Henning Jakobsen

Portræt af Henning Jakobsen, som var trænerchampion otte gange på Fyens Væddeløbsbane og vandt over 500 løb, selvom han måtte stoppe som træner allerede som 50-årig.

Et gudsbenået kusketalent, men også med en del udfordringer i sit liv. Sådan lyder det fra flere travprofiler som f.eks. John Køhler og Thorkild Hansen, som sammen med flere andre travveteraner fortæller om deres kendskab til Henning Jakobsen.

Henning Jakobsen var født i 1930 – fem år før åbningen af Fyens Væddeløbsbane i Odense – og voksede op så tæt på travbanen, som man næsten kan gøre – på den vej, der senere blev til Travbanevej.

15 år gammel begyndte han i 1945 at arbejder på banen og var gennem årene hos trænerne Arvid Andersson, Andy Kierstein og Helmuth Rasmussen.

I sin sidste hele sæson som jockey (1955) blev han nummer to på den lokale liste i Odense med seks sejre, mens Kaj Rasmussen (KLIK HER) blev jockeychampion med 10 sejre. Hos trænerne vandt Andy Kierstein championatet.

Yngste træner i Odense
I 1956 vandt Henning Jakobsen flere fine sejre med hoppen Pierette, og han vandt også løbet om banens jockeymesterskab med hesten Mercantilt.

Desuden blev Henning Jakobsen jockeychampion i Odense med 10 sejre, og det var også her, vistnok sidst på året, at han startede som selvstændig træner. Derved blev han banens yngste professionelle travtræner.

I sit første hele år som træner blev det til 13 sejre og 57 placeringer i 125 starter. Måske lyder det ikke overvældende, men de professionelle i Odense havde hård konkurrence fra mange amatørkuske, der deltog flittigt i løbene. Det år (1957) blev Arvid Andersson champion med 21 sejre.

Første championat er hjemme
Allerede året efter vandt 28-årige Henning Jakobsen sit første championat på hjemmebanen med 25 sejre. Han vandt yderligere fire løb på andre baner, så det samlede årsresultat lød på 29 sejre og 54 placeringer i 138 sejre.

Hos jockeyerne var det stadig Kaj Rasmussen, der lå øverst i Odense med ni sejre, mens Jørgen Pedersen blev amatørchampion med fire sejre. Det skal dog bemærkes, at i 1958 begyndte den sjællandske privattræner Jens Jensen – “Bonden fra Leestrup” – sin “hærgen” på den fynske oval med i alt 14 sejre. Det var dog kun sejre i rene amatørløb, der talte i kampen om amatørchampionatet.

En af Jakobsens bedste hest i 1958 var hoppen Ruth Britton, der var søster til Derbyvinderen Snowflake. Desuden var der den billedskønne, røde 2-års hingst Bonde, som Henning Jakobsen vandt Odenses første 2-årsløb med i ny banerekord. Den gamle rekord havde derbyvinderen Moster tilbage i 1949. Bonde og Henning Jakobsen var også først i mål i banens traditionsrige Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb, men blev diskkvalificeret fra vinderpladsen.

1959 blev en jubelsæson
Fremgangen forsatte i 1959 for Henning Jakobsen. Indikationen til en god sæson kom allerede ved sæsonstarten den 30. marts på Fyn, hvor han vandt halvdelen af dagens travløb med hhv. Peter Bingen, Bonde og Alice Scott. Han overlod kun to sejre til sine kollegaer dén dag. Andy Kierstein vandt med den senere Derbyvinder Aprilsnar og Erik Madsen sejrede med Ras, mens dagens amatørløb blev vundet af Usurpator med Jørgen Pedersen, Stald Domas,

Med sine 30 årssejre blev Henning Jakobsen en sikker vinder hos trænerne. Faktisk vandt han lige så mange løb som sine to nærmeste konkurrenter, Erik Madsen og Helmuth Rasmussen, vandt tilsammen!

Nærmest i sejrstal kom Jens Jensen med 26 sejre, men den populære Jens fik stadig ikke tildelt amatørchampionatet, der igen gik til Jørgen Pedersen med syv sejre i de rene amatørløb (i øvrigt blev denne regel nogle år senere ophævet, men alligevel afstod Jens Jensen, der vandt flest sejre, fra at modtage championatsnålen; den skulle gå til en fynsk amatør, syntes han – tal om sportsmansship).

