Travsportshistorie.dk

Walther Kaiser-Hansen

WaltherKaiser-Hansen

Det var egentlig ikke meningen, at denne artikel skulle handle om My Nevele, men når man taler med Walther Kaiser-Hansen er det svært at komme uden om den nu afdøde hurtigklassetraver og avlshingst, der trods alt har betydet utroligt meget for dansk travsport (Travservice.dk 2005)

Walther Kaiser-Hansen har dog haft en utal af andre fine heste i sin stald gennem næsten 35 år som træner på Charlottenlund Travbane – en karriere, der bl.a. bød på 11 klassiske storløbssejre og 13 trænerchampionater på Lunden. I alt blev det til 1.758 sejre, hvilket gør ham til en af de oftest sejrede kuske i dansk travsports historie.

Historien om Walther Kaiser-Hansen tager, i bedste Morten Korch-stil, sin begyndelse en dejlig sommerdag i første halvdel af 1930’erne, hvor han sammen med sin familie var på besøg hos sin moster og onkel i Veddelev ved Roskilde Fjord.
Solen skinnede, fuglene sang, bierne summede og …
– … ved siden af huset lå Veddelev Skydebane, hvor der stod nogle heste tøjret når der ikke var skydning på banerne. Dem kunne vi børn jo godt lide at stå og nusse med. Når de skulle vandes, fik vi lov til at sidde på ryggen af hestene hen til vandingstruget og tilbage igen – så var jeg solgt! Vi kom i Veddelev i sommerferien syv-otte år i træk, og løb også hen til de nærliggende gårde, hvor vi bl.a. kørte med på mælketure og løb bagved ploven når de pløjede. Jo, jeg var ”bidt” af heste på et meget tidligt tidspunkt, fortæller Walther Kaiser-Hansen.
– Jeg boede dengang i Valby og gik på Rughavevej Skole. I nærheden af skolen på Mosedalsvej lå en nedlagt vognmandsforretning, hvor der var opstaldet rideheste, som privatpersoner brugte til rideundervisning på Frederiksberg Slot. De skulle jo så transporteres frem og tilbage, og det var vi en masse drenge og piger, der hjalp til med. Vi havde jo ikke råd til at gå til ridning, men på den måde fik jeg min heste-lyst styret i en del år.
Walther Kaiser-Hansen gik ud af skolen som 14-årig og var ikke i tvivl om, at han ville arbejde med heste, men trav- og galopsporten var ikke det mest oplagte.
– Jeg var for tung til at blive galopjockey, og min far spillede for meget på travbanen, så det kunne det heller ikke blive! smiler Walther.
– Men en dag kom far alligevel hjem og sagde, at han havde talt med travtræner Hans Hansen, som sørgede for at jeg kunne kom i lære hos træner Willy Wärn. Der startede jeg så 1. april 1940, halvanden måned før min 15-års fødselsdag.

