Max Rabenhorst
Portræt af Max Rabenhorst (1881-1946) – tredobbelt trænerchampion i København og vinder af syv klassiske løb.
Max Rabenhorst var – som navnet antyder – af tysk afstamning, født i Nauen uden for Berlin og opvokset i Berlin-forstaden Spandau. Han fik sin uddannelse i sidste halvdel af 1890’erne hos den berømte træner, opdrætter og hesteimportør Julius Pajoncek (se under Holger Fischmann), der selv kom til Danmark i 1900.
-Da jeg var 14 år og endnu gik i skole, kom jeg meget på et nyt stort stutteri – “Kleinhelle” – hvis leder, stutterimester Georg Schäfer, tog sig af min uddannelse, efter jeg havde fået mine forældres tilladelse til at blive træner, fortalte Max Rabenhorst bl.a. i et interview i Trav-Tidende i anledning af hans 60-års fødselsdag i 1941.
-Knapt et par år senere fik jeg det tilbud at rejse med træner Pajoncek til Bukarest for at være med ved starten af den rumænske travsport, og jeg fortryder ikke, at jeg tog med. Det var en enestående oplevelse og en god lære at komme i. Vi kørte også i Odessa en enkelt gang, men deltog hovedsagelig i travløbene i Bukarest og i dens forstad,, der var den rumænske kongens sommerresidens.
-Senere tog jeg med Pajoncek til Østrig-Ungarn og fik en virkelig stortraver, Colonel Kuser, i min varetægt. Den var i et par år champion over to engelske mil (3218 meter) i 1.23,8, og ved århundreskiftet var jeg med den på verdensudstillingen i Paris. Kort efter blev hesten solgt – og jeg blev “solgt” med!
-I syv-otte måneder var vi på et stutteri og havde det godt, så overgik hesten til avlstjeneste, og jeg kom tilbage til Østrig-Ungarn, hvor jeg kom i lære hos træner Brown, der kaldtes professoren – og det var ikke for ingenting, han havde fået det navn. Hans søn var heroppe (Danmark, red.) hos Høybye (Julius Høybye, red.), og vi traf hinanden kort forinden han døde, og jeg arvede hans heste.
-Fra Brown kom jeg til Italien og blev træner ved en større stald. Så måtte jeg til Tyskland som soldat i 1904-1907 og kom derefter til Berlin og Hamburg, hvor jeg var, indtil jeg i 1908 fik tilbud om at få nogle af træner Smrckas heste i træning heroppe. Han havde Henrik Hansens privatstald, men var tillige publictræner for andre hesteejeres travere, og dem fik jeg at passe.
Selvstændig i 1909
I 1909 startede Max Rabenhorst som selvstændig træner og kørte sit første løb på åbningsdagen, hvor han sejrede med hesten Eldona og kort tid efter kom yderligere en sejr med Mary Cook. Det blev til syv sejre det første år, heriblandt tre med Miss Alentell.
Allerede året efter fik han sin første storløbssejr med Martin Hansens Ivan le Terrible, der vandt Dansk Opdrætningsløb og blev Max Rabenhorsts første reklamehest med i alt 15 sejre. Ivan Le Terrible var mockindlænder, dvs. Martin Hansen havde købt hesten som føl i Frankrig i 1908 sammen med moderen, Crete á Pierrot, der samtidig havde Pierrette i maven.
Bagermester Martin Hansen var Max Rabenhorst første store hesteejer og sammen fejrede de mange triumfer med heste som Dr Swell, Ivan le Terrible, Bretteur og Pierrette.
Det blev endvidere til sejr med Stella Phelps i et internationalt heatløb med ikke færre end fire heat. I første heat gik sejren til Kentucky Boy og i andet heat var Cortella først over stregen, men blev diskvalificeret hvorefter Stella Phelps fik tilkendt sejren. I tredje heat var Stella Phelps nummer to bag Baron Silver med B.J. Alkemade, og de to heste mødtes i et fjerde og afgørende heat. Her var Baron Silver igen først, men blev diskvalificeret og så gik den samlede sejr til Stella Phelps, selvom hesten altså ikke havde været først over mål i noget heat.
