Amager Travbane 100 år – Del 1

I dag for nøjagtig 100 år siden blev Amager Travbane indviet. I tre kapitler fortæller Kenn Erik Bech historien om den forlængst nedlagte væddeløbsbane, der eksisterede i 54 år og definitivt lukkede den 28. marts 1976.

Vi går ind i et boligområde bag Løjtegårdsvej på Amager. Specifikt ved Amager Hallen og Travbaneparken. Vi skal prøve, om vi kan fornemme, at der her engang var en travbane, der eksisterede i 54 år i årene fra 1922 til 1976. I dag – 13. august 2022 – er det nøjagtig 100 siden, de første travløb på Amager startede.

Skulle der mon ikke ligge en glemt gamache eller en gummiboot? OK, måske en lidt for svag form for joke; ikke kun fordi det er 46 år siden Amager Travbane kørte sit sidste løb – søndag den 28. marts 1976 med kæmpe publikumsbesøg og kæmpeomsætning – men også fordi hele området herefter i stedet blev et nyt bolig-, park- og sportsområde.

Den eneste synlige del der er tilbage fra travepoken er Amager Hallen, i starten benævnt A. T. Hallen. Opførslen af denne hal var i høj grad var med til at sænke skuden og skød økonomien helt i sænk for Amagers Travbane og travselskab. Hallen er i dag Amager Hallen – den er flot rød nu – og ved siden af ligger Travbanehallen.

Ellers er der ikke mange minder om dengang, der her lå en travbane. Der er dog også Travbaneparken, parken ved siden af Travbanehallen og Amagerhallen. Den 20 hektar store park indbyder til lange gåture og aktiviteter. I vinterhalvåret giver de to bakker bag plejecentret gode muligheder for at kælke.

Når jeg går under de skyggefulde træer eller ude på den grønne plæne i Travbaneparken kan jeg ikke lade være med at tænke, hvilket anderledes liv, der var her på stedet i 1922 og frem til “dødsdagen” i marts måned 1976.

Det gamle travbaneareal blev, efter Amager Travselskabs flytning til Skovbo Kommune, overtaget af Tårnby Kommune, der fem år forinden havde købt hele arealet med bygninger. Et plejehjem blev bygget i 1980 og i 1988 blev Travbanehallen opført.

Vi går ind i Travbanehallen og Amager Hallen, sidstnævnte kom til at koste Amager Travselskab godt 10 mill. kroner- langt mere end budgetteret – og ydermere blev den beskyldt for at være dårlig for travtilskuerne vedrørende udsigtsforholdene til travløbene!

Amager Hallen og Travbanehallen er i mange år udelukkende blevet brugt som sportshal til forskellige sportsgrene.

Jeg var der som tilskuer til travløbene, og senere har jeg spillet håndbold i hallen. Heller ikke til håndbold var den specielt egnet. Det var ikke kun mine manglende evner til denne sportsgren, men hvor søjlerne bl.a. medvirkede til, at man som fløjspiller skulle passe på ikke at løbe ind i dem, altså pillerne. Banen forekom mig for smal til håndbold. Egnet til at håndtere et travpublikum var der også blandede meninger om, men hallen blev også i travets tid udlejet til mange andre arrangementer.

Om 100 år er alting glemt – næsten
Historierne om den gamle travbane, og de mange gode, og mindre gode, travløb, der er blevet afviklet gennem årene, er ved at blive udvisket og gemt.

Vi forsøger at opfriske nogle af de ting, der er sket i årenes løb, og heldigvis er der stadig mennesker, der husker og har oplevet meget herfra. Der findes også gamle avisartikler og fotos fra de mange travår, der kan fortælle historier fra den svundne tid på Amager Travbane.

Selv om der, som forsøgt beskrevet, stort set ikke er nogle synlige minder fra den tid, så er det nu dejligt alligevel at gå i området og samtidig tale om gamle travminder fra Amagers travtid.

Amager Travselskab (Foreningen til den almindelige Hesteavls Fremme) blev stiftet i 1921, men de første løb blev således som nævnt først kørt søndag den 13. august 1922.

