Ernst Petersen

Portræt af træner Ernst Petersen (1908-65), som bl.a. vandt Dansk Trav Derby med Carl Aage. 

Vi er til årets sidste løbsdag på Bornholm, 21. oktober 2017. Det er ved at være mørkt, så travbanens lysanlæg er tændt – lidt koldt er det – efteråret er kommet.

Hurtigklassens løb skal afvikles. Tæt på vindercirklen står en ældre, velklædt dame sammen med sin søn og svigerdatter. Alle følger spændt med i løbsafviklingen. Skal 14-årige Wild Jessie virkelig slutte en lang karriere af med en endnu en sejr?

Den velklædte ældre dame er 81-årige Tenna Ipsen, som også for 56 år siden stod sammen med sin, dengang lille, søn Jens på en anden bane og fulgte spændt med i afviklingen af et travløb. Der var på Charlottenlund Travbane – og løbet var selveste Dansk Trav Derby 1961.

Den søndag i 1961 havde Tennas far forladt sin sygeseng for en stund, taget ud til banen i Charlottenlund og sat sig op i sulkyen bag den flotte røde hingst Carl Aage. Den hørte ikke til favoritgruppen i et særdeles åbent Derby, men Carl Aage og Ernst Petersen vandt alligevel Derbyet på en overbevisende måde og kom på forsiden i alle de landsdækkende aviser.

Ernst Petersen var allerede i 1961 en del hæmmet af sin sygdom, og den 15. februar 1965 døde han på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, kun 56 år gammel.

Hans datter arvede sin fars travinteresse. I 1963 flyttede hun til Bornholm sammen med sin egen familie. Her har hun været aktiv på flere fronter indenfor sporten – både som opdrætter og hesteejer af bl.a. Wild Jessie, der i øvrigt vandt det i indledningen omtalte løb og tog sin sejr nummer 42. 

Opvokset hos bedsteforældrene
Ernst Vildmund Petersen blev født i Bregnerød, Søborg Sogn  i Nordsjælland den 23. december 1908. Forældrene var Christian og Olga Petersen, men da Ernst’ mor døde tidlig, voksede han op hos sine bedsteforældrene i Bregnerød, Martin og Niel Petersen. Ernst Petersens farmor Niel Andersen var matrosdatter fra Dragør, familien stammede længere tilbage nok oprindelig fra Holland.

I 1921 giftede Ernst’ far sig igen i Gilleleje Kirke, og parret flyttede senere til Godthåbsvej i København. Ernst Petersen forsatte med at bo hos sine bedsteforældre i Bregnerød. Hans konfirmation i 1923 foregik i Gilleleje Kirke.

København – Oslo – Århus
Det næste jeg kender til Ernst Petersens færden i sin ungdom er, at han kommer i lære hos en af 20’ernes store travtrænerkanoner, William Jensen. Han var begyndt som selvstændig træner i 1924 og allerede i 1926 vandt han Mesterskab for Danmark med Don Orlan. William Jensen vandt i alt 500 løb. Det vides også, at Ernst Petersen fra 1928-30 opholdt sig på Bjerke-banen i Oslo.

I 1930 flyttede William Jensen til Jydsk Væddeløbsbane i Århus og den unge Ernst tog med. Banen blev indviet i 1924, men først i 1929 blev Århus Travklub stiftet og året efter blev Wm. Jensen altså hyret som banens første træner. Han startede dog kun ganske få gange; det var først og fremmest træningen af heste, han igangsatte ved banen.

William Jensen havde god kontakt til en af den nye banes initiativtagere, Kaj Vang Andersen, Stutteri Karensdal, og fik i øvrigt senere dennes bror, Gunnar Vang Andersen, samt den senere fynske træner Rudolf Jensen i lære.

Halvandet år var William Jensen ved Århus-banen, men vendte efter sæson 1931 tilbage til de københavnske travbaner. Ernst Petersen blev i det jyske, hvor han blev boende i adskillige år sammen med sin nyetablerede familie.

Det første travløb
I 1931 fik Ernst Petersen jockeylicens og kørte samme år sine første løb i København. Starten som kusk blev dog så som så, fem starter uden placeringer, men så kom den første sejr – på Århus-banen med hesten Marbot.