”Har du set noget til tyskerne?”
Få dage efter unge Walther var startet som staldmand, blev danskerne en tidlig morgen brat vækket af larmen fra utallige lavtflyvende Messerschmidt-jagere. For første gang siden 1864 var Danmark i krig!
– Jeg boede dengang stadig i Valby og cyklede frem og tilbage til Charlottenlund Travbane. Den 9. april så jeg ikke ét eneste menneske på gaderne, men lagde mærke til, at flyvemaskinerne brændte en masse brændstof af. Da jeg kom ud på travbanen var der en masse mennesker stimlet sammen. ”Har du set noget til tyskerne?” spurgte de. Jeg anede ikke hvad de talte om – som teenager hører man jo ikke radioavis, og desuden kørte jeg også hjemmefra kl. halv seks om morgenen – men det var jo som bekendt den dag vi blev besat af Tyskland! erindrer Walther.
– Vi mærkede dog stort set intet til tyskerne på travbanen og dagen gik bare. Dengang trænede man jo næsten udelukkende for vogn, men jeg kunne også ride, og de heste, der var særlig temperamentsfulde blev ridetrænet.
– Willy Wärn havde haft et godt år i 1939, men succesen fortsatte ikke, og i løbet af 1940 mistede han ret mange heste, så jeg flyttede forholdsvis hurtigt over til Aage Kristoffersen, hvor jeg – i to omgange – var sammenlagt ca. seks år.
– Jeg var bl.a. hos Aage Kristoffersen i 1943, hvor han vandt Derbyet med Ebbe Axworthy. Ned gennem opløbet kæmpede Es med Koster og Ebbe Axworthy hårdt side om side, og det var umuligt at afgøre hvem der havde vundet løbet. Mens dommerne voterede, overlod Kristoffersen Ebbe Axworthy til mig, og jeg kørte rundt inde på inderbanen.
– Mange troede sikkert at Koster ville vinde fordi han var en større træner end Aage Kristoffersen, men Ebbe Axworthy blev altså ”hejst” som vinder. Kristoffersen – der altid blev kaldt ”Sørme halvt ud af sulkyen” fordi han aldrig bandede, men kun sagde ”Det er sørme ikke så godt” etc. – blev selvfølgelig ellevild og jeg gav ham en ordentlig lufttur!
– Året efter vandt han i øvrigt Derbyet igen med Future, men der var jeg vistnok hos Kaj Hansson. Det er lidt svært at huske rækkefølgen så mange år efter, men udover Aage Kristoffersen og Kaj Hansson har jeg i hvert fald været hos Arnold Jensen, Gerhardt Petersen og Oluf Månsson.
– Dengang kunne man først få jockeylicens som 19-årig, og den første sejr vandt jeg med hesten Emo, der tilhørte Amager Travselskab’s senere mangeårige formand, Axel Taarup (Stald K.B.). På det tidspunkt var jeg hos Aage Kristoffersen. Efter løbet fik jeg en pokal af Taarup med inskriptionen ”Fundet ud af Emo”. Den var ved at blive opgivet, men jeg gav den et såkaldt gasrør på – og det var lige det, der skulle til!

Note: Walther Kaiser-Hansen huskede forkert mht. sin første sejr, som han først vandt i 1945 med hesten Bosambo.

”Ein richtig däne!”
I 1946-47 var Walther Kaiser-Hansen indkaldt og begyndte sin soldatertid på Jægerspris Kaserne, inden kompagniet blev sendt til Tyskland – i øvrigt som det første hold danske soldater – som en slags fredsbevarende styrker, ville man nok kalde det i dag.
– Vi var i både Itzehoe og Varel, hvor vi bl.a. gik vagter. Det var forbudt at ”fraternisere” med de tyske piger, men jeg var jo lidt slankere dengang, og jeg kan da huske at der var en af de tyske piger, der klappede mig på maven og sagde ”Ein richtig däne”! Jo, det var såmænd en meget spændende oplevelse, selvom jeg ikke helt ved hvorfor vi skulle derned, husker Walther.
– Da jeg kom hjem blev jeg igen ansat hos Aage Kristoffersen og var bl.a. med, da Future i 1946 deltog i Skandinavisk Mesterskab på Solvalla. Danmark var repræsenteret af Future, Evanstone og Willy B, og vi staldfolk tog op med hestene en uge før løbet. Det var en meget spændende tur.
– I 1947 startede jeg på trænerskole. Det varede tre år dengang, hvor vi i vinterpausen (man kørte kun travløb fra april til oktober) fik undervisning af Helge Marks-Jørgensen fra DTC og dyrlæge Moltzen-Nielsen. Det foregik i Centralforbundet, der dengang lå inde på Nørrebrogade. Desuden var der noget undervisning indimellem i sommerhalvåret.

