siger travsporten farvel. Den senere tids skuffelser var selvfølgelig en stærkt medvirkende årsag.

Han mistede 2 heste, Monsieur Garbo og Madame Garbo, med ganske kort tids mellemrum, og dertil kom, at hans sidste hest, Langusteren, kom på sygekisten af længere varighed, ja så var beslutningen endelig.

Bertelsen første hest var Koko, omkring 30 år tilbage i tiden. Så var der Esprit, der startede under pseudonymet, Stald Kirsten, datterens navn, der i sin tid skaffede Walther Kaiser-Hansen championatet på sæsonens sidste dag i et løb, hvor den kæmpede den afgørende kamp med Gerhard Petersens Duller.

Senere kom kompagniskabet med Poul Guttermann, og havde sammen med ham stor succes med mange heste. Eugen, Gam Pride, Frisk Olympia og kulminationen med derbyvinder Hansa.

Bertelsen havde imidlertid også heste i egne farver(Stald Fisk fra Bertelsen), og her var Generalen hans favorithest. Stor var skuffelsen, da hesten sprang i mål i Derbyet som anden. Og det samme efterfølgende i 4-års mesterskabet på Amager, hvor Generalen, efter sejr i 1. heat, blev påkørt i 2. heat og måtte opgive, og ingen løbspræmie overhovedet fik den. Derfor fik den navnet Skuffejernet af Fru Bertelsen. De følgende heste: Hummerdrengen, Hummerpigen, Jolly Lobster m.fl. – gav ikke de store resultater og blev udskiftet med Langusteren.

En af Poul Guttermans sidste heste skulle være hoppen Monique F, som den 25. januar 1970 vandt et løb med Walther Kaiser-Hansen i sulkyen.

---

Jørn Clevin om Poul Guttermann

Jørn Clevin har gennem årene bidraget med mange minder og oplysninger om mange af de trænere og andre travpersonligheder, Travsportshistorie.dk har portrætteret – og han husker også udmærket Poul Guttermann.

-Han var en af de største københavnske restauratører, og han investerede også i andre foretagender, sandsynligvis ejendomme. Så han var en ”pengemand”, mindes Jørn Clevin, der mødte Poul Guttermann allerede i 6-års alderen.

-Han drev steder som Kakadu Bar, kendt for at være en del af den ”lette” afdeling af det miljø, – vil jeg kalde det.

-Restaurant Nimb var ”klasse 1”, mens Københavnerkroen mere var ”klasse 2”, men på sidstnævnte sted skulle herrerne dog stadig have slips for at komme ind. Fælles på begge steder var, at der selvfølgelig kom en masse travfolk, da Poul Guttermann som før nævnt drev både travrestauranterne på Charlottenlund og Amager.

Guttermann var en charmeur

-Poul Gutterman var en flot mand, det ses klart på fotoene, og han havde succes på flere måder i sit liv. Det havde han også hos kvinderne, lyder vurderingen fra Jørn Clevin.

-Guttermann boede i en lejlighed ovenpå Restaurant Nimb, og kæden ind til denne lejlighed var ægte guld. Jo, der var stil over det.

-Guttermann havde en flot hårpragt, og som Jørn Clevin husker det, havde han farvet håret på sine ældre dage. Han flyttede til Spanien, hvor han drev et spisested. Her mødte Jørn Clevin ham en enkelt gang.

En rar mand

-Poul Guttermann var en rar og omgængelig person trods sin store position i datidens samfund, men han var ’Des’ med de fleste. Man sagde ikke bare ’du’ til ham, heller ikke en ung knægt som mig, betoner Jørn Clevin.

Clevins far var malermester, hvilket indebar arbejde på de to københavnske travbanerestauranter, hvor Guttermann residerede. Clevin-familien boede ved siden af travbanen på Amager. Desuden havde Poul Guttermann heste i træning hos den mindre træner Orla Bregnbak, hvor Jørn Clevin blev ansat.

-Han havde sine heste hos flere forskellige trænere, også i de lidt mindre trænerstalde. Hos den tids største træner, Walther Kaiser-Hansen, var Guttermann en stor hesteejer og hvor han fik sine største succeser.

-Og Walther sagde selvfølgelig ’du’ til Poul Guttermann, det gjorde han jo til alle, Walther var i den grad, hvad man roligt kan sige – folkelig. Orla Bregnbak er nævnt, og andre trænere som Poul Guttermann blandt andet havde sine mange heste hos var navne som Tommy Petersen og Jørgen Olsen.

-Jeg tror, han slappede ekstra godt af fra sit ellers travle liv, især i staldene hos de mindre trænere, også i forhold til storstalden hos Walther Kaiser-Hansen, der var en stor banegård med masser af mennesker, og hvor der var gang i den, siger Jørn Clevin.