Idéen om en travbane opstod dog en del år tidligere. Omkring 1. verdenskrig og især ved afslutningen af denne brutale krig – alle krige er vel brutale – kom der flere og flere konkrete planer om en ny travbane som supplement til den eksisterende travbane i Københavnsområdet, Charlottenlund Traverbane fra 1891.

På premieredagen stod Amager-beboerne, bønder og andet godtfolk i deres haver og på deres marker og kiggede på den store menneskemængde, som arbejdede sig ned af Amager Landevej, bl.a også en masse hestedrosker fyldt med travtilskuere for at nå frem til Løjtegårdens arealer, hvor det nye fænomen, den nye traverbane, lå.

---

Hvordan og hvorfor opstod Amager Travbane?
Ja, det kan der skrives meget om. Skyldtes det rigelige pengemængder efter 1. verdenskrig, gullaschtiden? Skyldtes det, at der kun var 25 løbsdage på Charlottenlund Travbane og som ikke dækkede behovet – hesteejerne ville have flere løb – og der skulle skabes mere konkurrence? Og var der publikum nok til to baner i København?

Til det sidste spørgsmål mest Ja, og også mest Ja til de andre spørgsmål.

Desuden var interessen for hestesport og spil på heste generelt voksende, og fordelen med den nye bane var også, at man kunne øge sæsonens længde. Hidtil havde man i Charlottenlund kørt fra maj til september, men disse kun fem måneder, med to løbsdage om ugen, kunne nu forøges, i første omgang med april og oktober.

Man nævnte bl.a. Amager Fælled og øen Saltholm som en mulighed. Planer om bedre transportforhold på Amager med f.eks. sporvogne og elektriske tog i forbindelse med anlæggelsen af den nye lufthavn, og chancen for at købe en billig grund, gav idéen ny næring.

Idéen var således opstået i kølvandet på 1. verdenskrigs afslutning, og i første omgang var motorsporten med i initiativet. Kombinationen af motorløb og trav drev projektet i disse år, og der kom tegninger og meget andet frem, men de sidste penge manglede tilsyneladende for at travbanen skulle blive en realitet.

I 1921 kunne man således læse flg. i avisen Solidaritet

”Den længe projekterede væddeløbsbane på Amager – på Løjtegårdens jorder ved Tømmerup Station, bliver alt at dømme til virkelighed. Det bliver en kombineret Traverbane samt Væddeløbsbane for motorcykler og Automobiler. Banens omkreds bliver ca. 1000 meter. En inderbane på 1000 meter er beregnet til Travsport. En yderbane til Motorsporten. Der skal bruges i alt en lille halv million til anlægget, og man har de første 200.000 kr. Resten bliver næppe vanskeligt at skaffe, da det her drejer sig om en spillebane.”

Motorfolkene sprang dog til sidst i målet, men det lykkedes de entusiastiske travfolk at komme i gang med byggeriet.

Banen kom ellers hurtigt i økonomiske vanskeligheder – mere om det senere – pengerigeligheden i gullaschtiden var ved at være forbi. Faktisk allerede i 1920, med flere store krak til følge. Så hvis Amager Travet var kommet i gang, f. eks. fem år tidligere, havde dens historie de første 10-12 år nok været mere rolig på det økonomiske område.

Det Danske Travselskab på Charlottenlund Travbane var faktisk behjælpelig på mange måder trods det, at den kommende Amager Travbane ville blive en slags konkurrent. En halv snes mænd – heriblandt championtræner N.J. Koster – rejste til Mariendorf-banen i Berlin for at lære og kigge på denne bane, der dengang blev anset som en af Europas bedste travbaner.

Så skete det endelig
Den 10. februar 1921 blev som nævnt selskabet “Foreningen til den almindelige Hestesavls Fremme” stiftet. Dette navn blev først i 1932 ændret til Amager Travselskab. Den første formand var overdyrlæge B. D. Corneliussen, mens ritmester E. Jerichau blev ansat som sekretær og fik et midlertidigt kontor på Brobergsgade, senere i Torvegade. Samme Jerichau forblev i denne sekretær/driftslederstilling helt til 1945.

