Godsejer Kofod og Cathrineberg-hestene

Historien om Godsejer Kofod og Cathrineberg-hestene.

Af Kenn Erik Bech

Det var en ganske almindelig mandag formiddag i staldene på Charlottenlund Travbane. Vi skal mere end 50 år tilbage i tiden. Der er nogle timer til deadline for tilmelding af heste og kuske til næste søndagstrav på banen. I raskt trav forlader en pænt klædt, knapt så høj og lidt korpulent herre stalden hos Leif Nielsen – godt irriteret over det svar og lille opgør han netop har haft med træneren af hans bedste hest Ruder Konge, Leif Nielsen – ofte kaldet “Lille Leif”. Resultatet af opgøret blev, at Danmarksmesteren Ruder Konge efterfølgende endnu en gang skiftede træner.

Ovenstående episode er et godt eksempel på det travliv som Johan Olsen Kofod praktiserede. Hans mange travheste, og specielt jernhesten og den tredobbelte danmarksmester Ruder Konge, skiftede træningskvarter meget ofte.

Godsejer Kofod, ejer af Cathrineberg Gods i Sengeløse ved Tåstrup, var i en periode Danmarks mest vindende hesteejer og opdrætter. I alt nåede Kofod i perioden fra 1951 til 1977 at opdrætte omkring 150 travheste – stort set alle med efternavnet Cathrineberg.

Sammenstødet
For nu at gøre den indledende historie færdig, så er forhistorien den, at Kofod den mandag formiddag havde sagt til Leif Nielsen, at han gik ud fra, at Leif kørte stjernen Ruder Konge i hurtigløbet den næstfølgende søndag. Men “Lille Leif” – som kunne være en rigtig provokatør, når det tog ham – svarede, at han selv ville køre staldens anden stjerne på det tidspunkt, derbyvinderen Aprilsnar.

– Jeg tror, Leif Nielsen sagde det bare for at være “på tværs”, men i hvert fald blev konsekvensen, at Kofod omgående flyttede sine heste fra stalden. Jeg har aldrig før set Kofod, iført plusfours og jagthat, så hurtigt kante sig ud fra den smalle dør fra det lille staldkontor og forsvinde, fortæller tidligere travtræner Rene Ravn med smil i stemmen.

Leif Nielsen havde på det tidspunkt omkring ti heste i træning for Kofod. Efter dette incident gik Cathrineberg-hestene denne gang over til trænere som Leif Løfgren og Palle Sperling, mens Ruder Konge kom til Gerhard Petersen. Da sidstnævnte lidt senere holdt sin 50-års fødselsdagsfest, sagde Kofod i sin lykønskningstale, at nu skulle Ruder Konge aldrig skifte træner mere, den skulle forblive hos Gerhard Petersen.

– Men kort tid efter havde hesten igen fået en anden træner, oplyser Rene Ravn og griner ved mindet om den impulsive godsejer. Og flere af de heste, der forsvandt så pludseligt fra Leif Nielsen-stalden den omtalte mandag, kom siden tilbage til stalden. Måske det også skyldes, at Leif Nielsen kommunikerede godt med Rigmor, Kofods hustru, der også havde et vist ord at skulle have sagt.

– Min far havde smidt godsejeren ud af stalden med alle hans heste, men bortset fra Ruder Konge fungerede de ikke optimalt hos andre trænere, og en dag kontaktede godsejerens frue Rigmor, kaldet “Ramsy”, min mor. “Det er jo noget værre noget, det her, Fru Nielsen – skal vi prøve at finde ud af noget?” – og så fik min far igen Kofods heste i træning, takket være konernes indblanden, har Henrik Nielsen, søn af træner Leif Nielsen, tidligere fortalt til travsportshistorie.dk.

Johan Kofods omskiftelige barndom
Der findes ikke godser på Bornholm, men alligevel blev den bornholmske landmandssøn Johan Olsen Kofod godsejer. Det skete, da han købte det store sjællandske gods Cathrineberg omkring 1948, selve den gamle hovedbygning indgik dog ikke i handlen.