Det blev til 13 sejre i 1911 og året efter vandt Max Rabenhorst sit første championat med 17 sejre foran Joe May (15 sejre), som nu havde afbrudt samarbejdet med Brdr. Mauritzen. Den tidligere mangedobbelte trænerchampion og tredobbelte Derbyvinder kørte samme år (18. september) sit sidste løb og døde under et halvt år senere, men dét er jo en anden historie.
Privattræner for Maurizen
Efter sæsonen 1912 blev Max Rabenhorst hyret som privattræner for landets største hesteejere, Albert og Hans Mauritzen. Brdr. Mauritzen havde tidligere haft Joe May som privattræner og 1912 var staldens heste hos tyskeren August Tatzky, som var kommet fra Berlin. Han var dog kun en enkelt sæson i København, og fra og med 1913 fik Rabenhorst altså ansvaret for Brdr. Mauritzens succesrige storstald.
Han havde dog allerede i 1912 haft sin debut med en af Brdr. Mauritzens heste, Marietta, der var i træning hos Tatzky, men den egentlig “premiere” på samarbejdet fandt sted på åbningsdagen, den 1. maj 1913, hvor Rabenhorst blev nummer to Sister Custer.
I 1913 blev Max Rabenhorst overlegen trænerchampion med 25 sejre foran Koster og Sommerfeldt – begge med 13 sejre – og det blev bl.a. til sejr i Dansk Opdrætningsløb med Paré og I.C. Tvede Memorial med Poulain.
Samarbejdet med Brdr. Mauritzen i årene 1913-20 var Max Rabenhorsts mest succesrige periode, hvor det blev til sejr i Dansk Opdrætningsløb med Paré (1913), Queen (1914), Prince Charm (1915) og Aspasia (1918), I.C. Tvede Memorial med Poulain (1913) og Ariel (1918), Dansk Trav Kriterium med Aspasia (1919).
Dronningen
Andre gode heste fra Brdr. Mauritzen var Nabob, Narren, Ofelia II, Figaro, Etykieta samt Ivan le Terrible, som de havde købt af Martin Hansen. Desværre endte Ivan le Terrible sine dage ganske ulykkeligt, da hesten stejlede og faldt bagover og brækkede halsen.
Kort tid efter fik Brdr. Mauritzen imidlertid en ny stjerne i Queen, der med sine 24 sejre blev Max Rabenhorsts bedste hest i karrieren og en af sin tids allerbedste indlændere.
Queen vandt Dansk Opdrætningsløb, men i Kriteriet måtte hun se sig henvist til andenpladsen af Danish Girl, og i Derbyet galoperede Queen i mål som nummer to bag Danish Girl.
I 1917 vandt Queen den første udgave af Mesterskab for Danmark, der blev indstiftet af Foreningen af Travhesteejere, som dengang havde sine egne løbsdage.
Vindertiden blev 1.26,2/1609 meter – ny hopperekord – efter kamp med den evige rival i disse år, Worthy T med Frank Starr, der dog fejlede gennem målet. De tre øvrige ekvipager i det allerførste Mesterskab for Danmark var Best Friend (Jan Koster), Danish Girl (Holger Fischmann) og Baron Paul W (Albert Hill).
Queen vandt flere af den tids andre store løb, bl.a. Forårs-Handicap, Sommer-Handicap, Indlæder Sommerløb og Dansk Traverpris.
Quintus (14 sejre), Prince Charm (12 sejre), Aspasia (10 sejre) og Chaplin (10 sejre) var andre sejrsheste fra Brdr. Mauritzen. Aspasia vandt som nævnt både Opdrætningsløb og Kriteriium, men op til Derbyet blev den syg og Rabenhorst stillede i stedet op med “reserven” Ariel, der blev nummer to bag Dreamwold.
Sjovt nok lykkedes det aldrig for Max Rabenhorst at vinde Derbyet, hvor han til gengæld opnåede fire andenpladser med hhv. Ofelia II, Prince Charm, Ariel og Chaplin samt en tredjeplads med Trotteur.
