Brdr. Mauritzen

Brdr. Mauritzen var dansk travsports første storstald, som bl.a. vandt 14 klassiske sejre på Lunden.

I en gennemgang af dansk travsports historie kommer man ikke uden om “Brdr. Mauritzen” alias Albert og Hans Maurtizen, som var de mest vindende hesteejere i årene 1902-10, 1913-15 og igen 1917-19.

I Det Danske Travselskabs 60-års jubilæumshæfte (1951) blev det anslået, at Brdr. Mauritzen på det tidspunkt var den mest vindende travstald i Danmark med i alt 790.000 kroner. På andenpladsen fulgte Stald Høybye med 520.000 og derefter Hr Lauritz (C.L. Müller) og William Andersen – begge med 470.000 kr.

Det siger alt om Brdr. Mauritzens dominans i travsportens barndom – især i årene frem til 1920, hvor stalden bl.a. vandt Dansk Trav Derby to gange, Dansk Trav Kriterium fire gange og Dansk Opdrætningsløb ikke færre end OTTE gange – vel at mærke på blot 15 år (1904-19).

Albert Mauritzen (1871-1944) og Hans Mauritzen (død 1950) tjente deres penge på handel med kreaturer, og under navnet H.M. Mauritzens Sønner videreførte de faderens forretning på Kvægtorvet, hvor firmaet efterhånden blev det største af sin slags.

Albert Mauritzen var den mest aktive af de to brødre. Han var en overgang amatørkusk, dog uden den store succes, og sad i Det Danske Travselskabs bestyrelse fra 1908 til 1943, hvor han blev udnævnt til æresmedlem. Han var medlem af propositionsudvalget og virkede ofte i dommertårnet på løbsdagene.

På et tidspunkt havde Brdr. Mauritzen op mod 50 heste og størsteparten af hestene var endda opdrættet af de to driftige brødre, som i mange år drev en ganske stor stutterivirksomhed, og det var også dem, der konsekvent indførte systemet med et fælles forbogstav til deres føl.

I O-årgangen (1910) blev alle Brdr. Mauritzens føl således døbt med det samme forbogstav (Ofelia II, Orient og Osiris) og det fortsatte året efter med Paré, Poulain, Puk, Paa Plads m.fl., men spørgsmålet er så, hvorfor man startede med bogstavet O?

Det gjorde man imidlertid heller ikke.

Iflg. Klaus Koch blev systemet lanceret mange år forinden, formentlig allerede i 1897, hvor man logisk nok startede med A-årgangen, men der skulle gå mange år før alle heste fik det samme forbogstav.

Den første hest
Flere af Brdr. Maurtizens kunder havde tilknytning til travbanen og på den måde kom de to brødre ind i travsporten.

Albert Mauritzen købte sin første  hest, Redpath, i maj 1901 og sendte den i træning hos Joe May, der var trænerchampion ni gange i årene 1895-1910.

Med undtagelse af et kort “ophold” hos Franz Smrcka fortsatte samarbejdet med Joe May til slutningen af 1911, og den amerikanskfødte træner opnåede nogle af sine største successer med Brdr. Mauritzens heste – heriblandt Dansk Opdrætningsløb med General Cook (1904), Sweet Mary (1906) og Kabale (1907), Dansk Trav Kriterium med Axel (1907), Sweet Mary (1908) og Klørkonge (1909) samt Dansk Trav Derby med Ingolf (1909) og Excelsior (1911)!

Brdr. Mauritzen var også med i afgørelsen i Dansk Trav Derby 1908 – og alligevel ikke!

Forklaring: Derbyet blev det år kørt over to afdelinger, hvor Joe May vandt 1. afdeling med Brdr. Mauritzens Axel, mens Tapper og Franz Smrcka vandt 2. afdeling på en tid der var 12 sekunder hurtigere end Axel – på trods af, at der i mellemtiden havde været en kraftig snestorm, selvom Derbyet blev kørt den 26. april.

Det medførte, at Tapper blev hejst som Derbyvinder, mens Axel ikke fik en krone, eftersom der i 2. afdeling var mindst fem heste, som havde løbet hurtigere end Axel.

Rabenhorst blev privattræner
I 1905 og 1906 (halvdelen af sæsonen) var Brdr. Mauritzens heste kortvarigt i træning hos Franz Smrcka, der bl.a. vandt Dansk Opdrætningsløb med Else Libertine (1905), men i 1907 var de tilbage hos Joe May og blev dér til og med 1911.

Herefter indledte Brdr. Mauritzen et samarbejde med tyske August Tatzky, som dog kun var i Danmark en enkelt sæson.

I 1913 startede Max Rabenhorst som privattræner for Mauritzen, og med Brdr. Mauritzens heste vandt den tyskfødte træner bl.a. fire sejre i Dansk Opdrætningsløb og en enkelt i Dansk Trav Kriterium med Aspasia.

De næsten ti år med Max Rabenhorst som træner kan overordnet set betegnes som Brdr. Mauritzens storhedstid, selvom det ikke blev til sejr i Derbyet.

