Brdr. Rasmussen

December var en rigtig festmåned hos familien Rasmussen fra Sanderum på Fyns land – foruden julehalløjet var de tre sønners fødselsdage alle i denne måned.

Vi taler om Verner, Børge og Kaj, alle med efternavnet Møller Rasmussen, og alle født i december måned. Og de tre brødre havde mere til fælles.

De blev alle tre professionelle travtrænere, og det var ret enestående, at de alle deltog i Dansk Trav Derby i 1966.

Selvom Brødrene Rasmussen i deres træner- og kuskekarriere ikke vandt nogle af de tre klassiske løb på Lunden, så vandt de en del sejre i store løb, og f.eks. vandt Kaj Rasmussen flere trænerchampionater. De har været med til at præge dansk travsport i en lang årrække. Tilsammen vandt de over 1.100 sejre.

Det er mange år siden de stoppede som aktive i sporten opg og del år siden de gik bort, men familien er stadig aktiv i travsporten. Kaj Rasmussens søn Jan M. Rasmussen er således aktuel som hesteejer og træner med især store triumfer med den fine hoppedanmarksmester Stickittohem.

Mølleren og hans tre børnebørn
Forældrene til de tre travtrænere var Klaus Viggo Møller Rasmussen og Agnes Lund.

Faderen Viggo Møller Rasmussen benævnes som arbejdsmand og født i 1905 på Nårup Mark i Verninge Sogn. Det var fynsk tilbage i flere generationer. Bedstefaderen til travbrødrene er mølleforpagter, og han var igen søn af mølleren i Nårup, Claus Chr. Rasmussen, – så der ingen tvivl om, hvor mellemnavnet ’Møller’ kom fra. Det var dog kun Børge, der senere i travtrænerkarrieren brugte ’M’ som mellemnavn.

Amoriner opstod da Viggo Møller Rasmussen mødte Agnes Lund, pigen fra Dalum. Hun var født i 1905, og de blev gift den 4. oktober 1926 i Sanderum Kirke. To en halv måned senere kom Verner så til verden. Der skulle være orden i sagerne dengang, og helst papir på det hele. Verner Rasmus Møller Rasmussen bliver født den 25. december, bopæl Sanderum by.

To år efter er den næste Rasmussen-bror kommet til verden. Børge Møller Rasmussen fødes den 3. december 1927. Så springer vi lige to år frem til december måned 1929. Familien Rasmussen bor nu i Ubberud sogn i Blommenslyst, cirka otte kilometer fra Odense. Lillebror Kaj er klart til at se dagens og livets lys. Kaj Alfred Møller Rasmussen har fødselsdag den 11. december – endnu et ”julebarn”.

I 1935 oprettes den første permanente trav- og galopbane på Fyn; Fyens Væddeløbsbane; Om de tre knægte, Verner, Børge og Kaj, har været til stede på premieredagen vides ikke, men deres forældre blev faste gæster på den nye væddeløbsbane. Og i begyndelsen af 40’erne flytter familien Rasmussen til Fåborgvej 162, Sanderum sogn, et stenkast fra travbanen…. og så ved vi, hvad klokken er slået. Travhestene banker på.

-Vi voksede op i nærheden af travbanen, og så var vores fremtid lagt, har storebror Verner senere fortalt. Han bevarede i øvrigt hele livet, trods sine mange år som træner på Sjælland, sin fynske accent.

-Min farfar var selvstændig med et lille solidt firma, der lavede terassoplader til badeværelser, køkkener med mere, meget populært dengang, og de tre sønner arbejdede med i deres unge år, fortæller Kaj Rasmussens søn, Jan M. Rasmussen.

Farfaderen Viggo Møller Rasmussen var også opdrætter af travheste, og med hoppen Paula blev han bl. a. opdrætter af Joe’s Pride-hingsten Davy Crockett, der blev tredje i sit derby. Bedsteforældrene boede på Bryggergården i Højme, sydvest for Odense på det tidspunkt.

Jockeylicens og trænerstart for Verner
Nøjagtigt hvilket år Rasmussen-brødrene startede med at arbejde i staldene på travbanen i Odense ved jeg ikke, men det ligger fast, at Verner Rasmussen i 1945 har jockeylicens og kører sine første løb.

Verner Rasmussen bliver ansat hos den fynske træner Rudolf Jensen, og i 1946 fik han sin første sejr ud af i alt 364 i kuskekarrieren.

Ifølge mine oplysninger så var Verner Rasmussen også en tid i Jylland, hvor han skulle have været ansat hos træner Viktor Borregård.

Også brødrene Kaj og Børge arbejdede som staldmænd og fik jockeylicens nogle år senere. Kaj Rasmussen fik sin første sejr i 1950 ud af i alt 372 sejre totalt, mens Børge M. Rasmussen står noteret for i alt 424 sejre.