Publictræner i 1921
I 1921 solgte Brdr. Mauritzen sensationelt flere af staldens bedste heste – Aspasia, Ariel, Benita og Chaplin – til I.L. Offersen, som samtidig også købte den kendte amerikaner Barbare Lee, og dét salg var ensbetydende med Brdr. Mauritzens ophør som storstald.
Max Rabenhorst blev publictræner. Han fik stadig Brdr. Mauritzens ungheste i træning, men efter nogen tid ophørte samarbejdet.
Stald Offersen havde især succes med Chaplin og Barbare Lee, men Rabenhorst havde også flere andre gode hesteejere i stalden – heriblandt Sørensen-Svejgaard (der senere fejrede mange triumfer sammen med Sofus Sørensen) og Stald Marius – og i første halvdel af 20’erne gik det rigtig godt med hhv. 15-17-23 og 25 sejre i 1921-24, hvor heste som Fulton og Gallia vandt en del løb.
Herefter fulgte et par lidt “magre” år med 10 og fem sejre, men i 1927 fik Max Rabenhorst et mindre comeback som vinder af Kriteriet med Iowa (foto herunder).
-Iowa fik jeg seks uger før Kriteriet. Den gik urent og var i det hele taget meget urolig, men dens gangart var upåklagelig i Kriteriet, som den vandt, sagde Max Rabenhorst i førnævnte interview.
Lauritz
Max Rabenhorsts sidste store stjerne var Lauritz, der med sine 339 starter må betegnes som den mest hårdføre hest i dansk travsports historie. Det resulterede bl.a. i 61 sejre, heraf otte med Rabenhorst i sulkyen.
Som 3-års vandt Lauritz seks løb og som 4-års to løb, men hesten kiksede som storfavorit i Derbyet, der var det første Derby med startsnore og højtalerkommando – så diskussionen gik bagefter løbet: Blev Lauritz bange for de nye højtalere og var dét årsagen til galoppen?
Hesten gik forrygende efter galop og nåede fjerdepladsen – dagen efter blev Lauritz flyttet til Sofus Sørensen. Trist for Lauritz at hesten ikke var gode venner med den nye startmetode ellers havde dén, fremfor Queen, formentlig været Max Rabenhorst bedste hest i karrieren.
Månsson var først over stregen i Derbyet, men efter SYV minutters votering blev hesten diskvalificeret for galop og så gik sejren i stedet til Koster med Klondyke.
I 1928 og ’29 vandt Max Rabenhorst hhv. 17 og 25 løb, hvilket var ensbetydende med en femteplads på trænerlisten – Sofus Sørensen blev en suveræn champion med 69 sejre foran Koster (48) og Månsson (43). Foruden Lauritz var Lindholm Rabenhorsts bedste kort det år med fem sejre.
“Stor sorg og skuffelse”
I begyndelsen af 30’erne havde Rabenhorst en mindre stald uden de store stjerner, men fik en opblomstring da han blev privattræner for møbelhandler Peter Hansen, der havde fine heste som Harrison Dillon Jr. og Sandy Mac. Sidstnævnte vandt Max Rabenhorst syv løb med, bl.a. Amagers 3-årings Grand Prix. Desuden blev det til en andenplads i Kriteriet bag Styrmand.
I begyndelsen af Derbysæsonen (1936) kom det imidlertid til et brud mellem Peter Hansen og Max Rabenhorst, som i Trav-Tidendes Julenummer samme år gav udtryk for sin store skuffelse over balladen:
-Bruddet med denne hesteejer var mig en stor sorg og skuffelse. Jeg havde lagt et stort arbejde i denne stald og ventede mig en del af materialet. Nu har jeg glemt det hele og vil helst ikke have genopfrisket noget om den kedelige periode. Kun er jeg glad for, at jeg ikke lod mig knække, og jeg er Hr. grosserer Wm. Andersen meget tak skyldig for hans store støtte ved at give mig heste i træning
Sandy Mac gik herefter i træning hos Thomas Hansen og blev nummer fire i “Alle tiders Derby” bag Sonny Diamond, Styrmand og Sport.
