Tommy Petersen

Anden halvdel af et dobbeltportræt af de københavnske travtrænere Knud Hansen (1904-74) og svigersønnen Tommy Petersen (1927-80), som tilsammen vandt mere end 1.200 sejre og prægede dansk travsport i mange år.

Tommy Erik Birch Petersen blev født i i Højbjerg, Holme Sogn den 4. december 1926 som søn af arbejdsmand Otto Pedersen og Augusta Kirstine Dagmar, født Danielsen.

Tommy voksede op sammen med tre brødre – Egon Magnus Petersen (1923-2013), Knud Edvard Birch Petersen (1925-1995) og Verner Birch Petersen. Barndomshjemmet lå ved siden af Jydsk Væddeløbsbane, så allerede fra 6-års alderen fulgte han travløbene og træningen.

Tommy Petersen har fortalt, at han efter skoletid rendte hen på banen, og specielt hos træner Ernst Petersen, men hans forældre besluttede dog, at han skulle være håndværker, selvom hestene var hans et og alt. Efter en måned opgav han dette og begyndte i stedet hos Ernst Petersen som 15-årig i 1941.

Han var formentlig hos Ernst Pedersen til denne i 1948 flyttede til København, hvor Tommy Petersen angiveligt fortsatte i stalden indtil han i 1952 begyndte hos Knud Hansen.

Det betyder i så fald, at Tommy Petersen var ansat hos Ernst Pedersen i 11 år, hvilket var ret usædvanligt på den tid, men vi har ikke kunne komme det nærmere.

Den første sejr
I 1945 fik Tommy Petersen jockeylicens og kørte sit første løb med hesten Dragon, som han også vandt sin første sejr med den 24. juni samme år i et handicap på Jydsk Væddeløbsbane – i øvrigt foran Ernst Pedersen med Fux Director.

Det blev til yderligere én sejr med Dragon i 1945.

Året efter er Tommy Petersen noteret for en enkelt sejr – ligeledes på JVB. Samme år gjorde han sin første start i København – nærmere bestemt Amager Travbane, hvor Ernst Petersen var på besøg med et par heste.

I 1948 flyttede Ernst Pedersen som nævnt til København og samme år fik Tommy Petersen sin første sejr øst for Storebælt i et jockeyhandicap på Amager, hvor han sejrede med Ibn Dear der havde 80 meters tillæg.

Det blev til i alt 20 sejre som jockey, heriblandt Jockeymesterskabet på Lunden med Minerva.

Flot start på trænerkarrieren
Efter fire år i København hos Ernst Petersen begyndte han i 1952 hos Knud Hansen.

Han var året forinden blevet gift med chefens datter, Lillian Ena Hansen, som ved giftermålet tog sin mands fornavn med i sit navn, så hun kom til at hedde Ena Tommy Petersen. Parret fik to børn – Nicky Birch Petersen i 1953 og Winnie Birch Petersen i 1961.

Den 7. februar 1954 bestod Tommy Petersen sin trænereksamen sammen med navne som de senere trænere Kjeld Petersen, Leif Ingdam, Benth Kyvsgaard, Per Hansen, Alvar Poulsen, Mogens Ingvard og Sophus Bügel-Hansen.

Dagen efter trænereksamen begyndte Tommy Petersen som selvstændig træner, og havde i de kommende år en stabil trænerforretning. Han havde i sin jockeytid fået en del fine køreture, men nu skulle det selvstændige trænererhverv prøves af.

Tommy Petersen lagde ud som træner med kun fire heste; Oluf Roy, Ontario Volo, Odette Virup og Sølvprins. Sidst på året fik han dog også den vanskelige, men hurtige hoppe Rositta The Great i træning. Hun var et problembarn, men Tommy fandt ud af hende og vandt fire løb det første år.

Ved opstarten af sæson 1955 var der kommet to heste mere i stalden. Det lyder ikke af så meget, men det blev en rigtigt flot sæson for den unge træner. Ja, med Rositta The Great blev det nærmest til et mindre gennembrud. Denne vanskelige hoppe, gjorde Tommy Petersen til en rigtig 4-årsstjerne.

Årets første succes var dog med Oria Kignæs, en hest, som Jens Jensen og hans far, Frederik Jensen, havde opgivet fra deres base på Lestrup-gården i Sydsjælland. Fra marts måned vandt Tommy Petersen imidlertid seks sejre på stribe med Oria Kignæs.

Samtidig kom succesen med Rositta The Great, der allerede i første halvdel af sæsonen vandt fem sejre på Amager Travbane.

Rositta The Great og Derbyet
I Derbyprøven 1955 sejrede Tommy Petersen med Rositta The Great; en flot succes for Tommy Petersen, der jo kun havde været træner i kort tid.

Tommy Petersen hustru Ena har fortalt om Rositta The Great, og de store forhåbninger om succes i selve Derbyet:

-Jeg tror ikke mange havde regnet med, at hun kunne vinde Derbyprøven. Desværre blev Derbyet en skuffelse for os. Hun blev hestegal i perioden mellem Derbyprøven og Derbyet, og derfor blev hun intet i Derbyet. Rositta fik dog senere revanche, idet hun på Amagerbanen forbedrede hopperekorden for 4-årige til 21,4, hvorved Tommy fik guldmedalje.