Bonde var igen den bedste hest i årgangen i Odense og vandt fem løb på hjemmebanen for Henning Jakobsen her fem løb plus Ritmester Frigaards Mindeløb i Århus. Den lignede på det tidspunkt en god Derbydeltager i det kommende år.

Ruth Britton var stadig på toppen for Henning Jakobsen og vandt det dengang store og prestigeprægede løb, Mesterskab for Fyn, der blev afviklet over to heat.

Centa The Great var et stort talent
I 1959 blev det også til en ”halvklassisk” sejr, da Henning Jakobsen vandt I.C. Tvede Memorial med 2-årstalentet Centa The Great. Tvede Memorial der dengang var regnet for et større løb, end det er nu.

Centa The Great blev betegnet som Danmarks bedste 2-års hoppe i 1959. Den var startet med brask og bram i sit debutløb, hvor den satte ny banerekord i Odense for årgangen. I et andet 2-årsløb på banen kom den udenfor totalisatorspillet, selv om den havde 60 meters tillæg over distancen 1500 meter. Men vandt det gjorde Centa The Great alligevel!

Henning Jakobsens førstejockey var den unge fynbo Aksel Pedersen (KLIK HER), der senere blev en succesrig træner i København.

Fyens Væddeløbsbane gjorde allerede i 1959 sine første tanker om større arrangementer til det følgende års 25-års banejubilæum. For ”øve” sig lidt blev der udskrevet et stort såkaldt 3-4-års Eliteløb, hvor der var fint besøg med deltagelse af de første i årets Derby . fynskejede derbyvinder Aprilsnar og toeren Aconto. De blev dog overraskende besejret af en vis Stald Kima-amatør, Karl Laursen med Alema Tilt. Det skete den 20. september 1959, der blev betegnet som sæsonens største dag.

Ruth Britton fortsætter
Igen var der i 1960 en herlig match i Mesterskab for Fyn, hvor Ruth Britton og Henning Jakobsen vandt første heat, mens Rex Kignæs og Poul Nøhr fra Aalborg vandt 2. heat. De to vindere mødtes i et tredje heat, som Rex Kignæs vandt. Ruth Britton klarerede sig igen generelt godt og blev banens hurtigste i 1960.

Efter to kuskechampionater i træk måtte Henning Jakobsen i 1960 strække våben i en tæt kamp, og overlade tronen til kollega Helmuth Rasmussen, der for tredje gang erobrede titlen. Med 22 sejre havde Helmuth Rasmussens samme sejrstal på banen som Jens Jensen!

Året bød også på en anden skuffelse for Henning Jakobsen. Det var ventet, at Centa The Great skulle forsætte sin fine udvikling og være en af dem, der skulle kæmpe om sejren i Kriteriet – men sådan gik det ikke.

Efter den gode indsats i 1959 stoppede Centa The Great med sine fine sejre. Den blev så sendt til Landbohøjskolen i København til undersøgelse, men intet hjalp. I stedet fik Henning Jakobsen dog god succes med en anden C-hest, Casper Nelson, der fik 10 årssejre. Centa The Great genopstod i 1965, men selvom den vandt løb for Walther Kaiser-Hansen, glimtede den ikke, som dengang den var 2-års stjerne.

Flere championater
I de kommende år bliver det til flere championater for Henning Jakobsen i Odense. I 1961 snuppede han titlen med 31 sejre og blev også trænerchampion i årene 1963-65, hvor han det sidste år tog 44 sejre.

Championatet glippede i 1962 efter en meget tæt afgørelse, hvor Henning Jakobsen og Erik Madsen havde vundet lige mange sejre, men Erik Madsen havde flest andenpladser!

Oftest sejrende kusk i 1962 var dog Jens Jensen med hele 29 sejre.

I 1966 og 1967 var det henholdsvis Kaj Rasmussen og Erik Madsen, der løb med championatet hos de fynske trænere, men i 1968 var Henning Jakobsen tilbage på tronen. I 1972 vandt Henning Jakobsen sit ottende og sidste championat i Odense.