Året efter gik Ernst Petersen op til trænereksamen. Det var den 14. april 1932, men det var kun lige akkurat, at han bestod trænerprøven 35 2/3 point – mindstekravet var 35 point. Samtidig bestod også Thomas Hansen og tyskfødte Robert Trautwetter trænereksamen. Samme Thomas Hansen fik Ernst Petersen som træner senere nær kontakt med.

Ernst Petersen blev en betydningsfuld træner for Jydsk Væddeløbsbane, hvor han blev trænerchampion otte gange – første gang i 1935 og sidste gang i ’45. Det blev også til sejre på andre baner og f.eks. tog han turen til København når han havde gode heste til det.

Familieforøgelse
Borgmesteren i Århus viede den 15. december 1934 Ernst Petersen og den otte år ældre Ane Hansen, der var født i Timring Sogn, Ringkøbing Amt. Ernst boede ved giftermålet i Absalonsgade, mens Anes bopæl var Langelandsgade sammen med sin datter, Ruth, født 1926.

Anes søster Dorthea blev også gift ind i en kendt travfamilie. Dorthea Hansen kom til verden i 1897 – fem år før sin søster – og blev i 1919 gift med Niels Chr. Simonsen. Deres søn, Børge (f. 1922) blev i 1937 ansat som travlærling hos Ernst Petersen.

Nu afdøde Børge Simonsen, som således er fætter til Ernst Petersens datter Tenna, blev senere træner, vandt selv Derbyet i 1970 med Max Hanover og er igennem sin datter Kirsten svigerfar til Steen Juul.

Men tilbage til 1936, der blev et rigtigt godt år for Ernst Petersen, både familie- og væddeløbsmæssigt.

Bopælen er nu Marselis Boulevard og den 26. juni kom Ane og Ernsts datter Tenna til verden.

Sejr i C.L. Müllers Memorial
Også i året 1936 kom der en rigtig “laks” i Ernst Petersens stald. Det var den jyskejede amerikaner Calumet Douglas, som han fik fordi hestens hidtidige træner Thomas Hansen skulle ind som soldat.

Tidligere på året havde Thomas Hansen vundet Mesterskab for Danmark med Hanover Speed, mens Calumet Douglas var var nummer tre, så kvaliteten var i orden på hesten – men det var alligevel lidt af en overraskelse, at Ernst Petersen kunne vinde det svenske storløb C. L. Müllers Memorial på Jägersro senere samme år.

De danske heste og kuske havde de første år stor succes i C.L. Müllers Memorial (kørt første gang i 1927) og Calumet Douglas’ ejer, grosserer R. Rasmussen, Århus var sammen med flere andre danskere taget den dengang besværlige rejse til Malmø.

Eksperterne var dog enige: Ernst Petersen og Calumet Douglas havde ikke mange chancer i det stærke felt, der bl.a. talte stayeren Harper Hanover og stærke Sir Walter Scott. Men det gik ikke som præsten prædikede i den 10. udgave af Müllers.

Løbene på den svenske bane blev kørt venstre om, og i starten var der straks galop for favoritten Harper Hanover. Calumet Douglas lå og flakkede i sporene, og var tilsyneladende uden chance – men så …

Trods punkteret dæk den sidste halvanden omgang på den regnvejrstunge bane gik det den danske vej. I et af referaterne fra løbet står der således: “Midt i opløbet begynder Ernst Petersen for alvor at køre. Calumet Douglas er parat, og som en stormvind går den for pisken sine konkurrenter forbi med en klar længde, og uden nogensinde at være truet”. Turen hjem til Århus har nok ikke føltes så lang for den danske delegation efter den flotte sejr.

Calumet Douglas forsatte med at vinde løb for Ernst Petersen og vandt løb på seks forskellige baner.

Farvel Århus – goddag København
I det jyske gik det forsat fint for træner Ernst Petersen. I 1940 kom endnu en datter i familien, da Margit blev født.

I stalden var nu også den gamle Derbyvinder Carl Hof, der livede op igen i det jyske. Ernst startede med at vinde de første otte starter med hesten, og med 18 sejre blev Carl Hof også den hest, Ernst Petersen vandt flest sejre med i sin karriere.

