John Petersen

Portræt af træner John Petersen (1936-2013), der allerede som 20-årig vandt Dansk Trav Derby med Tjavs, som der også fortælles meget om i denne artikel. Netop Tjavs, ejet af hans far, blev John Petersens helt store stjerne. Da han senere blev selvstændig træner, forblev han blandt de mindre trænere. Undervejs i denne artikel er der også mindre portrætter af nogle af John Petersens nærmeste medarbejdere – Per Jacobsen og Susan Aagård.

John Petersen startede i sporten som 15-årig hos træner Olof Månsson. Derefter var han ansat hos trænerne Arnold Jensen, Leif Nielsen, Aage Kristoffersen, Kurt Køppen og til sidst hos Fredi Sølberg.

Såvel Månsson som Arnold Jensen, Leif Nielsen, Kurt Køppen og Fredi Sølberg er tidligere blevet portrætteret på Travsportshistorie.dk: KLIK HER

John Petersen blev født den 29. august 1936 som søn af Lauritz Richard Petersen, der var født i 1914 i Lynge ved Sorø. Richard Petersens forældre, John Petersens bedsteforældre, hed Sofus Valdemar Emil Harald Pedersen (f. 1886) og Olga Andrea Jensine Andersen (f. 1884) – de blev gift i 1911.

John Petersens første køretur kom som 18-årig i 1954 og den første sejr kom året efter med den dengang 2-årige Tjavs – superhesten, stjernen og årgangshesten, som blev den eneste rigtig store stjerne hos John Petersen.

Trænereksamen og start som selvstændig
John Petersen tog trænereksamen 1959. Han bestod prøverne den 14. december 1959, bl.a. sammen med de senere trænere Viggo Andersen, Jørgen Olsen, Leif Løfgren og Peter Bratholm.

Den 1. januar 1960 startede John Petersen op som selvstændig travtræner med kun fem heste i stalden, heriblandt selvfølgelig Tjavs. Allerede i 1961-62 tog han dog ophold i USA, men vendte tilbage og genoptog sin travtrænerkarriere i Danmark.

Tjavs – den store stjerne med sejr både i Kriterium og Derby
Tjavs var efter den nye succesrige avlshingst Joe’s Pride og Styrmand-hoppen Maggie. Han kom til verden i Hørsholm i 1953 opdrættet af Valdemar Petersen.

Af 21 afkom i første årgang efter Joe’s Pride, blev 11 bragt til start som 2-års. En af dem var Tjavs, der først var ejet af John Petersens kammerat, den dengang endnu ”kun” talentfulde træner, Walther Kaiser-Hansen, som dog kun nåede at eje hesten i én time!

Selv om han ikke officielt sagde det – at han fortrød det hurtige salg af Tjavs til John Petersens far, Richard Petersen – så må det alligevel havde knaget lidt. Men Walther Kaiser-Hansen, der havde købt Tjavs rimeligt billigt på Åringsauktionen, fik masser af andre topheste i de kommende år, bl.a. en af Tjavs største konkurrenter i de unge år, Triton Øbakken.

“Disket” for urent trav i Kriteriumsprøven
Blandt de 10 hurtigste 2-åringer i 1955 var de seks efter Joe’s Pride!

Øverst lå dog Trut (Ax Frisco) – vinderen af Dansk Opdrætningsløb. Derefter kom Two-Step (Joe’s Pride), der med Walther Kaiser-Hansen sejrede i Amager Travs Mesterskab for 2-åringer og senere blev anden i Derbyet for Jørgen Larsen. Tjavs lå som nummer seks på listen, mens Triton Øbakken efter 2-årssæsonen regnedes for det største talent blandt Joe’s Pride’ mange lovende afkom.

Men det blev der i den grad lavet om på i 1956, hvor Tjavs stort set vandt alle de store løb, heriblandt Dansk Trav Kriterium, hvor John Petersens daglige chef, Kurt Køppen, sad i sulkyen.

Tjavs var nu den klart bedste i årgangen. John Petersen vandt selv seks sejre i otte starter. Desuden blev det til et nederlag i en start i Hamburg efter fejl.

Tjavs vandt bl.a. Amager Travs prestigefyldte 3-års mesterskab efter hård kamp med førnævnte Triton Øbakken. Der var meget snak efterfølgende, om hvorvidt Tjavs skulle være diskvalificeret for urent trav, men Triton Øbakkens stil blev også benævnt som ’lidt anstrengt’.

Tjavs var også først i mål i Kriteriumsprøven, men blev her disket for urent trav! I stedet vandt Trut/Gunnar Jensen foran Algiers Boy. Kriteriumsprøven blev kørt samme dag som Derbyet – søndag den 8. juli.

Tjavs vandt Dansk Trav Kriterium i tiden 1.24,1a/2500 meter – ensbetydende med ny rekord for løbet – foran mockindlænderen Algiers Boy (Knud Hansen) og med Tavs Statene (Egon Larsen) på tredjepladsen. Vinderodds: 1,76.

---

Suveræn Derbyvinder 
Derbyprøven blev afviklet den 2. juni. Tjavs og John Petersen var storfavorit (vinderodds  1,27) og sejren var hjemme efter lidt kamp med Tapper og Arnold Jensen på andenpladsen. Langt var der til tredjehesten, Tordenskjold (Leif Nielsen).

Vindertid: 1.24,6a/2600 meter.