Johan Olsen Kofod blev født 5. april 1904, to år efter forældrenes vielse i den flotte rundkirke i Nylars. Forældrene hed Herman Peder Kofod og Olga Karoline Olsen og familien boede på Lille Dalbygård i Sose i Vestermarie sogn på Bornholm. Kofods firelængede fødegård blev nedrevet i 1960’erne.

Johan fik tilsyneladende ikke en stille og rolig opvækst på denne gård. Han var netop fyldt tre år, da familien iflg. den officielle folketælling, den 1. maj 1907, flyttede fra gården på Bornholm til Thorsgade 117, 1. på Nørrebro i København. Her blev lillebroderen Knud født få uger efter. Faderen, nu tidligere gårdejer Herman Kofod, var nu arbejdsmand i København – senere virkede han bl.a. som sporvognskonduktør.

Godt ti år senere viser folketællingerne dog, at Kofod-familien var tilbage på Bornholm, sandsynligvis uden den unge Johan. Da lillebroderen Kai bliver født i Store Torvegade 78 i Rønne den 27. maj 1922, står faderen Herman Peder Kofod opført som maskinhandler, mens den nu 18-årige Johan, der er en af fadderne, betegnes som forvalter i Stenløse.

Forældrene går hver til sit
Familien var altså i årene omkring 1920 på Bornholm, men ved Johan O. Kofods bryllup i 1927 er forældrene tilbage i København, nu på Hulgårdsvej 82, st., Brønshøj. Forældrene har tilsyneladende sit at kæmpe med, alt mens Johan Kofod bliver gift med sit livs Rigmor.

Det sker den 15. maj 1927 i Lellinge Kirke, hustruen er telefonistinde Rigmor Gudrun Andersen, født 1. september 1905. Hun var datter af den lokale lærer på Lellinge Skole. Ved brylluppet var Johan O. Kofod benævnt som repræsentant og boede i København, og forloverne var svigerfaderen og faderen, nu forhenværende gårdejer, repræsentant Kofod, København. Tre år efter dette bryllup er det en kendsgerning, at forældrene ikke længere er sammen.

I folketællingen 1930 er moderen nu registreret som “forladt” med bopæl stadig på Hulgårdsvej og med tre hjemmeboende sønner, Knud, Holger og Kai, hvoraf Holger midlertidig bor i Slagelse. Moderen lever af bidrag fra kommunen, hjælp til økonomien har fru Olga Kofod i en logerende aldersrentenyder, som det hed dengang.

Først fabriks- og siden godsejer
Forældrenes interne problemer stoppede ikke den driftige iværksætter Johan Kofod i sin march på vej op i samfundets øverste hierarki. Kofod var bl.a. vognmand, og der var i 1944 økonomi nok til at stifte J. Kofods Fabrikker.

Efter nogle år som vognmand overtog han i 1944 fabrikken ”Prefa”, der hovedsageligt fremstillede effekter i papmaché. Da Prefa samme år gik konkurs, købte Johan Olsen Kofod maskiner, forme og øvrige materialer og flyttede det hele til Køge. Her byggede han fabrikslokaler og fremsillede bl.a. papmachédukker, der blev meget efterspurgte, idet det under krigen ikke var muligt at fremstille legetøj i ret mange andre materialer. Disse eksklusive Køge-dukker eksisterer stadigvæk.

I 1947-48 kunne aktiviteterne i Køge hjælpe til med at finansiere købet af Cathrineberg Gods i Sengeløse nordøst for Tåstrup. Kofod købte “bare” de mange avlsbygninger, ikke den gamle hovedbygning.

Cathrineberg var en såkaldt sædegård, et gods på 350 hektar (i 1994). Godset blev i 1326 overdraget Roskilde Domkapitel, der besad det til reformationen. I 1661 overgik det til Hans Ahlefeldt, der ved sin hustrus død i 1670 omdøbte det til det kendte navn Cathrineberg.

Den gamle hovedbygning fra 1806 er senere ombygget og moderniseret, bl.a. i 1919-21. I 1947-48 frasolgtes hovedbygningen til Københavns Kommune, der her indrettede et plejehjem, og i 1950 opførtes en ny hovedbygning ved avlsgården. Om det var J. O. Kofod, der stod for den nye hovedbygning vides ikke.