Henning Jakobsen vinder løb med Hairos
Ja, du læste rigtigt. Det var bare forgængeren for den ”rigtige” Hairos, der som bekendt vandt Copenhagen Cup og meget andet for John Køhler. Den første Hairos var født 1962 og efter Joe’s Pride og Beauty Statene.

I det stort anlagte Københavns 800-års Jubilæumspokal på Charlottenlund Travbane vandt Henning Jakobsen med Hairos.

Af andre større sejre til Henning Jakobsen i 60’erne kan nævnes Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb med hoppen Greta. Det var i 1963, hvor Henning Jakobsen også havde stor succes med Effi Kignæs, der på kort tid vandt fire løb.

Sæsonens største bifald
Henning Jakobsen vandt også to gange det fordums storløb, Fyns 2-års Grand Prix med Pimpernell II og Greta.

Specielt Stutteri Sibianjes Pimpernell II fejrede Henning Jakobsen store triumfer med i 1971 og ’72.

Lord Valentine-hingsten vandt bl.a. som nævnt Fyns 2-års Grand Prix, hvor den besejrede den københavnske favorit Promille C med Jørgen Olsen og nordjyske Penta Højkrog med Villy Pedersen. Pimpernell II satte ved den lejlighed ny banerekord for årgangen, og Henning Jakobsen fik på denne æresrunde “nok sæsonens største bifald” som det noteres i Væddeløbsbladet.

I 1972 var Pimpernell II igen i spidsen for årgangen. Den vandt flere fine sejre for Henning Jakobsen, men gik så til træner Leif Nielsen i København for hvem den blev tredje i Kriteriet.

26. marts 1972 var Henning Jakobsen endnu engang dagens mand på Fyens Væddeløbsbane med to sejre med hhv. Nertz og Hairos i det traditionsrige Forårshandicap. I april måned vandt Henning Jakobsen tre sejre på én og samme løbsdag med hhv. Hairos, Pimpernell II og Mac Pride.

I 1973 noteres følgende i løbsreferatet: ”Efter en lidt træg sæsonstart sejrer den populære Henning Jakobsen pludselig tre gange på samme dag. Det er med Rex Ballebjerg, Per Safari og en yderst meriterende sejr med den lille fighter Paff, der vinder løbet om Garde Pokalen.”

I 1977 kom der adskillige sejre med den smukke Pay Dirt-datter Tina Britton, der omtales som ét stort forvandlingsnummer hos Henning Jakobsen. I begyndelsen af opholdet hos Henning Jakobsen havde Tina Britton lidt svært ved at finde ud af det, men så kom der fem sejre og ikke færre end 13 andenpladser.

Sidst i 70’erne blev Henning Jakobsen imidlertid en sjælden gæst i vindercirklen, men vandt dog i 1978 et par sejre med Asa H.

Et stort kusketalent sagde farvel 
Henning Jakobsen stoppede som træner allerede som 50-årig på grund af problemer med helbredet, som det anføres. Han kørte således sine sidste løb i 1980, mens han vandt sin sidste sejr med Stone M september måned 1979.

Samme Stone M kørte Henning Jakobsen meget flittigt med ved juletid i 1979. Her havde banen i Odense ikke mindre end tre løbsdage i løbet af en uge. Det var den 23. december, igen 2. juledag, og så årets sidste løbsdag den 30. december – og Henning Jakobsen starter alle tre gange med Stone M!

To fynske konkurrenter
Da Henning Jakobsen startede sin trænerkarriere på Fyens Væddeløbsbane var Poul Stripp “Kongen” blandt trænerne på Fyn med i alt 15 championater.

Efter sigende var det ikke med blide øjne Poul Stripp så på, at den unge komet Henning Jakobsen i 50’erne overtog ”hans” trone, som Stripp havde siddet solidt på, ja, nærmest enerådende, i mange år. Og historierne går da også på, at der aldrig opstod det helt varme forhold mellem disse to toptrænere.

Da Henning Jakobsen var på toppen var han f.eks. en forrygende finish-kusk, og også god til ungheste, men det mere end antydes, at han var en festlig herre i privatlivet, der som mange andre ansatte i sporten på den tid, tog godt for sig af de våde varer.

