Dan Jensen

Dan Jensen var kun træner fra 1960 til ’73, og et af de mindre kendte navne, der kun i nogle af sine trænerår havde en større stald, men han fortjener alligevel et portræt.

Medforfatter: Klaus Koch

Der findes ikke meget om travtræneren Dan Jensen, og om privatpersonen Dan Jensen også kun få ting, men her er efterfølgende lidt om hans virke og de heste, han blev betroet i sin tid som travtræner.

Dan Sichlau Jensen blev født den 8. september 1928. Han fik en kontoruddannelse, men havde hele tiden hesteinteressen.

Det var da også interessen for heste, der fik Dan Jensen til i en relativ høj alder at forlade en god – og måske pensionsberettiget – stilling for at søge uddannelse på travbanen, hvor han i 1946 startede hos træner Niels Buitenhuis i Charlottenlund.

Samme Niels Buitenhuis var en ”ægte” Tårnby-dreng, men Niels Buitenhuis stoppede med travet, og blev i stedet konduktør i byggebranchen.  Mange år senere, i begyndelsen af halvfjerdserne under den københavnske travkrig, foreslog Buitenhuis Dan Jensen, at de skulle danne en popstald, men det blev aldrig til noget.

Dan Jensen kom siden hen til trænerne Poul Grandahl, Poul Klartoft (Sofus Sørensens lillebror), N. J. Koster og til sidst til championtræner Walther Kaiser-Hansen, hvor han var en velskreven førstemand.

Dan Jensen debuterede i 1948 med hesten Finvarra Dream, men fik ikke så mange køreture og først i 1956 kom den første sejr med Rudolf fra Walther Kaiser-Hansens stald.

Selvstændig
Dan Jensen tog trænereksamen i 1959 sammen sammen med Viggo Andersen, Peter Bratholm, Ole Boelskov Hansen, Enrico Haupt, Benny Jørgensen, Leif Løfgren, Jørgen Mortensen, Ole Nexø, Erik Nielsen, Jørgen Olsen, John Petersen og Aage Wellejus. På trænerskolen deltog også den kvindelige galoptræner Ellen Emmeluth, men hun blev kun eksamineret i hestekundskab.

Han startede som selvstændig 1. januar 1960 og som tidligere førstemand hos Walther Kaiser-Hansen fik han en lovende start. Selv om det ikke blev til så mange sejre i de første år, var stalden præget af fine, lovende ungheste. Jo, på det tidspunkt var der gang i den.

En af de største hesteejere hos Dan Jensen i hans første trænertid var Usserød-bryggeren Johs. Nielsen, og i 1962 kom dennes svigersøn Willy Nielsen, far til træner Kenneth Nielsen, til.

I midten af 60’erne havde Dan Jensen en meget stor stald; omkring 1965-67 nævnes således et antal på 50 heste!

Med 27 sejre, 34 andenpladser og 88 øvrige placeringer i 300 starter blev 1967 hans bedste sæson rent sejrsmæssigt. Året før var det blevet til 22 sejre i 200 starter.

“Dan Jensens kærlighed til dyr er velkendt. Man kan se, at han holder af de heste, der er givet i hans varetægt; man kan se det under træning, i løb og på staldgangen. Nervøse heste findes næppe i hans stald” – citat fra et interview med Dan Jensen.

Unghestene, der forsvandt
I 1960 havde Dan Jensen tre lovende 2-åringer, hoppen Desiree Stengård samt Danilo og Double Rex, mens det først og fremmest var de slidstærke Ulf’s Pride og Styrmand Junior, der var mest fremtrædende blandt ældre heste. Begge startede i næsthurtigste klasse samt i amatørløbene og handicaps.

Ud af de tre 2-åringer fik Dan Jensen kun lov til at beholde Desiree Stengård, mens Danilo og Double Rex snart røg væk til andre trænere. Især Danilo gjorde det godt for Leiff Ingdam med sejr i bl.a. Derby Trøstløb.

I det hele taget virker det som om, at det kneb for Dan Jensen at fastholde sine unge stjerner i sin træning, mens det derimod gik betydeligt bedre med de ældre heste. Ældre og måske lidt ømbenede heste fik en del gange gode comebacks i hans træning.

