Hvor blev de af? – Torben Fischer

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Det er snart 25 år siden, Torben Fischer efter et alvorligt trafikuheld måtte overlade trænerforretningen til ”Junior” – men den tidligere Lunden-champion og Derbyvinder er stadig med på sidelinjen.

Generationsskiftet kom før end han havde planlagt det, men en augustdag i 1994 blev Torben Fischer sat skakmat efter et trafikuheld i Sverige, og hans dengang 21-årige søn, Thomas Fischer, måtte træde til og passe forretningen.

13 uger i alt var Torben Fischer indlagt inden han atter kunne vende hjem, men efterhånden måtte han erkende, at det ikke længere var muligt at fortsætte som professionel travtræner og 1. oktober 1995 overtog Thomas Fischer officielt ansvaret for stalden.

-Ja, man burde egentlig straffes for at tvinge sin søn ind i travsporten, smiler Torben Fischer med henvisning til, at Thomas Fischer blev kastet lidt hovedkulds ud i det.

-Men det lå jo lidt i kortene, at hvis trænervirksomheden skulle køres videre, måtte Thomas træde til, og det var han heldigvis parat til. Uden ham var det aldrig gået og jeg er stadig meget taknemmelig for, at Thomas dengang havde mod på at overtage forretningen.

-Skæbnen ville, at han omtrent samtidig var blevet tvunget til at stoppe sin fodboldkarriere i Brøndby, hvor han året før var blevet kåret som Årets Ungdomsspiller foran blandt andet Ebbe Sand. Men en dag blev han sparket på skinnebenet og den efterfølgende fejloperation gjorde, at han blev nærmest fodboldinvalid, så dén karriere var desværre forbi. Heldigvis havde han en temmelig god forsikring, som Brøndby havde tegnet for ham, så rent økonomisk var han sikret i mange år fremover – for det at være travtræner bliver man jo på ingen måde rig af.

”Du kommer ikke til at gå”
Efter den dramatisk trafikulykke i Sverige var Torben Fischer indlagt i 14 dage på intensiv på et svensk hospital, inden han blev overflyttet til Hillerød Hospital, hvor lægernes dom var tæt på at slå benene væk under den ellers robuste travtræner med en kampvægt på 120 kg+.

-Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle forvente at komme til at gå igen og i det hele taget komme til at kunne ret meget; det var sgu hårdt, men det ville jeg ikke bare sådan lige finde mig i, siger Torben Fischer.

-Jeg havde 13 brud fra foden op til bækkenet og i Sverige havde de lavet et slags stålstativ til mig, som betød, at jeg hverken kunne vaske mig eller foretage mig ret meget – det var jeg ved at blive tosset i hovedet over.

-Mens jeg lå der var der fantastisk mange mennesker, som kom og besøgte mig. Jeg havde en lille bog, hvor jeg skrev hvem der besøgte mig og jeg tror der kom omkring 40 personer i løbet af den tid jeg var indlagt – det var jeg lidt imponeret over. Jeg har ellers altid været rigtig god til at give folk noget røg, men det fik mig til at tænke lidt over tingene og prøve på at være lidt mere positiv, i stedet for at sige en masse dumme ting til mange mennesker.

Ingen mén
Mange har sikkert set Torben Fischer på Lunden med krykker i tiden efter ulykken, men i dag går det – i bogstavelig forstand – meget bedre, omend der ér nogle begrænsninger for de fysiske aktiviteter.

-Jeg har stadig et stålrør inde i låret, men når man tænker på hvor meget jeg var igennem, har jeg fået det fantastisk godt bagefter, siger Torben Fischer.

-De sagde til mig på Hillerød Sygehus, at jeg aldrig kom til at køre travløb igen, men det gjorde jeg altså, selvom det ikke var på samme niveau som tidligere. Men det havde jeg egentlig heller ikke behov for. Jeg var jo allerede begyndt at køre færre løb selv de senere år jeg var træner, bland andet fordi jeg følte, at Preben Kjærsgaard var lidt vaksere end jeg selv.