Også Tommy Petersen blev spurgt både før og efter om sine Derbychancer med Rositta The Great. Spørgsmålet lød:

Havde De sat næsen op efter at vinde Derbyet med Rositta The Great?

– I hvert fald ugen før havde jeg troet på en fin placering med hende. Hun vandt jo Derbyprøven, men desværre blev hun syg op til det store løb. Da vi stillede op til start, var jeg godt klar over, at chancerne var røget, og hun blev diskvalificeret for galop.

-Men i Amager Travbanes 4-års mesterskab , også kendt som ”Amager-Derbyet”, satte Rositta The Great ny dansk 4 års hopperekord med 21,4, og aflivede endelig Sylvias danske rekord fra 1936 på 21,9. Sejrherre i løbene, der nu blev kørt som heatløb for første gang, vandtes af Derbyvinderen Rex Junior med Kurt Køppen – efter tre heats.

Som før nævnt blev 1955 et godt år for den unge træner. Han havde bl.a. fået heste i træning fra Stutteri Cathrineberg, hvis ejer, Johan Kofod, dog særdeles ofte skiftede træner til sine mange heste. Han vandt bl.a. Indlænderpokalen med stutteriets årgangshest Pelikanen

Tommy Petersen vandt i alt 26 sejre det år, heraf otte med både Oria Kignæs og Rositta The Great.

Op- og nedture samt ophold i USA
Efterfølgende blev de sidste år i årtiet måske nok lidt skuffende for Tommy Petersen især efter den store succes i 1955.

I 1956 blev det til 13 sejre, mens det i 1957 kun blev til en enkelt sejr i blot 21 starter. Det skyldtes dog, at Tommy Petersen sammen med sin familie opholdt sig i USA og var i tæt kontakt med travsporten der. Han arbejde som andentræner hos en mand ved navn Robert Meyer, og kørte også nogle enkelte løb, hvor der dog ikke var totalisatorspil.

Hustruen Ena Tommy Petersen har oplyst, at hun har været i USA i to omgange. Første gang alene, hvor hun arbejdede som journalist ved en avis i Chicago i to år. Da hun kom hjem blev det til en ansættelse i radioens børneafdeling, hvor Ena Petersen arrangerede børneudsendelser. Senere (1957) var parret sammen i USA.

-Da var det jo trav, det hele drejede sig om, og vi var rundt i en meget stor del af USA; det var en oplevelse og meget lærerigt, fortalte Ena Tommy Petersen.

I 1958 er Tommy Petersen tilbage fra USA, men havde tilsyneladende lidt problemer med at komme op i omdrejninger igen. Det blev således kun til fire sejre i 105 starter, men havde trods alt en hest – Unesco – med i Derbyet, hvor parret sluttede på en fin fjerdeplads bag Victory King.

1959 blev det til 11 sejre, heraf fire med Wim og så vandt han Jydsk 2-årings Grand Prix med Carmen Olympia, der desuden blev nummer to i Dansk Opdrætningsløb bag Charmeur og Palle Sperling.

---

Succes i 60’erne og 70’erne
De to næste årtier går det vældigt godt for Tommy Petersen i hans job som travtræner.

I 1960 fortsatte successen med Carmen Olympia med sejr i Jydsk 3-årings Grand Prix.

Det bliver også til mange Derbystarter. Både i 1960 og 1961 starter han i Derbyet. Først med Bella Richmond og i 1961 med førnævnte Carmen Olympia, begge starter resulterede dog i placeringer udenfor præmierækken.

I 1962 vandt Tommy Petersens vinterens eneste storløb, Otto Hallings Mindeløb, der dengang gik over tre afdelinger. Det skete med veteranen Tobias, der besejrede alle de etablerede hurtigtravere.

Det vrimler i de kommende sæsoner med talenter og årgangsheste hos Tommy Petersen, som i hvert fald i starten af 60’erne stadig ikke havde det store antal heste i træning, men bortset fra 1962 og ’65 havde han alligevel heste til start i Derbyet i alle årene fra 1960 til og med 1970!

Desuden blev det til derbydeltagelse igen i 1972, 1975, 1977 og 1978 – mere herom senere.

I 1963 blev det til galop i Derbyet med Esquire, mens det i Kriteriet lykkedes Tommy Petersen at blive nummer tre med Flying Enterprise efter Frands Overgård/Hans Bagge og Fox Hanover/Leif Løfgren. Med samme Flying Enterprise blev det i Derbyet året efter en fin fjerdeplads.

En fjerdeplads blev det også i 1964-Kriteriet med Græshoppen. Det var også Græshoppen, der i 1964 vandt de fleste sejre for Tommy Petersen med fem sejre, mens det til tre sejre med Fuks Boy.

---

Den bedste sejrssæson
Den gode sejrsstime for staldens heste forsatte i 1965, hvor Tommy Petersen med sin 27 sejre sluttede på trænernes sjetteplads, kun overgået af suveræne Walther Kaiser-Hansen og derefter fulgte Gerhard Petersen, Leif Nielsen, Leif Løfgren og Jørgen Olsen.