Træner som 25-årig
Walther Kaiser-Hansen startede som træner som 25-årig i 1950, men succesen lod vente lidt på sig, og der var langt fra fyldt op i stalden, da den unge træner lagde ud som selvstændig.
– Jeg boede stadig hjemme dengang, det gjorde jeg faktisk i mange år, og betalte 15 kroner om ugen i kostpenge. Men allerede et stykke tid inden jeg startede som træner, købte jeg sammen med min lillebror, Jørgen, og min far to heste – Hamilton og Konning Dear. Sidstnævnte, som jeg købte af Gerhardt Petersen, var lillebror til Derbyvinderen U.S.A. Hamilton var en god og stabil handicapper, fortæller Walther, der det første år som selvstændig vandt fem løb.
– Jeg tænkte ikke så meget over konsekvenserne af at starte som træner – det kunne jo ikke gå værre end galt – og jeg fik også noget ”røg” af nogle af mine kollegaer. Nå, men det skete jo hverken værre eller bedre, at kort tid efter jeg var startet som træner, så brækkede Hamilton ned, mens Konning Dear blev udelukket fordi den stod og ”jazzede” i starten! Vi fik den imidlertid til at fungere og jeg vandt da et par løb med Konning Dear. Efterhånden var der heldigvis nogle, der fik øjnene op for mig, og jeg fik flere og flere heste i træning.
I Travtidende’s Julenummer 1949 blev Walther Kaiser-Hansen og de øvrige 18 træneraspiranter – heriblandt kendte navne som Eivind Schnell, Kurt Køppen, Preben Webner, Preben Munch, Palle Sperling, Ib Hansen, Hans Bagge, Jens Ipsen, Leif Nielsen og Walther’s lillebror, Jørgen Kaiser-Hansen – interviewet om deres fremtidsplaner:
– Min bror og jeg tog familienavnet Kaiser-Hansen, fordi der er så mange, der hedder Hansen slet og ret. Jeg har været hos Kristoffersen og Gerhard Petersen, deltaget i ca. 70 løb og vundet med Bosambo, Darwin og Emo. Det er min hensigt at blive selvstændig så snart som muligt, og jeg har allerede løfte om et par heste, men de skal naturligvis stå i stalden først. Af de nuværende trænere er Mark Ingdam langt den dygtigste, sagde 24-årige Walther Kaiser-Hansen dengang.
De første mange år stod Walther som ventet i skyggen af Mark Ingdam og Gerhard Petersen, men i 1958 lykkedes det for første gang at vinde trænerchampionatet på Lunden med i alt 58 sejre.

”A tygs den var for bette”
Walther Kaiser-Hansen’s store gennembrud kom dog allerede i 1954, hvor han vandt Dansk Opdrætningsløb med Safari The Great, som han havde købt året forinden af opdrætteren – Carl-Åge Præstegård i Biersted – for 3.500 kroner.
– I 1952 var min kone og jeg på en lille ferie i Nordjylland, hvor vi kørte rundt og besøgte bl.a. brygger Erling Larsen og Carl-Åge Præstegård, fortæller Walther.
– Oppe hos Præstegård så jeg hoppen Ideal, som havde et hingstføl (Safari The Great) efter Rex The Great. Jeg vidste godt, at krydset Rex The Great/Brother Guy-hoppe var noget ganske særligt, men hun kostede 3.000 kroner med føllet ved siden, og det havde jeg ikke råd til.
– Året efter var Præstegård til auktion i København, men han havde ikke Safari The Great med. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg – ”Jow, A tygs den var for bette”!
– Nå, tænkte jeg – så er han sikkert til at handle med – og da jeg nogle måneder senere havde solgt Miss Worthy Belle, som jeg i øvrigt havde købt af Jens Jensen og fået til at gå godt, havde jeg pludselig råd. Pengene brændte jo i lommen og jeg sagde til min kone, at jeg ville køre op og købe Safari The Great.
– Jeg havde lige fået kørekort, så jeg tog færgen til Jylland og kørte op til Biersted for at besøge Præstegård. Han sagde, at Safari The Great gik nede bagerst i en af foldene, så vi gik ud for at se på ham. Da vi kom derud, kom han løbende imod os og hjertet var ved at hoppe ud gennem tegnebogen!
– ”Ska’ du tjene på den?” spurgte han, og det skulle jeg jo ikke. ”A’ sæller ik’ under 3.500!” – ”Top!” sagde jeg, og så var Præstegård sgu lige ved at falde om! Han havde jo regnet med, at vi skulle diskutere om prisen.
– Nå, men han bandt et reb omkring halsen på Safari The Great og bandt den op i et spiltov inde i stalden. ”Der står min hest!” tænkte jeg. Vi gik derefter ind i stuen, og da vi mødte Fru Præstegård sagde Carl-Åge: ”Så mor, nu ka’ vi få nye gulvtæpper!”
– Jeg havde ikke mulighed for at tage Safari The Great med hjem, så han måtte med toget og der gik to dage inden jeg fik ham ud på Lunden.
Købte Safari The Great tilbage for 5.000
Som 2-års startede Safari The Great tre gange og sejrede i sin debut, mens han i den anden start var nummer tre i et 2-årsløb på Amager Travbane i tiden 1.26,3/1420 meter – ensbetydende med ny dansk rekord for 2-åringer.