I 1947 kom imidlertid pludselig chancen for at etablere sig i København, da Thomas Hansen overraskende valgte at lukke sin ellers fremgangsrige trænerforretning. Ernst Petersen overtog det meste af materialet.

Den senere mangeårige træner i København, Tommy Petersen, tog med Ernst Petersen, da han og familien forlod Århus for at vende tilbage til København – men allerede i 1948 kom Ernst Petersen, helt uforskyldt, i fokus i et meget omdiskuteret og omtalt løb, der også involverede politiet.

Stenkast mod dommertårnet
Scenen var Charlottenlund Travbane og datoen 23. juni 1948, hvor løbene startede kl. 17. Alt åndede fred og idyl indtil man nåede til hovedløbet, Sct Hans-løbet (7. løb).

Ernst Petersen var tilsyneladende helt overlegen med Idealist, som han i øvrigt vandt mange løb med, men i slutningen af opløbet blev hesten diskvalificeret for urent trav, og sejren gik i stedet til Indian Britton med Paul Groch, Jr. i sulkyen.

Publikum blev meget oprørte over diskvalifikationen og stemningen eskalerede. Der blev tændt bål på tilskuertribunen, og snart styrtede folk over banen til dommertårnet. Dommerne og det øvrige personale i tårnet låste dørene, og de rasende spillere begyndte i stedet at brække brosten op fra banens inderkantsmarkering og slyngede disse mod tårnet. En af disse brosten fløj igennem vinduet i tårnet og ramte meddommer Osvald Nymann i tindingen, og han pådrog sig en dyb flænge.

Politi og brandvæsen kom til. Brandfolkene fik kontrol over ilden og politiet fik orden på gemytterne. Stenen, som skadede dommer Nymann, blev siden opbevaret på Lundens sekretariat.

-Jeg har selv holdt den i min hånd, for den fandtes på kontoret på Skjoldhøj Allé 3, frem til 1991 i det mindste, men hvor den er nu ved ingen, fortæller Klaus Koch.

Manden, som kastede stenen, fik en bødestraf og fortsatte med at gå med i Lunden hver eneste dag i mere end 20 år fremover. Ernst Petersen fik en masse klapsalver fra publikum, da han skulle starte i et senere løb på dagen for den sejr, dommerne snød ham for, i hvert fald efter det medlevende publikums mening.

– Jeg husker stadig løbet, fortæller Tenna Ipsen. Ganske godt klaret må man sige; det er trods alt 69 år siden!

Tenna Ipsen husker også den flotte kulsorte Idealist, som hendes far kørte først i mål, men mistede sejren på grund af diskvalifikation for urent trav.

-Idealist travede perfekt – der var ikke noget urent trav i den. Det var lidt mystisk og der gik rygter om, at der var spillet nogle store vinderbonner på den, der i stedet vandt, Indiana Britton. Men det skal du nok ikke skrive – det er jo også så længe siden.

Trods mangel på de helt store profiler placerede Ernst Petersen sig i det københavnske år efter år i midten på trænernes Top 10 ved at vinde 15-25 sejre pr. sæson.

Godt nok vandt han flere fine sejre, f. eks. vandt staldens Allegro Dansk Mesterskab for 2-åringer i 1957 på Amager Travbane – kørt af Ernst Petersens mangeårige førstemand, den tidligere træner Willy Harder – men så kom der to talentfulde heste til stalden, begge i C-årgangen (1957).

---

Derbyvinderen Carl Aage
Den ene af de C-heste var det røde hingstføl Carl Aage, søn af den suveræne avlshingst i Danmark, Joe’s Pride og hoppen Oda. Opdrætter var slagtermester Carl Wilhelm Bekker Olsen, København og hans bror, Svend Aage Bekker Olsen, Beder i Jylland, var medopdrætter. Carl Aage – efter brødrenes fornavne – tilbragte dens første tid på Vardegård ved Greve, men kom senere til C. W. Bekker Olsens nye sted,  Stutteri Søvang, Udlejre ved Ølstykke.

