Star McElwyn

StarMcElwyn

Historien om Danmarks første 1.20-traver, Star McElwyn.

Det gamle billede af Star McElwyn er ikke meget større end et kreditkort, men alligevel af stor betydning. Det er taget på Solvalla i 1934, hvor Star McElwyn – i en alder af fire år – vandt Skandinavisk Mesterskab for første gang. Den unge mand ved hestens hoved er den senere træner Børge Grandahl, som dengang var staldmand hos Peter “Fidus” Andersen, og i øvrigt var med til at tilkøre Star McElwyn sammen med en vis Poul Stripp.

Billedet fik jeg af Børge Grandahl i 2001, da jeg besøgte ham i hans hjem i Bjæverskov i anledning af Skovbos 25-års fødseldag. Dén artikel håber jeg at få “gravet frem” inden længe.

Den nydelige dame med moderigtig hat er vist nok den norske ejers hustru.

Star McElwyn var såkaldt mockindlænder, dvs. importeret som føl sammen med moderen, amerikanske Mary Amelia (Daystar-Moralice/Morgan Axworthy), som H.C. Riegels – en af datidens mest kendte hesteimportører – købte i USA på foranledning af den norske konsul, Rolf Nielsen.

Hestene ankom til Danmark den 6. december 1930. Ved afrejsen var Mary Amelia i fol v/Mr McElwyn, der var far til Star McElwyn, men hoppen kastede føllet og blev i foråret 1931 bedækket v/Mc Afee. Herefter blev Mary Amelia eksporteret til Norge, hvor hun året efter fik hingstføllet Boston, men hun måtte desværre aflives umiddelbart efter.

Star Elwyn, der kort efter ankomsten til Danmark blev solgt til en anden nordmand, A.N. Funnemark – efter sigende for 8.000 kroner – blev sendt i træning hos Peter Andersen, en af de mindre trænere på Lunden, som bl.a. havde vundet Derby med Ego i 1924.

I debuten den 29. juni 1932 sluttede hesten uplaceret med Poul Stripp i sulkyen.

Herefter overtog Peter Andersen selv linerne bag Star McElwyn, der ikke havde den store succes som 2-års. Det blev dog til en samlet femteplads i Dansk Opdrætningsløb, der det år blev kørt i to afdelinger, som blev vundet af hhv. Paul Worthy og Princess Bacon. I sidstnævnte løb blev Star McElwyn nummer to i tiden 1.34,6/1609 meter.

Som 3-års vandt Star McElwyn fire løb i 16 starter. Han blev desuden nummer fire i Kriteriet bag Princess Bacon, Primo og Paul Worthy.

I 4-årssæsonen (1934) fik Star McElwyn sit store gennembrud med 12 sejre i 22 starter.

Han vandt sin sidste start inden Derbyet på 1.27,2/2320 meter, men i selve Derbyet måtte han nøjes med andenpladsen bag Patsy og Sofus Sørensen.

Patsy overtog føringen med en omgang igen og Star McElwyn formåede – trods 60 meters startfejl – som den eneste at hænge på, men Sofus havde løbet under kontrol og Patsy sejrede i tiden 1.26,7/3000 meter foran Star McElwyn i 26,8 – på tredjepladsen Marie Hanover (Axel Leth-Olsen) i 28,7.

Herefter vandt Star McElwyn sine næste seks starter – først Nationalløb på Lunden og senere bl.a. Indlænder Pokalløb på Amager, inden han blev udtaget til at repræsentere Danmark i Skandinavisk Mesterskab på Solvalla sammen med Lauritz, Patsy og Orlick.

Her var Star McElwyn fuldstændig overlegen og sejrede i tiden 1.24,4/2600 meter foran Lauritz (Holger Fischmann) i 25,1 og Patsy (Sofus Sørensen) i 25,2. Den danske triumf blev fuldendt med Orlick på fjerdepladsen, men den blev diskvalificeret for urent trav og så gik fjerdepladsen til norske Otter Eno.

I 1935 blev det til fem sejre i 23 starter, heriblandt endnu en triumf i Skandinavisk Mesterskab – denne gang på Lunden i tiden 1.24,8/2600 meter. Igen i overlegen stil og igen med danske heste på de tre første pladser. Rex The Great blev nummer to i 25,5 foran Orlick i 25,9, mens Lauritz blev nummer fem.

Rekordløbet
Inden da (søndag den 4. august) var Star McElwyn til start i Internationalt Amager Grand Prix, hvor de fem deltagere var ude i tre heat.

Første heat gav sejr til Full Tilt med Månsson i tiden 1.20,3/1620 meter foran Calumet Dick (Sofus Sørensen) og Lauritz (Aage Kristoffersen), mens Hanover Speed (Arvid Andersen) og Star McElwyn sluttede på fjerde- og femtepladsen.