– Samme dag blev han solgt til Stald Quick, en af datidens større hesteejere, som havde Carlsberg-depotet i Frederikssund, fortæller Walther.
– Det var nemlig ikke min mening at beholde Safari The Great, men jeg solgte ham med den klausul, at jeg kunne beholde ham i træning samt at jeg fik ham tilbage, når væddeløbskarrien var slut! Det var måske lidt hårde betingelser, men den nye ejer accepterede altså.
Safari The Great var et af sin årgangs store navne, selvom han måtte nøjes med sekundære placeringer i de fleste af årgangsløbene. I både Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Derby var han således nummer to bag Snowflake (Mark Ingdam) og i Amager’s 4-års Mesterskab vandt han 1. heat, men var nummer to i 2. heat og måtte i det tredje og afgørende heat se sig besejret af Silvie Roy.
– Det var som nævnt meningen, at jeg skulle have Safari The Great tilbage når han skulle i avlen, men en dag i slutningen af 5-årssæsonen (1957) spurgte ejeren – som havde fået dårligt hjerte – om jeg ville købe hesten tilbage for 5.000 kroner og betale om et år! Det ville jeg selvfølgelig gerne – hesten var jo 20-30.000 kroner værd på det tidspunkt – og han gik jo også rigtig mange fine løb efter jeg havde købt ham tilbage, siger Walther.
– Året efter begyndte Safari The Great at bedække samtidig med at han startede, og han fik succes allerede med første årgang, der talte heste som Emigrant, Eminent (der blev nummer et og to i Derbyet!) og Excellent. Året efter kom Firebird, der også var en fin hest, og i det hele taget blev Safari The Great en rigtig fin avlshingst.
– Allerede dengang var det imidlertid svært at være privat hingsteholder. Du har Opdrætterforeningen imod dig – sådan var det også med My Nevele, der helt sikkert havde fået mange flere hopper med en bedre markedsføring.

Inspireret af Jens Jensen
De første mange år havde Walther Kaiser-Hansen kun stald på Charlottenlund Travbane, men i 1964 købte han Digelsgård i Langstrup – efter inspiration fra ”Bonden fra Leestrup” alias Jens Jensen.
– Jeg så jo hvad Jens Jensen gjorde. Han vidste måske ikke selv hvad han gjorde, men det gjorde jeg! Nej, spøg til side, jeg havde et godt forhold til Jens og vi handlede mange heste gennem årene. Han købte bl.a. Stewardessen og Cim Payne af mig, og sidstnævnte blev jo en af de største sejrsheste i dansk travsports historie med omkring 80 sejre! griner Walther og tilføjer: Jeg kan for øvrigt en sjov historie om Jens:
– Der var engang fordringsløb på Fyens Væddeløbsbane, hvor Jens Jensen inden løbet fordrede hesten, som han også kørte i løbet. Det gik ikke så godt, og efter løbet stod hesten nede i stalden “på tre ben” med en vandslange om det sidste.
– ”Der har du sgu fået noget at øve dig på, Jens!” sagde træner Henning Jacobsen – men Jens var ligeglad og tog selvfølgelig hesten med hjem. Nogle måneder senere kom han tilbage til Fyn med den pågældende hest og vandt! Da han kørte forbi Henning Jacobsen i opløbet, råbte han: ”Se, hvor jeg har øvet mig!”
– Jens Jensen vandt jo mange løb med heste, der var opgivet af forskellige trænere, og ”hemmeligheden” bag succesen var foldene! Det kan da godt være, at Jens vidste hvad han gjorde – for det var i hvert fald det det, der skulle til. Hestene stod dengang det meste af dagen inde i boksen når de ikke blev trænet, men det er da klart, at de meget hellere vil en tur ud i folden og få noget frisk luft.
– I al beskedenhed var jeg en af de første Charlottenlund-trænere, der købte en gård – Digelsgård i Langstrup, som jeg købte i 1964. Der hørte 50 tdr. land til gården, og da jeg overtog den var der kun fem spiltove og en grisestald, men det hele blevet lavet om, og til sidst have jeg plads til 60 heste. Jeg beholdt selvfølgelig stalden på Lunden, men trænede næsten udelukkende på gården med stor succes.
– Jeg har altid sagt det til dem, der gider høre på det: Luk hestene ud i folden – også efter løb – men det er der jo ikke ret mange, der har tid til. I dag har langt de fleste travtrænere heldigvis en gård, men det var ikke der ikke ret mange, der havde dengang i 60’erne.