Denne forening fik snart tilsagn om totalisatorbevilling og den nødvendige kapital blev endelig, efter års kamp, rejst, så man kunne købe en grund på ca. 32 tønder land ved Løjtegården på Løjtegårdsvej. Grunden tilhørte en af selvsamme forenings første bestyrelsesmedlemmer, proprietær N.C. Breit. Gården blev i øvrigt revet ned i 50’erne, her stod opstaldet adskillige travheste de første år.

Byggeriet gik i gang og omfattede, foruden banen, også stalde, totalisatorboder og restauration. I 1924 blev der bygget et dommertårn og anlagt en træningsbane indenfor den store løbsbane.

Travbanens etablering skabte mange andre muligheder for udvikling i det gamle landbrugsområde på Amager, bl.a. bygning af masse nye parcelhuse. I Berlingske Tidende er der annoncer om grunde med følgende ordlyd:

“Travbanen på Amager er en kendsgerning, her vises en skitse af Løjtegårdens jorde, hvor den nye travbane skal ligge. Det højeste og bedst beliggende areal på Amager nogle minutters gang fra Nykro på Amager Landevej. Cirka 20 minutters gang fra Sporvognenes endestation – udstykkes i parceller på ca. 2000 kvadratmeter alle fra 160 øre pr. kvm. Grundene vil hurtig stige i værdi pga. de ligger ved siden af den nye travbane og nær den nye lufthavn. Tillægsnote: Charlottenlundbanens nye parceller er 20-doblet i værdi siden denne banes start. En enestående fortræffelig kapitalanbringelse. Forudtegning bl.a. på travbanens midlertidige kontor, Brobergsagde 7, ritmester Jerichau.”

En af de første restauratører var en mand ved navn Richard Jensen, der også drev Travcafeen på Amagerbrogade 37. Iflg. Folkets Avis fra marts 1925 var det ikke blot travløbene københavnerne nød på travbanen. Richard Jensen servede også dampende varme romtoddyer, som han selv producerede af ægte vestindisk rom! Til avisen lover han følgende: “Kom bare. I skal ikke mangle, så længe jeg er her!”

I 1926 blev der foretaget en gennemgribende forandring af travbanens restaurant, som blev fornyet med en glasveranda. Herved blev der skabt plads til 500 mennesker på den overbyggede terrasse. I 1934 bliver den igen udvidet med en lille cafe, hvor den tidligere musiktribune lå. Men i de første år af travbanens levetid var publikumsforholdene elendige, og det samme var travbanens standard.

Veteranen fortæller – 25 år senere
25 år senere i forbindelse med jubilæet i 1947, fortalte en af pionererne fra starten, Hans Fischer, om hvordan Amager Travbane blev til.

I et interview med Væddeløbsbladets redaktør Kaj Hansen (alias signaturen Cajus) om den første tid på Amager-banen:

-Vejret på åbningsdagen den 13. august 1922 var trist og gråt, men det var endnu i de gyldne år efter 1. verdenskrig, og der var så mange mennesker til trav som aldrig før. Alle skulle ud og se den nye Traverbane, som København havde fået, og som der havde været talt om i flere år. Man vidste, at travselskabet allerede dengang havde økonomiske vanskeligheder, en følge af det var vel, at man måtte bygge i træ isf. af sten.

Hans Fischer var gårdejer og gartner og boede på “Helges Høj” beliggende tæt ved Kongelunden.

-Hvordan opstod i grunden tanken om at oprette en Traverbane på Amager, Hr. Fischer? spurgte Cajus

-Ja, det kan jeg sådant set ikke svare Dem på, for før jeg var med, var der allerede i årene 1913-14 forslag om at lave en bane på Amager. Jeg var først med i anden omgang, da det i 1918-19 atter kom på tale indenfor Hesteejerforenings bestyrelse, hvor jeg sad.

-En dag opdagede jeg en annonce i Berlingske Tidende, hvor Motorsporten søgte et areal på 40-50 tdr. land til oprettelse af en bane, og det faldt mig ind, at en motorbane måske kunne kombineres med en Travbane. Desuden ville Løjtegårdens jorde være velegnet til formålet.