Triton Øbakken var ikke meldt i Derbyet og startede derfor ikke i Derbyprøven, men i et andet af dagens løb, som den vandt for Walther Kaiser-Hansen. Hesten var ejet af Stald Snaptun, der 6 år senere skulle opleve den helt store Derbytriumf i form af de to første heste over mål – Emigrant og Eminent – men det er jo anden historie.

Tjavs havde ellers fået en sæsondebut i hård konkurrence den 1. maj i Charlottenlund i et ærespræmieløb, hvor den blev nummer tre i løbet, som blev vundet af 1956-Derbyvinderen Snowflake med Mark Ingdam, der havde 40 meters tillæg over grunddistancen 2500 meter.

Heller ikke i årsstart nummer to – igen i hård konkurrence i Wedellborgs Mindeløb søndag den 13. maj – blev det til sejr for Tjavs. Løbet gav sejr til svenske Avita med Birger Bengtsson sejrede. Her bemærkes det i løbsrapporten, at ”jockey John Petersen, trods starterens direkte anvisning, to gange, undlod at køre til banens inderkant, og for dette samt for påkørsel af startsnoren, tildeles en bøde på 100 kr.”

Derbyets gang 
Den 7. juli var det tid til afviklingen af årets Derby i Charlottenlund med 17 deltagere.

Løbsreferatet lød således:
I starten fejlede Tavs Statene og kort efter hestene Talpra og Tip Top. Algiers Boy var i spids med Trut efter sig og derefter Tuan, Tapper, Thor Hammer og storfavoritten Tjavs.

Da dommertårnet blev passeret ud på sidste omgang var Algiers Boy tilsyneladende træt, og Trut overtog spidsen, men Tjavs gik tæt op til denne. På sidste langside måtte Trut vige og Tjavs gik frem til spidsen, som den holdt til mål.

Tjavs vandt i 24,7 foran overraskelsen Two Step (Jørgen Larsen) 24,9, Tapper (Arnold Jensen) 25,2, Thor Hammer (Eivind Schnell) 25,2 og Tina Virup (Karl Laursen), der på femtepladsen, efter galop, noteredes for tiden 25,3. Tordenskjold (Leif Nielsen) 25,3 blev nummer seks, mens sidste præmietager var Trut (Gunnar Jensen) i 25,4. Vinderodds på derbyfavoritten var på 1,54.

---

Karl Laursen – selvbevidst og altid med gode replikker
Nummer 5 i Derbyet 1957, Tina Virup, blev jo som bekendt mor til selveste Tarok.

Karl Laursen er noteret med dette sjove replikskifte forud for Derbyet i 1976 med storfavoritten Tarok:

-Vi har én gang før været favorit til derbyet. Det var med Tina Virup!

-Ja, ok, måske ikke i flertallets øjne, men hos os selv. Hvis jeg havde fået et løb uden uheld, havde vi slået Tjavs i stedet for at blive nr. 5. Tina var frisk og ubesværet, mens John Petersen havde kosten på Tjavs for at holde Two Step og Tapper fra livet. Et par uger senere slog Tina både Two Step og Tapper sikkert i Århus Fireårs Grand Prix. Vi fik desværre aldrig lejlighed til et møde sidenhen imod Tjavs.

Hertil kan dog tilføjes, at Kima-hesten Surveyor, året før (1975) nu også var Derbyfavorit.

Flere store sejre i 4-årssæsonen
Efter Derbysejren den 7. juli startede Tjavs næste gang søndag d. 4. august på Amager Travbane, hvor det blev til en andenplads i Indlænder Pokalløb efter Silvie Roy og Egon Larsen.

Næste start var søndag den 18. august i Amagers 4-års Mesterskab, som dengang i prestige lå nærmest i forhold til selve Derbyet, og løbet blev derfor ofte kaldt for ”Amager-derbyet”.

Den vandt begge heats over distancen 1600 meter autostart blev vundet på hhv. 1.22,5 og 1.22,1. I begge heat blev Thor Hammer (Eivind Schnell) nummer to. Det blev årets sidste start for Tjavs.

Ejeren, Richard Petersen, fortalte efter denne sejr om den fine feststemning, der var på Amager dengang, og at man som ejer og andre tæt på Tjavs, blev inviteret til en lille højtidelighed sammen med banens bestyrelse, og fik nogle pæne ord med på vejen.

Tjavs havde tidligere på året også vundet det tyske storløb Grosser Alster Preis i Hamburg med en førstepræmie på 11.000 kroner – derbysejren gav 15.000 kroner. Da nyheden om sejren i Tyskland for Tjavs blev annonceret under løbsdagen på Charlottenlund Travbane medførte det et stort bifald fra det dengang store publikum, hvoraf mange sad på den store tribune.

Richard Petersens øjesten satte dansk indtjeningsrekord med i alt 38.700 kroner i indkørte præmier i 4-årssæsonen.

---

Interview med mændene bag Tjavs efter jubelsæsonen
Trekløveret bag Tjavs – ejeren, frugtgrosserer Richard Petersen, søn og kusk John Petersen samt træner Kurt Køppen — fortæller sidst på året om deres øjesten. Richard Petersen var mest glad for sejren i Hamburg:

-Selvfølgelig var det stort at vinde Derbyet, men det var sådan en lykkelig dag, da vi vandt i Hamburg. En dejlig oplevelse at komme på en bane i udlandet, og vinde et stort løb, hvor ikke ret mange havde levnet vores hest en chance.