I 1962 havde Dan Jensen som sagt mistet Danilo, men til gengæld gik det stadig godt med Desiree Stengård, der bl.a. var med i Derbyet og tog den sidste præmie bag Dina Lloyd.

Dansk rekord for 12-åringer
I 1962 havde Dan Jensen igen fået nogle rigtig gode 2-åringer – først og fremmest Gnisten (se senere), men også heste som Gin, Grev Harvest og Greco Mon. Desuden havde mange hesteejere fået øjnene op for hans kvalitet som træner af ældre, lidt trætte heste, hvilket resulterede i, at fordums stjerner som Percy Nichols og Ascari The Great kom til stalden.

---

Artikelsponsor (klik på banner):

---

Specielt med 12-årige Percy Nichols gik det godt. Den imponerende i sin sidste sæson med fire sejre og ny danmarksrekord for 12-årige heste – det var dengang, der blev lavet mere travstatistik end i dag. Percy Nichols var blevet lidt af en kæledægge i stalden og det hjalp også på resultaterne, at Dan Jensen begyndte ridetræning med “den ældre herre”.

Udelukket en måned
Gnisten viste tidligt store evner hos Dan Jensen, men efter Opdrætningsløbet i 1963, hvor Gnisten tog den sidste præmie, kom der desværre et kedeligt efterspil for den københavnske træner.

Dan Jensen blev således udelukket en lille måneds tid for misbrug af pisk. Det må have været slemt, for der skulle en hel del til dengang for at få udelukkelser på det område.

Dan Jensen indrømmede selv, at han havde forivret sig, men syntes dog også at udelukkelsen var for hård i betragtning af, at han i de 15 år, han havde kørt travløb, kun havde fået to bøder for piskemisbrug.

3-årsmester og Derbydeltager
Efter en god 2-årssæson i 1963, hvor stalden også havde en særdeles talentfuld hoppe i form af Flyga, forsatte det med flere fine præstationer for Gnisten og Dan Jensen i hestens 3-årssæson i 1964. Flyga – der havde samme ejer som Danilo – blev dog også snart flyttet fra Dan Jensen til Leiff Ingdam.

Gnisten blev årets mest vindende 3-åring herhjemme og vandt bl.a. Amagers 3-årsmesterskab, mens den blev knebent slået i både Kriteriumsprøven og Dansk Trav Kriterium, hvor sejren gik til Gosse og Leif Løfgren. Det blev også til en tredjeplads til Gnisten i Nordisk 3-årsmesterskab.

Desværre fortsatte Gnisten ikke successen i Derbysæsonen, hvor den i Derbyet sluttede lige uden for præmierækken og kort tid efter blev flyttet til Per Hansen. På det tidspunkt havde Gnisten imidlertid “mistet gnisten” selvom den blev nummer tre i Amagers 4-årsmesterskab for sin nye træner.

Senere fik Gnisten – ejet af den kendte stutterimand og amatørkusk Kaj A. Larsen, Stutteri Mariehøj – som 10-års et imponerende comeback i den danske hurtigklasse, hvor den ofte blev kørt af ejersønnen, træner Mogens Larsen. Som 12-årig startede Gnisten således hele 32 gange – ganske godt klaret af en hest, der allerede efter 4-årssæsonen havde problemer med benene.

---

Hvad gik der galt?

”Men hvad gik galt” – spørger man sig selv om, med sådan en rimelig fin stald hos Dan Jensen?

Klaus Koch:

-Da Lunden og Amager delte sig – Travkrigen – var det mest amatørheste, der var i stalden, som Dan Jensen tog med sig til Amager Travbane.

-Han fik heste for ejendomsmægleren Ove Hagemann Petersen, Holte. Denne købte Holmegården i Vassingerød og øgede hurtigt antallet af både løbsheste og avlsmateriale, blandt andet flere fra USA. Men allerede efter et par år bestemte han sig for at drosle ned, og det endte med, at han solgte Holmegården tidligt i 1969 og købte godset Bodal i Sydvestsjælland i stedet. Han engagerede Fredi Sølberg som privattræner, og selvom Dan Jensen havde en del heste for andre ejere, blev dette begyndelsen til en ret hurtig nedgang.