Måske han i virkeligheden var sin egen værste fjende, som nogle påpeger. Henning Jakobsen fik flere sygdomme, herunder sukkersyge, og fik sat sine ben af på sine ældre dage.

I alt blev det til omkring 550 sejre for Henning Jakobsen.

---

Erindringer om Henning Jakobsen

John K:
Datidens standup-komiker
Den mangeårige fynske championtræner John Køhler var i mange år ansat hos Henning Jakobsen, som efterhånden gav sin unge førstemand flere og flere chancer i løbene.

-Jeg begyndte at gå til trav da jeg var omkring 10 år gammel, og da jeg var 12-13 år startede jeg med at hjælpe lidt til i stalden efter skoletid hos træner Rudolf Jensen. Her var jeg i et halvt års tid, inden jeg flyttede over til Henning Jakobsen, fortæller John.

-Efter jeg gik ud af skolen begyndte jeg som staldmand hos Henning Jakobsen – det må ha’ været i 1970 – og så var jeg hos ham, indtil jeg startede for mig selv den 15. september 1979. Alex Kjærsgaard og jeg fik faktisk dispensation til at starte allerede i august måned, inden vi havde afsluttet trænerskolen.

-Henning Jakobsen var datidens standup-komiker. Han kunne parodiere alt og alle, og var en rigtig festlig fyr.

-Jeg startede, som det der dengang kaldtes ”dreng” – og man var dreng til man fyldte 18. Jeg lærte hurtigt rutinerne – f.eks. med at køre til købmanden efter øl!

-Sådan var det jo overalt på travbanerne dengang og Henning Jakobsen var ikke anderledes, selvom han nok var lidt mere tørstig end de fleste. Jeg kan bl.a. huske, at der kom mange forbi kom med en pose bajere, og så sad de inde i kammeret og hyggede sig.

-Men det har så også betydet, at jeg aldrig selv har drukket, når jeg var på banen. Det lærte jeg dengang, at det nok var bedst IKKE at gøre.

-Henning Jakobsen var en helv….. dygtig kusk og var nok bedre til at køre end træne, men allerede dengang jeg fik jockeylicens (1973, red), var det ved at gå ned at bakke. Han sagde tit: ”Jeg har så ondt i mit knæ – kan du ikke lige … dit og dat?” Og det kunne jeg jo godt. Man var jo ung og havde masser af energi, så jeg ville hellere end gerne ud og træne og ud og køre en masse løb. Men mange år senere tænkte man da lidt over, at der måske var mere i det, da Henning fik sat det ene ben af, siger en tænksom John Køhler. Han tilføjer, at Henning Jakobsen var god til at lære fra sig og man fik som ansat lov til at prøve alting.

-Dengang jeg startede var Mads Kristensen også ansat hos Henning Jakobsen, men da han stoppede var det kun mig, der var tilbage.

-Efterhånden var det ofte mig, der blev sendt til København, når hestene skulle starte derover. Det var ikke så tit som i vores dage, men hesteejerne vidste jo godt, at jeg gerne ville køre, og så fik jeg flere og flere køreture. Henning gad jo heller ikke til sidst.

---

Torben Larsen (tidl. træner i Billund):
Først og fremmest en god kusk

-Mine forældre boede lige ved siden af travbanen i Odense, og allerede i 1963 var jeg hos Rudolf Jensen, fortæller Torben Larsen, der senere blev træner i Billund.

Torben Larsen var kun et halvt år hos Rudolf Jensen, og flyttede i stedet over til Henning Jakobsen, hvor han var til 1968, da han skulle ind som soldat.

Efter soldatertiden kom Torben Larsen tilbage til Odense-banen, hvor han først var hos Rudolf Jensen og siden hen hos Henning Jakobsen.

-Henning Jakobsen var først og fremmest en god kusk, men jeg synes nu også han var en ok træner, selvom han var en levemand, der måske nok ind imellem glemte at passe sin daglige forretning, lyder det fra Torben Larsen, der efter tiden i Odense – for nøjagtig 50 år siden – flyttede til Billund sammen med Thorkild Hansen. Billund-banen startede jo som bekendt op i 1971.

-Jakobsen var en af de første trænere i Odense, måske den første, der pillede nogle af de mange ting af, man dengang satte på hestene, og for eksempel begyndte at træne dem barbenede. Jeg syntes, han var en flink og rar mand, der var populær hos sine hesteejere, mindes Torben Larsen.