Kuskestatistikkerne fra den tid viser også, at Verner Rasmussen flittigt blev benyttet som kusk. Hvis vi ser f. eks. på året 1953, startede han 128 gange og opnåede 14 sejre. Ganske pænt for en med ”kun” jockeylicens på det tidspunkt. Jeg bemærker også et løb i sæsonen i 1954 i Odense, hvor Verner Rasmussen den 14. november vandt med Orpheus, og hvor bror Kaj fik andenpladsen, siddende bag derbyvinderen fra 1948, Jolly. I 1955 vandt jockey Verner Rasmussen den gamle fynske 2-års klassiker, Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb, med 2-årsstjernen Tapper, der senere blev nr. 2 i Opdrætningsløbet for sin træner Rudolf Jensen.

Det er derfor ikke overraskende, at Verner Rasmussen starter som selvstændig træner. Det sker i København i september 1957, hvor han overtager efter Gunnar Jensen, der helt ville hellige sig sit hestetransportfirma ’Gunnars Hestetransport’.

Det blev til en ganske god trænerstart. Verner Rasnussen fik hurtigt en stald på omkring 25 heste, og fik rimelig succes med en hest som f. eks. Tom Mix. Der stod respekt om Verner Rasmussen, hvis køredragt var blå med gule ærmer.

Flere storløbssejre til Verner
En sejrrig kusk blev han aldrig, Verner Rasmussen. Året 1959 var det år, hvor han vandt det højeste antal årssejre i den første trænerperiode. Sæsonen bød på 21 sejre i 183 starter, blandt andet fire sejre med Absolut Hanover.

Det blev dog til flere sejre i storløb. Netop i sæson 1959 vandt Verner Rasmussen med Tom Mix Omniumsløbet på Amager Travbane. Dette løb startede i 1958 og var udskrevet over fem løb på forskellige distancer. I en årrække var det Phillips-koncernen, der lagde navn og sponsorkroner til løbene, senere eksempelvis firmaet Dyhrberg Laks. Første vinder af løbet var Karl Laursen, Stald Kima, med Poker.

I 1960 var det den 3-dobbelte DM-vinder Ruder Konge, der stod som samlet vinder. Andre prominente vindernavne af Omniumsløbet i 60’erne var Brother Hill/Georg Andersen, Eminent/Walther Kaiser-Hansen og Cim Payne/Jens Jensen.

I 1960 vandt Verner Rasmussen det store 2-års løb I. C. Tvede Memorial med Dus, men denne hest forsvandt hurtigt fra sejrsscenen.

Efter de tre gode første trænerår for Verner Rasmussen blev de følgende sæsoner rent sejrsmæssigt ikke det store sus. Fra 1961 til 1969 blev det kun til 61 sejre for ham, men der var dog stadig større sejre iblandt. En trofast hesteejerskare har holdt forretningen gående.

Blandt sejre i større løb i den periode kan nævnes sejren i Internationalt Pokal i 1962 med Devil på Amager Travbane og en sejr i Ruder Konges Mindeløb i 1968 med Koral.

Michael Baarsgaard-Meyer har nævnt, at han kom som knægt i staldene hos Rasmussen-brødrene på Amager. Først hos Verner hvor lillebror Børge nu også var kommet til. Michael Baarsgaard-Meyer husker også, at de to brødre allerede dengang praktiserede ridetræning og mindes, at det bl. a. hurtigt gav sejre til ellers totalt upåagtede heste.

Tidligere travtræner Helge Rasmussen begyndte sin travtid hos Verner Rasmussen.

– Det var træner Verner Rasmussen – eller indirekte hans kone Aase, som var årsagen til, at jeg blev interesseret i travsporten, oplyser Helge Rasmussen.

– De blev naboer til os på Amager og Aase Rasmussen begyndte at tage mig med til trav, jeg kom jo gratis ind som barn. Efter løbene endte vi som regel over i staldene, og på den måde blev jeg bidt af det, siger Helge, der efter skolen startede som staldmand hos Verner Rasmussen.

– Jeg startede 2. juledag 1960 og var hos Verner i to år, inden jeg forsatte hos Leif Løfgren. Helge Rasmussen fandt nogle år senere sammen med Ellis, datter af en af de førende trænere i mange år, Gerh. Petersen. Helge og Ellis Rasmussen er i dag trofaste tilskuere til løbene i Lunden.

Derby 1966 med tre gange Rasmussen
I 1965 deltog Verner Rasmussen i årets derby med Golden Eka, men det blev desværre til et styrt i derbyløbet.

Året efter deltog alle tre Rasmussen-brødrene i Derbyet. Både Børge og Kaj var nu også blevet selvstændige travtrænere. Derbydeltagelsen i 1966 blev nu ikke nogen succes. Hattie havde højeste startnummer med nummer 21, og Kaj Rasmussen opgav med hoppen. Det samme gjorde Børge med Hanover Lupi, mens Verner med Hjerter Dame blev nummer 13 ud at 21startende, et rekordhøjt antal Derbydeltagere.