-Der kom et kæmpebifald fra det tyske publikum, der havde regnet med at Cora T med Johs. Frømming skulle vinde. Tjavs var en stor hest, og det gav ind imellem anledning til en diskussion mand og mand imellem om dens gangart.

-Den eneste gang, jeg mener, at Tjavs var ude at ”svømme” var i 3-års mesterskabet. Da havde han ikke magt over sine lemmer, men jeg synes, han har fået det nu, hvor han er fire år, tilføjede Richard Petersen.

-Jeg var noget spændt lige inden afviklingen af Derbyet, men nerverne forsvandt, da jeg først sad i sulkyen, havde John Petersen udtalt efter Derbysejren. Tårerne trillede ned ad kinderne på den unge kusk efter Derbysejren.

Nogle måneder senere ser John Petersen tilbage på den store Derbysejr:

-Ja, jeg var både lykkelig og rørt, og så fik jeg et chok lige efter målpassagen. Jeg hørte en konkurrent, der råbte og skreg til mig, uden at jeg først opfangede, hvad han ville. Det var 19-årige Jørgen Larsen fra Ålborg, kusken bag andenhesten Two-Step, der gjorde mig forskrækket. Men han råbte bare, idet han svingede med pisken; ’Jeg blev nummer 2, jeg blev nummer 2. Der er det bedste, jeg har prøvet endnu’. – Og så trykkede vi hinanden i hænderne!

-Det var morsomt, at det var os to unge kuske, der havde besat de to første pladser i årets største løb, sagde John Petersen.

Det blev kun seks starter i Danmark for Tjavs i 1957, heraf altså tre sejre; Derbysejr, derbyprøven og Amagers store årgangsløb.

Året ud skulle Tjavs holde ferie, oplyste trioen bag stjernen i november måned. Den skulle gå og hygge sig på Stengården i Virum hos ejeren, Richard Petersen. John Petersen oplyste endvidere:

-Min far fortæller, at Tjavs kan kende min bil. Når jeg kommer kørende hen ad vejen, begynder Tjavs at vrinske inde i sin stald eller fra den fold, han har. Af og til kører vi også en tur i skoven. Tjavs bliver aldrig solgt, selv om der har været et skriftligt bud på hesten på 25.000 tyske mark.

Tjavs stod opstaldet i flere perioder hjemme hos Richard Petersen, på Stutteri Stengården i Virumstræde, Virum.

---

Dansk Mesterskab til Tjavs
Tjavs vandt som 5-årig også fine sejre i udlandet, men først og fremmest vandt den Mesterskab for Danmark.

Især to heste var klart bedst blandt de danske hurtigtravere i 1958. Foruden Tjavs var det en anden Derbyvinder, Onward Eagle. De to havde mange dueller i løbet af sæsonen. I Danmarksmesterskabet var Tjavs dog sikker vinder – på tredjepladsen endnu en Derbyvinder i form af Snowflake.

Det blev til fem sejre i Danmark til Tjavs og John Petersen i kun otte starter, men desuden igen til en flot sejr i Tyskland. I Malmø blev det også en sejr i ”landskampen” i Øresundspokalen over de svenske konkurrenter.

I 1958 var Tjavs og John Petersen endvidere udtaget til det danske ”landshold”. De deltog i Skandinavisk Mesterskab som dansk repræsentant sammen med Revanche (Leif Nielsen) og Orkanen Frisco (Otto Rasmussen) i dette interne nordiske opgør, der det år blev afviklet på Bjerke-banen i Oslo. Vinderen var der dog ingen tvivl om – det var svenske Gay Noon med Gunnar Nordin, mens det blev kun til sekundære placeringer til de danske ekvipager.

Fire derbyvindere samlet i samme løb
Søndag d. 19. oktober 1958 var 6. løb på Charlottenlund rammen om det gamle signaturløb, Gentofte Kommunes Ærespræmie, tilsyneladende et ganske “almindeligt” hurtigklasseløb. Men det særlige ved det løb var, at hele fire derbyvindere – Onward Eagle med Hans Hansen (1953), Rex Junior med Kurt Køppen (1955), Snowflake med Thomas Hansen (1956) og Tjavs med John Petersen (1957) – startede i løbet plus en enkelt derbytoer.

Distance i Gentofte Kommunes Ærespræmie var 3000 meter voltestart med 3.500 kroner til vinderen – og hvem vandt så løbet?

Det gjorde Tjavs, der med 40 meters tillæg sejrede i tiden 1.23,8/3040 meter foran datidens stjerne fra Aalborg, Orkanen Frisco med jockey Otto Rasmussen og Thor Hammer med Ejvind Schnell. Udenfor præmierækken sluttede de tre derbyvindere: Snowflake, Rex Junior og Onward Eagle.

Endnu et Danmarksmesterskab – og sejr i Tyskland
Vi er nu i 1959. Tjavs blev ikke kåret til Årets Hest i 1959, det gjorde Ruder Konge, men Tjavs fik igen en sæson med store resultater. Størst var igen en sejr i Mesterskab for Danmark.

For andet år i træk sejrede Tjavs og John Petersen i Mesterskab for Danmark, nu foran Ruder Konge (Leif Nielsen) og Snowflake (Mark Ingdam).