Hoppen Hera D blev staldens topscorer med fem sejre, mens Tommy Petersen vandt fire løb med Floyd og Hubertus samt tre sejre med Fuks Boy og Høder Roy.

1965-successæsonen blev overgået allerede året efter, hvor Tommy Petersen vandt 40 løb – det højeste antal sejre igennem hele hans karriere. Det rakte til en fjerdeplads blandt de københavnske trænere bag Walther Kaiser-Hansen, Leif Nielsen og Jørgen Olsen.

På landsplan blev det til plads som nummer syv. Øverst var det Walther Kaiser-Hansen med 96 sejre efterfulgt af Vagn Lønborg (62), Peter Bratholm (59), Leif Nielsen (56), Jørgen Olsen (44) og Jens Jensen (42).

De fleste sejre i 1966 hos Tommy Petersen var med den lovende 3-åring Janus D, der vandt otte løb, mens der var fire sejre med Flying Statene og Festival.

I Derbyet var Tommy Petersen uplaceret med Hubertus, men fik revanche i Johs. og Aage Ulrichs Mindeløb, hvor Hubertus vandt en sikker sejr.

---

Ena den første kvindelige travbanespeaker
Tommy Petersens hustru fulgte sin mands travtrænerjob tæt, og var tit i travmedierne. I 1964 lød det således fra Ena Tommy Petersen:

-Så langt tilbage som jeg kan huske, er jeg kommet på travbanen, og selvfølgelig også på staldterrænet, hvor jeg lærte Tommy at kende. Jeg holder meget af travets atmosfære, og det er dejligt at være gift med en træner.

-Det er meget sjældent, jeg snyder med at overvære en travdag, det er kun hvis sygdom spiller ind, ellers er jeg altid til trav. Ligeså kommer jeg daglig på banen om formiddagen og ser på træningen. Jeg har altid boet meget tæt på Charlottenlund-banen. Til gengæld kommer jeg aldrig på tilskuerpladserne, heller ikke på en løbsdag.

-Jeg følger af og til træningen med stopur, og “opdager” derfor ofte heste, der viser fremgang i form. Selv spiller jeg aldrig, men derfor kan det alligevel godt være interessant at følge hestenes form. Selvfølgelig følger jeg Tommys heste med særlig interesse.

-Vi sludrer tit om hans arbejde, men jeg blander mig kun ind i det, når han spørger mig direkte, hvad jeg synes. Desuden kommer jeg så meget på banen, at jeg i Tommys stald nærmest betragtes som en slags fast inventar!

Ena Petersen nævner forskellen til dansk travsport i forhold til USA, hvor hun jo har opholdt sig en del.

Ena Petersen fik med besvær lov til at speake ind imellem til løbene i Charlottelund, for som hun nævnte i interviewet fra 1964:

-I USA speakes til alle løbene, og en undersøgelse herhjemme har vist, at folk gerne vil have det.

-Jeg har eksperimenteret lidt med det, og også forsøgt at speake til et løb, men Carl Andersen fra selskabet mente, at vi måtte se tiden lidt an, inden der blev taget bestemmelse om, hvorvidt der skal bruges speaker til at referere løbene.

-Jeg mener absolut, publikum er glade for at blive holdt orienteret om løbenes gang. Mange har svært ved selv at skelne hestene fra hinanden, og det er heller ikke fra alle pladser, man har lige godt udsyn.

-Da jeg prøvede at speake stod jeg på dommertårnet her i Charlottenlund, men den plads er nu ikke den bedste. Jeg vil mene, at den bedste plads her på banen for en speaker er oppe på ”sporvognen” midt på staldsiden.

Adgang til staldene
Ena Tommy Petersen var tydeligvis meget begejstret for USA og fortsatte:

-I USA har man ikke som i Danmark, bare lige adgang til at gå i staldene. For at kunne komme ind i staldområdet skal man have et identifikationskort med ens fingeraftryk på.

-Her er der nærmest folkevandring før løbene over banen fra tilskuerpladserne, hvilket er meget ubehageligt for de trænere, der varmer deres heste op før løbene. Desuden må der tænkes på dopingspørgsmålet.

-Alle har let adgang til hestene, men hele ansvaret er lagt på træneren. Der burde snares muligt laves en ordning, så kun de personer, der virkelig har noget at gøre på staldterrænet, har adgang, slutter Ena Petersen sit interview i 1964.

Derbystarter uden succes
Tilbage til Tommy Petersen, som i 1967 fortsatte succesen med 33 sejre – ensbetydende med en del fjerdeplads med Leif Løfgren på Top 10 bag Kaiser-Hansen, Jørgen Olsen og Gerhard Petersen.

For andet år i træk vandt Tommy Petersen Hugo & Helge Marsk Jørgensens Mindeløb. Denne gang med Juan – året før var det blevet til sejr med Gylden Røg.

Føromtalte Janus D fik intet i Derbyet, men i stedet var en talentfuld 3-åring dukket op i stalden.