-Jeg har lidt bonusinfo om derbystarten for min far med den gode hoppe Hattie, fortæller Jan M. Rasmussen, søn af Kaj Rasmussen.

-Hoppen var på det tidspunkt trænet af Leif Nielsen i København, men det var min far, der i sin tid havde kørt Hattie til, mens han arbejdede for Rudolf Jensen i Odense. Hattie var meget temperamentsfuld, og det tog over et halvt år, inden hun for alvor accepterede at blive kørt. Før det havde hun smidt sig utallige gange og generelt været utilbens. Men siden klarede sig siden fint i løbene og løb som 4-års 19,8, hvilket var rigtig godt på det tidspunkt.

-Så grunden til at min far skulle køre hende i Derbyet var en gestus fra ejerens side, fordi han var taknemmelig for den vedholdenhed, der blev vist ved tilkørslen af hoppen. Hattie havde det højeste startnummer af de 21 startende og blev kørt frem tidligt. Hun blev træt, men som jeg husker det, var hun bedst på sprint.

Verner Rasmussen i 70’erne
I 1970’erne drev Verner Rasmussen en solid og stabil trænerforretning.

Af gode heste hos Verner Rasmussen kan nævnes Per Møllegård, der i 1973 vandt Johs. & Aage Ulrichs Mindeløb. Løbet blev dengang afviklet for de yngre heste, og sejren kunne godt indikere, at Per Møllegård var en hest, der skulle regnes med i derbysammenhæng.

Prins Frederik og Vagn Lønborg var den, der regnedes mest med på forhånd til Derbyet 1973, men Per Møllegård var en opadgående stjerne. Startpladserne i første række i derbyet blev dengang afgjort efter de bedste rekorder på normaldistancen efter autostart. Og det var det Verner Rasmussen satsede på. I det hele taget havde han en god stald i sommeren 1973 med 21 heste inde på banen.

Drømmen om en start i derbyet med den ellers stærke Joe’s Pride-søn Per Møllegård blev dog aldrig en realitet for Verner Rasmussen.

-Det var meget ærgerligt med Per Møllegård, der var ejet af bordtennislandsholdsspilleren Einar Lyttik. Der skete det, at Per Møllegård havde et ubetydeligt overben, som man så besluttede sig for at behandle. Så gik der infektion i det, så sæsonen var ovre, og hesten nåede aldrig at vise sit potentiale senere hen, oplyser Jan M. Rasmussen. Han var i mange år på sommerferie hos Verner og Aase på Amager og husker ham som glad og optimistisk person.

-Han var rigtig sjov at være sammen med. Desværre fik han gentagne problemer med sit knæ efter et styrt i løb, og det hæmmede ham en del.

Efter først at havde arbejdet sin stalden hos ham fik Verner i 1966 sin bror Børge som trænerkollega, – og konkurrent. Børge M. Rasmussen lå som regel højere oppe på skalaerne, i hvert fald mht. sejrene. Begge havde nu deres trænerstald på Amager Travbane.

Højeste sejrsantal for én sæson for Verner Rasmussen var i 1976, hvor det blev til 23 sejre i 197 starter. Netop 1976 var et helt specielt travår på Sjælland. Som følge af den ulyksalige travkrig, der havde hersket nogle år mellem travbanerne i Charlottenlund og på Amager, lukkede sidstnævnte bane den 28. marts 1976.

---

Travkrigen og flytning

Traveksperten Klaus Koch fortæller sin opfattelse af den begyndende travkrig i 1970 i København:

-Den københavnske travscene var delt i to fraktioner, der kom længere og længere væk fra hinanden. Bygningen af den nye Amager-hal og tribune på en Amager-bane, som de fleste ville af med, ansås som en ren provokation. Selvom Amager faktisk på det tidspunkt havde bedre økonomi end Charlottenlund, så kunne selskabet ikke bære en sådan investering. Nu havde både hesteejerforeningen på Lunden og frem for alt trænerforeningen taget plads på barrikaderne. ”Takket” være et svagt Centralforbund, som ikke formåede at dæmme op for det, som var ved at ske, kunne Lunden, støttet af de to foreninger, i begyndelsen af 1970, komme ud med en egen sæsonplan, hvor man fra og med april skulle køre parallelt med Amager.

-Trænerforeningen blev splittet, da et mindre antal trænere havde trofaste Amager-hesteejere, og bl.a. havde formanden Aksel Taarup selv en del heste hos forskellige trænere. Resultat blev, at af de 31 københavnske trænere valgte de 26, deriblandt samtlige stortrænere at tilknytte sig Lunden, mens bare disse  fem; Børge Grandahl, Dan Jensen, Børge M. Rasmussen, Verner Rasmussen og Eivind Schnell, forsatte med at være på Amager.

-Grandahl og Schnell fortsatte dog med at have stald på Charlottenlund resten af sæsonen, men i december 1970 var opdelingen faststillet. Dan Jensen og brødrene Rasmussen havde stalde, som domineredes totalt af Amager-hesteejere, og for dem var valget ikke så svært. De valgte selvfølgelig Amager Travbane.

