Axel Leth-Olsen (opdateret)
Portræt af den dobbelt Derbyvinder Axel Leth-Olsen (1900-1943)
“Der er ingen tvivl om, at døden kom som en befrielse for ham, idet han skrantede mere og mere bort, og han var de sidste år ude af stand til at huske og tænke klart. I travsportens historie fik han slået sit navn fast ved sine to smukke Derbysejre, og man vil altid mindes ham som en dygtig ung mand, mod hvem skæbnen var imod.”
Sådan afsluttede Væddeløbsbladet sin nekrolog over Axel Leth-Olsen, som afgik ved døden den 26. juni 1943 – blot 43 år gammel.
Det sidste års tid af hans liv var præget af sygdom, men så sent som i 1942 indløste Leth-Olsen påny sin trænerlicens og fik også et par heste i træning, inden en gammel benskade brød op og han igen måtte lade sig indlægge på hospitalet – Sct. Hans Hospital i Roskilde, – hvor man kunne konstatere at han var uhelbredelig syg.
Dansk travsport mistede med Leth-Olsens død et af de største kusketalenter i mellemkrigsårene, som bl.a. vandt to Derbysejre med hhv. Johnny Finance “(1928) og Mars (1931) (øverste foto).
Dette er historien om dansk travsports første catchdriver, Axel Leth-Olsen.
Trænereksamen i 1923
Axel Jens Emil Leth-Olsen kom til verden den 29. januar 1900 i København – familien boede i Saxogade på Vesterbro – som søn af banearbejder Oluf Emil Olsen og Ingeborg Poula Marie Leth.
Vi må formode, at Leth-Olsen startede som staldmand omkring 1915, men det er ret begrænset hvad vi ved om hans første år inden for travsporten, bortset fra at det et sted er nævnt, at han bl.a. var ansat hos Peter Andersen og Koster.
Leth-Olsen fik lærlingelicens i 1919, men det har ikke været muligt at opklare, hvor Leth-Olsen var ansat indtil han i 1923 bestod sin trænereksamen. Det år vandt han syv løb i 93 starter – året forinden var det blevet to sejre, mens Leth Olsen ikke er noteret for nogle starter i 1921.
I 1924 startede Leth-Olsen som privattræner for Isidor Johansen i Malmø, men samarbejdet ophørte tilsyneladende nærmest inden det kom i gang. Allerede en måneds tid senere kunne Trav-Tidende således meddele, at Rudolf Halberg i stedet var engageret som træner for den svenske hesteejer.
Leth-Olsen beholdt dog sin trænerlicens, men kørte det år blot 21 løb og vandt en enkelt sejr.
Året efter fik han betydeligt flere køreture – 139 starter blev det til og seks sejre. Nogenlunde samme niveau holdt han de næste par år med fire sejre i både 1926 og ’27, heraf tre med Baryton (1926) og tre med Petter Worthy (1927).
Trav-Tidende og Væddeløbsbladet bragte i mange år trænernes træningslister, men selvom Leth-Olsen som nævnt havde trænerlicens fra 1924, er han kun sjældent med på listerne – som f.eks. i 1932, hvor han står som træner af blot to heste.
Den første Derbysejr
Det store gennembrud kom i 1928, hvor Leth-Olsen blev hyret til at køre Johnny Finance for Sofus Sørensen i Dansk Trav Derby.
Sofus havde også Ibrahim Pascha og kunne ikke bestemme sig for, hvilken hest han ville køre i Derbyet. Først samme formiddag besluttede han sig for at køre Ibrahim Pascha, der var ejet af hans store hesteejer Sørensen-Svejgaard, mens Leth-Olsen fik chancen bag Johnny Finance, der tilhørte bagermester Wilhelm Phillips.
Mange kender sikkert historien om Sofus Sørensen og Phillips’ samtale et par timer inden Derbyet, hvor Phillips stædigt hævdede, at Sofus havde valgt den forkerte hest. “Hvis du bliver nummer tre, bliver min hest nummer to – og hvis du bliver nummer to, vinder jeg Derbyet” sagde han.