-Efter mange forhandlinger blev man enig med med Løjtegårdens ejer, og prisen blev på 7.000 kr. pr. td. Så viste det sig at Motorsportens medlemmer alligevel ikke synes, at en bane på Amager var en god ide!

-Så skulle vi så opgive eller forsøge på egen hånd? Vi gjorde det sidste og rejste til Mariendorf-banen i Berlin for at se på den. Delegationen bestod af træner Koster, Julius Panjocek m. fl.

-Pengene til opstarten blev dels skaffet af lån i Amagerbanken og fra private folk, slutter Hans Fischer, der selv kørte løb på Åbningsdagen, og de næste fire år.

---

Clevin-Minder
Jørn Clevin, der har et godt kendskab til Amager Travbanes senere historie, og selv har arbejdet på banen, husker udmærket Hans Fischer fra ”Helges Høj”:

-Jeg kom tit hos Fischer som ganske lille purk for at se hans smukke Luchs raceduer, og jeg besøgte ham også, da vi begge var indlagt på Skt. Elisabeth Hospital, hvor han var meget syg og lå på enestue. Her fik han særbehandling med lækker dessert til måltiderne, som han selv betalte ekstra for, men han havde på grund af sin sygdom ingen appetit tilbage. Det havde jeg til gengæld, og som et plaster på såret lavede vi en alliance om, at jeg kom og spiste hans dessert hver dag, men det måtte jeg ikke fortælle nonnerne noget om; det skulle se ud som om hans sundhed var på rette spor igen!

-Hans Fischer nåede at komme hjem fra hospitalet, og jeg besøgte ham i det sidste, hvor han lå i sin seng, og her fortalte han mig, at jeg skulle arve alle hans Luchs raceduer, efter hans død, og at jeg altid skulle huske på hans tid, som travsportsmand på Amager Travbane. Desuden, at det var på Helges Høj, at travtræner Gerhard Petersen startede sin sportslige løbebane indenfor dansk travsport.

Jørn Clevins onkel Hans fra Amager Mølle var bror til Gerhard Petersen. På møllen blev senere ansat den meget aktive hestejer og bestyrelsesmedlem, Hans Dirchsen, som forretningsfører på Amager Mølle, der leverede alt foder og halm til Amager Travbane, og senere til en del galoptrænere i Klampenborg. Også den tidligere overstarter i Lunden og landsdommer, Robert Jensen, er i familie med møllefamilien Petersen og dermed også den senere Derbyvinderkusk Gerhard Petersen.

---

Åbningsdagen – selvfølgelig i ét stort kaos
Åbningsdagen var planlagt tidligere end 13. august. Forsinkelsen skyldes især en storlockout samt hårdt vintervejr i foråret 1922. Endelig oprandt dagen, desværre med dårligt vejr, men nyhedens interesse var som altid stor. Jeg har set flere besøgstal oplyst, det højeste er på omkring 30.000 tilskuere!

Som nævnt i indledningen til denne artikel stod Amager-beboerne i deres haver og på deres marker, og kiggede på den store menneskemængde som arbejdede sig ned af Amager Landevej og Englandsvej hen til det nye fænomen på Løjtegårdsvej, hvor Danmarks nye travbane lå.

”De københavnere, de københavnere” – tænkte Amager-beboerne. Men senere kom der stor lokal publikumsopbakning til travløbene på Amager. Transporten gik med cykler, hestekøretøjer og lastbiler med plads til adskillige. Der var f.eks. ingen sporvogn fra Sundbyvester Plads, ja, vist ikke engang busser fra centrum af København.

Efter nogle år kom der dog også bedre offentlige trafikforbindelser fra centrum af København. I første omgang dog kun busforbindelse fra Rådhuspladsen til Sundbyvester Plads, hvor man derefter måtte skifte til andre muligheder – eller gå resten af vejen til travbanen.