Godsejeren bliver grebet af travsporten
Hvornår får godsejer og fabrikant Kofod så sin første travhest? Det sker engang i 1940’erne. Hvordan interessen for travheste er opstået hos Kofod vides ikke, men en af de første gange han nævnes i travsportens årbøger, er i 1949, hvor han har heste under staldpseudonymet Stald C G. 13. april 1949 kom den første sejr, da træner Aage Kristoffersen sejrede med Little Boy. Denne ekvipage sejrer igen en enkelt gang i 1950.

I 1951 kommer det første opdræt ud af omkring 150 heste fra Johan Kofod og Cathrineberg-godset. Det er Rigan Cathrineberg efter Noel Hammer og Jane K. Samme Noel Hammer ejedes også af Kofod og Stald C G. Det var nok ikke planlagt, at den 2-årige Noel Hammer skulle bedække Jane K.

I 1951 starter den 3-årige Noel Hammer hele 30 gange med fire sejre for Oluf Månsson, mens Little Boy nu var i hænderne på træner Mark Ingdam, hvilket resulterede i seks sejre for denne ekvipage. Samme år købte Kofod også Ruder Konge, der skulle blive hans bedste hest, og som har sin helt egen artikel.

Johan Kofod fik amatørlicens i 1951, men der skulle gå fem år, inden hans første sejr kom. Den 27. juni 1956 vandt godsejer J. Kofod sin første sejr som travkusk, som han fik i et 2-årsløb med Vera Cathrineberg.

I 1958 vandt Kofod selv som kusk til sin store glæde “storløbet” Hugo & Helge Marks-Jørgensen Mindeløb med sin stjerne Ruder Konge.

Pelikanen var talentfuld
I 1952 fik godsejeren sin første gode hest. Det var den talentfulde 2-åring Pelikanen, der blev betegnet som årgangens mest talentfulde hest, og sammen med Månsson vandt den tre sejre i seks starter. Samme år vandt Little Boy igen for Mark Ingdam – to sejre blev det til – mens det kneb en del for Noel Hammer, der kun vandt en enkelt sejr i hele 36 årsstarter, hvilket skete for amatørkusken C. Isaksen.

I 1952 kom Cathrineberg-opdræt nummer to, Saba Cathrineberg efter Styrmand og Josephine Kignæs.

Året efter fik Kofod den store skuffelse, at hans daværende stjerne, Pelikanen, en omgang før mål, som førende i årgangens store løb kriteriet, lavede en trængning som kostede diskvalifikation. En sejr i et af de gamle tre klassiske løb var en stor drøm for Kofod, men det lykkedes aldrig, selvom det var tæt på flere gange.

Samme Pelikanen vandt ellers fem sejre for Aage Kristoffersen i ’53, bl.a. Kriteriumsprøven og Jydsk 3-årings Grand Prix. Den var årets hurtigste i årgangen med tiden 1.21,8, samme tid som hoppen Polonia. Pelikanen betegnes som bedst over normaldistancen, og meget speedy ligesom faderen Styrmand, mens Percy Nichols var bedst over længere distancer. I 1953 fik Kofod også fire sejre med Noel Hammer, tre for træner Aage Kristoffersen og en for amatørchampion Erik Madsen.

Tredjeplads i derbyet og en tur til Paris
I 1954 blev Pelikanen tredje i Derbyet efter Princess The Great med Fredi Sølberg og Polonia med Mark Ingdam. Pelikanen blev desuden nummer to Amagers 4-års Mesterskab bag Percy Nichols og Sofus Sørensen.

Pelikanen fik kun syv starter i Danmark i derbysæsonen. Desværre pådrog hesten sig en benskade i forbindelse med nogle starter i Paris, men sandt at sige viste den ikke det store før rejsen til Paris. Pelikanen startede i Europæisk Amatør Grand Prix for Erik Madsen, i tre løb med pæne placeringer med en tredjeplads som bedste resultat.

I Dansk Trav Kriterium 1954 blev det til en andenplads for Kofods kommende superstjerne, Ruder Konge. Det var også året, hvor ejernavnet Stutteri Cathrineberg, figurerede offentlig for første gang. Det blev til en indtjening på 39.150 kr. plus 10 ærespræmier fra de utallige ærespræmieløb, der blev kørt dengang.