-Jeg fik amatørlicens i 2000 og kørte i godt 10 år, men efterhånden som det knagede mere og mere i ”kadaveret” var det ikke længere nogen fornøjelse for mig at køre løb. Vi havde på det tidspunkt en rigtig god hest, Imperial Kronos, men den var svær at holde og meget ustabil, og da den havde galoperet for mig fire løb i træk, sagde jeg til Thomas: Nu gider jeg ikke mere – og så var det slut for mit vedkommende.

Torben Fischer kørte sit sidst løb i juli 2011. Han vandt tæt på 600 løb i alt.

Klassisk sejr som jockey
Torben Fischer er født og opvokset på Amager, tæt på den forlængst nedlagte travbane på Løjtegårdsvej, og som 16-årig fik han sit første fuldtidsarbejde som staldmand hos Mogens Ingvard, der som alle andre københavnske travtrænere havde stald på både Amager Travbane og Lunden, som dengang skiftedes til at køre løb en måned ad gangen.

Det blev dog kun til en måneds tid hos manden bag Derbyvinderen Gigant, inden turen gik videre til Ejvind Schnell for en kort bemærkning (to måneder) og siden hen til Leif Nielsen, hvor Torben Fischer var i to år.

Derefter fik Torben Fischer arbejde hos Walther Kaiser-Hansen, som dengang (1966) var den førende træner på Lunden med syv championater på stribe i årene 1964-70. De første år var Aage Duus staldens førstemand, men da han holdt op overtog Torben Fischer titlen og de mange køreture.

-Jeg var hos Walther Kaiser-Hansen i 11 år til jeg startede for mig selv 1. oktober ’77, fortæller Torben Fischer.

-Jeg fik rigtig mange fine køreture hos Walther og vandt min første sejr med Misty Senator i Dansk Opdrætningsløb 1968, hvor Walther selv kørte Mylord, der så vidt jeg husker, galoperede.

-Jeg vandt desuden Jockeymesterskabet tre gange og sidenhen også jockeychampionatet flere gange, da man gik over til dén titel.

Foruden sejren i Dansk Opdrætningsløb vandt Torben Fischer flere andre større løb som jockey, blandt andet Aalborgs 3-års Mesterskab med Marchboy samt Nationalløb og Femårsstjernen med Stormlytøsen. I alt blev det til 74 sejre som jockey.

Trænerchampion på Lunden
Med 55 sejre i sin første hele sæson (1978) fik Torben Fischer en forrygende start på trænerkarrieren og allerede året efter blev han for første – og eneste – gang champion på Lunden med 74 sejre; dét år blev det til i alt 80 sejre, men derudover vandt stalden også både amatør- og jockeychampionatet, der gik til henholdsvis Villy Lovén og John A. Jensen.

I 1980 var han tæt på at genvinde trænerchampionatet, men blev med det mindst mulige slået af sin gamle læremester, Walther Kaiser-Hansen, der sluttede øverst på ”sejrsskamlen” med 67 sejre foran Torben Fischer med 66 sejre.

-Dengang havde Walther alle de amerikanere han havde købt i USA – My Nevele, Jerard, Surgy Hanover m.fl. – men han gik vist ikke så meget op i championater, så da han sidst på året skulle på ferie, fik jeg chancen med Jerard i finalen i BT’s Guldsko. Jerard var kæmpefavorit, men det var voltestart og den stod og steppede i starten. Heldigvis fik jeg sat den i trav og til sidst rundede den bare feltet, som den ofte gjorde. Jeg var på det tidspunkt et par sejre efter Walther, men nåede det altså lige nøjagtigt ikke, husker Torben Fischer.

Travsport = hygge
Torben Fischer var træner på Lunden i 18 år og ser tilbage på sit liv inden for travsporten med stor glæde.

-Jeg var jo med dengang det var sjovt; dengang var travet lig med hygge – til forskel for i dag, hvor trænerne skal løbe stærkt for at nå det hele, siger Torben Fischer.

-Dengang kom mange af hesteejerne forbi stalden flere gange om ugen og skulle vi ”hygge” – enten med et par øl eller en frokost på Bakken, som jeg ét år besøgte omkring 20 gange på en sæson, men sådan var det jo dengang.