I 2. heat var Star McElwyn bedst i 1.21,6 og han gentog sejren i 3. heat – denne gang i “fænomenale” 1.19,8 foran Full Tilt i 20,1 og Calumet Dick i 21,9.

I rekordløbet galoperede Star McElwyn fra start, som den ofte gjorde, men formåede alligevel at tage føringen – dog kun kortvarigt frem til dommertårnet, hvor Full Tilt overtog kommandoen. Månsson forsøgte at køre fra, men Star McElwyn var bare bedst og sejrede ganske overlegent til slut.

Dermed blev Star McElwyn samlet vinder og A.N. Funnemark kunne glæde sig over en førstepræmie på 1.920 kr.

Vindertiden var en klækkelig forbedring af Double Kings seks år gamle indlænderrekord på 22,1. Med til historien hører dog, at både Guy Bacon og Walter Dear havde løbet hurtigere end Star McElwyn ved deres sejre i Internationalt Mesterskab på Lunden i hhv. 1928 og 1931. Amerikanskfødte Walter Dear havde således banerekorden med tiden 1.18,9/1609 meter, men den var alligevel en sensation dengang, at en dansk indlænder løb hurtigere end 1.20.

“Verdenstraver af format”
Det skulle imidlertid komme til at gå endnu hurtigere.

Søndag den 15. september 1935 (ugen efter sejren i Skandinavisk Mesterskab) blev der arrangeret et rekordforsøg på Lunden med galophesten Nerv som pacemaker. Et såkaldt time-trail, hvor målet var at forbedre Star McElwyns egen rekord på 19,7 – og forsøget lykkedes.

Star McElwyn passerede målstregen i tiden 2:08,2 for de 1609 meter – ensbetydende med kilometertiden 1.19,7, hvilket blev belønnet med en præmie på 1.000 kr.

Pressen var begejstret:

“I år har Star McElwyn ved et par storstilede præstationer yderligere befæstet sit ry som verdenstraver af format.

Foruden den flotte mesterskabssejr på Charlottenlundbanen, har den ved sejren i heatløbet “Internationalt Amager-Grand-Prix” søndag den 4. august i ganske betydende grad vakt kosmopolitisk opmærksomhed.

Særlig fremtrædende ved denne lejlighed var, at Double Kings indlænderrekord, der siden 1929 med 1.22,1 havde været det internationale standardmærke, blev eklatant slået.” som Trav-Tidende skrev i sit Julenummer i 1935.

Star McElwyns rekord stod i 18 år til Moster forbedrede den til 1.19,0 i 1953.

Revanchematchen
Den efterfølgende søndag, 22. september, var Star Mc Elwyn igen i ilden på Lunden – denne gang i en duel mod Full Tilt og Oluf Månsson, som fik sin revanche for nederlaget på Amager. I tiden 1.21,0/2000 meter vandt Full Tilt en kneben sejr foran Star McElwyn i 21,1.

Star McElwyn startede yderligere tre gange det år og vandt bl.a. Hesteejerforeningens Amatør-Championat med bagermester Phillips i sulkyen.

Skæbneåret
1936 blev et skæbneår for Star McElwyn, der indledte sæsonen med to andenpladser til hhv. Prince Chilton og Rex The Great, men så skiftede hesten pludselig sensationelt træner til N.J. Koster, som dog kun nåede at starte to gange med Star McElwyn.

Det blev til sejr hver gang, men i Indlænderpokalen på Amager valgte Koster at starte Sonny Diamond og lod Star McElwyn blive i stalden. Dét passede angiveligt ikke ejeren, som nu sendte den danske rekordholder til Albert Hill. Det blev dog ikke til flere sejre i 1936, der bød på i alt syv starter.

Herefter var det ved at være slut for Star McElwyn, der i 1937 tog en enkelt sejr i 10 starter. Hestens sidste start i Danmark blev et udtagelsesløb til Skandinavisk Mesterskab, hvor Star McElwyn sluttede sidst.

Far til to Derbyvindere
I slutningen af 1937 valgte A.N. Funnemark at tage Star McElwyn hjem til Norge, hvor den bl.a. vandt et løb på Bjerke, men storhedstiden var forbi.

Star McElwyn vandt i alt 25 løb i 86 starter og tjente 49.530 kr.

I 1938 gik Star McElwyn i avlen i Norge, hvor han blev far til i alt 79 afkom, heriblandt to vindere af Norsk Trav-Kriterium (Juel McElwyn og Star So-Ja) og to vindere af Norsk Trav-Derby (Juel McElwyn og Balett).

Star McElwyn fik kun tre afkom i Danmark, som langt fra formåede at leve op til deres berømte fader.

Star McElwyn døde i 1943 som følge at et kolikanfald.