Derbysejren
Walther Kaiser-Hansen betragter ikke overraskende My Nevele som sin bedste hest gennem tiderne, men ”Triple Crown-vinderen” Emigrant var trods alt også noget ganske særligt.
Som den hidtil sidste hest i dansk travsports historie, vandt Emigrant både Dansk Opdrætningsløb, Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Kriterium, ligesom han også vandt Amager Travbane’s 2-, 3- og 4-årsmesterskab!
Hesten stillede op som storfavorit (14:10) i Derbyet i 1963, men der gik et sus gennem publikum, da Emigrant galoperede fra start og tabte mange meter – mens Enina Olympia tog spids med Excellent udvendig.
Emigrant kom imidlertid stærkt tilbage, og ind i sidste sving kom han flyvende i sporene. Edellinde Kuno var førende ind på opløbet, men på en fin afslutning sejrede Emigrant sikkert i tiden 1.23,8a/3000 meter foran staldkammeraterne Eminent (Aksel Pedersen) og Eugen (Poul Guttermann)!
En historisk triumf. Aldrig tidligere havde tre heste fra samme stald besat de tre første pladser i Derbyet – og først 38 år senere gentog Gordon Dahl triumfen med Esterel Sunset, Eddie Skov og Euro Sunset.
– Emigrant havde startspor et og en lidt stiv gang, hvilket ikke var nogen fordel fordi man fra 3000 meter-startstedet gik ind i første sving umiddelbart efter start – det samme skete året efter, hvor jeg kørte Duks Folsted med startspor to, husker Walther.
Der var dog ingen tvivl om, at Emigrant var årgangens suverænt bedste og sejren var fuldt fortjent, men det var altså tæt på at gå galt.
Eminent blev som nævnt kørt af jockey Aksel Pedersen, der senere selv blev en dygtig træner – ligesom kendte navne som Torben Fischer og Jens Arne Hansen har fået deres uddannelse hos ”Kaiseren”.
– Jeg har jo haft mange dygtige staldfolk, men de fik også mange køreture når de viste de kunne køre væddeløb. Torben Fischer vandt jo bl.a. Dansk Opdrætningsløb med Misty Senator (i øvrigt hans første sejr i karrieren) og i de senere år havde jeg stor glæde af Ole Schultz, siger Walther, som også har haft nuværende NFT-træner Jens Arne Hansen ansat i “My Nevele-perioden”.

Amerikanerne
Walther Kaiser-Hansen vandt som nævnt Dansk Opdrætningsløb i 1954 og blev champion på Lunden første gang i 1958 – samme år blev han i øvrigt også landschampion med 60 sejre – men reelt havde han sin storhedstid i 1960’erne og 70’erne.
Walther var således champion på Lunden i årene 1962, 1964-70 og 1975-77.
I 1978 blev Mogens Larsen trænerchampion med 101 sejre og året efter gik titlen til Kaiser-Hansen’s tidligere førstemand, Torben Fischer – men året efter (1980) var ”Gråskæg” tilbage på toppen og vandt sit 13. og sidste championat med i alt 80 sejre foran sin tidl. førstemand, Torben Fischer!
Stærkt medvirkede til det sidste championat var Jerard (16 sejre), My Nevele (15 sejre), Lime Village (8 sejre) og Keystone Gaucho (8 sejre) – fire af de talrige amerikanskfødte heste, som Kaiser-Hansen havde stor succes med i slutningen af sin karriere. Heste, som enten han selv eller store hesteejere som Jan Tunow, Jørn W. Hansen og Kay Wilhelmsen importerede fra USA.
Eventyret My Nevele
– Jeg var jo heldig at have nogle hesteejere, der var parat til at investere store summer i bl.a. lovende ungheste, men det var først forholdsvis sent jeg begyndte at tage til USA for at købe heste, fortæller Walther.

– My Nevele købte jeg f.eks. af Jørn W. Hansen, som havde købt hesten i USA gennem Jan Tunow sammen med Nevele Fox. Jeg fik begge heste i træning og det var meningen de skulle starte i 2-årsløbene, men der var ikke så mange løb til amerikanske heste.
– Hen på efteråret i oktober måned kunne My Nevele omkring 1.20/2000 meter, og vi var overbeviste om, at det var en hest med evner langt ud over det sædvanlige.
– En aften skulle jeg hjem til Jørn W. for at ordne regnskab, og da jeg kom, var Ove Hansen (Stutteri Dyhrberg) der allerede, og jeg tror de havde siddet og fået et par ”gibbernakker”! Den aften købte jeg ti heste af Jørn W., som jeg skulle betale 10.000 kroner for om måneden i afdrag, men han ville i første omgang ikke sælge My Nevele. Jeg ville give 200.000 for den – ”og jeg vil have den på samme betingelser som dig!” tilføjede jeg (Jørn W. Hansen havde fået finansieret My Nevele gennem banken).
– Den handel blev der imidlertid ikke noget ud af – før dagen efter, hvor Jørn W. ringede til mig: ”Tillykke med hesten – og det er også i orden med banken”!