Igen i 1959 deltog Tjavs og John Petersen som dansk repræsentant i Skandinavisk Mesterskab, der nu blev afviklet på hjemmebanen i Charlottenlund – men hesten havde været syg op til løbet og måtte nøjes med sjettepladsen.

De andre to danske ekvipager var Ruder Konge/Leif Nielsen og Ursus The Great/Gerhard Petersen. Ruder Konge blev nummer to efter den norske stjerne Jens Protector med Trygve Diskerud.

Starten i NM blev årets sidste for Tjavs.

Igen storsejr i Tyskland
Tjavs startede stadig kun sparsomt i Danmark også i 1959. Seks starter resulterede i to sejre, to andenpladser og en enkelt tredjeplads. I Trav Jul 1959 var opfordringen derfor klar: ”Kære John, kære Tjavs! I 1960 vil vi gerne se jer lidt mere her.”

Til gengæld fik Tjavs og John Petersen på ny succes i Tyskland – denne gang ”Preis von Deutchland” hvor førnævnte Jens Protector blev henvist til andenpladsen.

Nede i München blev det også til en fjerdeplads i Grand Circuit-løbet for Tjavs, lige bag heste som bl. a. den senere Prix d’Amerique-vinder Hairos II. Vinder i München var Icare IV – andenhesten fra Prix d’Amerique.

Med 141.000 kroner i indkørte præmier satte Tjavs dansk indtjeningsrekord. Onward Eagle var den hurtigste hest i Danmark med tiden 1.16,9 – Tjavs er her nummer 2 med tiden 17,9.

1960 og 1961: Hvor var Tjavs? – Helt slut i 1962
Og hvor var Triton Øbakken? Det spørger Travsportens Jul i 1960 om efter det meste af sæsonen var overstået; ”De to heste man regnede som årgangens allerbedste – er begge borte om 7-åringer.  Kommer de igen? Vi aner det ikke, men vi håber det stadig.” Hertil er kun at sige: Nej, det gjorde de ikke!

I 1960 forsøgte Tjavs sig udenlands et par gange uden resultat, mens det herhjemme stort set ikke gik bedre. Den fik en tredje- og en fjerdeplads med i alt 1.350 kroner i indkørte præmier. Det var alt hvad en af Danmarks bedste heste kunne præstere dét år.

”Nej, det var en sørgelig forestilling. Vi havde forlods sat vores lid til, at Tjavs skulle være den klare danske repræsentant til en god placering i Nordisk Mesterskab, ja, der var også dem, der troede på en Amerika-rejse for Tjavs. – Vi håber på at den dejlige hest skal komme igen.” – Endnu et citat fra en af travsportens årbøger ved juletid 1960.

Og de samme pauvre resultater forsætter for Derbyvinderen i 1961, hvor man kun så Tjavs to gange. Den ene start blev dog til gengæld en flot sejr i den danske afdeling af Øresundspokalen, kusk var nu Kaj ”Smiles” Hansen, som var vikar for John Petersen, der havde taget ophold i USA.  John Petersen var ellers optimist forud for sæsonen, idet han udtalte følgende i Væddeløbsbladet i januar måned:

-Tjavs skuffede i sin sidste start på Amager, men det skyldtes, at den havde trådt forkert på den hullede bane og pådrog sig en tyk hase pga. forvridning af knæskallen i venstre bagben. Tjavs har ikke haft nogen god sæson, men der har også været mange uheld med den.  – jeg tror, at han nok skal få en god sæson i det kommende år.

Er De ellers tilfreds med sæsonen? spurgte journalisten.

-Absolut. Jeg har vundet fire løb og fået mange placeringer.

Efter tre starter i 1962 med tre nuller som resultat, var den aktive løbskarriere slut med 23 sejre i omkring 50 starter for Tjavs. I stedet blev det til en del år som avlshingst, dog uden den helt vilde succes.

To af de bedste Tjavs-afkom må være søskendeparret Umanak og Ljungløf. Sidstnævnte havde John Petersen stor succes med sammen med andre Tjavs-afkom som Only Speed, som han startede med i Derbyet, og Tempo Speed. I alt kom der knap 100 afkom efter Tjavs.

I øvrigt kom der i 2010 en “ny” Tjavs til, idet man i DTC tog sig den frihed at registrere hest med samme navn som 1957-derbyvinderen, – men det oplevede ejeren af den gamle Tjavs, Richard Petersen, ikke.

Tjavs’ store konkurrent i årgangsløbene, Triton Øbakken, fik et brat endeligt. I maj 1962 kom hesten til skade i et løb og måtte aflives.

---

En mindre, men stabil og solid træner
Kun 21 år gammel var John Petersen, da han vandt Derbyet. Det blev hans største sejr. Han startede senere to gange i Derbyet – som nævnt med Only Speed, der i 1972 blev nummer fem bag Osman Bogø – samt i 1976 med Troldmanden Burroughs, der sluttede uplaceret.

Efter John Petersen i 1959 blev jockeychampion i København startede han som tidligere nævnt op som træner i 1960, faktisk samtidig med nedturen begyndte for hans store stjerne Tjavs.

I de kommende 25 år virkede han som træner. Han blev aldrig den store træner, men blev betegnet som en solid og vellidt træner. Hans højeste sejrstal på et år var 17 sejre i 1977, og han havde i perioder pænt med heste i stalden. 25 heste i træning et år er nævnt, og hvoraf mange var heste, der startede i amatørløbene.