-Fem uger senere, efter den sidste løbsdag på Amager den 28. marts med fyldte tilskuere på tribunerne, åbnede Skovbo sine porte den 2. Maj 1976.

Den københavnske travkrig er en stor og særpræget historie, som ikke skal beskrives mere her. Der var ellers planer om en ny stor bane, beliggende i Brøndby og lukning af de to eksisterende, men det gik som bekendt anderledes. Charlottenlund Travbane ligger stadig samme sted, og Amager Travbane ”flyttede” dengang i 1976 til en ny bane i Bjæverskov; A T Skovbo. Verner Rasmussen og de fleste af de andre Amager-trænere flyttede med til Skovbo-banen.

Verner Rasmussen førte en stille tilværelse som træner på A T Skovbo. En af hans store hesteejere var Svend Aage Sørensen, Stutteri MM ved Roskilde. Svend Aage Sørensen var bl. a. næstformand for travselskaberne på Amager og A T Skovbo, og blev også formand for Skovbo-banen i en kort tumultarisk periode.

I 1981 blev det til 12 sejre i 118 starter for Verner Rasmussen, mens det i 1982 kun blev til 4 sejre i 127 starter. I de kommende år blev det til få starter og få sejre. I 1988 startede han kun to gange og så var det helt slut.

Verner og Aase Rasmussen forsatte med at bo på Amager, og Verner tog turen til stalden på Skovbo-banen hver dag. I ægteskabet med Aase fik de en adoptivsøn, der nu er død.

Verner Rasmussen døde i 1989 eller ’90.

---

Børge blev også træner
Som sin storebror Verner begyndte Børge også at arbejde i staldene på travbanen i Odense. Han begyndte at køre i løbene sidst i 1940’erne, og forlod de hjemlige fynske græsgange til fordel for de jyske travbaner. I 1957, samme år som storebror Verner begyndte sin selvstændige trænerkarriere i København, var Børge M. Rasmussen ansat hos træner Jørgen Hill i Århus som staldmand og jockey. Hill-familien og Rasmussen-familien har kendt hinanden fra Odense-banen, hvor bl. a. Hill-klanens nestor Albert Hill var træner.

I 1959 var Børge tilbage på Odense-banen som staldmand og jockey, men som før nævnt tog han i 1961 til København og blev ansat hos sin bror Verner.

Trænerskolen
I 1965 begyndte Børge M Rasmussen på Trænerskolen i København, som blev afholdt i to afdelinger. Der var i alt 19 deltagere med fine kommende trænernavne som Harald Lund, Aksel Pedersen, Anthon Nielsen, Flemming Munch Hansen, Helge Rasmussen, Hans Andersen og Jens Ferløv.

Der gennemførtes seks fag med syv som højeste points; man kunne altså maksimum opnå 42 points. Bedste elev var Aksel Pedersen med 40. Næstbedst var Børge M. Rasmussen med 39, og derefter Flemming Munch Hansen med 38 point. Holdet havde de bedst tænkelige lærere og censorer: Carl Andersen, direktør på Lunden m. m., gårdejer Simon Hartington, dyrlæge Uffe Jørgensen, generalsekretær Jens Bucholtz Nielsen, DTC, træner Palle Sperling og Amager Travs formand Axel Taarup.

Den gode kusk Børge M. Rasmussen
I en forholdsvis sen alder startede Børge M. Rasmussen som selvstændig træner i1966, næsten 40 år gammel.

Børge M. Rasmussen synes at have et særligt godt tag på hopperne, det viser statistikkerne og resultaterne. Der kan nævnes navne som Havskum, Hayworth, Handsome SIF og Royal Banner, der alle vandt mange løb. Med sidstnævnte vandt Børge M. Rasmussen bl.a. datidens store hoppeløb, Marie The Great-løb.

En stor sejr for Børge M. Rasmussen var, da sejren var hjemme med Kasino i Jysk 2-årings Grand Prix i 1966. I 1967 blev det til endnu en storsejr med Kasino. Det skete i hans barndomsby Odense i Fyns 3-årings Grand Prix. På andenpladsen kom storebror Verner Rasmussen med Kaiser L. Det var i det hele tager en stor dag denne løbsdag den 7. oktober 1967 for de tre brødre Rasmussen. Verner Rasmussen vandt 1. løb med Kaptajn Boy, Kaj Rasmussen vandt 2. løb med Karin P, mens amatøren K. Knudsen vandt 6. løb med Kaj Rasmussen-trænede Ivan Director, og hvor Kaj Rasmussen selv blev tredje med Jabounette.

Børge M. Rasmussen vandt i 1968 Wedellsborg Mindeløb med Havskum, der var et løb over 2000 m volte med tillæg til hurtigklassehestene. Samme løbsdag vandt han også med endnu en hoppe; Karina The Great.

