Georg Andersen

Kenn Erik Bech tegner et portræt af træner Georg Andersen, som vandt Derby med Victory King i 1958 og otte år senere var med til at starte travbanen ved Nykøbing Falster, bl.a. sammen med sin mest trofaste hesteejer, Vagn Poulsen.

Georg Andersen blev født i 1913 – hvor, har vi ikke fundet ud af. Han startede som stalddreng i 1927, først tilknyttet slagtermester Wagners privatstald, en stald der bl.a. talte 1927-Derbyvinderen Hidalgo Staldens daglige leder var P. P. Nielsen, der senere blev træner i Stockholm.

Derefter kom Georg Andersen i lære hos Oluf Månsson og siden hen Arnold Jensen og Gerhard Petersen, hvor han var de sidste otte år, inden han blev selvstændig i oktober 1944.

Alle disse tre trænere har fyldige portrætter på Travsportshistorie.dk.

Georg Andersens første sejr kom i 1937 med Ullerup.

Træner i 30 år
I alle årene fra starten i 1944 og frem til trænerstoppet i 1974 forblev Georg Andersen en såkaldt mindre træner. Flest årssejre vandt i 1948 og ’49 med 20 sejre, mens han i 1952 vandt 15 løb – ensbetydende med en femteplads på trænernes Top 10 i København efter Mark Ingdam, N. J. Koster, Gerhard Petersen og Hans Hansen.

Sin sejr nummer 100 fik Georg Andersen i 1951 med Mabel Britton. Hvilke heste han sejrede med i denne periode bliver jo så en lidt ensformig opremsning, men her er tre navne, der alle fik et tocifret sejrsantal sammen med Georg Andersen: Henny Hanover, Karen Axworthy og Ole McElwyn.

Andre knap så kendte sejrsheste for Georg Andersen var Karensdal-trioen Oluf, Okay og Penny samt de gode hopper Thora The Great og Carmencita.

Den senere derbyvinder kommer  i stalden
Vi er nu fremme i 1956-57-58, og i ’58 kom den store sejr, som alle ønsker – Derbysejren!

Georg Andersen boede på det tidspunkt i Nørre Søgade ned til Søerne i København med sin hustru og 11-årige datter Sonja.

I 1956 var han bl.a. med i det dramatiske løb, hvor træner Oluf Månsson døde under et løb:

”Søndag den 30. december 1956 var en sorgens dag i Dansk Travsport: 57 år gammel døde den svenskfødte træner Malte Olof Månsson efter at være ramt af en hjertelammelse kort før mål i en medrivende opløbskamp på Amager Travbane. Månsson sank sammen i sulkyen bag hesten Overland, der dystede mod Rasmusine/Georg Andersen. Georg Andersen opfattede, hvad der var ved at ske, og fik fat i Overland, men da hesten blev standset, faldt Månsson livløs af sulkyen.”

I den periode var Georg Andersen formand for Trænerforeningen.

Georg Andersen havde deltaget i Derbyet i 1946 og 1952, hvor det blev til placeringer med hestene Heneg G og Nica Axworthy, men disse Derbyresultater skulle blive kraftigt forbedret i 1958, og her spiller netop hoppen Nica Axworthy en vis rolle – det kan man roligt sige.

Historien om Victory King, der endte i træning hos Georg Andersen, har flere versioner. Her er nogle af dem:

Victory Kings afstamning er Speed King og moderen er netop Nica Axworthy. Ejer var Valdemar Lund, som havde købt Nica af føromtalte træner Månsson. Nica Axworthy blev sendt til det svenske stutteri Brodda, og den 13. maj 1954 kom et sort hingsteføl til verden på Sandbjerggård ved Hørsholm. Det var en lille sort ”konge”, Victory King.

Døbt i champagne
Med det samme var der store forventninger til ”the king”. Det lille føl blev døbt et par måneder senere, og det fortælles, at champagnepropperne sprang lystigt. Opdrætter og ejer, Valdemar Lund med ejerpseudonymet Stald Kaj, var spændt, men drømte dog ikke på det tidspunkt om en derbysejr.

I efteråret 1955 kom Victory King på bane, og blev kørt til hos Georg Andersen.

Som 2-årig vandt Victory King to sejre, dog uden at imponerende vildt. I vinterpausen gik han tilbage til vinterferie på Sandbjerggård.

3-årssæsonen forløb acceptabelt, men selv om den relativt lille hest var vokset pænt, og vandt tre løb, var den stadig ikke vurderet som værende helt oppe i årgangstoppen. Georg Andersen fastslog dog, at hesten ikke var blevet presset ret meget i træningen.

Derbysejren er hjemme 
Træningskravene blev skærpet for Victory King fra januar 1958. Georg Andersen fortalte, at han udelukkende trænede distancetræning, ingen speedtræning. Speede havde hesten allerede vist, at han kunne, så det gik Georg Andersen udenom.

Sæsondebuten fandt sted den 30. april på Amager Travbane, hvor det blev til en andenplads bag en af årgangstopperne, Uffe Kejlstrup. De næste to starter gav sejre, og så var man klar til Derbyprøve.