Omsætningen blev på 140.000 kr. Totalisatoren meldte udsolgt på flere bonner, så en spiller kunne komme ud for, at der var udsolgt på programnummer 7, og derefter blev spurgt, om vedkommende i stedet ikke kunne bruge nummer 5! Den historie fra totalisatoren har jeg nu hørt før, bl.a. 49 år senere, da den nu nedlagte Billund Travbane åbnede i 1971. Dengang i 1922 var der også talrige bookmakere, der nok tjente en god skilling sådan en dag.

Kørselsretningen var også helt ny – venstre om – og den store bane på 1200 meter havde et langt krævende opløb. Selve banen, der en del år senere fik en masse ros og blev kaldt en af Europas bedste travbaner, var mildt sagt ikke noget at råbe hurra for i starten. Hullet og ujævn, og med flere dybe skrænter visse steder, f.eks. i svinget før opløbet. Kuskene skulle være opmærksomme ikke at komme for nær disse skrænter, da man simpelthen ville falde langt nedad disse!

Fire sejre til Koster på Åbningsdagen
Åbningsløbet blev vundet af Danmarks bedste hest på det tidspunkt, den svenskejede USA-hest Don Orlan kørt af træner Frank Starr. Førstepræmien var på 3.500 kroner, som var et meget stort beløb i 1922.

Koster vandt halvdelen af de otte løb på åbningsdagen. Dagens løb for ”Gentlemen”, dvs. amatørkuske, blev vundet af A. C. Madsen, der kørte Champion, og hvor medejeren var Marius Jacobsen, farfar til træner Axel Jacobsen.

Allerede tre dage – onsdag den 16. august – efter kørte man igen,  mens de sidste tre løbsdage i banens første meeting blev afviklet søndag den 20. august, onsdag den 23. august og søndag den 27. august.

På løbsdagen den 23., hvor det styrtede ned fra himlen, var der allerede stor ballade. Diskvalifikationerne faldt lige så tæt som regndråberne denne dag; nogle var berettigede nogle ikke, hvilket skabte stor utilfredshed, ikke kun hos publikum, men også hos kuskene, og populære Sofus Sørensen nægtede at køre mere den dag!

Og rygterne gik, at træner Koster blev begunstiget på flere måder fra travinstanserne – kender vi dén problemstilling også i dag? Publikum ligefrem demonstrerede ved hans sejre med hyssen og piben, selvom han jo egentlig var uskyldig under alle omstændigheder. Men løbsdagen efter var det vist faldet til ro; den blev gennemført i god ro og orden fra alle steder.

Koster fik ingen sejr denne dag, og da han oven i købet fik en bøde på 50 kroner for ”startulydighed”, faldt alle rygter tilsyneladende til jorden om, at han fik særordninger. Også på denne sidste dag i meetinget blev handicapløbene, den tids Formløb, rost. Handicapperen havde succes, idet løbene i de fleste tilfælde blev afgjort tæt af både en forreste, mellemste og bagerste volte.

Det var også på Amager-banen, at en af tidens største skandaler – “affæren” om Kongelundsløbet – fandt sted i 1924. Løbet (som man kan læse nærmere om i portrættet af Sofus Sørensen) blev et sort kapitel for dansk travsport.

Truet af lukning
Resten af 1920’erne gik det desværre ned ad bakke med økonomien, selvom de entusiastiske frontkæmpere omkring Amager Travselskab kæmpede og kæmpede. Løbspræmierne blev sat ned, og utilfredsheden ulmede. Man fik ellers henstand med at betale totalisatorafgifterne til statskassen, og der kom ekstra løbsdage til for at redde økonomien samt der kom et helt nyt spil, 1-2 væddemål.

Lige meget hjalp det og i august 1930 måtte man lukke helt. Efter flere genvordigheder og forhandlinger, bl.a. ville hesteejerforeningen overtage banen og selskabet, men i stedet kom der nye pengemænd til som overtog banen, der tilsyneladende blev sat under en form for administration. Formand Corneliussen nedlagde sit formandsmandat til grosserer F. Wagner. En ekstraordinær generalforsamling gav dog en rekonstruktion, og Corneliussen kom tilbage som formand.