-Der var ingen der forventede, at jeg var på arbejde til kl. 20 om aftenen; jeg havde seks staldfolk til 30-35 heste og derudover kom staldens amatører også og hjalp til, så jeg havde god tid til f.eks. at tage ud og købe nye heste til stalden, først sammen med Erik Hagman og senere med blandt andet Erik Frøkjær.

”Privattræner”
I 1980 investerede Erik Frøkjær i sin førte travhest, Frosty Reerstrup, der ikke blev den store succes, men et par år senere købte han hingsten Little Devil, som Torben Fischer og Jan Tunow fandt i USA. Dét blev vendepunktet og efter en fin væddeløbskarriere, blev Little Devil en stor succes i avlen, primært med de mange Frøkjær-afkom.

Erik Frøkjær var ikke bange for investere i nye følhopper, hvoraf størsteparten blev bedækket med Little Devil, og efterhånden opbyggede han – i samarbejde med Torben Fischer, der stod for alt det praktiske – et topmoderne stutteri og træningscenter på Skovrødgårdi Birkerød.

-Jeg har været på indkøbstur med Frøkjær, hvor vi købte heste for 200.000 kroner – det var forholdsvis mange penge i midten af 80’erne. På en af turene købte vi Elli Hanover, Gazelle Vixi og Gå Ombord. Elli Hanover, der var helsøster til Dilli Hanover, blev købt udelukkende på stammen og hun blev jo en kanon følhoppe som mor til mange af Frøkjærs bedste heste (Vælg Frøkjær, Tænk På Frøkjær, Pas På Frøkjær, Cowboybuks Frøkjær og Mester Frøkjær, der alle tjente over 400.000 kroner).

-Mange kender sikkert også historien om Gå Ombord, som vi havde set på oppe på Stutteri Mariesminde, men Verner Juel var lidt svær at forhandle med, så vi nåede ikke til enighed i første omgang. Da vi stod og skulle køre ombord på færgen til Sjælland, ringede jeg til ham og spurgte om han ville sælge hende til den og den pris. Han accepterede og derfor kom hun til at hedde Gå Ombord – hun blev jo i øvrigt også en fantastik følhoppe som mor til blandt C Tøj Frøjkjær og Besøg Frøkjær.

Samarbejdet mellem Torben Fischer og Erik Frøkjær ophørte i 1991.

-Erik ville gerne have at jeg udelukkende trænede hans heste, men jeg havde selv rigtig mange gode heste på det tidspunkt, så det endte med at vi stoppede samarbejdet, siger Torben Fischer.

Storløbssejrene
Torben Fischer vandt som tidligere nævnt sin første sejr med Misty Senator i Dansk Opdrætningsløb, som han senere også har vundet med Lattrick Guy. Det blev også til to sejre i Dansk Trav Kriterium med henholdsvis Mester Frøkjær og Piccolo Diavolo samt ikke mindst Derbysejren med O’bidjar, som familien Fischer selv havde opdrættet.

Torben Fischer var også favorit til at vinde Derbyet året efter (1992) med Piccolo Diavolo, men O’bidjars lillebror havde ikke en af sine bedste dage og sluttede uplaceret efter galop.

Torben Fischer har også vundet mange andre storløb, blandt andet Jydsk 2-årings Grand Prix med Latrick Guy og Jydsk 3-årings Grand Prix med Cili Røg.

Farvel til følhopperne
Familien Fischer har altid haft et mindre antal følhopper, og har især haft stor glæde af guldhoppen Golden Nevele, der foruden O’bidjar og Piccolo Diavolo blev mor til topheste som Butragueno og svenskregistrerede Danish Dynamite. Førstnævnte sluttede uplaceret i Dansk Trav Derby 1998, mens Danish Dynamite ”S” blev nummer seks i Svenskt Travderby 2000. Det er vist ikke mange følhopper, der har fostret hele fire Derbydeltagere!