Første Cathrineberg-opdræt der vinder et travløb bliver Rigan Cathrineberg med Gerhard Petersen den 7. juli 1954 i Charlottenlund, i øvrigt samme løbsdag som den svenske Europa-stjerne Frances Bulwark sætter ny europæisk rekord med tiden 1.16,6, dog i et rekordforsøg, hvor galophesten Niels Holger var pacer. Noel Hammer vinder tre sejre dette år for Kofod.

I 1954 købte Kofod mockindlænderen Captain Frost, født på Frost Hill Farms i Edinburgh, USA. Kofod byttede sig til den flotte Captain Frost hos Axel Jacobsens far, Poul Jacobsen på Stutteri Langesø, som fik to følhopper i bytte for hingstplagen.

Captain Frost blev en god løbshest og avlshingst på Stutteri Cathrineberg.

Stort forbrug af forskellige trænere
De forskellige trænere ruller ind for Cathrineberg-hestene, et kendetegn for Kofods engagement i travsporten. I 1955 er Pelikanen hos Tommy Petersen og de vinder det dengang store løb, Nationalløb. Dette løb vandt Kofod også året efter med Ruder Konge og Thomas Hansen.

Også den aldrende championtræner, N.J. Koster, var en kort overgang ind over Kofods heste. Koster vandt løb med Ruder Konge og fik en andenplads med den knap så meriterende hest, Noel Hammer. Andenpladsen her var så overraskende, at det gav 101 kroner i plads. Både Noel Hammer og Ruder Konge forsvandt dog hurtigt fra Koster. De gik til Hans Hansen, og i deres første start sammen vandt Hans Hansen med Noel Hammer.

Ruder Konge havde mange trænere i sin derbysæsonen, der endte med endnu en andenplads i et klassisk løb til godsejer Kofod. Hans Hansen var kusk ved “Kongens” andenplads i derbyet bag Rex Junior og Kurt Køppen.

Da U/V/W-årgangen født på Stutteri Cathrineberg i 1953 skulle køres til i vinteren 1955/56, ansatte Kofod Thomas Hansen som privattræner, og han fik Cathrineberg-hestene Uffe, Ulla, Vera, Vitus og Winston samt de indkøbte Unesco og Witty Girl i træning, mens Viri Cathrineberg blev solgt til Poul Guttermann, Restaurant Nimb.  Desuden trænede Thomas Hansen nu Pelikanen, Ruder Konge, Sancho Pancha, Scipio, Tex Raider, Termit Cathrineberg, Tina Tjørnebjerg og Trumf Tjørnebjerg – godsejer Kofod var storhesteejer. Thomas Hansen var privattræner her et år, men så blev Kofods heste atter fordelt anderledes. Thomas Hansen beholdt nogle, men også trænerne Jens Ipsen, Fredi Sølberg og Sofus Sørensen fik heste fra Kofod.

Farvel til fabrikken
Kofods fabrikker i Køge fremstillede bl. a. mange forskellige former for legetøj. I 1957 startede en dukkeeksport til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og i 1957/58 overtog et tysk firma fabrikkens aktiemajoritet.  Kofods legetøjsfabrik benævnes som Skandinaviens største dukkefabrikation, salget blev godkendt af det danske handelsministerium i 1959.

I “Køge Studier” årgang 19 (2006) har Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet skrevet en artikel om overdragelsen: “Legetøj i krigens skygge: om afviklingen af J. Kofods fabrikker 1958-62”.

Der sker mere i 1957 for Kofod og hans mange heste. Den 1. August 1957 kom den kun 24-årige Sophus Bügel Hansen, dattersøn til championtræner Sofus Sørensen, tilbage til København fra to års trænergerning i Skive. “Fusse” var nu engageret som privattræner for Stutteri Cathrineberg, hvilket han var 1½ år.

Sophus Bügel-Hansen har senere fortalt, at han hurtigt gik ”død” i jobbet som privattræner. Kofod havde omkring 30 heste, inkl. følhopper og plage, og dem passede Bügel-Hansen alene. Bügel-Hansen blev dog en flot anden i derbyet i 1958 med Captain Frost, igen en andenplads i derbyet til Kofod.