Carl Aage kom i træning hos Hans Hansen og som 2-åring vandt den en enkelt sejr og fik placeringer i dens øvrige tre starter. På det tidspunkt var der ingen tegn på det helt store sus og i sommeren 1960 blev den solgt til Stald Rio (vekselerer A. Winkelmann, Malmø).

Det år fik Bekker Olsen i øvrigt sin eneste Derbysejr som hesteejer, da Bambino sejrede for Mark Ingdam.

Den nye svenske ejer af Carl Aage sendte ham i 1960 i træning hos Kalle Pettersson på Jägersro, og uden at imponere vandt 3-åringen fire sejre i otte årsstarter. Kort tid efter årsskiftet kom Carl Aage tilbage til Danmark. Ernst Petersen modtog hesten i træning, og hos ham udviklede Carl Aage sig til en tophest.

Det gyldne år
Forud for derbyet blev Carl Aage mere nævnt som en outsidertype. Da skuespiller Ghita Nørby trak lod om startpladserne til årets derby, fik Carl Aage det højeste nummer af alle tilmeldte, nummer 18, og spillerne koncentrerede sig især om heste som Ca Va Richmond (Leif Nielsen), Convair (Fredi Sølberg) og Carmencita (Georg Andersen).

Specielt Ca Va Richmond var kendt i befolkningen, da den populære journalist Gunnar “Nu” Hansen havde gjort hesten til sin TV-stjerne. Kaiser-Hansens to topheste i årgangen, Kriterievinderen Carlsberg og Chang Østerløkke, var begge skadet.

Derbyet
I dag husker Tenna Ipsen stadig derbyet i 1961, hvor hendes sygdomsramte far vandt det store løb. Tenna var “fars pige”, så selv om hun var blevet gift nogle år forinden med bornholmeren Hans “Will” Ipsen – også medlem af en ivrig travsportsfamilie – fulgte hun stadig faderens karriere som professionel travtræner intenst.

Derbysejren var en kærkommen triumf for far og datter, og en flot kulmination på en svær periode med sygdom. Det var ingen hemmelighed, at Ernst Petersen havde problemer med sine nyrer, og ret beset skulle han have været indlagt på hospitalet og ikke befinde sig på en travbane den søndag i juli.

Staldpersonalet var i tvivl – ville træneren komme frem på denne store dag? Men Ernst Petersen rejste sig fra sin sygeseng i hjemmet, ikke så langt fra travbanen.

Stalden havde tre heste til start på Derbydagen – alle sønner af Joe’s Pride: C.I. i Derby Trøstløb, Carl Aage i Derbyet samt den med 60 meters tillæg belastede Ajax Pride.

Den store triumf
Søndag den 9. juli var alt klar til til den store Derbydag. Ni løb skulle afvikles på denne solrige søndag, hvor 22.000 tilskuere var på plads på Lunden.

-Drømmen om den store triumf, Derbysejren, som alle travelskere drømmer og higer efter, havde min far også, fortæller Tenna Ipsen.

Selvom der er gået så mange år, bevæger det hende stadig, når hun fortæller om sin viljestærke far, der bare ville gennemføre Derbystarten, uanset sygdommen. Og desto større var glæden og den berusende oplevelse for både far og datter, da sejren var hjemme. Aviserne tog de fede typer i brug, overskrifterne fortalte om den lille travtræner, der, trods sygdom fik sit store gennembrud denne dag, og sejrede i alt tre gange.

Tenna Ipsen fortæller om den dirrende spænding i luften, hun følte lige før starten gik. Det virkede som alle de mange tilskuere, der var samlet på Charlottenlund Travbane, havde det på samme måde. Trods de mange mennesker indikerede stilheden på tilskuerpladsen, at sådan var det. Kunne hendes far mon stå for presset? Og det kunne han jo. Mens alle holdt vejret, holdt Tennas far hovedet koldt.

I løbet før Derbyet havde Ernst Petersen sejret i Derby Trøstløb med C.I. Trøstløbet var udskrevet som et snorestartsløb over 2500 meter og C.I. havde 60 meters tillæg. Det anfægtede ikke Ernst Petersens stjerne nummer to. De vandt sikkert foran Cleo Hanover med Per Hansen og Chriss Garbo med Walther Kaiser-Hansen. Og så gik snakken livligt blandt de mange tilskuere; “Nu vinder Ernst Petersen ikke derbyet, så heldig kan ingen være!”