Johnny Finance var en stærk og udholdende hest, men ingen troede den kunne vinde Derbyet. Formentlig heller ikke Leth-Olsen, men da han kørte ud til løbet bemærkede han alligevel, som den spøgefugl han var: “Der er noget, der kilder mig i nakken. Det må være laurbærkransen jeg kan mærke.”
Johnny Finance travede skidt i opvarmningen, men da starten gik tog han spids og holdt siden hjem til sikker sejr i tiden 1.32,6/3000 meter foran Joko Worthy (Knud Hansen) i 32,9 og favoritten Iowa med Koster i 33,1. Først på fjerdepladsen fulgte Ibraham Pascha i 34,7.
Vinderodds for Johnny Finance blev 45,67 – det største i Derbyets historie.

Derbysejren med Ibrahim Pascha. På fotoet t.h. ses Axel Leth Olsen, staldmand Andreas Petersen og ejeren, bagermester William Phillips
I det svenske Derby var rollerne byttet om. Sofus Sørensen vandt selv med Ibrahim Pascha foran Joko Worthy med Koster, mens Leth-Olsen blev nummer tre med Johnny Finance. Han kørte bl.a. også hesten Exawah i C.L. Müllers Memorial på Jägersro, hvor den blev nummer fire bag San Walker med Holger Fischmann.
I 1928 vandt Leth-Olsen 12 sejre i 129 starter – fordelt på hele ti forskellige heste.
Med en Derbysejr i “bagagen” kunne man forestille sig, at Leth-Olsen kunne vælge og vrage mellem køreturene, men alligevel kørte han kun 45 løb i 1929 med en andenplads som bedste resultat.
I 1930 blev det til seks sejre i 100 starter, bl.a. vandt Leth-Olsen Nationalløbet med Oluf Månsson-trænede Maro.
Året efter fik han sin anden Derbysejr med Kosters Mars. “Den Lange” kørte selv Mc Gregor Jr., der sammen med Sofus Sørensens Mr Brooke var løbets favoritter.
Mc Gregor Jr. galoperede imidlertid fra start og sluttede uplaceret, mens Leth-Olsen tog spids fra start med Mars.
Ind på opløbet lignede det sejr til Mars, men så galoperede den pludselig og Mr Brooke overtog føringen. Så rullede dén imidlertid også over i galop og så kunne Mars, der var kommet i trav igen, gå frem til sikker sejr i 1.30,3 foran Mr Brooke i 31,3 og Burgoyne (Julius Høybye, Jr.) i 31,7.
Mars var ejet af Rasmus Larsen, som også havde vundet Derbyet året før med Klondyke. En heldig sejr, idet Leo med Månsson galoperede i mål som vinder, hvorefter sejren gik til Klondyke med Koster – men det er jo en anden historie.
13 sejre med Peter Fidus
I 1932 blev det til fire sejre og året efter otte sejre i 175 starter – det største antal starter, Leth-Olsen havde på en enkelt sæson. I Trav-Tidendes Julenummer kunne man det år læse: “Med det mindre fremragende materiale, som Leth-Olsen har haft til rådighed, er det sejrstal bemærkelsesværdigt.” De otte sejre var fordelt på seks heste, heriblandt den tidligere Derbyvinder Kim.
I 1934 vandt Leth-Olsen seks løb og 11 i 1935, hvor han ved sæsonens begyndelse havde seks heste i træning: Nannie, Peter Fidus, Rasmussen samt 3-åringerne S.S., Sofus og Sir Frisco.
Med i alt 13 sejre blev Peter Fidus en nyttig hest for Leth-Olsen, som de efterfølgende år vandt 9, 12 og 8 sejre, men han fik så problemer med det ene ben og måtte indlægges på hospitalet.
Det var angiveligt så alvorligt, at han ikke længere var i stand til at fortsætte karrieren på samme niveau. I 1939 blev det således kun til en enkelt sejr i 30 starter, men Leth-Olsen var ikke sådan at slå ud og hans karriere tog nu en ny, overraskende drejning.
Eventyret i Letland
Hans Larsen – som gennem årene har hjulpet med et utal af værdifulde oplysninger til Travsportshistorie.dks portrætter – faldt i begyndelsen af maj måned 2025 over en notits i Arbejdsbladet, som den 30. september 1939 kunne meddele, at “den kendte travtræner Leth-Olsen i morgen rejser til Riga, hvor han skal overtage en stilling som træner hos den bekendte travsportsmand Steen Giebelhausen”.