Georg Andersen troede på forhånd, at han ville vinde løbet, og det troede Victory King også, men hesten, der ellers lå i spidsen, troede løbet var forbi, og blev overrasket af en fremfarende Captain Frost, der sejrede i samme tid som Victory King. Der blev dog nedlagt protest mod Captain Frost, men dommerne lod mockindlænderen beholde sejren sammen med Sophus Bügel-Hansen.

De næste seks uger, inden Derbyet skulle køres, blev Victory King trænet mest i langsomt arbejde på Amager Travbane.

Højt startnummer i Derbyet
14 heste var i første omgang klar til at starte i Derbyet, og Victory King havde fået startnummer 14!

Flere af de gode heste var dog ikke med i Derbyfeltet, bl.a. Uffe Kejlstrup og Valodia. Captain Frost, Ursus The Great og Victory King var de tre heste, de fleste regnede med som vinder af Derbyets blå bånd.

Nu skal det afgøres
10 heste stillede op i Derbyet 1958, og det blev tæt.

I opløbssvinget angreb Georg Andersen og Victory King de to førende, favoritterne Captain Frost og Ursus The Great, og lige akkurat målstregen først. Den lille træner havde vundet det store løb. Datteren Sonja var den første, der var fremme og sige til tillykke – det gik i raskt trav over grønsværen på Lundens travoval.

Staldmand hos Georg Andersen på det tidspunkt var den senere Aalborgtræner Enrico Haupt (1940-2024), som tidligere har fortalt om denne derbysejr til Travsportshistorie.dk:

-Jeg passede Victory King hos træner Georg Andersen. Det var en fantastisk periode for mig, jeg var jo kun 18 år, og havde lige fået jockeylicens.

– Derbysejren blev fejret i stor stil på en ”fin” restaurant ude i byen, husker Enrico Haupt. Det var en festlig oplevelse, og en god oplevelse som Haupt tog med i bagagen i sin videre færd i travsporten. Sejren blev også festligholdt i travbanens restaurant

Som før nævnt var Victory King opdrættet og ejet af Valdemar Lund, men iflg. mine oplysninger var der i ejerkredsen også bl.a. bagermester Vagn Poulsen, som senere blev en af foregangsmændene på Nykøbing F-banen og endnu senere blev formand på Skovbo-banen.

Vagn Poulsen – som vi vender tilbage til senere i denne artikel – var jo mangeårig hesteejer hos Georg Andersen, men at han var medejer af Victory King har jeg dog ikke kunnet få verificeret.

---

Jan Riedel fortæller
Også den kendte amatørkusk Jan Riedel har mange historier og minder om både Georg Andersen og derbyvinderen Victory King:

-Min far havde Georg Andersen som træner igennem alle årene. Han så et stort lys i mange af trænerne derude, og jeg kan huske engang, hvor Georg Andersen styrtede i et løb, dvs. han blev groft generet af Ernst Petersen, og røg henover hesten. Han kom slemt til skade, og jeg kan huske, vi var ude og besøge Andersen på hospitalet.

-Georg Andersen var en utrolig flink mand, som var god til at tage sig af mig, når jeg blev slæbt med ud på travbanen. Jeg har ikke været mere end syv-otte år, da jeg først gang kom ude og køre – alene – med en hest fra hans stald. “Den skal du ikke være bange for; den er meget rolig” – sagde Georg Andersen, og det var hesten også!

Fandt Victory Kings mor
Osvald Riedel, far til Jan, havde som hesteejer ikke de store stjerner, men kunne til gengæld – indirekte – tage æren for at have fundet Derbyvinderen Victory Kings mor.

-Historien er den, at mine forældre på et tidspunkt oppe i restauranten på Lunden kom i kontakt med et ældre ægtepar, Valdemar Lund og hans kone, fortæller Jan Riedel.

-En dag spurgte Valdemar Lund min far, om han ikke kunne prøve at finde en god hest til ham? Jo, det ville han da gerne, og han fandt så to emner; Hopperne Nanna Frisco og Nica Axworthy. Valget faldt på sidstnævnte, der var i træning hos Månsson, men på min fars anbefaling blev Nica Axworthy flyttet til Georg Andersen.

-Men ellers var Nica Axworthy ikke det store lys som væddeløber, så Valdemar Lund besluttede sig i stedet for at bruge hende som følhoppe. Han sendte hende op til Sverige til avlshingsten Speed King – det var ret usædvanligt dengang at sende en hoppe til Sverige – og resultatet blev så Victory King, slutter Jan Riedel sin fortælling.

Victory King skuffede efter derbysejren – tilbage til hverdagen
1958-derbyvinderen blev fra nogle sider betegnet som et godt træningsprodukt fra træner Georg Andersen, men den viste ikke noget særligt efter derbysejren. Victory King blev solgt til Aalborg, og historien går på, at den blev bidsk og derefter aflivet

Derbysejren med Victory King medførte ikke, at der nu blev sendt masser af heste i træning hos Georg Andersen.

Victory King var væk, og i årene 1959-65 var det stadig med relativt få årssejre til Andersen.