Det var King Sporup, som da også blev årets oftest sejrende hest for Tommy Petersen med fem sejre, bl.a. Kriteriumsprøven. Hesten skuffede dog i Kriteriet, hvor den galoperede i opløbssvinget uden chance for at kunne blande sig i afgørelsen.

I 1968- og 1969-sæsonerne går det en smule nedad med sejrene. King Sporup er stadig med og vinder fire løb – det samme gør Kornet Mondean og Laban L.

Laban L er endnu et talentfuld 3-åring hos Tommy Petersen i 1968, og det bliver da også til en Derbystart for parret, men igen en placering udenfor præmierækken i Derbyet.

Det var fjerde år i træk, at Tommy Petersen forblev præmieløs i Danmarks største løb. I 1970 skulle der imidlertid komme andre (Derby)boller på suppen!

En sejrstjerne fra Østersøen Perle
Med bare en smule mere løbsheld eller måske en anderledes vurdering af Tommy Petersen, var det blevet til mindst en andenplads i 1970-derbyet – for Max Hanover og Børge Simonsen var nok for langt væk under alle omstændigheder.

Den var i hvert fald over alle bjerge, da Tommy Petersen endelig kom fri med sin bornholmske stjerne Mai Safari, der på de sidste meter spurtede frem til en fjerdeplads efter Max Hanover, Mylord L og Mighty Scotch.

De fleste var dog enige om, at Mai Safari var forrygende gående på det tidspunkt, og med lidt held godt kunne ha’ givet Bornholm deres første Derbyvinder.

Tommy Petersen havde endda kun haft Mai Safari i fast træning i et par uger, så den bornholmske amatørkusk Aage Munk havde størst ære af Mai Safaris forrygende Derbyform.

Ligesom Tommy Petersen tilbage i 1955 havde vundet Derbyprøven med en hoppe skete det samme her i 1970. Til alles overraskelse. Sådan lød et af referaterne fra Derbyprøven:

Bornholms derby-håb tændtes i derbyprøven
Med kun 14 dage til årets største travbegivenhed, Derbyet, blev Derbyprøven afviklet mandag i Charlottenlund.

Noget overraskende gik denne til Mai Safari, der, efter yderst velberegnet kørsel af Tommy Petersen, sejrede sikkert foran Børge Simonsens Max Hanover. De sidste præmietagere blev Misty Senator, Major Cathrineberg og Mobil, hvilket samtidig betyder, at disse fem heste sikrede sig startplads i første række.

Mai Safari præsterede en så fornem rekord som 1,22,0, og man kan ikke andet end at blive imponeret over hoppens kometkarriere. Nok stod den, da den for kort tid siden kom til København, som årgangens oftest sejrende, men da den hovedstadsdebuterede på Amager, var dens kapacitet 1.24 i helt udkørt tilstand, og det kneb endda med at stå hjem. I mandags kunne den det hele: Gå fra start – stå distance – speed da det gjaldt.

Derbymyten for 73. gang på søndag
”Tiderne kan ændre løbets navn – det hed tidligere “Traver-Derbyet” – nu Trav Derby, men ikke dets betydning, dets atmosfære og trylleglans, som fanger alle ind.

Denne ene gang om året samles alt det hestesporten står for af spænding, fest og fart, livsudfoldelse, glæde og skønhed i ét kraftcentrum – derbyet – Derbyet er travet som myte.”

Er det ikke en herlig beskrivelse, hvordan de fleste travsportsentusiaster har forud for Derbyet?

Men sådan skrev Væddeløbsbladet altså forud for Derbyet 1970 – og forsatte med sine chanceberegninger:

”Derbyet i år er et meget åbent løb med mange chancehavende. Ingen føler sig på forhånd helt sikker på, hvem der vinder. Bliver det Mighty Scotch, der hjemfører sejren til Norge – i så fald for første gang siden Saturn og Nils Brække vandt i 1912? Bliver det Misty Senator, der generobrer tronen som årgangens konge? Bliver det Mobil med den store flotte bevægelse, der når op på det højeste oktantal? Bliver det den århusianske Max Hanover, der føjer en derbytriumf til provinsens mange tidligere? Bliver det Major Cathrineberg, der endelig kan skaffe sin ejer sejren efter andenpladser i derbyet med Ruder Konge, Captain Frost og H R Cathrineberg? Bliver det Mai Safari, der giver Bornholm sin første derbyvinder? Bliver det Mylord L, som afslører det stærkeste sejrsinstinkt? Eller overrasker en helt ottende?

Alt tegner til et close race og Væddeløbsbladet tilføjer vedrørende Mai Safari:

”Mon det er sket før, at en hest mindre end en måned før derbyet er dukket op fra kulissen som en af favoritterne? Vi husker det ikke, men Mai Safari er i hvert fald sådan en komet. Midt på sommeren startede den to gange i København uden at imponere, ja, i det ene løb blev den besejret af en 11-årig handicaphest fra lige start. Det kneb tilsyneladende gevaldigt med distanceevnen eller konditionen. For en måneds tid siden gik den så i træning hos Tommy Petersen, og i løbet af no time var den som forvandlet. To starter har givet to imponerede sejre.”