Børges kanonsæson i 1970
I 1970 var Børge M. Rasmussen gæstekusk bag det jyske talent Mads Lønbo med sejr til følge. Sejren var i Amager Travbanes eget ”Derby” – 4-årsmesterskabet. Mads Lønbos normale træner Vagn Lønborg fra Århus afstod køreturen med Mads Lønbo, hvilket skulle skyldes nogle kontroversielle udtalelser i forbindelse med travkrigen i København, men Børge M. Rasmussen klarede gæstekøreturen til UG.

Året 1970 var i det hele taget en travl sæson, og en af de bedste for Børge M. Rasmussen. Det blev til 39 sejre i 310 starter.

Af store sejre kan nævnes førstepladserne med unghestestjernen Ora, der som 2-års vandt fem sejre i otte starter, heriblandt Fyns 2-års Grand Prix, som parret vandt foran Onyx Senator med Walther-Kaiser-Hansen. I 2-årsmesterskabet på Amager måtte Ora og Børge M. Rasmussen dog bøje sig for den uovertrufne 2-årsstjerne i Danmark i 1970, Villy ”Passat” Pedersens Olga Senator. Denne hoppe vandt en masse 2-årsmesterskaber, som alle baner dengang afholdt. Ora var på tredjepladsen over de hurtigste i årgangen, kun overgået af Olga Senator og selveste Osman Bogø, den senere Derbyvinder. Ora forsatte med gode præstationer som 3-års, men så var det også slut.

Børge M. Rasmussen havde heste i træning for flere kendte hesteejere. Blandt andet Amager-banens formand Aksel Taarup. Stadig i sæson 1970 drejede det sig f. eks. om Taarups Lucky Song, som vandt bunker af sejre for Børge M. Rasmussen. Ligeledes var der den lovende hest Ofir i stalden. Den ejedes af den flerholdige Danmarksmester i tre-bande carambole Kurt Christensen. Børges kuskefarve var gul med sorte ærmer.

Til Falster
Derbysucces blev det ikke til for Børge M. Rasmussen. Foruden den nævnte derbystart i 1966 med Hanover Lupi fik han tre andre derbystarter. Det var med Kasino, Lasse Mon og Tempo Speed. De to sidstnævnte opgav, mens Kasino blev uplaceret. Tempo Speed var generelt en god hest, og viste mange fine præstationer for træneren.

Da Amager-banen lukkede i 1976 besluttede Børge M. Rasmussen at flytte til banen på Falster. Privat var han blevet skilt. Han fandt sammen i nogle gode år med den yngre Kirsten Hansen, der også var jockey og staldmand (m/k) hos ham.

-Det gik ok på Lolland-Falster i hvert fald til at begynde med. Børge fik en del ældre heste i træning, som han fik lappet sammen, bl. a. derby-toeren Paw Senator og Osaka Dan, oplyser nevøen Jan M. Rasmussen.

-Jeg var tæt knyttet til min onkel Børge, og det var tydeligt, hvor meget han holdt af os børn. Jeg mindes, da min far og jeg var på JVB og se Børge vinde 2-års Grand Prix med Kasino. På vej ud af banen hoppede han af sulkyen og bad mig, lille knægt, om at køre hesten i stald. Det var en fantastisk oplevelse for mig, jeg blev så pavestolt, husker Jan M. Rasmussen. Og som pensionist kom Børge altid på Lunden, når jeg var ovre og starte Accord.

-Det var meget hyggeligt med ”taktikmøde” med ham og forhenværende Århus-træner Preben Munch, der jo begge var rigtig gode kuske. Så de havde jo noget at have det i, anerkender Jan M. Rasmussen. Som næste generation hos Møller Rasmussen har Jan selv haft succes som hesteejer, opdrætter og kusk.

---

Børges søn, Klaus Rasmussen fortæller
-Min far var en levemand – til fest og glade dage når arbejdsdagen var overstået. Han havde heste stående på landet, hos Otto W. Nielsen, far til træner Max Nielsen, siger Klaus Rasmussen, søn af Børge M. Rasmussen.

-Han havde mange venner, flest nok mens det gik godt. Formand Vagn Poulsen lovede ham en god stald i Nykøbing, men det holdt dog ikke helt. Min far fandt sammen med Kirsten Hansen, jockey hos ham og staldmand. De fandt også sammen privat. Hun var 20 år yngre, mener jeg. Hun blev senere gift og bosatte sig ved Maribo.

Klaus Rasmussen tog med sin far til Falster. Senere begyndte Klaus Rasmussen som kaperkusk ved Dyrehaven i 1979. Her kom hans far også til som kaperkusk, da hans stald på Falster var gået i stå til sidst.

-Han kom meget på Lunden efterfølgende, bl a hos Palle Günther, slutter Klaus Rasmussen, der i dag, foruden sit familiefirma med kaperheste ved Dyrehaven, driver Pølsekroen på Bakken.

