Sophus Bügel-Hansen

Portræt af fhv. Skive- og Lunden-træner Sophus Bügel-Hansen. 

Det er næsten 50 år siden han stoppede som træner, men minderne om de go’e gamle dage på travbanen sidder stadig på nethinden hos “Fusse” – et kælenavn, som Sophus Bügel-Hansen fik allerede som barn.

Mange kender ham måske mest som Sofus Sørensens barnebarn, men Sophus Bügel-Hansen kunne selvfølgelig også stå på egne ben og nåede at være træner på både Skive Trav og Lunden, inden han som blot 35-årig forlod travsporten i 1968.

-Jeg er jo opvokset med travheste tæt inde på livet. Min mor kørte travløb som ganske ung og min far, Gerhard Bügel-Hansen, havde amatørlicens og blev bl.a. amatørchampion på de københavnske baner i 1946. Og så var der selvfølgelig min morfar, som jo var et af de helt store navne i travsporten da jeg var barn, og jeg var ikke ret gammel, da jeg fik lov til at køre et par heste hos min morfar tidligt om morgenen, inden jeg skulle i skole, erindrer Sophus Bügel-Hansen.

-Da jeg var færdig med skolen kom jeg i lære hos min morfar – det må ha’ været i 1947. Jeg tror han havde en 12-14 heste på det tidspunkt.

-Så blev jeg soldat og efter at ha’ aftjent min værnepligt kom jeg tilbage til Sofus, hvor jeg blev en slags andentræner; dvs. vi gik sammen om de heste der var – dannede det, der senere blev kaldt en ”popstald” – og delte indtægter og udgifter. Det fungerede egentlig meget godt.

-Jeg var også heldig at få nogle gode køreture, bl.a. Lady Warden, som jeg vandt med i et jockeyløb. Efter løbet sagde morfar til mig: Næste gang den skal starte, så kører du den også – og så vandt jeg igen. Det var en af mine faste køreheste.

Skive tur-retur
Efter en årrække hos Sofus Sørensen var det tid til at stå på egne ben, og da Skive Trav i 1956 søgte en ny træner, slog Sophus Bügel-Hansen til.

-Jeg talte lidt med min morfar om det, og så besluttede jeg mg for at prøve lykken i Skive, siger Sophus, som bestod sin trænereksamen i februar 1954 sammen med Egon Christensen, Per Hansen, Leiff Ingdam, Poul Jacobsen, Benth Kyvsgaard, Helmer Sidenius Nielsen, Mogens Ingvard, Kjeld Petersen, Tommy Petersen og Alvar Poulsen.

-Det viste sig imidlertid hurtigt, at der ikke var de 12 heste, som jeg var blevet lovet. Det sagde jeg til min bedstefar og så sagde han: Så skriver du bare en regning til Karl Laursen og afleverer den på kontoret, og indkasserer dine penge dér.

-Man skal jo huske på, at Skive dengang var ”Laursens bane”. Det var ham, der reelt bestemt, hvilket var baggrunden for min bedstefars kommentar – men det virkede. Der gik et par timer, så stod der seks af Laursens heste inde hos mig – han skulle jo ha’ noget for pengene, men det var jo primært ungheste, der skulle køres til, så der var temmelig meget arbejde med de heste.

-Jeg nåede dog kun at være i Skive i to sæsoner – min daværende kone, Monna, kunne ikke falde til derovre, så vi rejste hjem i 1957, men det var da en spændende og lærerig tid.

-Jeg havde bl.a. en hest, der hed So-Long Kate, der ejet af en gammel mand, som boede lige ved siden af travbanen. Den kørte jeg i det første løb jeg startede i på Skive Trav og jeg ville selvfølgelig gerne vinde løbet. Jeg havde en anden hest i samme løb, som min staldmand, Aage Wellejus, kørte, og ned gennem opløbet råbte og skreg han og gjorde hvad han kunne for at få So-Long Kate til at galopere, men hun holdt sig i trav og vandt, mens Wellejus blev nummer to.

Besejrede Karl Laursen
Sophus Bügel-Hansen vandt otte løb det første år i Skive, heraf fire med Nebukanezar.

-Nebukanezar var faktisk bedre end nogle af Karl Laursens heste og folk kunne godt lide når jeg slog ham – det turde Viktor Borregård jo ikke – men jeg var ligeglad; jeg var sikret 12 heste – og Skive Folkeblad skrev også rigtig pænt om mig, erindrer Sophus Bügel-Hansen.

-Der var jo ikke trav om vinteren dengang, så efter den sidste løbsdag gik alle hestene hjem til ejeren, og jeg rejste tilbage til Charlottenlund for at arbejde hos min morfar. Næste forår vendte jeg tilbage til Skive, men selvom vi bl.a. blev tilbudt at låne et hus kvit og frit af en af mine hesteejere, havde min kone altså ikke lyst til at være der.

-Efter jeg kom tilbage til Sjælland startede jeg 1. august 1957 som privattræner på Stutteri Cathrineberg i Sengeløse, der var ejet af Godsejer Kofod. Han havde bl.a. Captain Frost, som jeg blev nummer to i Derbyet med i 1958. Vi dystede længe med Ursus The Great (Gerhard Petersen) og kom foran ind på opløbet, men til slut kom Victory King og Georg Andersen helt ude ved rækværket og gik forbi til sejr. Han kendte udmærket Captain Frost og vidste, at hvis han var kommet op til mig på et tidligere tidspunkt, havde Captain Frost trukket igen og formentlig vundet Derbyet – derfor ventede han til allersidste med at sende Victory King frem. Vi havde til gengæld vundet Derbyprøven og Captain Frost var en særdeles nyttig hest, siger Sophus Bügel-Hansen, som på Stutteri Cathrineberg også havde ansvaret for den senere tredobbelte danske mester, Ruder Konge.

-Jeg gik imidlertid hurtigt ”død” i jobbet som privattræner. Kofod havde omkring 30 heste, incl. følhopper og plage, og dem passede jeg alle sammen helt alene. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med, da jeg tog jobbet, så det blev kun til ca. 1½ år på Stutteri Cathrineberg.

Tilbage til Lunden
Ved årsskiftet 1958/59 vendte Sophus Bügel-Hansen tilbage til Charlottenlund, hvor han startede som selvstændig træner. Det blev ni år på Nordens ældste bane, inden han definitivt lukkede stalddøren i 1968, hvor han kun havde tre heste i træning – Eric Malvers 2-åringer Malleric Malle og Meraldo Malle samt Harlekin, der var ejet af hans lillesøster, nu afdøde Christel Bügel-Hansen.

-Jeg fik et godt tilbud af en af mine hesteejere om at blive chauffør for Codan Forsikring. Det gav mere end trænerjobbet og det har jeg aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til, siger Sophus.

-Senere rejste jeg til Tyskland, hvor jeg har arbejdet med biler og kørt rally i mange år – og vundet betydeligt flere pokaler end inden for travsporten.

Captain Frost var formentlig Sophus Bügel-Hansens bedste hest, men også Colorit, Dior og Angulus Frisco gjorde det rigtig godt.

Sophus Bügel-Hansen, som i dag bor på “Alderdomshjemmet” på Ordrup Jagtvej i Charlottenlund, vandt 195 løb.