Tja, forvandlet og forvandlet. Det tror jeg nu ikke de på Bornholm var enige med Væddeløbsbladet i den vurdering. Her vidste Aage Munk og familie nemlig hvad Mai Safari indeholdt. Væddeløbsbladet giver bornholmerhoppen med de allerede 24 sejre en outsiderchance.

Derbyets gang 
Max Hanover blev den store Derbytriumfator.

Max Hanover og Børge Simonsen stod for det hele, og i opløbssvinget var parret klar til det afgørende træk. Max Hanover var trukket ud i fjerde spor, og på et øjeblik var den accelereret op til topfart, og så var årets Derby i realiteten afgjort.

Mogens Ingvard, der gerne igen ville vinde et Derby, gjorde et sidste forsøg på at forsvare spidsen med Mylord L, som den havde haft fra start, men overfor Max Hanovers kometskud var det intet at stille op. Som tredje fulgte norske Mighty Scotch, der først og fremmest havde sin kusk at takke for at resultatet ikke blev bedre. Hans kørsel bevirkede flere gange en rejse i tredje spor, lød det i referatet.

Fjerde blev Mai Safari, der påny gik et strålende løb, men i opløbssvinget, hvor hoppen endnu pullede kraftigt, kunne den ikke komme ud, og da det endelig lykkedes, løb den ud i en kort fejl. Den sidste præmietager blev Marchboy kørt af Torben Fischer.

Med en omgang igen trak Tommy Petersen sin hoppe ind i en, viste det sig, lidt for indelukket position. Ejerfamilien til Mai Safari kunne fra deres plads i restauranten konstatere at Max Hanover allerede var i mål som den første, mens Mai Safari, stadig med masser af kræfter i behold, lå og rodede indvendig, men dog nåede op til fjerdepladsen.

Tommy Petersen, udtalte efter løbet ” … at Mai Safari godt kunne ha´ vundet med et bedre løb.”

Senere på året vandt Mai Safari og Tommy Petersen en indledende afdeling af Koster Memorial i Sonny Diamond-løb, men i finalen måtte parret tage til takke med en sekundær placering efter 3-årshestene, der havde 20 meters forspring.

---

Samarbejde med hesteejerne
Tommy Petersen havde i mange år et godt samarbejde med gode hesteejere fra hele Danmark.  Bornholm er allerede nævnt i forbindelse med Mai Safari. En anden af de største opdrættere derfra var fra J. J. Munk, hvor Tommy Petersen vandt flotte sejre med hans Girl-hopper, især med Fair Girl, Nice Girl og Racy Girl.

I 1972 vandt han f. eks. I.C. Tvede Memorial med Racy Girl, mens han med Nice Girl året forinden måtte nøjes med en andenplads bag Napalm i Marie The Great-løbet.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Mai Safari også vandt Marie The Great-løb. Ikke med Tommy Petersen som kusk, men med Aage Munk. Meget passende, da Mai Safari var oldebarn af netop Marie The Great.

Tommy Petersen vandt også Rex The Great-løb på Derbydagen med et opdræt fra førnævnte J. J. Munk, Hokus Pokus.

Stutteri Hygæa i Aalborg var en anden god hesteejer for Tommy Petersen, opdrætter af bl.a. hoppen Umbra M, som der fortælles om senere. Stutteri Brother v/Gunnar Clausen havde også mange gode heste hos Tommy Petersen. Der kan her nævnes bl.a. Marx Brother og derbydeltageren Brother.

Der var også den nordsjællandske Stutteri Nødebo v/N. J. Carlsen samt Stutteri Store Møllegård.

Mange unghestestjerner
I de kommende år landede Tommy Petersen på plus-minus 20 årssejre, helt til slutåret i 1979. Næsten i hver årgang var der potentielle startere fra Tommy Petersen-stalden i årgangsløbene.

I 1971 vandt Tommy Petersen 24 sejre, og her må især fremhæves de tre gode 3-åringer Ohøj, Ombre og familiens egen hest Orton. Med Orton vandt Tommy Petersen  bl.a. Kriteriumsprøven og Ruder Konge-pokalen.

Fleste sejre vandt han dog med førnævnte Nice Girl, der tog syv sejre det år.

1972 bød på tre sejre med Laban L, en af dem i Hugo og Helge Jørgensens Mindeløb, som Tommy Petersen derved vandt for tredje gang.

Året efter starter godt for Tommy Petersen, da han på første løbsdag i Charlottenlund vandt hurtigløbet, Nytårsløb, med en af Danmarks bedste heste, Osiris Salar.

Det var dog kun for en kort bemærkning, at Jens Chr. Bligaard sendte hesten i træning hos Tommy Petersen. Det ser ud til, at det var meningen Osiris Salar skulle sættes op til at vinde vinterens storløb, Otto Hallings Mindeløb, men det blev kun til små placeringer i de andre afdelinger i Hallings.