Tre DM-titler
Det blev nogle gode år for Kofods Cathrineberg-heste i tiåret fra 1960, succeserne fra årene 1956-58 forsatte – men der var også skuffelser indimellem.

Både i 1959 og ’60 blev Stutteri Cathrineberg landets mest vindende hesteejer, og havde nu overtaget denne førsteplads efter Jens Jensen og hans brødre.

I 1965 blev Cathrineberg-hestene mest vindende både hos ejerne og opdrætterne i Danmark. Hestene indtjente over 90.000 kr. til Kofod, mens 10 % af hvad hans opdræt tjente gav ekstra godt 12.000 kr. i indtjening, 150 kroner mere end Poul Jacobsen, Stutteri Langesø. Jacobsen var Cathrinebergs hårdeste konkurrent blandt opdrætterne i Danmark i den periode sammen med Ole & Bertha Christensen, Stutteri Langstrup.

Det blev bl.a. til tre sejre i træk i Mesterskab for Danmark med Ruder Konge – i 1961 med Gerhard Petersen og i 1962-63 med Leif Nielsen i sulkyen.

Omkring 1963 gik stutteriet atter over til at engagere privattrænere, men nu var det kun for unghestetræning, mens de ældre heste gik til Leif Nielsen. Det var den tidligere københavnske træner Willy Rasmussen, som vendte hjem fra Skive for at tage engagementet hos Kofod. Willy Rasmussen arbejdede kun et års tid med Cathrineberg-hestene, samarbejdet mellem ham og den lidt “vanskelige” Kofod fungerede slet ikke. Rasmussen fulgtes senere af nordmændene Magne Hamre (far til Atle Hamre) og Asbjørn Austervoll senior.

Jagtkammerater
Direktør Aage Ulrich på Charlottenlund Travbane, der insisterede at blive tituleret sekretær, var jagtkammerat med godsejer Kofod på Cathrineberg.

– Ulrich var, hvad vi i dag nok ville kalde en slags manager for Kofod og hans mange heste, og det var Ulrich, der foreslog, at jeg også skulle have nogle Cathrineberg-heste i træning, mindes tidligere travtræner Leif Løfgren, der blandt andet husker, at han havde den gode Negus Cathrineberg til tilkøring.

– Leif Nielsen havde ligeledes Cathrineberg-heste i tilkøring. Vi to tog som regel ud til godset og valgte hver især et par stykker ud. Men ofte skete det, at Leif Nielsen derefter fik de bedste i fortsat træning, så jeg var utilfreds med dette og meddelte, at jeg ikke længere ville have heste fra stutteriet ind til træning, fortæller Leif Løfgren. Nogle år senere fik Løfgren dog igen nogle heste ind i stalden. På det tidspunkt var Kofod død, men enken Rigmor Kofod drev stalden videre. Senere drev Kofods svigersøn, P. E. Leisner, stalden videre nogle år.

Igen tæt på en derbysejr
Det var nærmest forhekset, Kofods drøm om at endelig få en sejr i et af de tre gamle klassiske løb, særligt i derbyet.

I 1966 havde godsejeren heste i træning hos Leif Nielsen. Den lovende og hurtige, men skrøbelige H R Cathrineberg – kaldet “Den lille igle” – var den bedste. Leif Nielsen havde også den senere Derbyvinder Hansa i træning, og det endte med, at Leif Nielsen anbefalede ejerne af Hansa at sende hesten i træning hos Jørgen Olsen, som Kofod i øvrigt også havde benyttet som træner.

Træner Leif Nielsens søn, Henrik Nielsen, har tidligere fortalt til Travsportshistorie.dk:

– Min far foreslog efter en sejr på Amager Travbane, at hesten skiftede træningskvarter til Jørgen Olsen, og de vandt Dansk Trav Derby 1966 – foran H.R. Cathrineberg og Leif Nielsen.

Det var et af de største Derbyfelter nogensinde, 21 startende, og en af de bedste, Herold Samson, startede fra tredje række. Hansa var ikke på forhånd regnet som en af årgangens bedste, men var dog en af favoritterne. H R Cathrineberg blev anden og gik fantastisk efter fejl. Kofods tredje andenplads i et Derby.