Fhv. træner Leif Olsen fortæller
Leif Olsen var ansat hos træner Børge M. Rasmussen fra 1965-70.

Kontakten skete da Børge var i Århus og vandt Grand Prix-løb med Kasino. Det var i 1965.

-Efter sejren fik vi en øl i stalden hos træner Svend V. Pedersen, hvor jeg var ansat. Her sagde Børge, at de manglede staldfolk, og ugen efter var jeg begyndt i København. Jeg var ungkarl, så jeg kunne hurtigt tage af sted. Der var en del staldfolk og jockeys, der var flyttet væk fra Amager ned til den nye bane på Falster.

-Jeg havde fem gode år, og hvor vi havde gode heste. Eet år vandt vi 42 sejre til stalden. Børge havde bl. a. flere gode hopper i stalden, f. eks. Havskum og Hayworth. Børge var en rigtig god hestemand – med temperament ganske vist, men jeg synes, han var fin at være hos. Var der noget i vejen, sagde han det med det samme, og så var vi hurtigt videre, siger Leif Olsen. Mest hidsig var Børge, når han følte sig uretfærdigt behandlet.

-Brødrene Verner og Børge havde de to første stalde ved indgangen til området. Verner og hans kone Aase boede lige ved siden af banen på Løjtegårdsvej, der kom jeg ofte efter arbejdstid. Jeg kendte jo ikke så mange til at begynde med. Verner Rasmussen var mere rolig end sin bror. Leif Olsen begyndte som træner i Skive efter tiden som jockey og staldmand i København. Hos Leif Olsen har der i tidernes løb været opstaldet mange avlshingste. I dag tilbydes Laughing Stock, der er efter S J’s Photo-hingsten Fast Photo og Ourasi-hoppen Ourasine, til hoppeejerne.

Jørn Clevin fortæller
Jørn Clevin boede nabo til Amager Travbane, et fristed for mange drenge, når de fik fri fra skole. Clevin husker bl.a. tiden hos træner Leiff Ingdam, hvor han var ansat i to år som staldmand.

-Men der var jo mange trænere dengang – ca. 30 i København plus to privattrænere, så staldene ved Amager Travbane og Charlottenlund Travbane var en nærmest en hel lille ”by”. Og der var mange hesteejere, – f. eks. en del mindre erhvervsdrivende. Vi er jo på Amager, så der var mange gartnere. Det var før momsens tid, så der florerede en del sorte penge, og skat blev der ikke betalt meget af til kommunekassen!

-Der blev indtaget pæne mængder øl og spillet en del kort i “”Tuten” samt på staldterrænnet.

-Både Verner Rasmussen og Børge M Rasmussen var særdeles arbejdsomme og havde begge et vist temperament.

-Verner Rasmussen havde en stabil forretning, men var måske ikke den helt store kusk. Børge var en sjov fyr, og havde mange personlige venner. Der ulmede dog også her et til tider, hysterisk temperament – men Børge var en god kusk og fik en god forretning, da han blev træner.

Clevin vurderer, at Børge M. Rasmussen til sidst fik en lidt hård tid som træner, og at han kun havde to-tre heste ved slutningen af trænerkarrieren.

Børge Møller Rasmussen døde i 1997.

---

Lillebror blev champion
Nu skal det handle om den sidste Rasmussen-bror Kaj, der også blev træner og blandt andet vandt fire fynske championater

-Vi boede i en villa ret tæt på travbanen. Min mor er Ellen Rasmussen, som stadig er til at lokke til trav i Odense, når jeg starter hest. Så vil hun typisk sidde sammen med Anni Kristiansen, enke efter den velkendte mangeårige fynske amatørchampion Mogens Kristiansen, fortæller Kajs søn Jan M. Rasmussen.

-Jeg har en søster, Susan Rasmussen, der er psykolog og foredragsholder, men travsport og heste har hun aldrig beskæftiget sig med.

-Som jockey var min far ret privilegeret. Omkring 17 år gammel kom han til træner Erik Hansen. Erik Hansen havde en rimelig stor stald, og i 1947 kom der en stor succes til stalden, da Jarl Hanover vandt Kriterium for Erik Hansen. Kaj Rasmussen var staldmand ved den lejlighed. Jarl Hanover var ejet af P. Rye Jørgensen, der senere fik en derbyvinder i 1959 med Aprilsnar, fortæller Jan M. Rasmussen, der har en stor viden tilbage i tiden og husker meget af familien Rasmussens travhistorie.

En fremsynet træner
Træner Erik Hansen forsøgte sig allerede dengang med ridetræning, som Kaj Rasmussen varetog, men det foregik ikke så systematisk som i dag. Det foregik dels på vejene og så lidt frisk af sted i stubmarker og lignende.

-Da min far arbejdede hos Erik Hansen, passede han avlshingsten Full Tilt, der i øvrigt var avlschampion i Danmark nogle år. Der var ikke sjældent tilskuere, når den store høje hingst skulle bedække hopperne. Min far var ret spinkel knægt på 16-17 år og havde stor hyr med at holde hingsten på vej hen til hoppen, men der blev da mange føl ud af det selv om min far ikke havde 100 % styr på Full Tilt! siger Jan M. Rasmussen.