Senere på året i 1973 blev det til sejre med heste som Orion Pride, Olsen Bakkely, Racy Girl og Laban L. Laban L – med det store talent, men skrøbelige ben, som Tommy Petersen selv anså for en af de bedste heste i hans trænerkarriere – vandt løb for både træneren selv og hans jockey, Henning Fink.

I august 1974 var den unge bornholmer Ole Hjorth Pedersen vendt tilbage til Danmark efter udenlandsk ophold, og begyndte snart hos Tommy Petersen, hvor han blev godt et år, inden han blev selvstændig den 1.januar 1976. Mens han var hos Tommy Petersen blev det til sejr med bl.a. Rick Senator, endnu en hest fra J. J. Munk på Bornholm.

Tommy selv vandt løb med heste som Laban L, Sulla, Rolfert, Tot Hanover, Tante Nellie, Ravella, Rufus og ikke mindst Marchboy, der efter en karriere som årgangshest i storstalden hos Walther Kaiser-Hansen, nu var kommet til Tommy Petersen, men træneren fik nu større succes med Marchboys datter Umbra M – se senere.

---

En stor træningsstald
Vi er nu fremme i 1975, hvor det blev til 22 sejre i 274 starter.

I en stort anlagt artikel om Tommy Petersen i Charlottenlunds travprogram i februar 1975 fortælles om hans store stald med omkring 30 heste:

“Ikke underligt, at Tommy Petersen møder glad og veloplagt til sit arbejde. Mange års dygtig og stabil indsats er baggrunden for, at træneren i år kan glæde sig over at have den største samling toåringer i sin stald, desuden adskillige lovende treåringer og en solid samling ældre heste.”

Med tre sejre blev Tot Hanover staldens oftest sejrende heste det år, hvor det også blev til to sejre med familiehesten Salpeter samt Nurmi Hof, Tunesia, Top Secret, Ravella, Nalle Peter, Tante Nellie og Stone M.

På årets Kriteriumsdag vandt Tommy Petersen dagens to første løb med hhv. Umbra M i 2-årsløbet – den første udgave af Francis Senator-pokalen – og Tante Nellie.

Mindre godt gik det i selve Kriteriet, hvor Tot Hanover måtte opgive efter galop, mens det blev til en femteplads i Kriterium Consolation med Tunesia.

Den 5. september startede Tommy Petersen med Tot Hanover i Nordisk 3-års Mesterskab på Jägersro, hvor Tarok vandt, mens Tot Hanover blev nummer fire. Senere på året vandt Tommy Petersen Toårsstjernen med Umbra M, hvor ejerne, René og Ove Dupont, fik en præmie på 22.500 kr. Uggla Nera med René Ravn blev nummer to.

Ny storløbssejr
Sejrsmæssigt set bliver 1976 elendig for Tommy Petersen med kun syv sejre i 244 starter!

Til gengæld er der imellem de syv sejre flere førstepladser i store løb. Især sejren i Billunds 3-årsmesterskab med Umbra M skal fremhæves. Umbra M blev også dansk rekordholder for 3-åringer i voltestart med tiden 19,1.

I 1977 er Tommy Petersen igen oppe på ”normalen” hvad sejre angår og kommer 22 gange først over stregen. Det var med heste som Ambuso, Tunesia, Uffe Axworthy, Ringo Bold Son og Anne Møllegård.

Med Umbra M blev det en tredjeplads i Kosters i indledende afdeling, mens hoppen i finalen mødte sine overmænd i Pershing, Tarok og Seminent, men Umbra M tog en hæderfuld fjerdeplads.

Umbra M var uplaceret i Derbyet i 1977, men hun blev dette år den næsthurtigste 4-årshoppe nogensinde i Danmark i voltestart med tiden 1.18,3. Umbra M var en alsidig hoppe, der også havde Danmarksrekorden hos hopper i auto på distancer mellem 2500 og 2999 meter.

Henning Fink var fortsat staldens førstemand og blev ligesom Flemming Munch Hansen og førnævnte Ole Hjorth, der også begge fik en del af deres uddannelse hos Tommy Petersen, en velanset træner. Henning Fink var hos Tommy Petersen i 10 år og blev afløst af Kern Pedersen.

Flere fine ungheste
Ingen kunne vide, at 1978 skulle blive det næstsidste år i nu 52-årige Tommy Petersens trænerkarriere.

Det skulle blive en strålende sæson for ham med i alt 20 sejre, og så blev det til en flot andenplads i årets Derby!

Inden der berettes om Derbyet 1978 først lidt om de andre præstationer af Tommy Petersen-trænede heste.

Umbra M var som tidligere nævnt uplaceret i Derbyet i 1977, men hun forsatte som 5-års med at yde gode præstationer.

Chr Tot – efter Derbyvinderen Fox Hanover og helbror til tidligere nævnte Tot Hanover – satte med Tommy Petersen i sulkyen ny dansk rekord for de 2-årige hingste med tiden 1,19,7a sammen med Caruso Guy (Flemming Ankerdal). Betina Hedevang var dog stadig den hurtigste med 1,19,5a.

I øvrigt bliver Chr Tot senere solgt til Sverige, og da den i 1980 efter blev nummer fire i Derbyet var det med Magnus Sandgren som kusk.