Ikke færre end fire heste meldte afbud til Derbyet, så feltet nu var “nede” på 14 startende. heste.

Ernst Petersen kunne fra startspor 14 i anden række se den gamle mesterkusk, 74-årige Sofus Sørensen, smutte til spids med Chef Hanover – men Ernst Petersen var vaks, da han med Carl Aage kørte indenom den langsomt startende Caj P med Johnny Hill. Snart var de oppe på siden af den førende ekvipage.

Derbyvinder blev Carl Aage og Ernst Petersen, som vandt en let sejr foran Ca Va Richmond (Leif Nielsen) og overraskelsen Casiana (Bertil Jansson), men de sidste præmier gik til Charmeur (Palle Sperling), Chef Hanover, Cockney (Vagn Lønborg) og Carmencita (Georg Andersen).

Og Tenna var glad og lykkelig; hendes to sønner var også med ved den store sejrsceremoni. Tre generationer fejrede derbysejre og blev hyldet behørigt.

Efter Derbyet fulgte et amatørløb med 17 deltagere, men i 8. løb var Ernst Petersen i sulkyen igen og vandt sin tredje dagssejr med Ajax Pride.

Dagens sidste løb blev vundet på dagens hurtigste tid, da Jørgen Olsen også vandt sin tredje dagsssejr med Bonnie Butler. Forinden havde han vundet 2-årsløbet med den senere hurtigtraver Excellent og med hoppen Clicquot, ejet af skuespiller Poul Reichardt.

Også trænerne Carlo Frederiksen og Gerhard Petersen vandt løb på Derbydagen med hhv. Dea Lloyd og Amynthas.

For første gang i Danmark var der en totalomsætning på over en million kroner.

Carl Aage, startede efterfølgende mest i Sverige og kom aldrig tilbage til Danmark. Trods gode indsatser blev succesen begrænset, men den nåede dog at få enkelte afkom i Sverige.

---

Succesen forsatte resten af året
– Min far blev indlagt to dage efter den fantastiske Derbysøndag, fortæller Tenna Ipsen.

-Det var i første omgang som en observation, men han var indlagt en hel måned. I den tid vandt C.I. Jysk 4-års Grand Prix med Børge Simonsen i sulkyen. Hans og min familie var tæt knyttet.

– Da Amagers 4-års Mesterskab skulle afvikles sørgede min far for at blive udskrevet, og han vandt jo løbet med C.I. i årgangens hurtigste tid, 1,19,9. Han blev hurtigt indlagt igen, nyrerne drillede som sædvanlig, og han blev opereret. Bagefter fik han heldigvis fire rimelige år.

I de år fik Ernst Petersen yderligere fine heste i sin varetægt. Blandt andet blev han den svenske storstald Hans’s første danske træner. For Stall Hans trænede Ernst Petersen den gode Dynamo. På Amager Travbane vandt han 2-årsmesterskabet i 1963 med Game Vixi og i sin sidste hele sæson (1964) fik Ernst Petersen den talentfulde og lynhurtige Gantle Lloyd i orden og løbsklar.

---

Et nært fællesskab
Det var en uhelbredelig nyresygdom, som plagede Ernst Petersen hans sidste år i livet, og der var mange afbræk som følge af hospitalsophold. Men han havde en enorm selvdisciplin, som hjalp ham at holde ud. Til sidst måtte han dog give op. 

Han vandt et løb i Lunden den 4. januar 1965 med hesten Frederik Root og satte sig siden aldrig mere i sulkyen. Han blev indlagt dagen efter. Mandag den 15. februar døde Ernst Petersen og blev begravet på Ordrup Kirkegård.

– Når jeg taler om savnet af min far – selv den dag i dag savner jeg ham – så overskygger det selvfølgelig ikke savnet af min elskede mand Will, der døde for en del år siden, siger Tenna Ipsen.