Poul Guttermann var hvad man efter den tids normer roligt kan kalde 100 procents amatør. Han havde altid sine heste i professionel træning.

-Han havde lært at være en god kusk, det må man give ham, men han kunne ikke selv sele en hest, og gøre den klar til løb. Det overlod han til os andre.

-Guttermann nævnte, at han var fuld af beundring for alt det vi unge mennesker kunne, når vi lagde det forskellige seletøj; ”Men I har jo også fået det lært fra starten af, men til gengæld har jeg jo lært mig selv at blive en god kusk”. Og det havde han jo ret i, synes Jørn Clevin.

-Poul Guttermann havde sin køredragt, der var hvid med blå striber, hængende i stalden hos Orla Bregnbak, så efter køreturene tog han sit fine tøj på igen, og tændte sin cigar.

Guttermann havde også et feriehus i Brøndby Strand, og der var Clevin og flere andre unge travmennesker ude og hjælpe til i perioder.

-Guttermann kunne jo ikke slå et søm i uden at komme galt afsted, smiler Jørn Clevin.

---

Henrik-Lewis Guttermann fortæller

Henrik-Lewis Guttermann er i slægt med Poul Guttermann, idet hans farfar, Isidor Isak Guttermann var bror til Poul Guttermanns mor.

–Jeg mødte Poul som barn når min far tog os med i Tivoli, og Poul gav os fornem is på Nimb. Da han blev nummer tre i Derbyet med Eugen var jeg med min yndlingsonkel Arne Guttermann og hans fætter John Polack, som mest var til galop, med i Lunden. Som det vist desværre er tilfældet for de fleste, interesserede jeg mig ikke meget for familiehistorie, før det blev alt for sent, siger Henrik-Lewis Guttermann.

---

Farvel Danmark – goddag Spanien
I 1965 mistede Poul Guttermann sin første kone Astrid og i 1972 afhændede han Restaurant Nimb.

Selvom han stoppede inden for travsporten fortsatte Poul Guttermann i restaurationsbranchen – dog ikke længere i Danmark, men i Spanien.

Sammen med sin anden kone Alice boede Poul Gutterman på Costa del Sol, hvor han bl.a. i Fuengirola drev spisested og restaurant. Trods pænt oppe i alderen købte han, efter afviklingen af La Promenade i Fuengirola, det gamle danske tilholdssted Skandia i Banalmadena. Vi er nu i 1986.

Tre år senere vendte han og Alice dog tilbage i Danmark. Poul Guttermann er nu blevet 78 år, men er stadig aktiv. Sammen forpagtede de Hesselager Kro på Sydfyn, men det ophørte allerede efter et halvt år pga. diverse uoverensstemmelser. I stedet køber parret en tidligere herreekviperingsforretning i Hesselager, hvor Alice vil starte en ny butik op. Senere flyttede Alice og Poul Guttermann til Nyborg.

Et spændende liv
Hanne Jensen, gift med Jan Bo Jensen, søn af Astrid Guttermann, fortæller:

-Jeg lærte Poul Guttermann at kende omkring 1978-79, bopælen var en lejlighed i Domus Vista, senere en lejlighed på Peter Bangsvej. Han havde da stadig Københavnerkroen.

-Min svigermor og Poul Gutterman blev gift på Greve Rådhus, mener det var omkring 1982-83, inden de rejste til Spanien.

-Efter årene i Sydeuropa kom de jo til kroen i Hesselager på Fyn, hvor Poul Guttermann stadig hjalp til. Her var de så kun en kort tid, hvorefter min svigermor overtog den anden forretning i Hesselager.

-Derefter flyttede de til Nyborg, hvor Poul Guttermann til sidst opholdt sig på et plejehjem. Han talte sjældent om sin familie og heller ikke så meget om sin travtid. Jeg mener hans datter, Ruth, døde i 1980’erne, slutter Hanne Jensen.

Alice Guttermann havde tvillingesønnerne Jan Bo og Kaj Bo Jensen, der i dag bor i Herluf Trollesgade i København. Kaj Bo Jensen har bidraget med flere fine fotos til denne artikel. Han havde også opbevaret den vase, som Poul Guttermann fik efter sin tredjeplads i Derbyet med Eugen, men den er for nylig blevet stjålet fra Kaj Bo Jensens adresse.

Poul Guttermann døde i 2002, 91 år gammel, og blev begravet på de ukendtes kirkegård i Nyborg. Alice Guttermann døde for nogle år siden.

 

---

Kilder:

Væddeløbsbladet
Trav-Kalenderen
Trav Jul
Trav-Tidende
Interviews med Hanne Jensen, Henrik-Lewis Guttermann og Jørn Clevin
Slægtshistorie m.m.: Hans Larsen