I 1959 blev det i 103 årsstarter til syv sejre for Georg Andersen. Fire sejre med Danex og tre med Carmencita. Det blev dog i 1959 også til start i årets Derby, og hvor det endnu engang blev til en placering – en sjetteplads med Altid Nivea, i alt startede der hele 19 ekvipager i dét Derby.

I 1960 steg Georg Andersens sejrsantal til 10 – flest var der med fem sejre til Carmencita og to med Charlotte og Tom The Great. Desuden var Georg Andersen blevet nummer tre i Dansk Trav Kriterium med Carmencita, men denne klassehoppe forsvandt ud af hans trænerhænder efterfølgende til en anden træner. Carmencita deltog ellers både i 1962 og ’63 på det danske travlandshold i Nordisk Mesterskab sammen med sin daværende træner, Hans Bagge.

I de næste år blev det til 9-10 og fire sejre, men nu begyndte der endelig at ske noget vigtigt i stalden hos Georg Andersen.

Vi er nu i 1964.

Georg Andersen vandt det år flere sejre med hopperne Girl Mr Will, Gretepigen og Cita Bjergsted og med Emigrant Olympia. Gretepigen var ejet af Stald Dam & Co., med brødrene Vagn og Bent Poulsen, og hermed begynder så småt en helt ny tid for Georg Andersen. Samtidig vinder en amerikansk traver en fornem debutsejr i Danmark.

Brother Hill – den amerikanske stjerne født i 1960
Georg Andersen vandt altså Derbyet i 1958, men fik således ikke specielt flere heste pga. det. Seks år er der gået siden Derbysejren.

Nu sker der så endelig noget rigtigt positivt for ham – en amerikansk stjerne kommer i stalden. En hest som Georg Andersen og ejerne hos Stald Dam & Co. i flere år havde stor glæde af. Navnet var Brother Hill.

Appelsinen og Citronen
Sådan lød overskriften på en artikel om samarbejdet mellem Georg Andersen og Stald Dam & Co i en artikel sidst på året i 1965:

”Appelsinen fik træner Georg Andersen, da han, – en mindre træner med et beskedent materiale – modtog den nærmest chokerende meddelelse, at han skulle træne Brother Hill, ”den dyreste aktive traver, der nogensinde er købt af en dansk hesteejer.

”Citronen er et billede på samme Brother Hill, der efter en glimrende sæson med 10 sejre i 14 starter klogelig ikke blev presset for de sidste dråber, da formkurven tydeligt var for nedadgående.

Det er også historien om en dygtig træner, der hjalp en talentfuld, men urutineret traver til at udfolde sine bedste egenskaber, og om en hest, der til gengæld gennem sin præstationer skaffede sin træner det renommé, han i virkeligheden fortjener. Et bevis for hans duelighed og evner for faget.

Det hele begyndte en dag i eftersommeren 1964, da Stald Dam & Co., der gennem mange år havde haft heste i træning hos Georg Andersen sådan nærmest helt tilfældigt spurgte ham, hvilken hest på banen, der var den bedste.”

Historien går på, at brødrene Poulsen fra Stald Dam & Co. sammen med Georg Andersen indtog frokosten, efter dagens træning på banen i Charlottenlund, på den nærliggende ”Skovridderkroen”. Her gik snakken så på, hvem der var den bedste hest på banen:

”Georg Andersen svarede uden mindste tøven, at det naturligvis var Brother Hill, der netop med træner Knud Hansen i sulkyen havde vist en eminent god præstation i et løb over 2400 meter, hvor den lå som sidste hest i feltet tilsyneladende i en håbløs position, men alligevel gik frem og sejrede.”

Alt at tabe – intet at vinde
Køb, køb, køb.

Få dage efter den imponerende sejr købte Stald Dam & Co amerikanerhesten for omkring 100.000 gode 1964 kroner af importøren, Henry Larsen. I en avis, nogle år senere, stod der endda, at Brother Hill var Danmarks dyreste hest, 200.000 kr. nævnes der endda! – Hvad der var korrekt, har jeg ikke kunnet sandsynliggøre.

Lolland-Falster Tidende kunne i februar måned 1966 oven i købet fortælle, at der fra svensk side var budt 500.000 kr. – og vi er altså tilbage i 1964. Stald Dam & Co. sagde nej til tilbuddet føjer avisen til.

”Georg Andersen stod nu foran sit livs største styrkeprøve som travtræner. Han havde på en måde alt at tabe og intet at vinde.” – Sådan beskrev datidens travjournalister det.

En succesrig travimportør
Vedrørende importøren, Henry Larsen, født 1894 i København, og bosat i USA i 29 år, havde han i mange år været en succesrig importør af amerikanske travere til Norden. Den første travhest han sendte til Danmark skete i 1928, hvor velkendte Sofus Sørensen, der også var i USA på det tidspunkt, tog med denne hest på damperen tilbage til Danmark.

En af de mest kendte heste som Henry Larsen købte i USA var vinderen af Prix d’Amerique i 1950, Scotch Fez.