Diskvalificeret i Kriteriet
To år senere var godsejer Kofod igen lige-ved-og-næsten i et klassisk løb, da Kap Cathrineberg og Leif Nielsen var først over stregen i Dansk Trav Kriterium – men blev diskvalificeret for urent trav! Noget hårdhændet, noterede flere travskribenter. Sejren gik herefter til Kaiserdrengen med Jørgen Kaiser-Hansen.

Andre fine Cathrineberg-heste i disse år var især en hest som Major Cathrineberg, der bl. a. startede i derbyet. Nævnes skal også heste som Grubbe, Greve, Tips, Chock, Lotte og Alf, alle med efternavnet Cathrineberg. Der var dog også en del Cathrineberg-afkom, man aldrig hørte meget til.

Imponerende står stutteriet i Sengeløse noteret som ejer med omkring 1.150.000 kroner i indtjening i årene fra 1953 til 1978, mens Cathrineberg-hestene i samme periode står med en indtjening på ca. 1,6 mill. kr.

Største årgang var M-årgangen fra 1966, der talte 14 heste. Cathrineberg holdt flere auktioner, bl. a. over denne M-årgang. J. Kofod står også som opdrætter af to heste som ikke bærer Cathrineberg-navnet. Den ene er norskafstammede Menorca, der blev solgt på den føromtalte auktion til familien Boeck i Nordjylland. Menorca blev mor til Vokal N, der besejrede Tarok og blev toer i derbyet for Troels Boeck. Vokal N blev senere far til Derbyvinderne Hawkeye og Konsonant.

Sidste hest født med Cathrinerg-navnet var Es Cathrineberg i 1978.

Kofods familie og hans efterkommere
Inden det store engagement i travsporten og erhvervelse af godset i Sengeløse, boede familien Kofod forskellige steder. Efter Rigmor og Johan havde giftet sig i 1927 boede de i Krageskov, Lellinge sogn, hvor deres første barn – datteren Bodil Andersen Kofod – kom til verden i 1927.

I 1933 bliver familien forøget med endnu en datter, Grethe Andersen Kofod, nu var adressen Aavænget i Køge. I 1940 er bopælen Stormøllevej i Køge.

Godsejer Johan Olsen Kofod sover ind den 30. maj 1967 på det daværende Århus Kommunehospital og blev begravet på Sengeløse Kirkegård. Hustruen Rigmor Kofod døde et par år senere.

Datteren Bodil Kofod blev i 1948 gift med Poul Erik Winge Leisner. P. E. Leisner var en stor maskinforhandler i Vordingborg, og var i en periode også formand for travbanen ved Nykøbing Falster. P. E. Leisner døde i 1986, Bodil Leisner i 1993. Deres søn, Jesper Winge Leisner, er et kendt navn indenfor underholdningsbranchen med flere store publikumssucceser på samvittigheden. Jesper Winge Leisner stod bl.a. bag det kendte 80’erband Rocazino og privat danner han par med filminstruktøren Susanne Bier. Jesper Winge Leisner er desuden far til sangeren Jonas Winge Leisner, der fortsætter succesen i musik- og underholdningsbranchen.

Rigmor og Johan Kofods anden datter, Grethe, blev i 1953 gift med forpagter Rudolf Vilhelm greve von Platen Hallermund, Ulsted sogn, Aalborg amt, født i 1931 og søn af godsejer Oscar greve von Platen Hallermund og hustru Maren Katrine Smidt-Nielsen.

Da parrets datter, Henriette i 1953 blev døbt i Ulsted Kirke, bemærkes blandt fadderne Johan Olsen Kofod, Cathrineberg, og søsteren Bodil Andersen Leisner, nu Kildager, Karlslunde.

Kofods barnebarn, Henriette von Platen-Hallermund er mor til medlem af Folketinget, Enhedslistens Pernille Skipper, som dermed er oldebarn af Johan Olsen Kofod.

---

Kilder:

Travsportens forskellige årbøger.
Travkalenderen
Travsportshistorie.dk
www.denstoredanske.dk
Interviews/korrespondance med slægtsforsker Hans Larsen, travekspert og direktør for Hamburg Travbane Klaus Koch, fhv. travtræner Leif Løfgren og overstarter Rene Ravn.