57 sejre i 117 starter
My Nevele debuterede den 11. april 1977 i Påskeliljen på Charlottenlund Travbane, hvor han sejrede overlegent i tiden 1.22,9a/2000 meter. Han satte senere 3-årsrekord 1.17,5a, hvilket gjorde ham til den hurtigste danskejede 3-åring nogensinde!
My Nevele vandt i alt syv løb og 63.050 kr. som 3-åring og fortsatte i 4-årssæsonen med 11 sejre og 85.000 kr. Igen var han den hurtigste danskejede hest i sin årgang – en ære My Nevele dog måtte dele med Mogens Larsens Ametyst.
Som 5-åring vandt My Nevele ikke færre end 24 løb og 278.450 kr. Han var dermed den næst oftest sejrende hest nogensinde på en enkelt sæson – kun overgået af Harald Lunds Thai Langkilde, som samme år (1979) vandt 28 løb.
I 1979 startede My Nevele for første gang i Solvalla´s Elitlopp og selvom han ikke fik den store succes, imponerede han ved to gange på samme dag at løbe fantastiske 1.14,4a.
Senere på året tog My Nevele og Tarok nogen drabelige dyster i Tuborgmesterskabet – et nyindstiftet afdelingsløb, som Tarok blev samlet vinder af. My Nevele blev nummer to efter at have vundet to af de fire indl. afdelinger.
I 1980 – My Nevele´s sidste sæson – fik han sit store internationale gennembrud og vandt bl.a. det tyske storløb Grosser Preis von Hamburg i 1.17,6/2100 meter autostart.
I Solvalla´s Elitlopp blev han først nummer to i den indledende afdeling bag Express Gaxe/Gunnar Axelryd i 1.15,5/1609 meter autostart og i finalen var My Nevele kun kort slået af fænomenale Ideal du Gazeau/Eugene Lefevre i 1.13,9/1609 meter autostart.
Situationen var den samme ugen efter i Copenhagen Cup, hvor My Nevele blev nr. 2 i 1.14,7/2011 meter autostart bag Ideal du Gazeau i 1.14,6.
Senere på sæsonen leverede My Nevele endnu et par fornemme præstationer, da han indenfor fire dage (!) sejrede i henholdsvis 1.14,9/1640 meter voltestart og 1.21,9/4120 meter voltestart, hvilket i begge tilfælde var ensbetydende med ny dansk voltestartsrekord!
My Nevele vandt i alt 57 løb og 1.004.290 kr. i 117 starter.

I avlen som 7-års
Det kunne have været interessant at set My Nevele mod Ideal du Gazeau & Co. i de efterfølgende år, men lidt overraskende valgte Walther Kaiser-Hansen at sende sin stjerne i avlen efter 6-årssæsonen – og de første år var Nevele Pride-hingsten opstaldet på Brokvarn Stuteri Sverige.

– Forhistorien er den, at jeg havde solgt Jerard til Kay Wilhelmsen, men da han stoppede inden for travsporten, hjalp jeg ham med at sælge alle hans heste – og salæret var Jerard, som jeg dermed fik tilbage, siger Walther.
– Jeg var imidlertid i lidt at et dilemma, idet jeg på det tidspunkt også havde mange andre heste – deriblandt My Nevele – og jeg synes ikke jeg kunne rejse rundt og starte med de to heste, og så lade andre køre mine øvrige heste.
– Samtidig skete der det, at jeg fik et tilbud fra Brokvarn Stuteri, som var interesseret i at få My Nevele opstaldet som avlshingst. De skulle egentlig have haft Madison Avenue – der også var efter Nevele Pride – men den døde pludselig i 1980, og så stod man og manglede en avlshingst.
– Ja, det vil sige, han startede jo med at bedække allerede i 1979 og den første hoppe var så vidt jeg husker tysk. Da vi havde startet i Hamburg og stod med My Nevele inde i stalden, kom min staldmand, Jens Arne Hansen, løbende ind i stalden og sagde, at han havde talt med en tysk hesteejer, der havde fået bedækket sin hoppe, men den var ikke kommet i fol. ”Må vi bedække den med My Nevele?” – ”Ja, hvorfor ikke, tænkte jeg” og så var vi i gang, og året efter sendte han følpengene!
My Nevele virkede i avlen i årene 1981-2004. Hingsten døde i december sidste år, men kan iflg. DTC’s regler benyttes i avlen i Danmark til og med 2005.
My Nevele er far til ca. 600 afkom i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, som tilsammen har vundet over 60 mill. kroner.
Blandt afkommene finder man ikke færre end 10 millionærer med norske Nevele Cero O (1.12,5a-4,5 mill. kr) i spidsen – og så ikke et ord mere om Walther Kaiser-Hansen’s ”livsforsikring”!