Golden Nevele er blevet stammoder på familien Fischers stutteri, men når disse linjer læses har den sidste hoppe forladt stutteriet i Ølstykke, der i mange år har dannet rammen omkring familien Fischer. I dag bor både Jette og Torben Fischer samt parrets søn og svigerdatter, Thomas og Pia, og deres to børn.

-De to sidste følhopper, Miss Pfeiffer og Aniston – førstnævnte var det sidste afkom efter Golden Nevele – gik væk i begyndelsen af marts måned, siger Torben Fischer.

-Det var med blødende hjerte, men der var flere faktorer, som spillede ind. For det første koster det mange penge og sidste år kom de ikke i fol, men derudover er det også hårdt arbejde at få føl – det er meget tidskrævende og man skal virkelig være på igennem længere tid.

-Derfor besluttede vi os for at forære hopperne til Gunner Christiansen og de skal bedækkes med ENS Snapshot i år. Aftalen er så, at jeg næste år har mulighed for at købe føllene hvis jeg har lyst, men nu må vi se.

-Det betyder, at vi (Torben og hustruen Jette med kælenavnet ”Putte”) nu har fire heste tilbage: Miss Pfeiffers føl fra 2018, Gisele (hp.e. ENS Snapshot), Anistons føl fra 2018, Greizmann (h.e. ENS Snapshot) samt løbshestene Dunst og Sesame Street, der begge er i træning hos Thomas.

Nogle trænere bliver overset
Torben Fischer understregede allerede inden interviewet kom i gang, at han ikke gider at udtale sig om travpolitik, men der kommer alligevel lidt ud ”mellem sidebenene”.

-Jeg har som sagt været med dengang der var lidt penge i travsporten; jeg synes det er synd at de nuværende trænere skal knokle så meget og samtidig have et job ved siden af, for at få det til at løbe rundt; de kommer sgu ikke sovende til det! siger Torben Fischer.

-Jeg synes også, at der er mange trænere, som ikke får chancen for at vise hvad de i virkeligheden kan. Thomas Bonde er et godt eksempel. Han har i øjeblikket stor succes med D J O’kay, men har kun en håndfuld heste i træning. Det giver jo ingen mening – han er virkelig dygtig. Jeg har tidligere haft et fint samarbejde med ham omkring Silver Boy, som jeg sendte derover på et tidspunkt, og hvis jeg nogensinde skulle få en vanskelig hest igen, ville jeg ikke tøve med at sende den over til Thomas Bonde.

-En træner som Ulrik Christoffersen synes jeg også har været alt for meget hårdt igennem. Os, der har med heste at gøre, ved hvor dumme de kan være, og ved, at det kan være nødvendigt at sætte dem på plads. Ulrik har på et tidspunkt haft en af mine heste, som vi ikke kunne give hovedlag på fordi den var helt umulig, men det var der ingen problemer med da den kom hjem. Han er virkelig en dygtig hestemand, og så er han bare blevet ”slagtet” på de sociale medier af folk, der ikke har en disse forstand på det!

Perfekt liv
I dag har Torben Fischer – som i begyndelsen af året fyldte 70 – efter eget udsagn et perfekt liv med sin nærmeste familie tæt inde på livet.

-Jeg er slidt igennem i det ene knæ, men hvis jeg tager nogle Ibuprofen om morgenen, kan jeg holde den gående i fem-seks timer; det er da meget godt, smiler Torben Fischer.

-Jeg står blandt andet for al fodringen morgen, middag og aften. Jeg starter kl. 6.30 og så støder Thomas til når det passer og vi begynder at træne.

-Thomas kører hurtigarbejderne, mens jeg tager dem der er lidt mere rolige, og så har vi nogle piger, som kommer og hjælper med ridetræningen. Det fungerer rigtig godt, men vi har også nogle kanon forhold heroppe.

-Vi har en 1400 meter langbane samt en ligeud-bane og en sandbane, hvor de kan ride i galop. Gården ligger i et skønt terræn og det er virkelig en fornøjelse at gå heroppe sammen med hestene; det er blevet mit liv på mine ældre dage. Putte er bedst til at give gulerødder og Sesame Street bliver en hel meter højere når hun kommer!

TILBAGE TIL FORSIDEN