-I begyndelsen af 70’erne var Dan Jensen forspændingstræner for den store hesteejer og amatørkusk Birger Jansen, men i 1973 var det slut. Den sidste hest i træning var den gode Mr. Egelund, hvis ejer, den dygtige amatørkusk Jørgen Andersen, døde i sulkyen bagved den”.

Jørn Clevin supplerer:

-Dan Jensen rådgav Hageman Pedersen, og på et tidspunkt tog de sammen med Palle Sperling til USA for at købe muligt avlsmateriale til Stutterie Bodal. Jeg husker Dan Jensen viste mig en lys sommersmoking, som både han og Palle Sperling havde fået skænket af Hageman Petersen. Jeg mener de kom hjem med tre-fire heste fra denne tur.

---

Dan Jensen-minder

Fhv. amatørkusk på Lunden, 78-årige Willy Nielsen, fortæller:

-Min første træner var Dan Jensen, og min første køretur var med Ulf’s Pride, og det blev til sejr med det samme, siger Willy Nielsen. Ulf’s Pride var ejet af Willy Nielsens svigerfar Johs. Nielsen.

-Man var jo ung og højt oppe dengang efter den start som travkusk, men Dan Jensen var virkelig god til at finde løb til sine ældre heste, og jeg fik lov til at køre en del af dem i amatørløbene.

Willy Nielsen nævner, at Dan Jensen var speciel dygtig til de lidt ældre heste. Willy Nielsen var hos Dan Jensen i cirka 10-11 år, men så kom den ulyksalige travkrig mellem travbanerne i Charlottenlund og Amager, og her valgte Dan Jensen Amager.

Jan M. Rasmussen, nevø til de to trænere Verner og Børge Rasmussen, der holdt til på Amager Travbane:

-Jeg kom på besøg hos min onkel Verner Rasmussen. Jeg husker, at der var en god atmosfære på travbanen. Trænerne Dan Jensen, Eivind Schnell m.fl. var nogle udadvendte friske fyre, og der var højt til loftet, så der også var plads til skæve eksistenser, noget travfolk altid har kunnet. Hvor systemet kigger på, hvad skæve eksistenser ikke kan, så kigger man på travbanen efter, hvad folk er gode til.

Jan M. Rasmussen mindes også, at en af Amager-trænerne var varm på idéen med at få en pølsevogn ligesom Dan Jensen.

-Men en dag fortalte han, at han midt i myldretrafikken havde set Dan ret frustreret holde med en punkteret pølsevogn, siden hørte vi ikke noget til det.

---

Fra Clevins mindekuffert
Travveteranen Jørn Clevin har også en stor kuffert af travminder fra før i tiden. Han husker også sammenholdet og det festlige liv, der var på staldterrænet på Amager Travbane mellem trænerne og staldfolkene.

–Brødrene Rasmussen, Verner og Børge, svingede godt sammen med deres kollegaer på Amager Travbane, og personer som Dan Jensen og Eivind Schnell var jo herlige mennesker at omgås. Dan Jensen fulgte jeg også i tiden efter, at han stoppede som træner og købte pølsevognen på Sundholmsvej.

-En hest hos Dan Jensen var Gin, som jeg selv fik flere køreture med. Og så var der Mr. Egelund, højtelsket af ejerne Jørgen og Lis Andersen. Lis kom og så til ham næsten hver dag. Jørgen Andersen fik desværre hjertestop under et løb med Mr. Egelund på Bjæverskov-banen, hvor Mr. Egelund nu var i træning hos Vagn Bruhn, hvis kone Pia, senere overtog Mr. Egelund.

-Dan Jensen var en flink og venlig person. Der var omkring 30 travtrænere dengang, og til tider blev der festet igennem, selvom pengene ikke var store blandt trænere og staldfolk. Jeg husker også Eivind Schnell. Han var den der samlede os, selv rørte han ikke spiritus. Dan Jensen, der jo havde en kontoruddannelse, var kasserer for trænerforeningen inden travkrigen kom til.