Torben Larsen besøgte mange år senere Henning Jakobsen, da denne havde mistet sit ene ben, og boede på Hjallesevej sammen med sin første kone. Han kom ind imellem stadig til trav sammen med andre, og sad i bilen på Drive In P-pladsen. Torben Larsen deltog også i Henning Jakobsens begravelse.

Torben Larsen slås selv med et lidt svigtende helbred, men håber at besøge Billund-banen i 2021 og få sagt et ordentligt farvel til banen.

”Se hvor jeg har øvet mig”
Den københavnske championtræneren Walther Kaiser-Hansen har fortalt denne historie:

-De første mange år havde jeg kun stald på Charlottenlund Travbane, men i 1964 købte jeg Digelsgård i Langstrup – efter inspiration fra ”Bonden fra Lestrup” alias Jens Jensen.

– Jeg så jo, hvad Jens Jensen gjorde. Han vidste måske ikke selv, hvad han gjorde, men det gjorde jeg! Nej, spøg til side, jeg havde et godt forhold til Jens, og vi handlede mange heste gennem årene. Han købte bl.a. Stewardessen og Cim Payne af mig, og sidstnævnte blev jo en af de største sejrsheste i dansk travsports historie med mere end 80 sejre! Og Walther og tilføjer: Jeg kan for øvrigt en sjov historie om Jens:

– Der var engang fordringsløb på Fyens Væddeløbsbane, hvor Jens Jensen inden løbet bød på en hest, som han også selv kørte i løbet. Det gik ikke så godt, og efter løbet stod hesten nede i stalden “på tre ben” og med en vandslange om det sidste ben.

– ”Der har du sgu fået noget at øve dig på, Jens!” sagde træner Henning Jakobsen, men Jens var ligeglad og tog selvfølgelig hesten med hjem. Nogle måneder senere kom han tilbage til Fyn med den pågældende hest – og vandt! Da han kørte forbi Henning Jakobsen i opløbet, råbte han: ”Se, hvor jeg har øvet mig!”

---

Mads Kristensen:
Liv og glade dage i stalden

-Henning Jakobsen var en sjov mand og tog det hele lidt oppe fra og ned, lyder det fra Mads Kristensen, der arbejdede i Henning Jakobsens stald i 1972-73, sammen med Hans Lange.

-Han var en flink mand, men det daglige slid i stalden og arbejdet med at træne hestene til daglig var ikke højeste prioritet for ham.

-Men der var liv og glade dage i stalden, og der kom mange folk forbi og kiggede ind, fortæller Mads Kristensen, der boede i et kammer i stalden i den tid, han arbejdede der. Der var store hesteejere, som for eksempel Lillebæk fra Vejle-kanten, men han tog jo så hestene til den nye bane i Billund på et tidspunkt.

Mads Kristensen arbejdede også for Odense-trænerne Erik Madsen og John Jensen, men tog til Billund, hvor han kom til træner Peter Hansen og senere til Henrik Vestergaard. Mads Kristensen kørte sit sidste travløb i 1999 og er i dag ejer af en galophest.

---

Karsten Bønsdorf:
Historien om en hestehandel, der gav æggekage

-Henning – Penolen – var jo en farverig person, der imidlertid levede et hårdt liv.

-Efter en skilsmisse gik det galt, og han fik nok ikke ud af det talent, han havde som travtræner, mener redaktør Karsten Bønsdorf, som har en anekdote, der måske går mere på ham selv end Henning Jakobsen:

-Jeg havde været til fest i Billund en lørdag og havde der indgået aftale om køb af en ”gedebuk” af træner Peter Hansen. Den skulle hentes hos hans far Poul Hansen i Allesø om mandagen. Med i aftalen var, at sælger skulle give æggekage med tilbehør!

-Trods det var en mandag aften, var der samlet mange travfolk i Allesø. Jeg kom derud i min Skoda Octavia Combi på papegøjeplader sammen med Erik Traulsen, der var jockey på det tidspunkt, husker Bønsdorf.

-Vi blev godt beværtet – med æggekage og hjemmebrygget vin, og på et tidspunkt opdager jeg, at man har sat en gedebuk ind bag i min bil. Men det var slet ikke den, jeg skulle have!