Sejrsheste i stalden hos John Petersen 
I 60’erne var der sejre med heste som hoppen Eskimo, Carina Kignæs, Hammer Bjergsted, Ivan Frisco, Diamant Pinero, Gutten Svebølle, Helle Svebølle, Juni Svebølle og ikke mindst Tjavs-datteren Ljungløf, der blev en af John Petersen største sejrsheste.

Ljungløf var familien Petersens egen opdræt; den var efter førnævnte Eskimo, en hoppe efter Joe’s Pride, som John Petersens far, Richard Petersen, Stald Virum, købte. Naturligt nok efter Richard Petersens succes med Joe’s Pride-afkommet Tjavs.

Eskimo blev flittigt brugt i avlen og fik ikke mindre end 14 afkom, heraf var de 12 (!) var efter Tjavs!

Foruden førnævnte Ljungløf var der gode heste som Umanak og Snoopy.

De øvrige
I 70’erne kan nævnes navne som Ljungløf, der igen skaffede John Petersen flere sejre, samt bl.a. Manne Hammer, Kvik Lupi, Only Speed og Troldmanden Burrough, Nemesis, Nips Senator, Nico Warden, Uwe Bakkely, Olsen Bakkely, Hickory Jægersbo, Svalen, Thorbine Hammer, Wessel, Ulrik Twit, Sterling Mønt, Clara Mia, Air Speed og ikke mindst sejrshestene Vincennes og Panter A C.

Alene i 1973 blev det til fem sejre for John Petersen med Panter A C.

I 70’erne havde John Petersen også succes med Othello Mynderup, som man kan læse om i et senere afsnit. Hesten var ejet af Susan Aagård og Per Jacobsen, der begge var ansat hos John Petersen.

Othello Mynderup var medlem af en søskendeskare på 11 afkom efter Kuno-hoppen Irma Ørnebjerg. Der var de gode heste som Pimpernell II og Bacardi II. En anden af de elleve var Sunshine Mynderup, der blev mormor til derbyvinderen Frække Frederik.

De sidste seks sæsoner som træner
I 80’erne går det gradvis nedad med sejrene og antal heste i stalden hos John Petersen.

I 1980 blev det dog til 10 sejre, heraf fire sejre alene med Tim Nejtsgård.

Af andre sejrsheste de sidste trænersæsoner kan nævnes Air Speed, Unikum, Britt Havskum, C Sølvtop, Billy Skovlund, Fie Castle, Snoopy, Starlight, Rebekka Valentine og Egon H samt Cubidua.

De to sidstnævnte ejedes begge af Stald Le Ann ApS. John Petersen sejrede bl.a. med Cubidua i ”Keystone Pioneer-løb” på Copenhagen Cup-dagen i 1982.

John Petersens sidste sejre var i 1983 med tre førstepladser i 69 starter, heraf var de to med Fie Castle. I 1985 kørte John Petersen 28 gange uden sejr, og så var det slut med hvervet som travtræner. 

---

Udenfor travverdenen
John Petersens første hustru var Kirsten, en søster til tidligere travtræner Harry Carstensen. De fik en søn sammen.

Senere blev John Petersen gift med Ida, som der fortælles lidt mere om under Susan Aagårds beretning. John og Ida fik to børn sammen.

John Petersen stoppede som træner i 1985 og nåede i alt omkring 200 sejre.

Væddeløbsbladet fortæller i 1986 følgende under overskriften “Super fylder 50 år”:

Fhv. travtræner John Petersen, Charlottenlund, populært kaldet Superman, fylder fredag d. 29. august 50 år. John Petersen vandt i 1957 Dansk Trav Derby med Tjavs, og var den yngste kusk nogensinde, på det tidspunkt, der havde vundet Derbyet. Selv om John Petersen er overgået til andet erhverv følger han forsat nøje med i travsporten. Dagen markeres med åbent hus i hjemmet i Charlottenlund.

---

Per Ovesen – travveteran på Bornholm – fortæller om Richard Petersen:

-Jeg købte Tjavs-hoppen Juliett af Richard Petersen – udelukkende igennem telefonen. Sådan startede venskabet. Richard kom til Bornholm og holdt ferie med sin kone, men så døde hun desværre.

-Han blev en god ven for os, fastslår Per Ovesen.

-Vi kaldte ham på Bornholm for banankongen, da han modnede de gamle bananer, som han havde importeret – han var et dejligt menneske.

-Han solgte også bl.a. kartofler. Der var ingen pengeproblemer dengang. Han var uddannet anlægsgartner.

– Senere flyttede Richard fast til Bornholm med sin nye hustru Ulla, de blev vores gode venner. De boede i “Mormors hus”, indtil de købte et lille, men meget dejligt rødt bindingsværkshus i Sandvig.

-De hjalp os meget med de tre gange H’er: Heste, hunde og have!

-En gang vi besøgte ham, mens han stadig var i Virum sammen sin første kone, kom bl.a. sønnen Johns gode ven, Walther Kaiser Hansen, og hjalp ham med forskelligt.

-Travbanerestauratør Poul Guttermann hjalp vist Richard lidt økonomisk på et tidspunkt, mener Per Ovesen at huske.

En gang Per Ovesen selv kørte løb på Amager Travbane, og der var tid tilovers, lånte han en Mascot-bil og kørte op og besøgte Richard. Derbyvinder Tjavs gik der stadig.

