Villy Pedersen

Villy Pedersen nåede faktisk kun at være aktiv inden for travsporten på højt niveau i ca. 15 år, men fik unægtelig sat et yderst effektivt fingeraftryk som manden bag en lang række topheste med Derbyvinderen Nu Bangsbo i spidsen.

Interviewet blev lavet i marts 2016. Villy Pedersen døde den 10. januar 2017 efter kort tids sygdom.

Mange kender ham sikkert bedst som Villy ”Passat” Pedersen – et kælenavn han fik efter virksomheden Ørum Passat Maskinfabrik A/S, som han i mange år drev sammen med sin bror, Uffe Pedersen, der grundlagde fabrikken i 1958. Fabrikken eksisterer stadig, men er i dag solgt og har ændret navn til Passat Energy A/S.

Villy Pedersen fik amatørlicens i 1967, men efterhånden tog travhestene mere og mere tid, og 1. august 1976 startede han som professionel træner på Jydsk Væddeløbsbane – dvs. han kom aldrig i gang på JVB, hvor han ikke fik tildelt det antal bokse, han var blevet lovet, og derfor rykkede han teltpælene til Billund, som i løbet af få dage fik plads til hans 45 heste.

Blot seks år senere var det slut. I en alder af 44 år lukkede Villy Pedersen i 1982 stalddøren efter en imponerende karriere, der bød på 560 sejre.

Han er en af de få nulevende travkuske, som har vundet de tre klassiske løb på Lunden – Dansk Opdrætningsløb (Astronaut Ørnhøj), Dansk Trav Kriterium (Bjørn Ørnhøj) og Dansk Trav Derby (Nu Bangsbo) – men det er også blevet til sejr i de norske storløb, Momarken Grand Prix (Nu Bangsbo) og Jarlsberg Grand Prix (nu Ulf Thoresens Minneløp) med Apollo Ørnhøj og Bjørn Ørnhøj (kørt af Anders Nielsen). Dertil kommer et større antal jyske årgangsmesterskaber – det var jo før Grand Circle-samarbejdet blev lanceret i 1982 – bl.a. Jydsk 2-årings Grand Prix med Olga Senator og Ringo Passat og Jydsk 3-årings Grand Prix med Apollo Ørnhøj.

-Ja, jeg har haft en god tid. Der er ikke mange, der har oplevet det, jeg har inden for travsporten, siger Villy Pedersen, som i dag er 78 år og bor i Viborg.

Ryggen gav problemer
Men hvorfor stoppede han egentlig – nærmest på toppen af sin karriere?

-Jeg døjede allerede dengang med ryggen og kunne ikke holde til at sidde i sulkyen – det var helt galt hver gang jeg skulle op i sulkyen, og derfor valgte jeg til sidst at sige stop, siger Villy.

-Økonomien spillede dog også en stor rolle. Det var heller ikke dengang noget særligt at være travtræner, selvom man havde mange heste. Når man havde mange heste skulle man jo også ha’ nogle staldfolk, hestetransporter m.m. og så åd det nærmest sig selv op.

-Det eneste man kunne tjene gode penge på, var ved at træne ungheste op og sælge dem videre, når de havde vist hvad de duede til, og det gjorde jeg meget. Jeg solgte f.eks. både Astronaut Ørnhøj og Apollo Ørnhøj til Norge, mens Bjørn Ørnhøj blev solgt til en af mine hesteejere. Jeg købte også Dan Holmbo på en auktion i Billund og solgte den allerede som 2-års til Søren Norberg, som jo fik stor succes med hesten.

Efter Villy Pedersen var stoppet i Danmark, prøvede han lykken som træner på Bahrenfeld-banen i Hamburg.

-Men det blev kun til et års tid dernede. Jeg vandt da nogle løb, men det meste af tiden gik med at sko heste for andre, jeg er jo oprindeligt uddannet smed. Det var dog også hårdt arbejde, så jeg nåede kun at være i Hamburg et års tid, siger Villy Pedersen, som herefter rejste til Norge, hvor han havde sit eget entreprenørfirma.