Førnævnte Aspasia vandt både Opdrætningsløb og Kriterium, men blev syg op til Derbyet og så stillede Max Rabenhorst i stedet op med Ariel, der blev nummer to bag Dreamworld. Foruden Ariel blev det også til en andenplads med Ofelia II (1914).

Rabenhorst havde til gengæld stor succes med heste som Queen, Prince Charm, Figaro og Chaplin, der var stærkt medvirkende til at Brdr. Mauritzen år efter år blev den suverænt mest vindende travstald.

I 1913 passerede stalden for første gang 50.000 kroner i indkørte præmier – svimlende summer på det tidspunkt, hvor førstepræmien i Derbyet var 10.000 kroner – og Brdr. Mauritzens bedste sæson blev 1918 med 58.100 kroner svarende til næsten 2,2 mill. kroner i 2025-kroner.

Stjernehoppen Queen
Queen blev den tids travdronnning i Danmark og den første hest, der tjente mere end 50.000 kroner. Queen vandt 24 sejre i 57 starter, heriblandt den første udgave af Mesterskab for Danmark i 1917.

Hun vandt Opdrætningsløbet og var favorit i Derbyet, men galoperede i mål som nummer to. Derbyvinder blev Danish Girl (Holger Fischmann) foran en anden Mauritzen-hest, Z’petite.

Sensationelt salg
I 1921 solgte Brdr. Mauritzen sensationelt og uvist af hvilke årsager flere af staldens bedste heste – Aspasia, Ariel, Benita og Chaplin – til I.L. Offersen, som samtidig også købte den kendte amerikaner Barbara Lee, og dét salg var ensbetydende med Brdr. Mauritzens ophør som storstald.

Max Rabenhorst blev publictræner. Han fik stadig Brdr. Mauritzens ungheste i træning, men efter nogen tid ophørte samarbejdet.

Brdr. Maurtizen fortsatte som hesteejere i noget mindre målestok. Nu med Sofus Sørensen som træner og senere Koster, men uden den helt store succes.

Efter en lille pause vendte Brdr. Mauritzen tilbage i midten af 30’erne, hvor man bl.a. købte den 1-årige hingst Augias, der senere blev nummer to i Derbyet bag Aerolit og vandt i alt 30 løb.

Floridor blev den sidste hest, der gjorde sig fint bemærket i Brdr. Mauritzens væddeløbsfarver, hvid med røde tværstriber. Hesten var dog indregistreret i Hans Mauritzen Juniors navn.

Iflg. Det Danske Travselskabs 60-års jubilæumshæfte (1951) ejede Brdr. Mauritzen i alt ca. 100 heste.

Appendix
Det har ikke været muligt at fastslå, hvor Brdr. Mauritzen havde deres stutterivirksomhed – de driftige brødre begyndte således tidligt også at opdrætte heste i stor stil – men i årene 1919-24 ejede de Holtegaard, der lå i Holte.

Nærmere bestemt er det den såkaldte ”Røde” Holtegaard, der blev opført som avlsgård i 1883 af Gl. Holtegaards daværende ejer E.U. Krogsbølle (1833-1906) og i 1897 solgt fra sammen med den omfattende jord på 325 tønder land. Holtegaard lå lige på den anden side af Øverødvej i forhold til Gl. Holtegaard. Gården blev revet ned i 1986.

Ovenstående oplysninger stammer fra Hans Mauritzens oldebarn, Filip Sundram, som i marts 2025 rettede henvendelse til Travsportshistorie.dk efter at ha’ læst portrættet af Brdr. Mauritzen.

Filip Sundram henviser i sin mail til forfatteren Poul Duedahls bog Minutmillionærer, der bl.a. handler om gullashbaronerne og folk der tjente fedt på at sælge til begge sider under 1. verdenskrig – og hvor han også omtaler dem. Blandt andet skriver han:

“Der var nu også andre, der tjente godt på Kvægtorvet i de år. (…). Blandt torvets synlige skikkelser fandt man også Hans Mauritzen, som sammen med sin bror Albert ejede et stort kreatureksportfirma og brugte overskuddet på væddeløbsheste.”

“På travbanen i Charlottenlund opkøbte krigsmillionærerne hurtigt mange af de bedste heste, og kreaturkommissionærerne og flæskeprinserne Hans og Albert Mauritzen sikrede sig allerede i 1914 præmiepenge for 40.000 kroner. Det var dobbelt så meget, som tilfaldt de næstmest vindende.”

“Brødrene Hans og Albert Mauritzen, gullaschbaroner fra Københavns Kvægtorv, købte Holtegård med 270 tønder land og fik et sted til deres fuldblodsheste.”

---

Brdr. Mauritzens største sejre:

Dansk Opdrætningsløb
1904 General Cook
1906 Else Libertine
1907 Sweet Mary
1908 Kabale
1913 Paré
1914 Queen
1915 Prince Charm
1918 Aspasia

I.C. Tvede Memorial
1913 Poulain
1918 Ariel

Dansk Trav Kriterium
1907 Axel
1908 Sweet Mary
1909 Klørkonge
1919 Aspasia

Dansk Traver-Derby
1909 Ingolf
1911 Excelsior

---

Kilder:

Trav-Tidende 1930-50
Væddeløbsbladet 1930-50
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Det Danske Travselskab 1891-1951