Først omkring 1943 blev Amager Travselskab igen herre i eget hus og havde købt sig tilbage som egentlig ejer. Med 600.000 kroner, hvoraf de 500.000 var lånt i banken, mens de sidste 100.000 kr. kom fra Hesteejerforeningen af 1903 samt flere nye hesteejerne, der blev medlem af Amager-selskabet.

Amager Trav i lokalområdet
Travbanen lavede mange aktiviteter i lokalområdet. En onsdag i juli måned 1937 afholdtes der f.eks. travløb på banen til fordel for Christianshavns Vuggestue og Daghjem samt andre velgørende formål.

Dagens program bød på 8 løb. Halvdelen af løbene var noteret med pengepræmier, mens resten havde ærespræmier. ”Forhåbentlig bliver dagen ligeså god som sidste år, der gav et smukt overskud til de hårdt trængende institutioner”.

Danmarks oftest sejrende hest dengang, Lauritz, vandt i øvrigt sin sejr nummer 60 på Amager Travbane i 1938.

Travjournalistlandskamp – Donatzky vandt
En såkaldt velgørenhedsdag onsdag den 12. august 1942 på Amager Travbane havde, som det blev betegnet, et tyndt program denne løbsdag. Hovedløbet var matchen mellem travjournalister og amatørkuske, mens præmierne i løbet var ærespræmier til de fem første over mål. Disse journalistløb mellem Amager- og Jägersro-banen kørtes første gang i 1925.

Men det interessante, set med travhistoriske øjne i forhold til Amager-banen, er her, at denne journalistmatch i 1942 blev vundet af Politikens travsportsmedarbejder, Otto Donatzky. Donatzky, der senere skulle blive ansat som driftsleder på banen.

Han havde allerede på det tidspunkt skrevet om travsport i flere år og var bl.a. i årene 1944-49 med til at udgive flere “Travsportens Årbog” med mange spændende nye artikler. Her fremførte Otto Donatzky sine specialer i form af forskellige travstatistikker på mange måder. Også her i 40’erne skrev Donatzky artikler, især om avl og afstamninger, i Væddeløbsbladet. Otto Donatzky var endvidere en god amatørkusk med adskillige sejre i sin kuskekarriere.

Matchen her i 1942 havde fire danske travjournalister på de første pladser. Efter Donatzky kom Kai Hansen, Væddeløbsbladet, nr. 3 blev Otto Nielsen, bedre kendt under signaturen ”Quickly”, også fra Væddeløbsbladet, og i øvrigt også ansat på Amager Travbanes kontor i en periode. Endelig indtog redaktør Bauerfeind fra Sportsbladet fjerdepladsen i løbet.

Amager Trav besat under krigen
Hvordan kom man egentlig ”helt ud på landet” dengang, via offentlig transport, til travløbene på Amager Travbane? Sådan kunne det foregå i 1944:

1. Sporvognslinjerne 2 og 13 kørte fra Rådhuspladsen til Sundby Remise og Sundbyvester Plads. Resten af vejen var på gåben – alternativt taxa/lillebiler eller 35 minutters spadseretur til banen.
2. Amagerbanen. Tog afgik fra Amagerbrogade til Tømmerup Station.
3. Rutebiler afgik dog også fra remisen og fra Englandsvej.

Fra juni 1944 begyndte det imidlertid at knibe med publikumstilstrømningen, idet der blev udstedt forbud mod taxakørsel, og dette ramte Amager-banen hårdt. De trofaste hestesportsinteresserede trodsede transportvanskelighederne og tog med hestevogn fra sporvogns-endestationen eller damptog fra Amagerbrogade, men efter løbsdagen 21. juni 1944 blev væddeløbene midlertidigt indstillet og i stedet “flyttet” til Charlottenlund Travbane, som frem til oktober ’45 afviklede samtlige løbsdage i det storkøbenhavnske område.

Amager Travbane blev besat af den tyske hær, og som det oplyses skulle der vist nok inde på indercirklen af travbanen have ligget store ammunitionslagre. Hesteejerne var derfor bange for at sende deres heste ud til banen, der jo lå i nærheden af lufthavnen, som kunne tænkes at være bombemål.

Læs mere i Del 2: Amager var “Taarups bane” – på godt og ondt.