-Det gik rigtig godt. Jeg havde stadig travsporten på hobbyplan og kørte bl.a. en del løb med koldblodsheste, men uden den helt store succes. Desværre gik jeg efter fem år ned med ryggen og måtte hjem og opereres to gange. Efter dét var det slut og jeg fik tilkendt invalidepension.

Skovtræning gav bonus
Villy Pedersens interesse for travsporten stammer tilbage fra hans soldatertid i slutningen af 50’erne. En af hans soldaterkammerater var en vis Bent Ole Pedersen, som tog Villy med ud på Aalborg Væddeløbsbane og snart var han solgt. Der gik dog nogle år, inden han købte sin første travhest, Kiss Lloyd, som han købte af slagtermester Erik Sørensen i Aalborg.

-Jeg startede med Kiss Lloyd, Killroy Storm og Kingo i 1967, hvor jeg også fik licens, og vandt sjovt nok min første start med Kiss Lloyd, siger Villy, som vandt tre løb det første år.

I 1970 blev det til 18 sejre og i ’71 kom så det helt store gennembrud med 47 sejre. Det var ensbetydende med et landschampionat – ni sejre foran Karl Laursen.

Det år vandt Villy Pedersen også karrierens største sejr med Nu Bangsbo i Dansk Trav Derby – en knusende overlegen sejr i tiden 1.23,1a/3000 meter foran Ny Ørnebjerg, Newbrask L og favoritten Nallo.

-Nu Bangsbo var en fantastisk hest allerede som unghest, men den var ikke til salg. Poul Uggerhøj sendte ham på et tidspunkt over til Gerhard Petersen på Lunden – tror jeg det var – men Nu Bangsbo var lidt ustyrlig, så han fik ikke noget ud af ham, og pludselig var hesten til salg.

-Jeg købte Nu Bangsbo som 3-års, dvs. jeg byttede med en følhoppe og nogle penge. Han var stadig meget vanskelig, men jeg begyndte så at tage ham med ud i Tjele Skov og kørte og trænede i mange timer – det gav til sidst bonus.

Som 4-års vandt Nu Bangsbo 18 sejre og 118.600 kroner i 31 starter – det var første gang en dansk 4-åring vandt over 100.000 kroner. Alene Derbysejren indbragte 50.000 kr. Foruden Derbyet blev det også til sejr i bl.a. Jydsk 4-årings Grand Prix.

-Nu Bangsbo var en lidt varm type, som mange Frosty Hanover-afkom, men han var en fantastisk væddeløber – og så var han ligeglad med om det var sprint eller lang distance, siger Villy.

Afbud til VM
Som 5-års vandt Nu Bangsbo det norske storløb Momarken Grand Prix og Villy Pedersen var samme år også en tur i Frankrig på Enghien-banen i Paris, hvor Nu Bangsbo startede i et udtagelsesløb til VM i USA.

-Vi blev nummer to, kort slået, og kunne have vundet, men det var en meget løs bane, så det var svært at vide hvilke sko man skulle køre med, siger Villy

-Med andenpladsen kvalificerede vi os til VM, men så udbrød der smitsom hjernebetændelse blandt heste i USA, hvilket betød, at Nu Bangsbo skulle stå i karantæne i tre måneder inden løbet. Det duede jo ikke. Jeg havde ikke mulighed for tage med derover i så lang tid, så det endte med at jeg meldte afbud. Det havde ellers været en spændende oplevelse.

Villy Pedersen prøvede i øvrigt senere igen lykken på Vincennes, hvilket var yderst sjældent dengang for danske heste.

-Man kørte dengang et åbent 4-årsløb, hvor jeg blev inviteret og jeg var dernede med bl.a. Tequila Son og Andrea Hanover. Jeg vandt ikke, men var da i præmierækken hver gang.

Stjerner på stribe
Villy Pedersen blev hurtigt kendt som lidt af en unghestespecialist, som bl.a. også havde stor succes med Olga Senator, der vandt 10 løb som 2- og 3-års.

-Jeg havde tre heste i den årgang og vandt bl.a. Skives 2-årsmesterskab med Olga Senator, mens mine to andre heste var nummer to og tre for hhv. Peter Bratholm og Jens Ferløv. Det var en stor oplevelse, husker Villy, som de år også havde stor succes med heste som Tarzan Passat, Rex Passat og Ringo Passat.