-Jeg synes vist, at Richard var lidt af en blærerøv – dengang. Han havde i øvrigt fast stambord på Lunden.

-Men altså, han kom til Bornholm med sin Ulla. Richard ringede til os i Ponydalen i Olsker, hvor vi boede. De kom på besøg, jeg mener at huske, at han vist var gået fallit. De spurgte om de måtte leje et hus i Nyker, vi havde købt, og stadig ejede på det tidspunkt.

-Nej, sagde jeg, I må LÅNE det. De boede der et par år, husker 92-årige Per Ovesen.

Richard Petersen døde omkring 1971-72, og ifølge Per Ovesen havde både han og hustruen store udfordringer i deres sidste år. Richard blev begravet i Allinge.

Aage Hansen, Stutteri Burgundia, hvor Tjavs blev opstillet, fortæller:

-Jeg har desværre ikke rigtigt noget om Tjavs andet end, at vi selv fik to afkom efter ham, Alex B og Andy B. Svend Aage Jensen, Ny Toftegård, kørte med dem begge på Lunden, og især Alex B gjorde det godt med nogle sejre. Svend Aage købte Andy B, som desværre blev sparket i folden og måtte aflives. John Petersen var kun på Bornholm i forbindelse med hingstens rejse herover, men jeg mødte ham ofte på Lunden i selskab med træner Viggo Andersen, som kom meget sammen med John.

-Det var imidlertid Viggo, der gjorde mest indtryk på mig, og det var nok også ham, der formidlede, at Tjavs kom til Bornholm. Viggo Andersen sørgede også for, at vi to år senere fik Ronson R (Lord Valentine) til Bornholm som avlshingst. Ronson R viste sig som en langt bedre avlshingst med afkom som de sejrrige Chico Klinteby, C Kroggård og Callagan Lupi.

---

Susan Aagård og Per Jacobsen fortæller

-Det er jo tiden fra de sjove ungdomsår, vi skal tilbage til. Per og jeg arbejdede begge for John, men lærte først hans derbyvinder Tjavs at kende, efter den var gået i avlen, så det begrænsede sig til lidt hyggelige skovture, lyder det fra Susan Aagård i forbindelse med Travsportshistorie.dk’s interview med Susan og hendes mand Per Jacobsen i Rødovre.

-Johns enke, Ida, har vi stadig meget kontakt med. Hun mødte John på et tidspunkt, da hun samlede udklip om sit idol Tjavs – og stod så pludselig foran manden bag idolet.

Susan er født og opvokset på Østerbro.

-Jeg kom første gang i forbindelse med travheste og travsporten i min skoletid, og det var ved en sjov tilfældighed, fortæller Susan Aagaard. Vores skoleklasse skulle til svømning, men hallen var lukket, så bussen kørte en tur, og vi kom i stedet forbi travbanen i Charlottenlund!

Så weekenden derefter besluttede Susan, sammen med veninden Dorthe, at kigge nærmere på, hvad der skete på sådan en travbane.

-Og så var jeg hurtigt solgt, lyder det fra Susan Aagaard.

-Vi mødte John Petersen, som longerede en hest, og vi fik lov til at give den gulerødder, mindes Susan Aagaard. Han spurgte, om vi kunne ride, og det kunne vi, da vi i forvejen gik til ridning på en rideskole i Birkerød, hvor vores skrappe ridelærer for øvrigt var, viste det sig, Ida Petersen, som boede sammen med John Petersen!

Licens to drive – at køre travløb er sagen
Derefter begyndte Susan Aagaard at hjælpe til i stalden hos John Petersen.

-Jeg var jo kun en skolepige, men det blev f. eks. til mange gode træningstimer i Dyrehaven på hestene. Jeg smuttede tidligere fra skolen onsdag, og når John var færdig med at spille hjerterfri i Tutten på staldterrænet, kom vi af sted, og det var uanset vejret.

Senere blev Susan ansat som ”ræveunge”, og arbejdede således som staldmand.

Susan Aagaard fik først TU-licens (TU = Travsportsinteresseret Ungdom) og senere amatørlicens, og vandt flere sejre, f. eks. med Othello Mynderup, som hun ejede sammen med sin mand Per Jacobsen.

John god til heste – og mennesker
Vi snakkede om, at John var god til dumme, lidt fjollede, og varme, heste men sandelig også alle typer mennesker.

– Han havde en fantastisk tålmodighed overfor dyr, og var næsten altid i godt humør. Endvidere tog han i mange år sig rigtig godt af Kaj ”Smiles” Hansen, den tidligere træner, som boede i staldens kammer. Hver dag havde John en boks med mad til ham, som hustru Ida havde sørget for.

John Petersen havde en aftale med en nærliggende skole, om at tage sig af de lidt utilpassede unge mennesker, når de trængte til andet luft og miljø, – og som ofte gav det et rigtig godt resultat.

Fra stalden til kontoret – og tilbage igen på Lunden
På et tidspunkt var der for få heste i stalden hos John Petersen, og Susan Aagaard kom i stedet til at arbejde hos John Petersens kollega og gode ven, træner Palle Sperling.

-Efter tiden hos Sperling forlod jeg travsporten rent arbejdsmæssigt, og uddannede mig som kontorassistent. Susan Aagaard har været ansat på et advokatkontor. Desuden vendte hun i en periode tilbage til travsporten, da det blev til ansættelse nogle år på Det Danske Travselskabs væddeløbssekretariat i Charlottenlund.