Til Danmark havde Henry Larsen også sørget for, at den mangeårige avlsmatador Joe’s Pride endte her hos os. Hingsten blev jo hurtigt solgt videre til den danske opdrætterforening for 50.000 kr. Ligeså endte succesavlshingsten Lance Hanover også i Danmark takket være Henry Larsen. Som et sidste kuriosum kan nævnes, at Henry Larsen importerede Lucy Frisco til Danmark, og hun blev oldemor til selveste Tarok. Jo, Henry Larsen var en ”rigtig” hestehandler.

---

Både succes og skuffelse
Georg Andersens debut med Brother Hill var fuldt godkendt med en andenplads til derby-toeren Eminent, der i det løb gik en af sine bedste løb nogensinde – men så gik der grus i maskineriet.

I den næste start galoperede Brother Hill i opløbssvinget, og i det efterfølgende løb blev det til en dårlig præstation på Jägersro-banen. Og ”nerverne” begyndte hos Georg Andersen, der også måtte høre på mange spydigheder efter disse mindre gode løb med den kostbare hest.

I samråd med ejerne stoppede man nu for sæsonen for Brother Hill for at gøre den klar til sæson 1965. Ejerne gav Georg Andersen frie hænder, og talsmand Vagn Poulsen udtalte. – ”at duer hesten ikke, er der ikke noget at gøre ved det, men duer den, skal den nok komme til sin ret.”

Mangel på søvn hos træneren – men succes i 1965
Georg Andersen arbejdede videre med hesten, men med nedsat træningspas i januar og februar.

1.marts 1965 kom amerikaneren ind i fast træning hos Georg Andersen, hvor langsomme arbejder, men med indlagte fridage, blev sat i fast system. Først den 25. april kom sæsondebuten.

Vagn Poulsen fra ejerstalden er igen ude og udtale sig, og her fastslår han, at man helt bevist har overladt stjernehesten til en såkaldt mindre træner – ”Da de store trænere har så travlt, at de ville få svært ved at give hesten en speciel behandling, som den kræver. Bl.a. skal Brother Hill trækkes over en time om dagen, og der er der jo næsten ingen, der har tid til.” – Sådan så Vagn Poulsen på det dengang.

Georg Andersen udtalte forud for sæsonstarten, at han ikke fik meget søvn op til for årsdebuten. Han følte, at det var den store eksamen, både for ham selv og hesten.

Men Brother Hill vandt i sin sæsondebut, og året bød på mange flotte præstationer, og sejre på både lange og korte distancer. Publikum på de to københavnske travbaner kårede ham da også som Årets Hest.

De ti sæsonsejre var bl.a. i ”Internationalt Pokalløb” på Amager Travbane, et storløb som blev kørt her fra 1923 til det var slut med banen i 1976. Brother Hill vandt også løbet det efterfølgende år i 1966. Den startede også i dette løb i 1967, men med hele 60 meters tillæg, og det var en umulig opgave. Men i 1971 blev dette løbs store pokal endelig afleveret som ejendom til A/S Stald Dam, da staldens Nikkel Sorø sejrede, her kørt af træner Anthon Nielsen fra Nykøbing-banen.

Sejrene for Brother Hill var populære og blev ofte fejret på ren ”Tarok-maner”, da Georg Andersen gik æresrunde ved siden af sin flegmatiske amerikanertraver.

Tilbage i 1965 var der også sejre for Brother Hill og Georg Andersen i f.eks. ”Gentofte Kommunes Ærespræmieløb” og i løbet om ”Hesteejerpokalen”. Således 15 årssejre til Georg Andersen, heraf ti med Brother Hill, men samtidig oplyses, at Andersen kun havde fem heste i alt i sin trænerstald. I indtjening i Danmark blev Brother Hill kun overgået af suveræne Cim Payne.

De sidste løbssæsoner for Brother Hill
Brother Hill vandt Wedellsborgs Mindeløb i 1966, men efter den store succes i 1965, hvor den nærmest var uovervindelig, blev det nu alligevel en sæson med en del ikke forventede nederlag og skuffelser. 1966 betød dog samtidig en stor omvæltning for Georg Andersen og hans familie, der flyttede til Falster, og bosatte sig ved den nye travbane. Mere om dette lidt senere.

Sæson 1967 bød på Nykøbing F.-banen på seks sejre til Brother Hill og Georg Andersen. Georg Andersen sejrede også seks gange med Gretepigen, ligeledes ejet af Stald Dam & Co. ligesom staldens Kispus Frisco, der vandt to sejre.

Desuden blev det til en andenplads i DM, selv om Brother Hill og Georg Andersen først var tredje over mål efter Rodney Key og Eminent. Men Rodney Key blev diskvalificeret for urent trav. Det var ellers tredje år i træk den var først til målstregen i ”Mesterskab for Danmark”.

I 1969 gik det stadig fint, nu 9-årige Brother Hill vandt otte sejre, de syv var på hjemmebanen i Nykøbing, og så en enkelt på Lunden.

I 1970, dens sidste sæson som aktiv væddeløber, havde Brother Hill stadig banerekorden på Nykøbing F-banen, men havde det svært i løbene, dog ofte grundet store tillæg, f. eks. i banens ”Stayerpokalen”, hvor Brother Hill med 100 meters tillæg dog alligevel var tæt på sejren.