Villy Pedersen vandt i alt 225 løb som amatør.

Masser af succes
Efter ni år med amatørlicens besluttede Villy Pedersen sig i 1976 for at starte som professionel travtræner. Dengang var det et krav, at man skulle ha’ vundet 200 løb som amatør før man kunne gå op til trænereksamen. Valget faldt i første omgang på Jydsk Væddeløbsbane, men det endte altså med Billund, hvor han fik stillet en stald til rådighed med plads til 35 heste.

-Jeg boede dengang i Ørum og havde omkring 20 heste, men havde efterhånden ikke tid til at passe mit arbejde på fabrikken. Peter Bratholm hjalp mig i en periode med at træne hestene når jeg var på fabrikken, men det kunne jo ikke blive ved med at gå, og derfor fik jeg trænerlicens, siger Villy Pedersen.

-Det gik rigtig godt og jeg havde på et tidspunkt 70-80 heste i træning, så det var nødvendigt at finde mere plads og i en periode lejede jeg mig ind på Stutteri Bakkely-Vesterhede, hvor der var plads til 20 heste.

Den første hele sæson som træner (1977) vandt Villy Pedersen 95 løb, heraf 15 med Apollo Ørnhøj – ensbetydende med en femteplads på landsplan – men året efter blev det ”kun” til 39 sejre og det niveau lå han også på de efterfølgende år.

Den store succes skyldtes ikke mindst samarbejdet med broderen Jørgen Pedersen, som opdrættede Ørnhøj-hestene.

-Jeg solgte igennem årene mange hopper til Jørgen, heriblandt Lise Gauerslund, der var hans første følhoppe og mor til bl.a. Jack Ørnhøj, samt Let’s Go, der blev mor til Apollo Ørnhøj, erindrer Villy.

Følger stadig med
En anden af Villy Pedersens brødre, Arndt Pedersen, står bag Stendal-hestene, hvoraf mange sikkert stadig husker især sejrshesten Tarzan Stendal (27 sejre) og Elegant Stendal (6 sejre).

-Jeg havde hestene sammen med min datter Grethe (Pedersen) og vi vandt begge to løb med Tarzan Stendal. Vi hjalp hinanden med at træne hestene og det var egentlig en lige så stor fornøjelse, når jeg bare stod på sidelinjen og så Grethe køre først over stregen, siger Villy Pedersen, som kørte sit sidste travløb i 2001.

-Jeg blev jo nærmest invalid efter de to operationer i sin tid og fik til sidst meget svært ved at sidde i en sulky, så jeg måtte erkende, at nu var det slut.

-Jeg følger stadig med i travsporten. Jeg ser bl.a. V75-løb om lørdagen og nogle andre løb indimellem. Det sker også jeg tager til trav i Skive, men jeg kommer desværre ikke så meget ud mere. For ikke så længe siden var jeg en tur på hospitalet – jeg har døjet meget med rosen i benene, men jeg kan da stadig glæde mig om den tid der var engang. Jeg har haft en fantastisk masse oplevelser med travsporten og har aldrig et sekund fortrudt, at jeg valgte at blive professionel, slutter Villy Pedersen.

“En ny Tarzan Stendal”?
Efter en længere pause har Grethe Pedersen i øvrigt igen fået lyst til at køre travløb og købte for to år siden Tam Lin MM (David Raymond), som i en alder af seks år stadig er ustartet.

-Det er en dejlig lille hest, men vi har haft en del modgang med infektioner og skader. Han er dog vokset godt til nu og er efterhånden en meget kåd hest, så vi træner på – og David Raymond-afkom har jo ry for at være sent klar, smiler Grethe Pedersen.

-Jeg var til licensprøve i sommeren 2014 og fik dispensation til at køre den praktiske del med Tam Lin MM, selvom han ikke var startberettiget, men jeg havde ikke andre muligheder, da min lånehest pludselig blev syg. Jeg skal så køre to rutineløb inden jeg må starte igen i ordinære løb igen.