Stutteri Bøgeskov

Historien om en af 70’ernes største hesteejere i dansk travsport. 

Det er efterhånden mange år siden, men for gamle Skovbo-folk vækker navne som Brooklyn, Chief La Britt, Dandy Bangsbo, Donovan, Uffe Vallund og Watergate utvivlsomt stadig mange minder.

Fælles for disse heste var, at de alle var ejet af Stutteri Bøgeskov og bag dét pseudonym stod den københavnske forretningsmand Hans Lund Hansen, som nærmest på rekordtid blev en af dansk travsports største hesteejere.

Indtjeningsmæssigt havde Stutteri Bøgeskov sin bedste sæson i 1979 med over 20 sejre og 196.550 kroner i indkørte præmier – ensbetydende med en femteplads blandt landets førende hesteejere. Stald Kima blev hesteejerchampion med 640.700 kr, men herefter var der meget langt ned til Walther Kaiser-Hansen på andenpladsen med 285.000 kr. De næste i rækken var Tali Kila og Poul-Erik Sørensen.

Det år var Watergate og Brooklyn staldens topscorere med hhv. 7 sejre/57.850 kr. og 10 sejre/31.250 kr., mens 2-årige Donovan også havde en rigtig fin sæson med tre sejre i fem starter og 24.250 kr. Som alle andre i den årgang var Donovan chanceløs mod Preben Kjærsgaards Dia R S, men til gengæld blev Donovan med tiden 1.20,9a årets hurtigste 2-åring.

-Brooklyn var en fantastisk hest, men skingrende skør! husker Hans Lund Hansens søn, Carsten Lund Hansen.

-I Derbyprøven førte Brooklyn med det halve opløb, da han pludselig galoperede, og i Derbyet galoperede han også, men når det hele stemte, var der ikke mange, der kunne følge med.

-Watergate var også en fantastisk hest, der jo bl.a. vandt Wedellsborg Mindeløb på Lunden foran My Nevele. Dét var stort og jeg har stadig pokalen stående herhjemme.

Successen for Stutteri Bøgeskov fortsatte i 1980 og ’81, hvor staldens heste vandt hhv. 22 og 19 løb.

Forhistorien
Hans Lund Hansen kom ind i travsporten ved lidt af en tilfældighed. Hans søn, Carsten Lund Hansen, fortæller:

-Jeg er født i 1968 og i ’69 købte min far en gård i Gyrstinge (ca. 10 km nordvest for Ringsted), hvor min mor og senere jeg fik nogle rideheste.

-Vi boede dengang på Frederiksberg, så i hverdagene passede naboerne vores heste, men hver weekend tog vi “på landet” og hyggede os sammen med hestene. Det var en rigtig dejlig tid.

-Dengang var der stadig en del hestehandlere, som kørte rundt til gårdene og en dag kom en af dem på besøg hos min far, der købte en ridehest af ham, Vera Vims. Det viste sig, at hun var travhest og det gjorde min far lidt nysgerrig, så han kontaktede træner Mogens Larsen på Lunden og fik ham til at tage Vera Vims i træning.

-Det viste sig dog hurtigt, at hun ikke kunne noget – der var jo en grund til, at hun var blevet kasseret som væddeløber og i stedet var blevet ridehest – men så fik min far i stedet, vist nok gennem Mogens Larsen, kontakt med en anden hestehandler, John Frost, som skaffede ham en anden hest, Unikum Mellergård.

-Jeg mener, at de næste han købte var Arnold og Albertino, der var i træning hos Niels Duus, siger Carsten Lund Hansen.

Så gik det stærkt
Fiaskoen med Vera Vims skræmte ikke Hans Lund Hansen – tværtimod – og i løbet af kort tid blev hestebestanden udvidet ganske betragteligt.

-Da Skovbo-banen åbnede i 1976 tog min far kontakt til Kurt Køppen – formentlig fordi han var den førende træner de første år dernede og selvfølgelig fordi gården i Gyrstinge jo ikke lå ret langt fra Skovbo, siger Carsten Lund Hansen.

-Så begyndte han at bygge det op fra bunden. Han købte også en anden gård i Gyrstinge og så gik det stærkt. Der kom flere og flere heste til – jeg mener, at vi på et tidspunkt havde omkring 36-37 heste. Vi havde heste over alt!

-Min far ansatte også en staldmand, som boede i stuehuset på den en gård. René Wibholdt var den første, men han var der kun et halvt års tid. Jeg tror, at der nåede at være en tre-fire mand i de år, bl.a. også Jes Nielsen, som sidenhen blev jockey hos Harald Lund.

-Den første gård hed Lundsgård, der også oprindeligt skulle ha’ været navnet på stutteriet, men det navn var optaget, så det blev i stedet Stutteri Bøgeskov, fordi de to gårde ligger midt mellem Store og Lille Bøgeskov, der i øvrigt er ejet af Sorø Akademi.

Et familieforetagende
Carsten Lund Hansen har kun gode minder fra Stutteri Bøgeskovs “storhedstid”:

-Min far havde gang i mange ting og var i sving fra morgen til aften, husker Carsten Lund Hansen.

-Han tjente rigtig gode penge i mange år, men kom bestemt heller ikke sovende til det. Hver fredag når jeg var færdig i skolen, kom han og hentede mig – så kørte vi direkte på landet, hvor vi passede og trænede heste hele weekenden. Da Skovbo-banen åbnede i 1976 kørte vi altid derned om lørdagen for at køre hurtigt hos Kurt Køppen.

-Hele livet drejede sig om heste i den periode, men jeg tror, at min far virkelig nød at vi havde noget sammen som familie.

-Mine forældre blev også rigtig gode venner med Kurt Køppen og hans kone, Anni, og flere andre hesteejere og amatører på Skovbo, som de sås med privat.