-Men den havde så tilbragt nogle timer oven på min habit, der fortsat lå bag i bilen efter lørdagens fest.

-Nå – næste formiddag går livet videre, og jeg kører ud på Fyens Væddeløbsbane og ned til Poul Stripp, hvor jeg havde heste. Og bag i min bil stod nu den ged, jeg havde købt!

Karsten Bønsdorf fortæller videre:

-På et tidspunkt går jeg op til Henning Jakobsen og møder ham og siger: Du, jeg har en gedebuk, jeg skal have i træning. Er det noget for dig? – Ja, fint – kom du bare med den, svarer Henning Jakobsen.

Karsten Bønsdorf går nu ned i bilen og henter gedebukken, og kommer op til Henning Jakobsen med den.

-Den gode Jakobsen fortrak ikke en mine, men sagde bare: Sæt den op i boks 25 på rækken!

-Nogle timer efter skulle jeg jo hjemad, og jeg syntes, jeg skulle have gedebukken med. Jeg gik derfor op til Henning igen og sagde: ”Jeg synes ikke om den måde, I træner den på – jeg tager den hjem”!

-Fint, svarer han – men  der er 14 dages opsigelse!!

-Han skyldte mig for et par sidestænger – dem fik jeg så aldrig betaling for, slutter Karsten Bønsdorf i en af sine mange historier fra travbanen i Odense.

---

Steen Falsig:
Pigerne stod i kø

-Henning Jackbsen var en god kusk, rigtig dygtig, men også lidt tørstig. Han lignede ikke en fotomodel, men pigerne stod i kø.

-Han blev syg på sine gamle dage, måske efter et hårdt liv i privatlivet. Da han fik amputeret benet, passede hans første kone ham, fortæller Steen Falsig, mangeårig travsportsmand ved Odense-banen.

-Jeg husker, at Kvægtorvet, der hvor TV2 ligger i dag, havde auktion hver mandag, og når alle slagtermesterne var færdig med det, kørte de til væddeløbsbanen med et par kalve og – en masse bajere.

-Der skulle en god karakter til at stå imod alt det drikkeri, men tiderne var anderledes, og sådan var det nok på mange af travbanerne, slutter Steen Falsig.

---

Thorkild Hansen:
Dygtig til at finde nye hesteejere

-Jeg kom hos Henning Jakobsen allerede, da jeg gik i skole, fortæller Thorkild Hansen, tidligere træner i Billund og syvdobbelt trænerchampion på hjemmebanen.

-Når skolen ringede ud, smuttede jeg ned i stalden hos Henning Jakobsen og hjalp til der.

Efter Thorkild Hansen forlod folkeskolen i 1963 blev han ansat hos Henning Jakobsen. Han var da 17 år gammel. Her blev han i cirka to år, indtil han skulle ind som soldat.

-Henning Jakobsen var en dygtig kusk, det har andre sikkert også sagt, som du har talt med, men selv om jeg lærte alt det grundlæggende, mens jeg var ansat hos ham, var det ikke træneren selv, jeg fik mest lærdom fra. Det var mere fra de andre ansatte i stalden, lyder det fra Thorkild Hansen, der i perioder fik lov til at gå lidt alene, og passe hestene, hvilket han lærte meget af.

-Det skal ikke lyde negativt i den forstand, men Henning Jakobsens force var især som kusk i løbene, mens det til hverdag ikke var den helt store flittige indsats fra hans side. Men sådan var det generelt i den tid, og ellers var han meget charmerende, og dygtigt til at finde nye hesteejere, slutter Thorkild Hansen.

Henning Jakobsens Mindeløb
Henning Jakobsen fik efter det oplyste en datter, Anne Mie (f. 1960) med sin første kone Agnethe (f. 1932), som han blev gift med i Dalum Kirke i 1953. Det er dog desværre endnu ikke lykkedes at finde frem til hans datter.

Henning Jakobsen døde omkring 1990.

I flere år har Fyens Væddeløbsbane afviklet Henning Jakobsens Mindeløb, hvor den store vandrepræmie skal vindes tre gange for at blive ejendom. Det næste mindeløb køres i Odense den 5. marts.