Formand for trænerforeningen
I efteråret 1938 var Max Rabenhorst ude for et styrt med hesten Miss Jernit og han kom så slemt til skade, at han var sygemeldt igennem længere tid. Han genoptog karrieren, men var stadig hårdt ramt og nåede kun at køre to løb i 1939 og et enkelt i 1940, inden han valgte at stoppe sine aktive karriere.
Max Rabenhorst vandt 490 løb.
Han fortsatte dog som passivt medlem af Dansk Travtrænerforening, hvor han i mange år var med i bestyrelsesen. Han blev valgt som formand i 1912 – en post han bestred frem til 1918, hvor Holger Fischmann overtog posten, men Max Rabenhorst var yderst aktiv i foreningen helt frem til 1941, hvor han kunne byde velkommen til årets generalforsamling som fungerende formand.
Sagen var den, at trænerforeningens formand Poul Groch i efteråret 1940 havde nedlagt sit mandat som følge af en intern konflikt med en fraktion på i alt otte trænere. Der var på et tidspunkt tale om en opløsning af foreningen, men så galt gik det trods alt ikke.
Frem mod generalforsamlingen den 8. februar blev Sofus Sørensens nævnt som en mulig formandskandidat, og både han og Koster blev på generalforsamlingen opfordret til at stille op til posten. Sofus Sørensen afslog dog, hvorefter Koster blev valgt som ny formand med Gerhard Petersen som næstformand og Carl Nielsen som kasserer.
Max Rabenhorst blev valgt som suppleant sammen med Knud Hansen.
Selvom Rabenhorst ikke længere var aktiv, fortsætte han således som medlem af trænerforeningen og fulgte generelt med i travsporten helt frem til nogle måneder før sin død.
Staldmand klemt ihjel
I Trav-Tidendes fødselsdagsinterview i 1941 blev Max Rabenhorst bl.a. spurgt, om der er en hest, han særlig husker – og her nævnte han Miss Handspring:
-Miss Handspring havde så dårlige ben, at den måtte trænes i vandet. Nå, men træner Schick og jeg tog den med os ned til Skovshoved Havn, hvor den pænt måtte svømme efter en robåd. Svømningen udviklede dens lemmer således, at den blev en helt god hest. Men der skete desværre en ulykke under arbejdet. Medens Schick gik ved siden af hesten i strandkanten, gled den over mod træneren, der blev klemt ihjel mod bolværket! fortalte Max Rabenhorst om episoden, der fandt sted i august 1908.
De sidste år
Efter han var stoppet som træner fik Max Rabenhorst et job som startmedhjælper, ligesom han i flere år var ansat som medarbejder på Væddeløbsbladet, hvor han leverede træningsrapporter og “Sidste bulletin”.
Max Rabenhorst døde i september 1946 – 65 år gammel – som følge af en blodprop nogle måneder forinden.
“For nogle uger siden var der tilsyneladende nogen bedring at spore, og til sin 65-års fødselsdag, som han holdt for kort tid siden, var han oven senge og meget glad for den venlighed, der i den anledning blev vist ham, men bedringen blev kun af kort varighed, og pludselig blev han på ny meget dårlig og måtte fra sit hjem føres til hospitalet.
…
Max Rabenhorst var ikke så kendt blandt de unge i travsporten, men mangen ældre travsportsmand vil ved meddelelsen om hans død med vemod mindes en tid i travsporten, hvor alt var af et andet format end nu, og mindes nogle af de mange udmærkede løb, denne dygtige mand har kørt, og de resultater, han opnåede med ofte vanskelige heste.” skrev Væddeløbsbladet bl.a. i sin nekrolog.
Max Rabenhorst blev i 1911 gift med Irma og parret fik tre døtre. Den mellemste datter, Lilly Astas søn, Preben Max Rabenhorst (71), har bidraget med diverse oplysninger til denne artikel.
Kilder:
Væddeløbsbladet 1930-46
Trav-Tidende 1921-46
Travsportens Årbog 1944 og 1945
Interview med Preben Max Rabenhorst