-Erik Hansen var en meget omhyggelig og metodisk og i det hele taget en meget atypisk travtræner dengang. Ved en julekomsammen for staldpersonalet havde han lavet statistik over staldens heste, og han kunne konkludere, at de heste, der blev ridetrænet væk fra banen, tjente væsentligt mere end de andre, der blev trænet på banen hele tiden.

Hos Stripp, Kierstein og Andersson
Siden kom Kaj Rasmussen til Poul Stripp, og der fik han gode køreture, bl. a. med den fynske formand Karl K Pedersens heste fra velkendte Stald Domas.

-Dengang skrev man kusk til umiddelbart før løbet og det kunne ske, at hesteejeren overruled træneren og skrev jockeyen til, hvilket min far prøvede en del gange.

Poul Stripp havde en stor stald og trænerne dengang arbejdede ikke med som i dag. De kom om formiddagen og kørte nogle heste hurtigt og var så væk til middag igen. Kaj Rasmussen har fortalt til sin søn Jan, at det kunne ske, at når de kørte en flok ungheste hurtigt, lod jockeyerne træner Stripp komme først i hurtigarbejdet med sin unghest, som han så selv ville køre i løbet næste gang, – hvorefter en af hans jockeyer, eller hjælpetrænere som de også blev benævnt, kørte forbi ham med en af de andre heste og vandt løbet!

Efter tiden hos Poul Stripp kom Kaj Rasmussen til træner Andy Kierstein, hvor han også havde en rigtig fin tid. Kierstein havde et godt tag på heste, men han havde et hestetransportfirma ved siden af og overlod mange køreture i løbene til Kaj Rasmussen, der derved fik mange ”ekstra” sejre som jockey.

En stor dag havde jockey Kaj Rasmussen den 19. oktober 1958, hvor han vandt de tre første løb i Odense. Kaj Rasmussen fik desuden en tredje- og en femteplads – to af vinderne var trænet af Andy Kierstein, der ikke kørte den dag.

Da træner Arvid Andersson blev syg startede Kaj Rasmussen hos ham og overtog siden stalden. Det var i 1965, og Kaj Rasmussen fik hurtig fin succes som træner.

I trænerdebutåret blev det til hånden fuld i det lokale Fyns 2-års Grand Prix, der i 1965 blev vundet af Igor med den kendte amatørkusk Finn Madsen foran Jabounette med Kaj Rasmussen selv. Tredje blev Jan Mon med amatørkusk Kaj Hansen, mens Kajs bror Børge blev nr. 4 med Josefine. Femtehesten blev Imatra Hellebæk, og fælles for de fem første heste i mål, var, at de alle var trænet af Kaj Rasmussen!

Storstalden Stald Susans heste, f. eks. den talentfulde General Nelson, var også med til at cementere en god træneropstart for Kaj Rasmussen.

Især i årene 1965 til 1973 bliver det til masser af sejre og med fine heste i stalden. Kaj Rasmussen vandt fire fynske trænerchampionater i årene 1966, 1969, 1970 og 1971. I 1969 blev det til 36 årssejre i 194 starter og i 1971 var cifrene oppe på 37 sejre i 241 starter.

Anderledes tilgang
Jan M. Rasmussen fortsætter:
-En væsentlig ting min far gjorde anderledes end andre trænere var da han i sit første trænerår begyndte at leje nogle store græsfolde, der lå lige ved siden af hans stald. De ældre trænere blev rasende. De mente, at han så lærte hesteejerne, at de bare skulle tage deres heste hjem og på fold, men min fars argument var, at han også trænede hestene, hvilket man ikke havde fantasi til at gøre hjemme dengang.

Dette betød hurtigt trænerchampionater til Kaj Rasmussen via heste, der fik livs-og ædelysten tilbage.

-Men man skal tænke på, at livet dengang for en travhest bestod i at træne på banen seks dage om ugen, langsomt hver dag, med tempo og hurtigarbejder ind i mellem. På Stald Fyn var der rækkebokse, og de indendørs bokse fik far savet huller i, så hestene kunne se hinanden. På mange baner stod hestene i bokse med tre cementvægge og en boksdør med et lille hul i. Man vidste ikke bedre, og folde brugtes næsten ikke.

Kaj Rasmussen og Tulle Søgård
Kaj Rasmussen bedste hest var nok derbytoeren Tulle Søgård, der bl a nåede at blive den hurtigste fynske tre-års hoppe i 1975 og samme år blev den kåret til Årets Hest.