I alt blev det til 34 sejre i karrierens i 108 starter.

I avlen gik det så som så
Brother Hills eftermæle i avlen må være at betegne som værende en begrænset succes. Det startede ellers rimeligt godt med f.eks. den flotte Star Hill, som Georg Andersen selv vandt en del sejre med.

Men i de sidste par år i avlen ”endte” Brother Hill på Bornholm, og i den periode var det ofte avlshingste, der, når de blev sendt til øen i Østersøen, ikke blev regnet for særlig succesfulde.

Stald Dam & Co. – og Vagn Poulsen alene, tilførte, selvfølgelig, deres egne følhopper til deres egen avlshingst. En af disse hopper var bl.a. Kuno-hoppen Anita Cathrinebjerg, der blev mor til førnævnte Star Hill. Samme Anita Cathrinebjerg fik i alt 10 afkom, og her var ikke mindre end syv HELsøskende efter Brother Hill! – En af disse syv afkom var U G Hill, som denne skribent vandt sin første sejr med – det var på Bornholm, og det glemmer jeg, selvfølgelig, aldrig.

Brother Hills afkom rundede de 800.000 kr. Sidste afkom løb i 1989. Brother Hill blev meldt død i 1979.

---

De ansatte – Martin Lund og Mogens Frost
Georg Andersen havde bl.a. Finn Nielsen, Martin Lund og Mogens Frost ansat. Den senere træner Mogens Frost husker godt Georg Andersen:

-Jeg var hos træner Jørgen Olsen. Der var jo rigtig mange staldfolk på banen i Charlottenlund dengang, og selvom vi også var meget sammen i fritiden, kendte man ikke alle. Jeg var meget fascineret af de store navne som Koster og Mark Ingdam, som hver dag, når de var færdige med at træne, klædte om til habit. Det gjorde Georg Andersen også – jo, der sgu mere stil over det dengang, smiler Mogens.

Martin Lund husker godt sin tid hos Georg Andersen:

-Takket være storebror Harald fik jeg arbejde på Amager Travbane hos Georg Andersen, som på det tidspunkt var udpeget til at være med til at opstarte den nye bane i Nykøbing.

-Georg skulle finde tre trænere til Nykøbing F-banen og det blev hhv. Harald, William Günther og Anthon Nielsen, og i sommeren 1966 tog vi alle sammen ned for at kigge på forholdene, så jeg har faktisk været med fra den spæde start, fortæller Martin.

-Da jeg startede hos Georg Andersen havde han bl.a. Brother Hill, der var blevet Årets Hest på Amager i 1965, fortæller Martin.

-Efterhånden fik Harald flere heste, og så kom jeg over til ham. Jeg fik også jockeylicens på dispensation, for man skulle dengang have været ansat på en travbane i to år for at få licens, og jeg havde kun været der i ni måneder, men de manglede jo kuske på Nykøbing, så jeg var kun 17 år da jeg kørte mit første travløb. Det blev dog ikke til nogen sejre det første år (Martin Lund kørte syv løb i 1967, red.)

Martin Lund var jockey hos Georg Andersen, hvor tidligere den senere træner Ole Nexø var ansat før Martin Lund.

-Nexø skiftede til træner Orla Bregnbak. Her måtte man gerne fløjte og synge i det daglige, hvilket ikke var velset hos den mere korrekte og stilige Georg Andersen.

Her er det Jørn Clevin, der husker dette Amager Trav-minde.

-Georg Andersen stod for det meste på Amager Travbane, og det var i en hvid, tidligere kostald, hvor han havde kollegaer som trænerne, Gerhard Petersen, Orla Bregnbak og Verner Rasmussen som naboer.

Georg Andersen flytter til Falster
-”Jeg glæder mig meget til at tage fat på min nye gerning i banen ved Nykøbing Falster. Jeg går ind til den med energi, tillid, håb og fortrøstning om gode resultater.” – Citat Georg Andersen før sin og familiens nye tilværelse. Og mere:

”Travbanen ved Nykøbing opfylder min travdrøm”.

Georg Andersen blev nu decideret ”privattræner” for hestene fra A/S Stald Dam & Co, der som nævnt første og fremmest bestod af Vagn Poulsen og dennes bror. De var godt skuldret rent økonomisk, og sammen med Georg Andersen fik stalden fin succes nogle år.

Tager vi f.eks. sæson 1968, hvor Georg Andersen vandt 20 sejre, og heraf langt de fleste på Nykøbing-banen.

En løbsdag, den 5. oktober, blev det til tre sejre for Georg Andersen med heste fra Stald Dam & Co. Det var, selvfølgelig, med esset, Brother Hill, samt Lazy og Lynet. I øvrigt var Lazy, trods navnet alt andet end doven. Den vandt, sammen med Georg Andersen otte årssejre i 1968. Andre sejrsheste fra stalden i 1968 var navne som den stadig sejrende Gretepigen, Kispus Girl og Brother Hill-afkommet Star Hill, som Georg Andersen vandt sin allersidste sejr med. Det var fremme i juni 1974.