“Den lettiske travsport råder over et ganske godt hestemateriale, men mangler dygtige trænere, og Giebelhausen er overbevist om, at Leth-Olsen vil kunne forbedre samtlige hestes rekorder med et par sekunder eller mere” skrev journalisten TIM (Hugo Holdgaard) bl.a.
Steen Giebelhausen var storhesteejer lige indtil den dag, Landmandsbanken krakkede. Giebelhausen mistede alt og rejste til Letland, hvor han havde opereret tidligere, og hvor han med succes slog sig på sit oprindelige erhverv, tømmerhandel.
Succes med det samme
Allerede på den første løbsdag på banen i Riga fik Leth-Olsen sin første sejr med hesten Laurel Bingen. Den nåede at vinde et enkelt løb herhjemme, inden den blev eksporteret til Letland sammen med flere andre heste fra Danmark.
Leth-Olsen skrev om sejren med Laurel Bingen i et brev til Aftenbladet, som bragte nyheden den 13. oktober 1939. I samme brev skrev han endvidere, at han også var meget tilfreds med Mc Ilvain, Hanover Dillon – som han i øvrigt tidligere selv havde haft i træning i Danmark – og Hasty Hanover.
“Kort sagt er den unge dansker glad for Riga og den venlige modtagelse, familien Giebelhausen har givet ham” skriver Aftenbladet.
Leth-Olsens ophold i Riga blev imidlertid kort. Anden Verdenskrig var netop indledt med overfaldet på Polen, og Randstaterne var truet, så inden jul var Leth-Olsen hjemme igen – tidsnok til, at han den 15. december i retten i Gentofte kunne modtage en dom på ti dages hæfte for kørsel på motorcykel i lettere påvirket tilstand. Han blev stoppet på vej hjem til Amager (Peder Lykkes Gade 6, st.) efter deltagelse i trænernes sommerfest på Lunden samme år.
Leth-Olsen nåede hjem i tide. Værre gik det Giebelhausen, som kommunisterne hentede, da Sovjetunionen var rykket ind i Letland. Han blev tortureret og dræbt i juni 1941.
Hvorvidt ovennævnte dom havde nogen indflydelse på Leth-Olsens popularitet i Danmark, skal vi ikke gisne om, men faktum er, at han i 1940 kun kørte et enkelt løb i Danmark.
1941 blev Axel Leth-Olsens sidste sæson, hvor han vandt et enkelt løb i 30 starter.
Det blev til i alt 109 sejre.
“En rask og modig mand”
Så sent som i foråret 1942 fik Leth-Olsen fornyet sin trænerlicens, så hans mentale nedbrud må tidligst have været indtruffet et års tid før hans død.
Lad os til slut give ordet til Væddeløbsbladets redaktion, der i sin nekrolog den 1. juli 1943 også skrev bl.a.:
“Leth-Olsen var utvivlsomt en træner med evner, således havde han en meget velegnet hånd for at køre en traver, og han opnåede da også mange smukke resultater.
Den unge træner var en rask og modig mand, og gentagne gange modtog han “ducører” for resolut optræden. Han nåede som selvstændig træner vel ikke så højt som mange andre, men vi husker alle hans resultater med heste som Peter Fidus, Lille Claus, Josva m.fl.
Leth-Olsen var også en morsom mand, der kunne sætte liv på staldterrænet, og han holdt humøret højt, selvom sygdommen gjorde ham til en af døden mærket mand.”
Axel Leth-Olsen var gift to gange. Første gang med Ingrid (skilt 1929) og anden gang med Helga Vilhelmina Poulsen (gift 1936 på Københavns Rådhus), men fik ingen børn. I forbindelse med Leth-Olsens død står hans anden hustru opført som selvstændig forretningsindehaver.
Kilder:
Interview og diverse oplysninger fra Klaus Koch
Skriftligt materiale fra Hans Larsen
Trav-Tidende 1921-43
Væddeløbsbladet 1930-43