Cim Castle var en anden 2-åring i stalden hos Tommy Petersen, der også blev betegnet som en af landets bedste i årgangen. Som 3-åring løb Cim Castle løb 17,9a – den tredjehurtigste 3-årstid nogensinde. Den var også i en periode dansk rekordholder for 3-årige hingste/vallakker i voltestart med tiden 23,7 – men vi er trods alt også 44 år tilbage!

Andenplads i Derbyet
Som unghest var Asser Knab først i træning/forspænding hos Lena Hansen på Skovbo. Amatørkusken Orla Hauerberg ejede hesten og var også selv ofte kusk bag Asser Knab – en flot rød hest efter Rollo Knab og Kuno-hoppen Ina Ørebjerg, der var en fantastisk følhoppe.

Som 2-åring vandt Asser Knab tre sejre i 13 starter og året efter seks sejre i 21 starter.

I Derbysæsonen fik Tommy Petersen hesten i træning, og det blev det år (1978) til 18 starter med fire sejre og 99.350 kroner. I Derbyprøven blev det til en andenplads efter Axius C efter en uheldigt løb.

Det var et meget rodet Derby i 1978, og med masser af bøder til kuskene. Der var en del fejlende heste og flere ekvipager blev generet, især Axius C (Niels Duus) og Apollo (Henrik Mylner).

Derbyvinderen Adam Paradisos ejer, Søren Bjerre, troede så meget på sin hest, at han ved bordbestillingen til restauranten dagen før Derbyet sagde: ”Bare skriv, at det er til Derbyvinderens ejer!”

På Derbyfilmoptagelsen fra dette Derby ser man ved indgangen til opløbssvinget den røde kæmpe Asser Knab og kusken Tommy Petersens grønne dragt i hælene på førende Adam Paradiso og Preben Kjærsgaard.

Da de to ekvipager går ud af svinget og ind på selve opløbsstrækningen, er Adam Paradiso dog klar med to længder fri af Tommy Petersens hest. Ax Luneborg blev en flot nummer tre efter at have tabt ca. 100 meter ved fejl.

Blandt forhåndsfavoritterne til sejren i Derbyet var Bjarne Schnells Aero Nord, der bl.a. havde en imponerede sejr i Dansk Trav Klubs Ærespræmie på Charlottenlund tre måneder før Derbyet. Bjarne Schnell har senere udtalt, at han blev kørt ned i sidste sving af Tommy Petersen, så Aero Nord kun blev nummer fem. Men det fremgår i hvert fald ikke af derbyfilmen, at en sådan hændelse skete i sidste sving.

Ugen efter Derbyet holdt Asser Knab og Tommy Petersen legestue som storfavorit i Skovbo Travs 4-årsmesterskab med sejr i begge heat trods startfejl begge gange!

Dansk Mesterskab for 5-åringer på Skovbo gav også sejr til Asser Knab og Tommy Petersen efter kamp Aalborghesten Ascari Bangsbo, mens det i Billunds 5-årsmesterskab blev til en ny andenplads bag Adam Paradiso.

Femteplads i EM i sidste sæson
I sin sidste sæson som træner i 1979 vandt Tommy Petersen 17 løb.

Asser Knab var igen staldens stjerne med sejr i bl.a. Rex The Great-løb på Derbydagen og som nævnt Dansk Mesterskab for 5-åringer.

Asser Knab og Tommy Petersen kom også med på det danske travlandshold i 1979 sammen med derbyvinderne Tarok og Vixi Bird.

Tommy Petersen var allerede syg på det tidspunkt, men ville gerne ha’ den køretur med. Det var Nordisk Mesterskab på Vermo-banen i Finland, hvor sejren gik til Tarok og Jørn Laursen.

Det var en travl tid den sommer for Asser Knab og Tommy Petersen, der også deltog som Danmarks repræsentant i Europamesterskabet for 5-åringer i München sammen med Ambino T og René Ravn.

Sidstnævnte blev diskvalificeret for galop, mens Asser Knab tog en fin femteplads til en værdi af DM 5.000. Ex Lee med Dan Wegebrand sejrede i tiden 1.19,4a/2100 meter.

For Asser Knabs vedkommende blev det i 1979 til 101.000 kroner i indkørte præmier og han blev dermed den fjerdemest vindende hest herhjemme – kun overgået af Tarok, Vixi Bird og Verona Dirt.

Sygdom tvang ham til at stoppe
Trods sygdom (kræft) og afståelse af mange køreture sluttede Tommy Petersen i den bedste halvdel af Charlottenlunds mange trænere i 1979 – men den 15. november var det slut.

Han stoppede sin trænergerning kun 53 år gammel pga. sygdom efter en flot karriere, der bød på mere end 700 sejre.

Tommy Petersen var kendt for at give sine heste meget langsomt arbejde.

På et spørgsmål om han havde nogle forbilleder lød svaret, at det havde han egentlig ikke, men nævnte så alligevel Mark Ingdam:

-Mark forstod at afbalancere sine heste, og jeg vil også nævne min første arbejdsgiver, inden for travet, Ernst Petersen, der foruden at være en flink mand, havde en fantastisk teknik med sine heste.

