Leif Olsen

Portræt af fhv. Skive-træner og nuværende opdrætter og hingsteholder Leif Olsen (f. 1943).

Det er efterhånden over 40 år siden, Leif Olsen lukkede stalddøren på Skive Trav efter næsten 12 år som selvstændig træner, men han har – i bogstavelig forstand – aldrig forladt banen og er i dag fortsat yderst aktiv som både opdrætter og hingsteholder.

Leif Olsens ejendom på Flyvej 16 er således nabo til Skive Trav, og det meste af året kan han både se over på sin gamle arbejdsplads og på løbsdagene høre lyden fra højttalerne.

Begyndte hos Eli Andersen
Leif Olsen er født og opvokset i Århus-forstaden Viby og fattede første gang interessen for hestene under en ferie hos sin Mormor i Århus.

-Dengang kørte skraldemændene jo med hestevogne og hentede affald, og hestene var nærmest naboer til min gamle Mormor, så jeg skulle selvfølgelig hen og se hvad det var for noget, fortæller Leif.

-Engang jeg kom hjem fra ferie hos Mormor var to af mine kammerater, Ib og Erik Eriksen, startet ude på Århus-banen og så begyndte jeg også at “rende” derude. I 1957 startede jeg selv som staldmand hos Eli Andersen, hvor jeg var et års tid – måske halvandet år.

-Da jeg begyndte hos Eli havde han også Lau K. Rasmussen, der senere blev træner i Skive, og på et tidspunkt begyndte Bongo (Hans Jørgen Poulsen) også at komme i stalden. Eli var en god og rar mand at være hos. Det eneste han forlangte var at man mødte kl. 6.30, men på det tidspunkt havde han som regel allerede renset bokse ud og spændt de to første heste for!

-Han tog det ikke så højtideligt hvor meget man lavede. Hvis man ikke lige gad et eller andet den ene dag, kunne det godt vente til dagen efter. Eli var ikke en, som skældte ud – så fløjtede han bare og sagde: “Er det bedre om onsdagen?” hvis det, man var blevet sat til om tirsdagen, ikke var blevet ordnet.

Gode drikkepenge
Efter Eli Andersen kom Leif Olsen over til Preben Munch, som på det tidspunkt var en af de førende trænere på Jydsk Væddeløbsbane.

-Jeg var hos Preben Munch i en del af hans “storhedstid” hvor han flere gange var tæt på at blive champion og havde flere rigtig fine heste som bl.a. Gulla Hanover, Helson The Great og Hoppalong. Så vidt jeg husker lå han et af årene side om side med Vagn Lønborg indtil årets sidste løbsdag, 2. juledag, men så vandt “Futter” to-tre løb og blev champion igen.

-Dengang var der jo regler for, hvor mange staldfolk en træner skulle ha’ ansat når han havde et vis antal heste. Da jeg var hos Preben Munch var der kun mig, men i sin store periode havde han så vidt jeg husker fire voksne staldfolk.

-Han vandt bl.a. Jydsk 3-årings Grand Prix med Arnheim, som jeg passede og dengang fik staldfolkene 3 % af alle præmier, så der vankede 210 kroner i bonus efter Grand Prix-sejren udover et lille sølvbæger, som jeg stadig har. Men jeg fik faktisk yderligere 100 kroner af en af de tre ejere; det var rigtig mange penge dengang.

-Apropos Arnheim, så var den jo senere med i Derbyet, men ikke ret lang tid efter fandt man den pludselig liggende død i sin boks. Det samme skete med en anden af Preben Munchs ungheste, en 3-åring, men jeg tror aldrig man fandt ud af hvad der var sket.

-Preben Munch var ligesom Eli Andersen en lidt stille type, som altid mødte ved 8-tiden om morgenen og kørte en tre-fire heste, inden han tog hjem til frokost, mens vi andre trænede videre. Så kom han igen ved 5-tiden om eftermiddagen for at høre om der var noget. Sådan gik de fleste dage.

Til Amager
Leif Olsen var også et par år hos Preben Munch inden han i 1962 atter holdt “flyttedag” – denne gang til Svend V. Pedersen, som var trænerchampion på Jydsk Væddeløbsbane otte gange i årene 1947-59.

-Svend V. var jo også en stor træner, som havde sin egen gård i Skåde uden for Århus, hvor jeg sammen med en anden staldmand var med til at bygge et større antal bokse. Udover løbshestene havde Svend V. også altid en avlshingst eller to stående, fortæller Leif.