– Min far havde et godt tag på heste, og som menneske var han meget retskaffen; fokuserende på, at tingene gik retfærdigt til. Retfærdigvis skal jeg også medgive, at han var temperamentsfuld og havde let ved at blive vred og afmålt. Men overfor mig var han altid mild og forstående. Jeg fik lov til meget, det må jeg tilstå. Han var mit store idol og blev som en ven for mig. Jeg var altid med i, hvad han foretog sig. Hver dag hjalp jeg til i stalden, så meget som fritiden fra skolen bød.

– Vi to var også de eneste i den nære familie, der interesserede sig for heste, så vi havde meget at tale om.

Da Tenna var 12 år gik turen fra Århus til København, hvor Tenna fik lov til at ridetræne faderens heste både i skoven og på banerne Charlottenlund og Amager.

Ernst Petersen modtog foreningen Travsportens Ungdoms gentlemanpokal tre gange og fik den dermed til ejendom. Netop dette tegnede Ernst Petersen: en god kammerat og en altid fair kusk i løbene. I alt vandt Ernst Petersen 478 sejre.

Tenna flytter til Bornholm
Tenna Ipsen var ikke mange måneder, da hun første gang var med på travbanen i Århus.

-Jeg har fået fortalt, at jeg som helt lille baby var med min far og nogle andre mænd til travbanen, og så skete der et uheld. Far var ikke specielt god til små børn, og her sendte han mig ind under en bruser for at spole mig ren, lyder med smil i stemmen fra Tenna Ipsen. Hun husker også Jens Thomsen, Åbybro, den store hesteejer, en god støtte for faderen og som gav hende lov til at ride på hans heste.

Tiden i København efter barndommen i Århus blev for Ernst Petersens datter Tenna en omvæltning, men travhestene var der stadig.

-Tiden i København var et eventyr og her mødte jeg mit livs prins, Will. Vi blev gift i 1956 i København. Will var interesseret i trav og fulgte med, men ikke så tæt som jeg og Wills bror, træner Jens Ipsen, gjorde.

I 1963 gik turen for familien Ipsen og deres to sønner til Svaneke på Bornholm, hvor det blev til mange travle år med Hotel Østersøen og Hotel Siemsens Gård i den idylliske by.

Will-hestene
I 1978 kom det første opdræt hos Tenna Ipsen, selvfølgelig opkaldt efter hendes far, navnet blev Ernst P. I 1978 kom også Tahiti Sporup til som stutteriets første stamhoppe. 12 føl fik Tahiti Sporup, alle født på landejendommen uden for Svaneke.

Mange sejrrige og hurtige Will-heste har der været gennem årene.

-Jeg har brugt meget tid på hestene, og indtægterne har ikke stået mål med timeforbruget. Men det er heller ikke det, der tæller. Heste har jo været en stor del af mit liv, siger Tenna Ipsen, som har været aktiv på mange fronter, bl. a. været formand for Opdrætterforenings sektion på Bornholm.

Selvom landejendommen forlængst er solgt følger hun stadig med i travsporten, og netop den i indledningen omtalte Wild Jessie, har givet Tenna Ipsen mange nye glæder efter tiden med Will-hestene.

-Det er lige spændende hver gang; jeg er sikkert lige så bleg i hovedet, når mine heste starter, som dengang jeg vandt min første sejr som hesteejer, smiler Tenna Ipsen.

Wild Jessie vandt bunker af sejre. Nu venter avlsboksen med Great Challenger som første partner, så forhåbentlig kommer der endnu en sejrshest for Tenna Ipsen.

Tre søstre til derby
Tenna Ipsen kommer stadig til Derby sammen med sin to søstre, Ruth (91) og Margit (77). Tenna kan stadig genfinde lidt af spændingen, selvom intet overgår oplevelsen i 1961, Derbyet, der helt og holdent blev afgjort med hendes far som kusk bag derbyvinderen.

Læs også: Derbykusken rejste sig fra sygesengen

---

Kilder:
Interviews med Tenna Ipsen
Flere årgange af Travsportens Jul
Forskellige numre af Væddeløbsbladet og Travkalenderen
Artikler af Klaus Koch, Henrik Berg m.fl.
Slægtsoplysninger v/Hans Larsen