Men nu var snart slut med kusken med den grønne bluse og det gule firkløver på ryggen, og den delvis grønne hjelm, der ofte sad lidt på sned.

Privat yndede Tommy Petersen ofte i sommertiden at komme på cykelbanen i Ordrup, til tider sammen med sin kollega Palle Sperling, hvor de så mange ”cykeltravløb” sammen. Det siges, at de f.eks. havde stor fornøjelse af at “regne føringerne ud” i de lange handicapløb på cykelbanen.

---

Kern Pedersen:
Rolig og stille – og god til at balancere heste

En af Tommy Petersens mange staldfolk, senere træner Kern Pedersen, fortæller:

-Jeg kom til Tommy Petersen, da den hidtidige mangeårige førstemand Henning Fink skulle begynde for sig selv som træner 1. januar 1978. Jeg kom fra Ole Hjorth, og de to trænere var vidt forskellige, men jeg havde en fantastisk tid hos Tommy Petersen, og kan kun se tilbage på lutter gode oplevelser der.

Selvom det er mange år siden Kern Pedersen stoppede som travtræner i Charlottenlund, følger han stadig med i travsporten.

Han startede som “ræveunge” hos Henry Olsen var derefter en kort tid hos Rene Ravn, inden har i nogle år var ansat hos den store hesteejer Kay Wilhelmsen på hans stutteri i Bregnerød, hvor der var masser af heste.

Rolig og stille
Kern Pedersen beskriver Tommy Petersen som en meget rolig og stille person, der i hvert fald aldrig blev vred på hestene.

-Jeg har kun set ham vred en enkelt gang i den tid, jeg var der, siger Kern Pedersen.

-Han var god til at balancere hestene. Jjeg kunne få en besked af ham, om at gå op til sadelmageren, og få nogle blyboots, og de skulle veje nøjagtig 125 gram – hverken mere eller mindre!

-Vi brugte også at sko hestene om og give dem ringsko på. Meget af det var nyt for mig, men som regel fik Tommy ret i sine antagelser vedrørende hestenes afbalancering. Jo, det var Tommy Petersen i en nøddeskal.

-Måske han trænede hestene lige rigeligt ind imellem, også selvom det var i langsomt arbejde. Han kørte rundt og rundt, og som regel med sin uundværlige cerut i munden, og nogle gange stod vi andre i stalden, og ventede og ventede. Kommer han da ikke snart ind, så vi kan få fyraften, tænkte vi, mindes Kern Pedersen med et grin i telefonen fra sit hjem i Frederikssund.

-I stalden var også ansat Birgitte, der havde været der en del år. En af hendes pasheste var den lækre hoppe Umbra M, og den blev da også plejet og passer i alle ender og kanter.

-Derbytoeren Asser Knab var også en af hendes pasheste. Asser var en rigtig flot og elegant hest; den lignede ikke sin far, Rollo Knab, der var en lidt grov og kantet Joe’s Pride-søn.

En af Kern Pedersens specielle pasheste var Chr. Tot, som han stadig husker som en rigtig lækker hest. Den var han meget glad for ligesom Cim Castle.

Da Tommy Petersen blev så syg af kræft, at han ikke kom på banen og sjældent i stalden, passede Kern Pedersen staldens heste de sidste to-tre måneder. Ofte blev hurtigarbejderne dog foretaget af Tommy Petersens trænerkollegaer Jørgen Olsen og Palle Sperling.

-“Men nu ikke noget med at lave om på balance og slags” formanede Tommy os. Og det gjorde vi heller ikke. Hans heste var jo også godt gennemarbejdet, og faktisk så vandt stalden en del sejre i den ellers svære tid.

Kern Pedersen kom rigtigt godt ud af det med Tommy Petersen, ganske tæt på, og det var en af grundene til, at Kern Pedersen simpelthen afstod fra at tage med til begravelsen af Tommy Petersen.

-Det kunne jeg ikke, men jeg kiggede op i himlen den dag inde fra arbejdet i Lunden, husker Kern Pedersen, der nogle år senere selv blev træner, og i øvrigt også havde en mørkegrøn køredragt, der godt kunne matche Tommy Petersens.

Jockey Max Nielsen overtog materiellet og 1. januar 1980 begyndte både han og Axel Jacobsen som trænere på Lunden – og dem har vi da heldigvis endnu på ovalen.

Der blev efter Tommy Petersens død i 1980 kørt nogle signaturløb i Tommy Petersens navn med ærespræmier skænket af hustruen Ena Tommy Petersen og datteren Winnie Birch.

Trods flere henvendelser til sidstnævnte er det desværre ikke lykkedes at få Winnie Birch til at medvirke til dette portræt af Tommy Petersen.

---

Kilder:
Travsportens Jul, Travkalenderen og Væddeløbsbladet
Interview med Kern Pedersen, Harry Carstensen og René Ravn
Slægtsoplysninger i samarbejde med Hans Larsen.
Fotos: Burt Seeger m. fl.