Travsportshistorie.dk

Wedell-Wedellsborg

Portræt af Det Danske Travselskabs tidligere formand, August “Gustav” Frederik Baron Wedell-Wedellsborg (1844-1923).

Hvert år siden 1925 har Charlottenlund Travbane afviklet Wedellsborg Mindeløb til minde af August Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som i 1910 overtog formandsposten i Det Danske Travselskab efter selskabets første formand, brygger I.C.Tvede. Wedell-Wedellsborg døde i 1923 – 79 år gammel – efter godt 13 på posten.

I de 13 år var Wedell-Wedellsborg en stor magtfaktor i travsporten i Danmark, der i denne periode bestod af Charlottenlund Travbane, som dog i 1922 – året før baronens død – blev suppleret med Amager Travbane. I praksis var det travselskabets legendariske sekretær, Hugo Jørgensen, der styrede løjerne, men mon ikke det først og fremmest var Wedellsborg, der sørgede for, at der blev skaffet et flertal for sagerne i bestyrelsen?

Slægtshistorien
August Frederik baron Wedell-Wedellsborg blev født den 20. december 1844 på Hegnetslund Gods i Sydsjælland. Han var søn af baron, kammerherre Ferdinand Wedell-Wedellsborg og hustru Eleonore født komtesse Bille-Brahe.

Det blev til en militær løbebane for “Gustav”. Han blev sekondløjtnant 1867 i rytteriet, premierløjtnant 1870, ritmester 1881, oberstløjtnant 1896, chef for Gardehusarregimentet 1897, oberst 1902 og tog sin afsked i 1904.

Gustav Wedell-Wedellsborg blev gift første gang i 1879 i Berlin med Marie Engelhardt, der døde i  1889. Andet ægteskab i1898 i Lyngby Kirke med Olga Vett, datter at grosserer Emil Vett, en af Magasin du Nord’s grundlæggere. Olga Vett døde i 1958. Parret fik tre børn sammen.

Slægten Wedell-Wedellsborg er i dag bl. a. ejer af rederiet Dannebrog med Weco-Shipping som korresponderende reder. Nuværende direktør er baron Johan Wedell-Wedellsborg, oldebarn af Gustav Wedell-Wedellsborg. Søskende til Johan Wedell-Wedellsborg er baronesse Nina Wedell-Wedellsborg og baron Ditlev Wedell-Wedellsborg.

Formand med det samme
P. Lind fungerede efter Tvedes død som formand indtil generalforsamlingen i 1910, hvor oberst G. Baron Wedell-Wedelsborg blev valgt til bestyrelsen og straks blev formand. Snart tog den nye travformand, sammen med baneinspektør Martin Hansen, til Berlin for at se den moderne Ruhleben-bane.

Med Europas hurtigste travbane, Berlin Ruhleben, som forbillede blev travbanen i Charlottenlund således op til sæsonstarten 1912 omlagt. På grund af en udvidelse af Ordrup Jagtvej var man tvunget til at afkorte banen med 50 meter, fra 1000 til 950, og man benyttede lejligheden til at modernisere banelegemet.

I 1913 afskaffedes tidstillægssystemet i travløbene og det stadigt gældende præmiesumsrelaterede system blev indført. Samme år blev den første travtrænerskole oprettet. Efter sæsonen 1915 blev det gamle staldterræn, som lå der hvor parkeringen bag tribunen nu ligger, revet ned, samtidigt som man byggede ni nye stenstalde og en del rækkebokse på Ordrupsiden af travbanen. Det er store dele af det staldterræn, som fungerer den dag i dag.

Årene under 1. Verdenskrig var meget store for travsporten og Det Danske Travselskab, og man har siden kaldt perioden for dansk travsports guldalder. Jo, der skete meget under Hugo Jørgensens og G. Wedell-Wedellsborgs regeringstid.

Oberst G Wedell-Wedellsborg boede tæt ved banen på den fornemme Hellerupgård – et domicil, der nok kunne kalde ærbødighed frem hos den almindelige travmand. Bygningen, der var et blandt mange nu forsvundne landsteder langs Strandvejen, var opført for konferensråd Erich Erichsen ved den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée i 1802. I 1887 blev Hellerupgård og dens jorder købt af proprietær C.L. Ibsen, der påbegyndte udstykningen af grunde i forstaden. Han frasolgte siden hovedbygningen til baron Gustav Wedell-Wedellsborg.

Kongeligt besøg
Det var Wedellsborg, der formåede at overtale prins Harald til at blive protektor for Det Danske Travselskab, og i det hele taget skabte en levende interesse i kongehuset for travsporten. Prins Harald var søn af Frederik 8. og bror til Christian 10., der flere gange besøgte travbanen. Prins Haralds datter, Caroline Mathilde, blev gift med arveprins Knud, farbror til Dronning Margrethe. Prins Harald levede i øvrigt tæt på travbanen; han var født på Charlottenlund Slot og boede senere i Jægersborg og Ryvangen.

Flemming Ettrup skriver om G. Wedell-Wedellsborg i Det Danske Travselskabs jubilæumsbog fra 1991:

“Han var en mand af gammel fornem kultur. Man talte uvilkårligt afdæmpet i hans nærhed, og i nekrologerne var det netop den stilændring han tilførte travsporten, som blev fremhævet; Wedellsborgs noble og repræsentative personlighed prægede efterhånden den danske travsport, og hans navn vil stadig mindes med ærbødighed og taknemlighed for interessen og det energiske arbejde for vores hjemlige hestesag.”

Afslutning
I 1921 er Wedellsborg blevet syg, og for sit helbreds skyld rejser han til det sydlige udland. Ved generalforsamlingen i 1922 var travselskabets næstformand, P. Lind fungerende formand.

Ved generalforsamlingen i 1923 var både formand Wedellsborg og næstformand Lind syge, så kassereren, William Jensen, fungerede som formand. Senere samme år afgik Wedellsborg ved døden den 14. juni.

Ved generalforsamlingen 1924 udtalte fungerende formand William Jensen følgende om Wedellsborg: “Hans navn vil blive nævnt med ære, så længe Det Danske Travselskab består”.

Nyt medlem af bestyrelsen i stedet for Wedellsborg bliver Johannes Ulrich, der i øvrigt ligesom Wedellsborg, med det samme vælges som travbanens formand ved den efterfølgende konstituering. Tidligere næstformand, proprietær P. Lind udnævnes samtidg til æresmedlem.

Valget af nye bestyrelsesmedlemmer i 1924 blev lidt særpræget på generalforsamlingen. Johs. Ulrich, blev foreslået af den senere formand for Charlottenlund, Otto Halling. Men Ulrich fik dog en modkandidat ved valget, kammerjunker C. E. R. van Deurs, der fik syv flere stemmer end Ulrich. Alligevel kom Ulrich med i bestyrelsen, da næstformand Lind trådte tilbage pga. alder. Og Johs. Ulrich blev ydermere altså formand ved den efterfølgende konstituering, men Ulrichs “regeringstid” er jo en helt anden historie.

Mindeløbet for Wedellsborg indførtes 1925 og den første vinder blev 1922-Derbyvinderen Cyrano, der for sin træner N. J. Koster sejrede på 1:28.4/2525 meter. Førstepræmien var på dengang respektindgydende 3.000 kr. Koster blev den helt store triumfator i løbet, som han vandt de første seks år.