-Under travkrigen fik vi jo masser af besøg fra provinsens baner, og dermed mange ekstra festligheder efter løbene. Jeg husker f. eks., at Børge Simonsen kom fra Århus, og han blev vældig god ven med Dan Jensen.

-I Amager-tiden kørte Dan rundt i et stort skrammel af en bil. Den var så rusten, at den blev kaldt ”rustvognen”.

Jørn Clevin mindes også, at han tog til galopderby sammen med Dan Jensen nogle år, og hvor de to travfolk altid spiste æggekage, og hvor galoptræner Kim Stummann også deltog.

---

”Hunden” Mr Egelund
Bent Fischer, staldhjælper hos Dan Jensen:

-Inden jeg startede hos træner Ole Petter hjalp jeg Dan Jensen i mange år, og husker specielt heste som Horsepower, Gin og Mr. Egelund, specielt sidstnævnte var Dan og resten af staldpersonalet rigtig stolte og glade af. En meget omgængelig hingst, der gjorde det godt i løbene.

Michael Baarsgård-Meyer har minder generelt fra Amager-tiden:

-Jeg kom som knægt hos Børge og Verner Rasmussen på Amager Travbane. Det var en herlig tid. Jeg stoppede hos dem i 1969. Det var hos dem travbacillen ramte mig. Spil på heste lærte man ligeledes også – i det små. En murer ved navn Kaj Petersen havde købt en hest på Bornholm, som jeg passede efter bedste evne. Dagen, hvor den skulle starte, stod den på rosenbrød og saftevand i stalden. Før løbet gav Kaj mig en bon med vinder og plads på hans hest. Jeg kom hjem med 92 kr. Jo, det var gode tider.

Endelig sluttes der af her med et lille uddrag af et interview med Dan Jensen selv i Amagers travprogram fra den 17. august 1972:

”Dan Jensen fortæller, at han har to døtre, en stjerne, en hund og én søn.

–Men min stjerne, hund og søn er Mr. Egelund!

-Den er intelligent som få, jeg tror faktisk, den er lidt af en ener. Den ikke alene véd hvad den skal, men den gør det også. Den ligner deri sin fader, Safari The Great, der var lige så sød. Enhver ved, at den var en stjerne, det har den vist ved at besejre de bedste, oplyser Dan Jensen i artiklen.

Dan Jensens stald er ikke stor for øjeblikket. Til gengæld tæller den heste, der forstår at løbe, og gør det hurtigt.”

Og så nævnes i artiklen staldens heste. Vi er i 1972, dvs. året før Dan Jensen lukker stalden helt ned. Der nævnes Joe´s Sporup, Junker Stuart, ”russeren” Pargument, Nurmi Hof og Graf.

Til sidst nævnes i interviewet “at det er sjældent Dan Jensen nu selv kører i løbene. Han er i udstrakt grad blevet træner for køreivrige amatører. Det glæder ham til gengæld, at hans amatører vinder så ofte”.

I statistikkerne fra 1973, Dan Jensens sidste sæson, ser vi, at Dan Jensen sluttede med 10 starter, hvoraf der kun kom en enkelt lille placering ud af.

Dan Jensen boede privat på Brydes Alle på Amager, ikke langt fra den pølsevogn, som stod på hjørnet af Øresundsvej og Tingvej. Og apropos pølser, så i stedet for travtræner blev Dan Jensen nu pølsemand og i slutningen af 70’erne stod han blandt andet i pølsevognen på Sundholmsvej på Amager og efter sigende også inde på Rådhuspladsen.

Den smule, jeg har fået at vide om den private del af Dan Jensens liv er, at han i sit første ægteskab var lykkeligt gift, og der kom to døtre i dette ægteskab. Dan Jensens første kone døde desværre efter han stoppede som travtræner. Han fik senere endnu et barn med sin nye samlever, igen en datter, med en yngre kvinde. Min kilde nævner desuden, at Dan Jensen havde flere svære udfordringer i hans sidste del af sit liv. Efter oplysningerne skulle han være blevet begravet på de ukendtes gravsted på Sundby Kirkegård.

I sin relativt korte karriere i travsporten, hvor han i flere sæsoner kun fik få køreture, vandt han totalt 153 sejre.