Stoppede mens legen var god!
Walther Kaiser-Hansen stoppede som travtræner som 58-årig i 1983, kun fire år efter andenpladserne med My Nevele i Elitoppet og Copenhagen Cup, og hvis man i dag spørger ham om årsagen, lyder svaret:
– Jeg stoppede fordi folk begyndte at sige tillykke til mig, når jeg vandt løb!
– Nej, spøg til side, jeg var efterhånden blevet træt af det hele – gad ikke rigtig mere. Husk på, da Kay Wilhelmsen forsvandt ud af travsporten, forsvandt mange af mine gode heste også – My Nevele og Jerard var samtidig også ude af billedet – og når man har været lidt ”væk” et stykke tid, og samtidig er lidt oppe i årene, er det meget svært at komme tilbage, fastslår Walther Kaiser-Hansen.
– Man får hurtigt det ry, at man er gammel og ikke duer til noget mere, og så kan man ligeså godt stoppe mens legen er god.
– Da jeg stoppede som travtræner solgte jeg Digelsgård, ligesom jeg fik et beløb – et slags fratrædelsessum – fra Det Danske Travselskab, så det er da gået meget godt siden, selvom jeg gik på selvvalgt pension nogle år før tiden.
– Det første stykke tid boede jeg hos min daværende kæreste, men så var det Carl Andersen foreslog, at jeg kunne få en lejlighed i travselskabets ”ældreboliger” her på Ordrup Jagtvej, og det har aldrig fortrudt jeg sagde Ja til. Det kostede ganske vist 100.000 da jeg i sin tid flyttede ind, og det skal jeg snart ofre igen for at få sat lejligheden i stand, men det er et dejligt sted. Giv mig et slot, jeg vil ikke bo andre steder – de kommer sgu til at bære mig væk herfra!

Familien
Walther Kaiser-Hansen og ”Kaiserinden” alias Kirsten Larsen mødte hinanden for 17 år siden på det københavnske værtshus Skindbuksen, hvor Walther sad og fik en øl sammen med sin gamle trænerkollega, Preben Munch.
– Kirsten kom hen til mig og spurgte, om jeg hed Walther. Ja, det gjorde jeg jo. ”Må jeg så være din kejserinde for en nat?”! griner Walther.
– Nej, det passer ikke – altså det sidste – men Kirsten, der var sammen med en veninde, vidste godt hvem jeg var, og bagefter tog vi alle fire hen på Parnas og havde en rigtig hyggelig aften. Dagen efter ringede hun til mig, og så har vi faktisk været sammen siden!
Walther Kaiser-Hansen har et enkelt barn, 28-årige Julie, som ikke har arvet sin fars glødende interesse for travsporten.
– Julie har sammen med sin engelske mand købt en gård oppe i Nordsjælland, hvor de har rideheste, men travheste siger hende ikke noget, selvom hun er vokset op med masser af travheste oppe på Digelsgård. Hun var på Lunden, da de afviklede My Nevele’s 30-års fødselsdagsløb sidste år, men ellers kommer hun aldrig på travbanen, siger Walther.
– Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men når jeg ser tilbage på de 65 år jeg har været inden for travsporten, så har jeg sgu haft det meget godt. Der er selvfølgelig altid ting man kunne have gjort anderledes – jeg kunne nok have været dygtigere til at markedsføre My Nevele (hov, der var han igen), der sikkert kunne have fået mange flere hopper hvis jeg havde gjort det bedre – men sket er sket.