Johannes & Aage Ulrich

Det Danske Travselskabs tidligere mangeårige formand, Johannes Ulrich, lægger sammen med sønnen Aage Ulrich navn til en af forårets klassikere på Charlottenlund Travbane, Johs. & Aage Ulrichs Mindeløb, men hvem er det egentlig vi mindes?

Johannes Ulrich (1869-1943) var formand for Det Danske Travselskab i årene 1924-42. Han stod i spidsen for selskabet i første del af travsportens guldalder, hvor man bl.a. afviklede den første udgave af Internationalt Mesterskab, der gav sejr til Guy Bacon – og nogle år senere lykkedes det at få Europas dengang bedste travhest, Walter Dear, til start på Lunden.

Ulrichs første regeringsår var præget af forskellige sager om bedrageri og aftalt spil, men den mest kendte er unægteligt den såkaldte ringeraffære, som man kan læse nærmere om i portrættet af Sofus Sørensen (søg på “Ringer-affæren”). Efter en lidt vaklende indledning viste Johs. Ulrich sig imidlertid hurtigt som den stærke og beslutsomme ledertype han var, og som formand kom han styrket ud af den vanskelige periode.

En af de største begivenheder i Johs. Ulrichs formandsperiode var afholdelsen af den europæiske travsportskonference i København den 10.-11. august 1928 med repræsentanter fra Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Østrig.

Han var også formand, da Det Danske Travselskab fejrede sit 40- og 50-års jubilæum – sidstnævnte blev dog mere eller mindre forbigået i tavshed pga. krigen.

I mange år (1893-1924) sad han som forpagter af herregården Aastrup ved Roskilde, deraf stillingsbetegnelsen forpagter Ulrich, og i 1918 blev han valgt ind i Folketinget for de Konservative. Han røg ud ved julivalget i 1920, men kom atter ind ved septembervalget samme år og sad i Folketinget frem til 1939.

Ulrich bestred mange bestyrelsesposter gennem årene og foruden sin formandspost i Det Danske Travselskab, var han i en årrække bl.a. også formand for landsorganisationen for let hesteavl.

Mange superlativer hæftes på Johs. Ulrich i de beskrivelser, der findes i bl.a. Væddeløbsbladet, Det Danske Travselskabs 60-års jubilæumshæfte (1951) og Det Danske Travselskabs 100-års jubilæumsbog, Gå med i Lunden (1991).

I Væddeløbsbladets nekrolog i januar 1943 står der således bl.a:

“I sin egenskab af Det Danske Travselskabs formand var han i alle disse år den danske travsports førende mand, for hvem alle bøjede sig, og han kunne år efter år på selskabets generalforsamling aflægge en beretning, der var mønstergyldig og præget af den sikkerhed og overlegenhed, der var hans kendemærke.

Man så det måske bedst ved de store skandinaviske mesterskaber, hvad enten han så selv var vært her i København, eller han sad som gæst i Stockholm eller i Oslo, og man så det på de årlige generalforsamlinger, i mange år på Den Kgl. Skydebane, senere på Hotel Phønix, hvor hans ledelse gjorde disse møder til en fest for selskabets medlemmer.

Det er ikke for meget sagt, at Ulrich var elsket af travselskabets medlemmer, han forsømte aldrig at hilse på hver enkelt af dem, og han, der selv var livsglædens mand, formåede også i højeste grad at skabe glæde for andre. Han var i sin fremtræden en gentleman og en førerskikkelse, egenskaber selv ikke hans fjender kunne frakende ham.”

Johs. Ulrich trak sig pga. sygdom tilbage i 1942 og døde den 16. januar 1943. Hans efterfølger som formand for Det Danske Travselskab blev Otto Halling, som vi bringer et portræt af senere på ugen.

I Dansk Biografisk Leksikon findes der en udførlig præsentation af Johannes Ulrich.

Aage Ulrich
Johannes Ulrichs søn, Aage Ulrich (1901-70), var oprindeligt uddannet landmand, men i slutningen af 20’erne havde landbruget trange kår og “Junior” overvejede en overgang en fremtid i automobilbranchen.

Desværre kom han omkring 1930-31 alvorligt til skade med den ene fod i et trafikuheld og så blev han tvunget til at tænke andre tanker. Nogenlunde samtidig døde legendariske Hugo Jørgensen, der blev efterfulgt af sin søn, Hugo Jørgensen, som Det Danske Travselskabs generalsekretær – og han stod nu og manglede en medhjælper.

Her kom Aage Ulrich ind i billedet og han startede 1. oktober 1931 som sekretær for Helge Marks Jørgensen. De to fik et glimrende samarbejde, der – som Væddeløbsbladet skrev i sin nekrolog – gavnede travsporten. “Hvor den kundskabsrige Marks Jørgensen var den impulsive, var Aage Ulrich roen selv.”

Da Helge Marks-Jørgensen i 1942 blev udnævnt som den første generalsekretær i det nystiftede Dansk Travsports Centralforbund (DTC), overtog Aage Ulrich stillingen som Det Danske Travselskabs sekretær – en post han bestred i over 25 år.

I 1950 døde Marks Jørgensen pludseligt efter kort tids sygdom og Aage Ulrich blev foreslået som hans efterfølger, men sagde Nej Tak til stillingen. Han ville ikke forlade den idylliske Charlottenlund-bane og sit kontor med udsigt over Øresund, til fordel for et kontor på 2. sal på Nørrebrogade, hvor DTC dengang holdt til.

I Væddeløbsbladets portræt af Aage Ulrich i anledning af hans 25-års jubilæum i Det Danske Travselskab i 1956 blev han beskrevet som “pligttro til det yderste, altid forhandlingsvillig, altid korrekt og venlig, og altid fuldt ud inde i det, sagen drejer sig om”. En beskeden mand, som insisterede på at blive tiltalt som sekretær – ikke generalsekretær, som ellers havde været hans forgængeres stillingsbetegnelse.

I Aage Ulrichs “regeringstid” blev den første startvogn og lysanlægget indkøbt, så man fremover kunne afvikle aftenløb. I denne periode (1953-55) blev den nye tribune ligeledes opført og banen blev omlagt til højrekørsel – hidtil havde Lunden kørt venstre rundt som man i dag kender det fra Århus-banen.

Efter Aage Ulrich trak sig tilbage i 1968 fortsatte han som sekretær i dommertårnet indtil kort tid før sin død.

Se også Travsportens Hall of Fame-portræt af Aage Ulrich: KLIK HER

---

Kilder:
Væddeløbsbladet 1931-70
Trav-Tidende 1931-54
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)