I fire-årssæsonen brillerede Tulle Søgård især for træner Mogens Larsen i København. Han fik hoppen i træning på Kaj Rasmussens anbefaling. Det har Tulle Søgårds daværende ejer Ib Weber Marnow tidligere oplyst:

Som 3-års vandt Tulle Søgård ti løb og blev kåret som Årets Hest på Fyens Væddeløbsbane, hvor hun var i træning hos Kaj Rasmussen. Tulle Søgård gik fra O-klassen til hurtigklassen på rekordtid og vandt mange af sine løb fra tillæg. En fantastisk hest.

I begyndelsen af 4-årssæsonen foreslog Kaj Rasmussen, at jeg sendte hende i træning på Lunden og valget faldt på Mogens Larsen. Han fik sammen med Tulle Søgård en fantastisk 4-årssæson. Jeg kunne lige så godt ha’ startet Tulle Søgård i Derby Consolation, som jeg er sikker på, hun havde vundet overlegent, – og fået 5.000 mere i præmie. Men jeg valgte alligevel Derbyet, selvom Tarok var storfavorit. Inden Derbyet sagde Mogens Larsen, at han regnede med at kunne køre 1.20/3000 meter og det holdt stik. Tulle Søgård blev jo kun slået af Tarok.

Efter afslutningen på Derbysæsonen gik Tulle Søgård på vinterferie hos Kaj Rasmussen, men efter de første par starter som 5-års, gik hun tilbage til Mogens Larsen. Det blev bl.a. til sejr i Travdronningen i Billund, langt foran unghestestjernen Torino. Kort tid efter blev Tulle Søgård solgt til Tyskland. Tulle Søgård var sammen med Torino to superhopper i årgangen, men de skulle hele tiden kæmpe mod Tarok. Det gjorde de til gengæld godt.

I årene efter 1973 gik det nedad med sejrene for Kaj Rasmussen ifølge DTC’s statistik. I 1977 blev det dog til 14 sejre i 153 starter, og i 1978 var Kaj Rasmussen først på målstregen 9 gange, men så var det slut.

-Far havde en god forretning lige, indtil han stoppede. Men det var mest ungheste til tilkøring i hans stald de sidste aktive sæsoner, mindes Jan M. Rasmussen. Jeg husker, at vi kørte 26 plage til i hans sidste trænersæson, men jeg tænker, at han havde besluttet sig til at stoppe, inden han mistede lysten til det og kom til at virke udbrændt. Kaj Rasmussen hjalp til hos bl. a. træner Ole Petter, men han sluttede sine år på arbejdsmarkedet som Pulpurformand på Dalum Papirfabrik.

Kaj Rasmussen døde i 2004, 75 år gammel. 

Den lille mands sejr i DM for hopper
En sejr i DM for Hopper i 2018 blev den helt store triumf for Kaj Rasmussens søn Jan M. Rasmussen. Han er nærmest opvokset på banen i Odense, hvor han boede i de første 22 år af sit liv.

Stickittothem var en af i alt fire amatørtrænede heste i DM for Hopper 2018, og selvom hun blev kørt til sejr af en professionel, Knud Mønster, var der alligevel noget “Morten Korch” over DM sidste år.

Stickittothem er således både opdrættet og ejet af Jan M. Rasmussen, som også selv står for den daglige træning, dels på sin egen ejendom sydøst for Viborg og dels på Skive Trav.

-­Jeg købte ejendommen i 2013 og har selv lavet en galopsandbane og kan desuden træne på nogle lange grusveje, men kører også tit ind på Skive Trav, så jeg har nogle helt perfekte træningsmuligheder, siger Jan M. Rasmussen, som i sæson 2018 fik hjælp til den daglige træning af hhv. Selma S. Grage, amatørkusk, og en af Jans plejesønner, Oskar Toft Olesen.

-Hestene går på en stor mark på 10 tdr. land, hvor der bl.a. er en skov, de kan gå ind i, og jeg synes helt afgjort, at det er blevet bedre efter de er begyndt at gå i løsdrift. Jeg tror og håber, at min succes i DM kan være en inspiration for andre, som kan se, at den “lille mand” også kan være med. Stickittothem er et bevis på, at det kan lade sig gøre at være med på højt niveau med heste, man selv har lavet fra bunden.

Foruden Stickittothem har Jan M. Rasmussen kun en enkelt hest, Pick’n Roll, der har samme mor som DM-vinderen og også har gjort det rigtig flot med 19 sejre og 163.000 kr.

Moderen til begge heste er All Star, som mange måske stadig husker for en fin karriere i 90’erne, hvor Jan M. Rasmussen også havde stor succes med den jævnaldrende Accord. De to heste vandt tilsammen 19 løb og næsten 300.000 kr.

---

Kilder:

Interview og korrespondance med Jan M. Rasmussen, Klaus Rasmussen, Leif Olsen, Jørn Clevin, Susan Petersen, Hans Larsen, Michael Baarsgaard-Meyer og Ole Petter.
Der er blevet benyttet tekster af Klaus Koch, Henrik Berg og Karsten Bønsdorf.
Trykte kilder: DTC’s Travkalender, Væddeløbsbladet, Trav Tidende m.m.