På Lunden var Susan Aagaard ”fjerdemand” i væddeløbsafdelingen, og var derved også på arbejde på løbsdagene. Hun indgik senere i et team som stod for indtalingen af resultaterne på Lundens telefonsvarer, hvilket hun var til december 2003. Susan blev dog snart ansat som direktør Carl Andersens sekretær.

-Det var nogle spændende år, og Carl Andersen var en god chef at arbejde for. Han talte og behandlede alle pænt, også i situationer, hvor bølgerne kunne gå lidt højt. Det sker jo, når vi har med væddeløb at gøre.

-Man kan blive overrasket over alle, og Andersen overraskede mig en morgen, da der pludselig opstod brand i min bils bagagerum ikke langt fra sekretariatet. Andersen stoppede sin bil, da han så det, og hjalp med at få tømt bagagerummet, så ilden kunne slukkes. Jeg var lettet og fik et lift det sidste stykke vej.

-Efterfølgende var jeg hos TV2’s reklame i deres økonomiafdeling. Det var fra april 1988 til december 2014.

Sejr i DM for TU-kuske
Som kusk vandt Susan Aagård flere fine sejre. Måske toppen af kransekagen var sejren i DM for TU-kuske, afviklet på Fyens Væddeløbsbane.

Susan og Per havde mange heste sammen i perioder. Iflg. Per ikke altid med den store succes – men en hest som føromtalte Othello Mynderup gav mange sejre.

Othello Mynderup, der i alt vandt 26 sejre, blev i første omgang købt på en plageauktion af Per Jacobsens farfar for 2.200 kr.

-Ingen ville have den. Min farfar havde ellers budt på Osman Bogø, den senere Derbyvinder, men budene blev højere og højere, også for højt for ham. Heldigvis for Osmans opdrætter, Toft Olesen, blev den jo aldrig solgt, fortæller Per Jacobsen.

I 1975 vandt Per Jacobsen f. eks. fire sejre med Othello, herunder finalen i Dyhrberg Amatør Cup. En særlig stor løbsdag i Lunden havde John Petersen-stalden det år, da det blev til tre staldsejre. John Petersen vandt selv med Svalen og Snoopy, mens Per Jacobsen vandt amatørløbet med Othello Mynderup.

I 1976 ses sejre for Susan Aagård med Othello og Nible Tally Ho. Igen i 1977 bliver det til sejre igen med Othello. TU-mesterskabet i Charlottenlund vindes den 30. november af Susan Aagård med Othello. Sejre i andre ungdomsløb opnår Susan også med hestene Mogens 66 og Wessel.

I de kommende år ses flere Susan Aagård-sejre i TU-løbene. F. eks i 1979 med Unikum og i 1981 med Billy Skovlund.

Susan Aagaard er nu pensionist og bor i Rødovre sammen med sin mand Per Jacobsen.

Tidligere træner Per Jacobsen fortæller:

-Jeg er født og opvokset på Lolland og kom med mine forældre på travbanen. Min bedstefar købte vores første hest King Vadekær, som kom i træning hos Anthon Nielsen. Senere købte min bedstefar Othello Mynderup på Opdrætterforeningens auktion. Det var den sidste hest på dagen, og han ville have en hest med hjem, så han bød selv op til 2.200 kr.

-I skoletiden var jeg i praktik hos træner Arne Elgaard Petersen på LFV. Jeg var egentlig skidebange for de store heste, men det blev gudskelov vendt til en passion!

-Jeg havde ellers først fået en pony, men i første omgang hjalp det ikke, griner Per Jacobsen, når han ivrigt fortæller om den tid.

-Efter skolen startede jeg i sommeren 1970 på Stutteri Abed ved Sakskøbing, hvor der var trav- og rideheste. Bl.a. var derbyvinder Tjavs opstaldet der!

-Tjavs var sin egen herre, og der var mange små episoder. Han kunne finde på at slukke lyset med munden, og tog også fat i hestesko og smed dem ud i luften!

Turen går til travbanen i Charlottenlund
-En dag kom træner Hans Andersen, Charlottenlund, forbi og tilbød mig job som ”ræveunge” på Lunden, så i påsken 1971 gik turen til hovedstaden. Han havde på det tidspunkt Derbydeltageren Ny Tid i træning. Den var godt varm i kasketten, så jeg blev sat til at ride den til hverdag – sådan lærte jeg at ride.

Ny Tid blev nummer fem i Derbyet i 1971 efter føring fra start.

Mens Per Jacobsen var hos Hans Andersen fik han jockeylicens.

Fem år hos John Petersen
-Der var intet arbejde på travbanen som voksenarbejder, da jeg fyldte 18, så jeg startede som postbud på Østerbro. I den periode blev jeg først TU-kusk og senere amatørkusk, hvor jeg vandt jeg en del løb med Othello Mynderup.

Per Jacobsen har været formand for TU-foreningen i Charlottenlund.

Men heste på heltid trak så meget for Per Jacobsen, at han i sommeren 1976 startede hos Leif Løfgren, hvor han var knapt 1 ½ år.

I 1977 blev det til fem års ansættelse hos John Petersen.

-Jeg kom så til John Petersen, der på det tidspunkt havde tre ansatte, og han gav flere køreture, også til dem, der kom og hjalp i stalden.