-Det var også en rigtig god tid, og alligevel var jeg ikke sen til at slå til, da jeg fik chancen for at komme til København.

-Det var sådan lidt tilfældigt. En dag var Børge M. Rasmussen, som var træner med stald på Amager, i Århus for at starte et par heste, der var ejet af en Århus-mand. Efter løbene sad vi nogle stykker og snakkede og på et tidspunkt sagde Børge, at han manglede en staldmand og så var jeg hurtig: “Det er lige mig”! Jeg ved egentlig ikke hvorfor det røg ud af munden på mig; Svend V. var jo en utrolig flink mand at være ansat hos, men en uge senere kom jeg til København, hvor Børge M. Rasmussen havde fundet et værelse til mig på Islands Brygge!

Den første sejr
Leif Olsen fik jockeylicens hos Svend V. Pedersen i 1962, men nåede kun at køre et enkelt løb i de fire år han var ansat.

-Dengang var det ikke almindeligt, at jockeyerne fik ret mange køreture udover jockeyløbene, som der ikke var så mange af. Det var faktisk først da jeg kom over til Børge M. Rasmussen, hvor jeg var i fire år (1966-70) at jeg begyndte at få nogle flere køreture, fortæller Leif Olsen.

-Den første sejr kom i 1967 med Es Lincoln og året efter vandt jeg med Lloydson. Det var mine to eneste sejre som jockey.

-Dagen efter sejren med Lloydson kom ejeren farende ind i stalden og overfusede mig: “Hvad fanden jeg bildte mig ind at vinde med hans hest! Hvorfor havde jeg ikke sagt noget?”

-Normalt var det jo sådan, at Børge M. tog staldens bedste hest i et løb, mens jeg fik den næstbedste, men blev det altså mig, som vandt løbet og lige dén dag var ejeren desværre været syg, så han havde ikke været til væddeløb og havde derfor heller ikke spillet på Lloydson!

-Jeg havde en god tid hos Børge M. Rasmussen. Han kunne godt være en lidt hidsig herre, men var en meget dygtig hestemand. Et år (1968) vandt stalden 42 løb og vi havde især fin succes med heste som Havskum, Kasino. Hayworth, Handsome SIF og Royal Banner.

70 km på cykel
Leif Olsen var hos Børge M. Rasmussen i årene op til travkrigen, hvor de københavnske trænere havde stald både på Amager Travbane og Lunden, da de to baner skiftedes til at køre løb typisk to måneder ad gangen.

-Jeg var dog fast ude på Amager, hvor Børge havde sine heste stående også når der var løb på Lunden, siger Leif.

-Jeg boede som nævnt på Islands Brygge og cyklede hver dag de cirka 9 km til Amager. Vi havde dengang 21 timers frokost og der cyklede jeg også frem og tilbage. Indimellem var der så løb på Lunden, hvor jeg også måtte køre frem og tilbage – det var dengang jeg var i form, men nogle dage var det altså om mod 70 km på cykel – det var sgu lidt hårdt!

-Både Amager og Lunden var jo små byer i byen med masser af staldfolk, og der gik ikke så længe før jeg lærte nogle af mine kollegaer nærmere at kende. I min fritid var jeg især meget sammen med Uffe Andersen, Henrik Westergaard og Ole Schulz.

Træner i Skive 
Efter fire år som staldmand i København vendte Leif Olsen i 1970 tilbage til Jylland, hvor han startede som træner på Skive Trav.

-Dengang var det næsten umuligt at komme i gang på Lunden. Der var nærmest ikke en tom boks, og hvis en træner fik en tom boks, tog de sommetider en følhoppe ind, så ingen andre opdagede noget! fortæller Leif, der startede som træner på Skive Trav samtidig med Karsten Andersen.

-Karsten havde vundet mange løb og fik allerede fra begyndelsen heste for bl.a. Bent Ole Retvig og “Bryggeren” (Erling Larsen), mens jeg havde det lidt sværere i begyndelsen. Der kom dog efterhånden mere gang i forretningen og det meste af tiden lå jeg på 10-12-14 heste i træning.

Efter en lidt træg start vandt Leif Olsen i 1972 13 løb og året efter fik han sit gennembrud med i alt 30 sejre, hvoraf reklamehesten Ruth Løve vandt otte løb. Det var ensbetydende med en andenplads på den lokale Top 10 i Skive, hvor Karsten Andersen blev trænerchampion i årene 1970-75.

Herefter overtog Steen Juul “tronen” på Skive Trav med syv championater på stribe, inden han i 1983 rykkede teltpælene til Lunden.