1966 – en ny travbane i Danmark
Lolland-Falster Væddeløbsbane hed denne nye travbane i Danmark i de første år af dens levetid. Hertil flyttede Georg Andersen således i 1966 sammen med sin hustru og datter. Hvorfor Vagn Poulsen, der ellers hører til i København engagerer sig her, og senere på Skovbo-banen, har jeg ingen klare argumenter for.

Clevin igen på banen med sine travminder
Jørn Clevin, den tidligere jockeyansatte på Amager Travbane, er her igen bidragsmand med flere fine minder og historier, nu om Nykøbing F-banen, Georg Andersen og Vagn Poulsen:

-Min allerførste erindring om Georg Andersen var, da han havde nabostald til Kurt Køppens første trænerperiode på Amager Travbane. Der havde de begge to hver sin ”menneskeæder”. Kurt havde sin Derbyvinder Rex Junior og Georg Andersen havde en skrap hest i Emigrant Olympia. Begge to både klemte og bed samt lavede deres afføring i foderkrybben, husker Jørn Clevin.

-Så det var ganske få som kunne omgås dem. Det sjove var her, at Kurt Køppen havde en ung mand som kom i stalden. Han var spastisk lammet, men kunne gå ind til dem begge og rense krybberne for hestepærer.

-Disse hestepære blev for øvrigt sirligt leveret til fru Løve oppe i tutten på Amager Travbane, hun brugte dem til sine egne og naboernes blomsterkasser på Sundbyvester Plads.

En elegant kusk
– Georg Andersen var en elegant kusk og der var orden i udstyret. Brother Hill og de fleste gode heste fra stalden var ofte spændt for i en flot hvid Italienersulky med flotte stafferinger, men han også noget af en regelrytter.

-Hans’ mangeårige hesteejer, grønthandler Jørgensen, blev afvist, hvis han kom for sent for at se sine heste blive kørt.

– Jo, Georg Andersen var en regelrytter og ikke altid nem at omgås. Han mødte, og forlod, sin stald på stort set faste klokkeslæt. Han havde ikke bil, så man kunne ofte møde ham iført en speciel cowboyhat og halstørklæde med spænde omkring. Et vist temperament var også et kendetegn hos Andersen, synes Jørn Clevin.

-Georg Andersen blev ved starten af NFT både forvalter og privattræner for Stald Dam og Co. som var lig med formanden Vagn Poulsen og dennes bror som havde Buko Ost i Vordingborg. Bent Kolind Poulsen var den første verden som lavede og opfandt smøreost.

-Men desuden var Georg Andersen en slags konsulent, faglig konsulent, som der stod, for den nye bane, i hvert fald de første år. Banens første formand i de første år var Frank Lindhardsen.

Mobning af kollegaerne
Georg Andersen kom til at stå stod i den gasbetonstald, hvor Henrik Thomsen står i dag. Den blev bygget alene til Georg Andersen af Stald Dam og Co.

-Det var en underlig situation Georg Andersen kom til at stå i, da han nu blev profkollega med to tidligere amatørprivattrænere, og som han tidligere havde været på nakken af. Nemlig Arne Elgård Petersen og Jens Jensen.

-Arne Elgård Petersen kom dog hurtigt ind i varmen. Måske fordi han havde egen hestetransport og kørte for Georg Andersen!

Det var også Viggo Andersen og Børge M. Rasmussen, der havde det fint sammen, men det var også dem, der moppede Georg Andersen.

-Viggo Andersen og Børge M. Rasmussen havde mødding omme bag ved deres stalde. Her skulle de hele tiden tage hensyn til Georg Andersens vandslange, som lå permanent på jorden over til Georgs køkkenhave. Georg brokkede sig konstant, når de kørte over slangen. Det blev for meget for dem, så hver gang Georg ikke rullede sin slange op, så klippede de den bare over. Det morede de sig meget over, specielt når Georg blev skruptosset. De to trænerkollegaer lukkede også pattegrise ind i privaten til Andersen, hvilket gjorde, at han følte sig forfulgt.

 

Træner Arvid Olsen fortæller minder og oplevelser om Georg Andersen
-Jeg kom jo til året efter banen havde premiere, august 1967, og var kun en grøn knægt. Georg Andersen opfattede jeg som en dygtig træner, noget man så op til, der var orden i tingene, ikke en man sagde imod, nej der var stor respekt om ham.

-Jeg var staldmand hos Harald Lund, – på et tidspunkt blev jeg fyret, da der ikke lige på det tidspunkt var heste nok i hans stald, og i en kort periode hjalp jeg derfor til hos Georg Andersen.

-Det var nogle velskolede heste, der kom fra Georg Andersens stald. Hans måde at træne heste på var meget anderledes dengang, det hele var virkelig sat i system.

Arvid Olsen mindes, at når Georg Andersen skulle træne hestene langsomt, så gik han først ud på selve banen for at kigge om forholdene var i orden, og når han så kørte dem langsomt, så kørte han hele tiden i samme spor, nøjagtigt, der var ingen slinger i valsen der.