En af de gode køreture Per Jacobsen hurtigt fik hos John Petersen var med årgangshesten Air Speed, og de startede sammen i et såkaldt ”Derbyrevanche-løb”.

En anden, meget speciel hest, i stalden hos John Petersen var den bornholmskopdrættede Cubidua, ejet af Stald Le Ann, og som ifølge Per Jacobsen var lidt for ivrigt med sine bagben, og den havde ved et uheld brækket benet på kongen af Sydhavsøerne, selveste Harald Lund.

-Det var dengang, der var så mange heste på banen, at der sommetider måtte stå to heste i samme boks. Men ellers var det en god og lærerig tid, og hvor jeg fik lov at træne nogle af Johns heste selv, hvor John selvfølgelig kiggede med.

-En af dem var Johns egen Alaska, der kunne være så fjollet, at det kunne tage en hel formiddag bare at give hende sele på. Vi startede ud med en anden- og en førsteplads, men hun kunne desværre ikke holde i bentøjet. En anden hest var Annika Mon, der næsten altid var i pengene. På et tidspunkt var hun fjerde hele syv gange i træk!

Et år som 1979 har Per Jacobsen god succes med heste fra John Petersen-stalden. Det bliver til fire sejre. To sejre med Air Speed, og enkelt med Vincennes og Clara Mia.

En Derbyvinder på vildspor
I 1982 gik turen for Per Jacobsen til træner Axel Jacobsen, primært på Stutteri Langesø som rytter på sandbanen.

-Her var jeg sammen med Klaus Koch. Det var den tid hvor Axel nærmest vandt løb på samlebånd, heriblandt to derbysejre med ”ridehestene” Game Høgh og Hawkeye!

-Det var med Game Høgh, jeg nok har haft min værste oplevelse. Han kunne være rigtig besværlig nogle dage. En vinterdag med 15 graders frost løb han løbsk med mig på sandbanen, og med kurs mod en strandet traktor for enden af banen. Jeg kunne ikke springe af, for så ville hesten jo blive slået ihjel. Jeg tog fat med begge hænder i den ene tøjle, og strøg forbi traktoren med kurs mod skoven, fik fat i modsatte tøjle og kom så ud over markerne.

-Jeg skulle vel egentlig have haft en lille erkendtlighed fra forsikringsselskabet, hesten var nemlig lige forsikret for en million, lyder det i dag sarkastisk fra Per Jacobsen.

Selvstændig træner
I 1986 var det tid for Per Jakobsen at starte op som selvstændig. Det var en gammel drøm, der skulle afprøves. Det blev dog ikke nogen lang trænerkarriere – kun omkring tre år.

-Jeg ville gerne prøve at står på egne ben, og da jeg så samtidig fik lejlighed til at overtage noget seletøj, startede jeg op som træner på Skovbo-banen. Det var i 1986.

Dengang boede Per og Susan i Roskilde, og de havde også på et tidspunkt en gård og et hestepensionat ved Hillerød sammen med Susans søster.

-Jeg kom egentlig nogenlunde fra start i trænergerningen, men så blev jeg slået ret så alvorligt i hovedet. Næsen blev slået af og jeg fik en revne i kraniet. Jeg havde ellers lige vundet mit første løb med en genopstanden Erico N.

Efter tre måneders sygefravær var mange af Jacobsens træningsheste forsvundet.

-Jeg havde dog den glæde at vinde første start med Juvel Queen, det var ellers hesten der slog mig tre måneder tidligere!

Men nu fik Per Jacobsen tilbudt et job som hjælpetræner i Italien.

Italien ny destination
Per Jacobsens trænerkollega Kim Petersen var også flyttet til Italien og havde nedsat sig som træner der, og nu blev det også tid for Per Jacobsen til et Italiens-ophold. Han blev ansat ved den samme bane, hvor Kim Petersen var, som hjælpetræner hos en italiensk træner.

-Det var en spændende og god tid, jeg havde dernede, mindes Per Jacobsen. Den var jeg faktisk rigtig glad for, men efter knapt et år blev jeg tilbudt jobbet som bestyrer på Stutteri Langesø for at efterfølge den mangeårige hidtidige bestyrer, Willy Jensen.

-Jeg havde sagt til fruen, at dét job var det eneste der kunne få mig hjem – så bordet fangede, lyder det humoristisk i dag fra Per Jacobsen.

-Så i 1989 startede jeg igen på Langesø. Denne gang var der ikke så meget ridning, men alt andet med gården og behandling af hestene. Jeg tror faktisk, at jeg var den første, som fik sat laserbehandling i system vedrørende ledskader.

Bryllup i Las Vegas
Per og Susan har mange gode historier gemt i ærmet. En af dem foregår i USA.

Susan Aagaard har en søster i USA og ved et af besøgene “over there” blev parret Aagaard-Jacobsen gift. Det skete i spillebyen Las Vegas.

Tilbage til Pers ansættelse på Langesø. I 1997 blev stutteriet solgt, og så valgte Per Jacobsen, at det nu var tid til at prøve noget andet.

-Det blev så Gentofte Kommune, først på genbrugsstationen, faktisk samme sted som John Petersen, efter at han også havde forladt travtrænergerningen.

Per Jacobsen blev senere tilsynsførende samme sted.

-Det stoppede dog brat, da jeg brækkede lårbenet og endte med ny hofte som desværre sidder skævt.

Per Jacobsen sluttede sit arbejdsliv som flexjobber og er nu pensionist.