Den store stjerne
I årene 1974-77 vandt Leif Olsen hhv. 35-21-32 og 19 sejre. I 1978 havde han sin bedste sæson med 36 sejre, heraf 13 med 4-årige Aconto Fogedgård, der blev den store stjerne med i alt 47 sejre.

Fremhæves skal også Rhinen og den senere hurtigklassetraver Nattergalen, der indledte sin karriere hos Leif Olsen.

-Efterhånden begyndte det at blive svært at leve af at være travtræner, så i 1981 valgte jeg at stoppe, siger Leif Olsen, som vandt 10 løb i sit sidste sæson som træner.

-Jeg fik kort tid efter arbejde på Højslev Teglværk, der var ejet af amatørkusken Lars Piper, og var dér i 25 år indtil jeg gik på pension i 2008.

-Det var nogle hårde år til sidst. Jeg mistede både min mor og min kone i 2005, mens min datter døde i 2006 – alle af kræft – men jeg valgte at fortsætte på arbejdet et par år endnu; jeg tror det hjalp til at komme igennem sorgen at ha’ noget at stå op til hver morgen.

---

Hingsteholder
Leif Olsen købte sin nuværende ejendom i 1980 og har størsteparten af tiden altid haft en avlshingst opstaldet.

-Da jeg kom til Skive i 1970 boede vi faktisk her i tre uger, men ejendommen var meget faldefærdig, så vi fik i stedet en lejlighed inde i Skive. I 1980 blev ejendommen til salg og jeg købte den af Christian Madsen, som i øvrigt stadig følger med i travsporten. Han boede dengang sammen med Steen Juuls søster Tove, som er mor til Charlotte Lohmann, fortæller Leif.

-Jeg kan ikke helt huske hvornår jeg startede med at ha’ avlshingste, men mener den første var Phil Rodney. Jeg havde også en anden, men de trak stort set ingen hopper.

-Siden fik jeg et samarbejde med Opdrætterforeningen og havde hingste for dem i omkring 25 år, bl.a. Super Lance, In Control, Linus T, Peter Hack, Meadow Grant og Why Not. De fleste bedækkede ret mange hopper, men på et tidspunkt begyndte Opdrætterforeningen at satse næsten udelukkende på Hovhedegård og så fik jeg kun de mindre populære hingste. Det var årsagen til at samarbejdet stoppede.

-Siden købte jeg selv David Raymond, som i tid kostede 200.000 kroner; han fik ganske pæn succes og tjente sig selv ind og mere til.

-Jeg har sidenhen haft Amer I Can og Neo Holmsminde stående, men de trak stort set heller ingen hopper og duede ikke i avlen.

-De senere år har jeg haft Laughing Stock (Fast Photo) og han får hvert år 8-10 hopper. Jeg har faktisk fået ham gratis af Jørgen Jensen (Stald Rita) mod at Jørgen kan få en hoppe bedækket indimellem, men det har ikke været aktuelt endnu.

Opdrætter af “Baby-Tarok” 
Leif Olsen er også opdrætter af bl.. Barok (David Raymond-Happy GT), der i 2013 spillede rollen som den nyfødte Tarok i Anne-Grethe Bjarup Riis’ spillefilm “Tarok – grib drømmen”.

Barok (1.13,9a-111.000 kr) var til og med 4-årsssæsonen anpartshest i Dantoto-regi, men vendte herefter “hjem” til Leif Olsen og er nu følhoppe. Barok er i år blevet mor til sit tredje føl, en hingst efter Laughing Stock.

Leif Olsen har også den norskfødte følhoppe Deliberate Vision (Deliberate Speed-Dacing Vision), som i år ligeledes har fået et hingstføl efter Laughing Stock.

Begge hopper er atter i fol v/Laughing Stock, der i år har bedækket syv hopper, heriblandt tophoppen Tourmalet (1.12,5a-687.000 kr/20 sejre), der i øvrigt er føromtalte David Raymonds bedste afkom. Tourmalet er også konstateret drægtig.

Leif Olsen har desuden de to 4-årige løbsheste Gagarin (Laughing Stock-Happy GT) og Gabriella (Laughing Stock-Olympia Morgan).

-Gagarin startede senest den 27. juni i Skive, hvor han desværre trådte en sko af og galoperede. Han er har haft lidt småproblemer, men er ellers igen godt gående. Han starter igen om ca. tre uger, siger Leif.

-Gabriella har været i træning hos Morten Friis. Hun er meget stor og det har derfor taget længere tid at få hende klar, men hun kommer i prøveløb om en måneds tid.