-Jeg mener, det først og frememst var Vagn Poulsen, der byggede stalden i opstarten – til Georg Andersen, og Andersen boede ved banen. Datteren Sonja havde en hundesalonen i nærheden, hun var gift med baneforvalter Ole Larsen. Senere, da Georg holdt op som træner, boede han i en lejlighed inde i Nykøbing, vist nok sammen med datteren Sonja. Jeg besøgte dem, og blev spurgt, om jeg ville arve hans ærespræmier. Jeg sagde, at jeg hellere ville vinde nogle selv!

-Det var vel Georgs mangeårige hesteejer, Vagn Poulsen, der stod i spidsen for at få Georg Andersen til Falster og den nye bane der. Det var et held for mig, at jeg fik tilbudt at leje hans stald, da Andersen holdt op som træner. Tilbuddet fik jeg af de nye ejere af stalden, Knud Engelbrecht i Stald Hanemose. Der var virkelig god plads til mig og mine træningsheste, husker Arvid Olsen.

-Georg havde den gode amerikanertraver Brother Hill med til banen, den var jo ejet af Vagn Poulsen og de andre i Stald Dam & Co. Det var en virkelig god traver, men da den gik i avlen, blev det ikke noget særligt. Jeg synes den fik for dårlige hopper.

I februar måned 1971 var Georgs Andersens datter Sonja Andersen, født 1946, blevet gift med Ole Larsen, der i en årrække var baneforvalter ved Nykøbing-banen.

De sidste år for Georg Andersen
I 1969 vandt Georg Andersen fine 20 sejre i sine 74 årsstarter, mens det i årene 1970, 71 og 72 blev til henholdsvis 11, ni og fem sejre.

I den næstsidste sæson, vi er i 1973, kørte Georg Andersen kun fire gange, men de tre gange var det med sejr til følge.

Slutpunktum som kusk blev sat i 1974 med fire sejre i kun ni køreture. Den sidste sejr var den 6.6. på Nykøbing-banen med Brother Hill-afkommet Star Hill.

Georg Andersen og hustru Inger blev i første omgang boende på Norupgård og travbanen, men i 1982/83 blev bopælen Holger Brodthagensvej i Nykøbing F. I 1983 fejrede han sin 70 års dag dette sted.

Georg Andersen døde før år 2000 på et plejehjem i Nykøbing F. Han nåede op på 332 sejre.

---

Portræt af Vagn Poulsen
A/S Stald Dam & Co. var et aktieselskab, der drev handel i al almindelighed, og som også omfattede travere, og opdræt af dem. To af medlemmerne var således Vagn Poulsen og hans bror Bent, – og mon ikke den vigtigste person her i denne ejerkonstellation var bagermesteren i Herlev, Vagn Poulsen.

Vagn Poulsen udtalte på vegne af A/S Stald Dam & Co.: ”Den inderste drivkraft i A/S Stald Dam & Co.’s bestræbelser er en mangeårig kærlighed til sporten, og vi kender nok mundheldet: Gammel kærlighed ruster ikke”.

Planen vedrørende købet af Brother Hill var, at den skulle benyttes i avlen, men først skulle den vise sin duelighed i løbene.

Men inden vi går videre med Brother Hill og dens karriere, lidt fakta om Vagn Poulsen og hans slægt. Vagn er en af de få, måske den eneste? – der blev formand for to travbaner i Danmark – dog ikke samtidig.

Vagn Poulsen var søn af mælkekusk ved mejeriet Trifolium i København, Christian Poulsen, født 1892 på Djursland, og Oline Henriksen, født 1893. Mejeriet Trifolium lå på Fabriksvej – nu Stæhr Johansens Vej – ved Nordre Fasanvej, kun et par hundrede meter fra familien Poulsens bopæl i Lyøgade. Efter 1930 flytter de dog til Rødovre.

Oline og Christian Poulsen fik fire børn, heraf tre sønner. Foruden Vagn, født 1922, var det Bengt Kolind Poulsen, (1917-1982), senere ejer af BUKO-oste i Vordingborg.

Den tredje Poulsen-søn var Kurt Kolind Poulsen,(1922-2008). I 1940 omtales han som assistent hos mejeriet Trifolium, altså faderens arbejdsplads. Senere blev Kurt Poulsen ostehandler i Herlev,

Om den dobbelte travformand mere her; Vagn Kolind Poulsen, – mellemnavnet Kolind stammer fra faderen Christian Poulsens morfar, Jens Christensen Colind, der var gårdmand i Fladstrup, Lyngby sogn, Djursland.

Vagn Poulsen kom i bagerlære, og var en særdeles driftig mand. Da han blev gift i 1944 benævnes han da allerede som bagermester i Herlev Bygade 21. Han drev i flere år en hel kæde af bagerforretninger i Storkøbenhavn. Til sidst dog kun det på Herlev Torv, hvor det nævnes, at der til tider kunne være op til 50 ansatte.

Hans’ hustru fra 1944 var ekspeditrice Bodil Thustrup Petersen, Rømersgade 7, født 1920 i Holeby, Lolland, død 2010 i plejehjemmet Håndværkerhaven, Emdrup. Vagn og Bodil fik tø døtre: Den ældste var Kirsten Kolind Poulsen, født 1946 på Frederiksberg, død 2011 i Allerød. Desuden var der Lene Kolind Poulsen, der i 1966 blev viet til Bendix Glæsel.