-Apropos Kurt Køppen, så var min fars heste jo i træning hos ham, men på et tidspunkt skulle min mor også ha’ en hest og tog ind til Walther Kaiser-Hansen for at se på én. Den havde imidlertid dårlige ben, så hun endte med i stedet at købe Dandy Bangsbo, men mand og kone kunne, iflg. min mor, ikke ha’ den samme træner, så hun valgte i stedet Harald Lund!

-Men det var jo en helt anden tid dengang. Der var altid masser af liv på Skovbo, både i løbet af ugen og i særdeleshed om lørdagen, hvor alle kom for at træne eller se deres heste blive trænet.

Ulykken
Som det fremgår af Carsten Lund Hansens erindringer, betød hestene alt for familien, men det hele fik desværre en brat og delvis afslutning en forårsdag i 1982.

-Det var lige inden min konfirmation. Vi var nede på gården for at træne heste og Jes Nielsen skulle ud med en plag, der pludselig rejste sig på bagbenene og faldt ind over min far, som blev skubbet hen mod et hegn. Hesten sparkede ham i hovedet og han blev kørt over af roadcaren, mindes Carsten Lund Hansen.

-Min far fik femdobbelt kraniebrud og lå på intensiv i tre måneder inden han blev udskrevet.

-Heldigvis kom han igennem det, men fra at være travl forretningsmand med restauranter, caféer, møntvaskerier og private plejehjem blev han invalidepensionist. Det betød, at de måtte sælge alt, med undtagelse af den ene af gårdene.

-De fleste af hestene blev også solgt, men mine forældre og jeg fortsatte i mindre målestok med en fire-fem heste, bl.a. Dandy Bangsbo. Så han gik fra at være en travl forretningsmand den ene dag til handicappet den næste, men jeg tror, at hestene gav ham den livskvalitet han havde brug for i de år.

-Den ene af gården solgte mine forældre til Hans og Else, som havde Stutteri Valbyholm, og det blev også nogle rigtig gode venner, som betød meget for min far efter mine forældre blev skilt.

-Jeg mener, at den sidste travhest de havde var Mig Tjørn, men min far havde nogle rideheste opstaldet næsten helt frem til sin død i 2015. Min mor døde også for et par år siden.

Sponsor og samarbejdspartner
Carsten Lund Hansen har selv haft amatørlicens og kørte en del løb, primært på Skovbo, men nåede aldrig at vinde løb.

-Da jeg skulle ind som soldat og siden begyndte at læse gled travhestene lidt i baggrunden, men vi tager stadig til Copenhagen Cup og Derby hvert år, siger Carsten Lund Hansen, som i dag er kommerciel direktør i energiselskabet Modstrøm.

-Modstrøm er sponsor på samtlige danske væddeløbsbaner, så jeg forsøger på den måde stadig at understøtte sporten.

---

Rene Wibholdt: En god tid

Rene Wibholdt, som i dag er uddannet journalist og bl.a. har leveret flere artikler til Væddeløbsbladet, var ansat på Stutteri Bøgeskov i 1979.

-Jeg havde kort forinden (1978) arbejdet for Børge Simonsen på Jydsk Væddeløbsbane, fortæller René Wibholdt.

-Det var hestehandleren John Frost, der skaffede mig jobbet. Et job, der skulle deles mellem arbejde hos Kurt Køppen og Hans Lund Hansens gård. Aksel Jensen fra Nykøbing F blev ansat som staldknægt.

-Hos Kurt var der gang i forretningen, og det var en fornøjelse at passe de gode heste, som kunne være med i toppen. Jeg lærte en masse hos Kurt.

-Det var stort at få sådan et job, husker jeg.

-Jeg boede på den lille gård – et landsted – hvor der var indrettet fire nye bokse. Navnet Stutteri Bøgeskov brugte vi i 1979. På den anden gård boede familien, når de var der, og dér var flere bokse.

-Kaja og Hans var nogle dejlige mennesker at arbejde for. Og jeg tror, det var mig, der lærte sønnen Carsten at køre heste.

-Desværre købte Hans alt for mange dårlige heste. Han elskede at købe heste og vise, at han kunne. De dårlige heste skulle jo også passes og tog tid fra de gode.

-Hans var typen, der uimponeret bare kastede sig over tingene, selv om han ikke vidste en pind om det. Han elskede heste og livet på landet. Og jeg havde den opfattelse, at han aldrig fortrød, hvis han havde købt en hest, der ikke duede. Han var altid i godt humør og havde tillid til folk. Han var et energibundt.

-En af de første væddeløbsdage gav jeg ham nogle tips i travprogrammet. Efter løbene fik jeg 1500 kr. som tak og sidenhen lyttede han altid til mine tips, men jeg ramte nu ikke plet mere!

-Han købte alt for mange heste og lyttede ikke til gode råd, så han fik for mange ”dårlige” heste i stalden, men der var jo også stjerner som f.eks. Brooklyn, Donovan og Watergate.

-Blandt de ordinære heste husker jeg Aktiv Sporup, Albertino, Uffe Vallund og Chief La Britt, og så var der en flok, der nok burde være blevet solgt, heriblandt Benny Skovlund, Carl Charm, Absolut Skovby, Arnold, Corbit Guy m.fl.

René Wibholdt var på Stutteri Bøgeskov i et halvt års tid og vandt i den periode to løb med hhv. Carl Charm og Corbit Guy.

 

Kilder: 

Interviews med Carsten Lund Hansen og René Wibholdt
Travsporten 1976-82
Travkalenderen 1973-82
Private fotos udlånt af Carsten Lund Hansen

---

Artikelsponsor (KLIK på logo)