Bagermester Vagn Kolind Poulsen havde en lang række tillidshverv, og han blev bl.a. formand for Københavns Bager- og Konditorforening i 1952. Hans bageri flytter i 1963 fra Herlev Torv 21 til Herlev Torv 27.

Poulsen – den ”dobbelte” bestyrelsesformand i travet
-Vagn var bagermester i Herlev, en stor mand, også rent fysisk. Han var et helt vidunderligt menneske. Han elskede god mad og fest samt farver.

– Bror Bent blev utroligt velhavende på sin smøre- og smelteoste, men ligesom hos Vagn gik deres gode økonomi dem aldrig til hovedet.

-Begge brødre havde også heste i træning hos Kaj ”Smiles” Hansen, og havde også et langt venskab med Frede Sørensen, som ejede derbyvinder Loyal hos Eivind Schnell. Den sidste hest som ”Smiles” havde i træning for brødrene Poulsen var hoppen Adular, som de købte hos træner Gerhard Petersen.

Clevins Nykøbing Falster-minder
-Jeg husker helt tydeligt tilbage, da man lavede planer om at etablere en travbane i Nykøbing F. Selve området var jo kun et markområde, og en gård med en svine- og kostald samt et større hovedhus. Den første plan var at etablere, både en trav- og galopbane. Men undervejs mistede man pusten med en galopbane. Man vedtog i stedet at tilbygge en stald til kostalden, som Anthon Nielsen fik tildelt, og hvor kostalden blev tildelt Harald Lund.

-”Privattrænerne” Jens Jensen og Arne Elgård Petersen måtte selv bygge deres stalde, hvilket var en betingelse for begge. William Günther fik tildelt den smalle grisekampestensstald, mens Stald Dam og Co. selv byggede en gasbetonstald til Georg Andersen. Arvid Olsen kom senere, men jeg mener, han selv byggede sin egen gasbetonstald på NFT.

– Jeg tror, at Vagn Poulsen blev inspireret til at anlægge NFT af folketingsmedlem R. Lysholt Hansen (S), som var formand Folketingets finansudvalg. Udenrigsminister Per Hækkerup (S) synes også godt om ideen, og han var tit gæst på banen. En anden ting man forudså, var muligheden for godt besøg og omsætning af tyske turister i sommermånederne.

-Vagn Poulsen var nok det, som jeg i dag vil benævne, en ægte demokrat og altid reel i sin tænke og væremåde. Vores årlige skovtur til Saltholm, blev også altid arrangeret af træner Eivind Schnell. Poulsen lavede dog kun det praktiske med turen, men deltog aldrig selv i det festlige med masser af indtog af øl og brændevin, fortæller Clevin fra sine mange travminder.

-Brødrene Poulsen havde inden starten på banen ved Nykøbing deres følhopper opstaldet på Stenklammergården oppe ved Hillerød, her havde jeg selv følhoppen Rikke AC stående. Vi blev her inviteret til julefrokost, hvor begge brødre deltog sammen med flere andre hesteejere.

En brat og dramatisk afslutning
-Når vi besøgte Vagn Poulsen store bagerforretning, hvor der også var konditori, var han altid aktiv og påklædt med bagertøj på. Jeg husker, vi blev beværtet med både kaffe og flødekager, med frit valg af forskellige likører til, dengang var der ingen afgift på spiritus til bage- og konditorbrug, fortæller Clevin.

-Frede Sørensen, ejer af derbyvinder Loyal, var nok en af hans bedste venner og ”legekammerat”. Sørensen havde en stor vognmandsforretning, som kørte med skrællevogne i flere kommuner.

-Det var tragisk at Vagn Poulsen skulle gå bort på den brutale måde. Han blev desværre dræbt i et fodgængerfelt i Herlev. Han døde i 1991.

Forinden var han blevet formand for den nye Skovbo-bane, etableret i 1976. Den nu afdøde direktør for Skovbo-banen, Verner Femhøj, nævnte også Vagn Poulsen i forbindelse med Femhøjs portræt her siden:

-Det var en rigtig god tid på Skovbo, i de første år , jeg blev direktør. Det var spændende at bygge banen op fra ingenting til at være Danmarks næststørste bane, og især Vagn Poulsen, som var formand de sidste mange år, havde jeg et rigtig fint samarbejde med; Vi var enige om stort set alting.

-Vagn Poulsen var en ”stærk” mand på mange måder og det var selvfølgelig også en ulempe i visse situationer. Folk i travsportskredse havde respekt for ham, og mange ting blev nærmest afklaret på forhånd inden bestyrelsesmøderne. Men da Vagn Poulsen døde pludselig i slutningen af juli måned i et trafikulykke, lige op til vores 4-årsmesterskab i 1991, rullede lavinen pludselig meget stærkt.

---

 

 

---

Kilder
Diverse travblade samt interviews med Arvid Olsen, Jørn Clevin, Martin Lund, Mogens Frost m. fl.

Slægtsoplysninger: Hans Larsen.