Ruder Konge

Historien om den tredobbelte DM-vinder Ruder Konge

Af Kenn Erik Bech

Før Cim Payne i en periode i midten af 60’erne overtog tronen som Danmarks bedste travhest, var det jernhesten Ruder Konge, der i nogle år kunne betegnes som den bedste.

Karrieren sluttede i 1963, hvor Ruder Konge vandt Mesterskab for Danmark for tredje år i træk. Han var aktiv i ti sæsoner og vandt 41 løb og næsten 270.000 kroner, et dengang ganske stort beløb.

Han sluttede med at vinde Mesterskab for Danmark tre år i træk (1961-63).

Ruder Konge ejedes gennem alle årene af godsejer Johan Olsen Kofod (KLIK HER) – manden bag Stutteri Cathrineberg i Sengeløse ved Tåstrup – i en periode var en Danmarks største opdrætter og hesteejer indenfor travsporten.

Ruder Konge kostede 900 kroner
Kun to måneder gammel købte Kofod fra Cathrineberg føllet Ruder Konge efter championhingsten Styrmand og hoppen Madame Curie, der ikke selv havde tjent en krone på banerne. Opdrætter Valdemar Petersen fik 900 kroner, et beløb der dengang (1951) betegnedes som en normal pris for et føl. Kofod havde dog ikke de helt store forventninger til Styrmand-sønnen, men her skulle han tage grueligt fejl.

Det var dog først i Derbysæsonen, at Ruder Konge rigtig viste sit helt store potentiale. Som 2-års blev det således som bedst til en andenplads i syv starter, kun en enkelt gang var den uplaceret.

I 3-årssæsonen kom den første sejr. Det skete den 19. april 1954 på Charlottenlund Travbane, hvor træner Aage Kristoffersen sejrede med Ruder Konge, der fik yderligere en sejr og desuden blev nummer to i Kriteriet bag Robin med Mark Ingdam. Her begyndte man at ane, at der var yderligere udvikling i Ruder Konge.

Andenplads i derbyet
Kofod var kendt for at skifte trænere af sine heste meget hurtigt og impulsivt, og i starten af 4-årssæsonen var det nu selveste N. J. Koster, der var manden i sulkyen bag Ruder Konge. Han vandt to sejre med hesten, der dog alligevel blev flyttet til Hans Hansens træningskvarter før derbyet. Der er nok hurtigt kommet en kurre på tråden mellem to så store personligheder som Koster og Kofod.

Det var således Hans Hansen, der kørte Ruder Konge til en andenplads i derbyet, hvor den ellers vanskelige Rex Junior var helt på toppen. Også i “Amager-derbyet” blev Rex Junior den endelige vinder – Rex Junior og Ruder Konge vandt hver sit indledende heat.

Gennembruddet
I 1956 kom det egentlige gennembrud for Ruder Konge, der vandt fem løb og fik en masse Top 3-placeringer. En af sejrene var i det traditionsrige Nationalløb for Thomas Hansen, som nu var træner af hesten.

Ruder Konge efter sejren i Nationalløb 1956

Ruder Konge gik måske allerbedst, når den havde været hjemme på “ferie” hos sin ejer.

-Når Ruder Konge kunne holde så længe til strabadserne, er det blandt andet fordi han opholder sig en del hjemme på gården, fortalte Kofod til travmedierne, da hestens karriere var slut.

-Han blev let banetræt, og når vi i transportvognen nærmede os gården, vrinskede han glad.

Helt ferie var det nok ikke for Ruder Konge, Kofod trænede sine heste, ofte i sin let kendelige gule træningssulky i fuld fart ud over stubmarkerne eller på den anlagte træningsbane. Den gule sulky var i øvrigt “medvirkende” i den tids udgave af Morten Korch-klassikeren “De røde heste”, og hvor nogle af træningsscenerne med den senere Derbyvinder i filmen “Junker” foregik på Stutteri Cathrineberg. Junker var i øvrigt identisk med  den røde hoppe Marina Ranger.

Ruder Konge betegnes også som en flegmatisk type under træningen, og det har måske også hjulpet ham gennem de mange strabadser gennem årene. Ruder Konge blev budt på lidt af hvert, en fantastisk slider, og, som det var gængs dengang, ofte med store tillæg i løbene.

Fire forskellige trænere i samme kalenderår
I de kommende år forsatte Ruder Konge succesen på banerne, og hele tiden med skiftende trænere. I 1957 havde hesten hele fire forskellige trænere, der alle vandt med Ruder Konge: Hans Hansen, Thomas Hansen, Sophus Bügel-Hansen og Mark Ingdam.

Ruder Konge vandt flere gange i disse år nogle af datidens storløb.

Kofod kørte selv som amatørkusk og i 1958 vandt vandt han selv “storløbet” Hugo & Helge Marks-Jørgensen Mindeløb med Ruder Konge. Sejren var en stor overraskelse og travmedierne drillede Kofod med, at man måtte havde talt forkert med omgangene i løbet!

Set i bakspejlet har man på fornemmelsen, at Ruder Konges sejrsprocent kunne have været bedre hvis mere rutinerede kuske havde kørt hesten oftere. Men Kofod var sin egen herre på alle områder, og det var ham, der betalte.

DTC’s travkalender viser også, at Kofod tog på tur med hesten. Søndag den 15. juni 1958 var en stor Københavnerdelegation f.eks. til start på Aalborg Væddeløbsbane, hvilket var sjældent dengang. Ruder Konge tjente her kun 100 kroner på en femteplads for Thomas Hansen i hurtigløbet, hvor derbyvinderen Snowflake vandt for Egon Larsen knebent foran den lokale stjerne Orkanen Frisco.

Stutteri Cathrinebergs  daværende træner, Sophus Bügel-Hansen, var uplaceret med Kofods anden starthest i Aalborg, Uffe Cathrineberg.

Det bemærkes endvidere, at trænerne Leif Nielsen og Walther Kaiser-Hansen også havde taget den lange tur med til Aalborg, og det lykkedes Kaiser-Hansen at sejre med den ukendte Alexander.

Sikker deltager på landsholdet
Da Leif Nielsen fik Ruder Konge i sin stald blev det til mange fine præstationer. Kofod ville i første omgang have sin anden stjerne på det tidspunkt, Captain Frost, i træning hos  “Lille Leif” idet han regnede Ruder Konge for at være udtjent – men Leif Nielsen ville hellere have den lidt ældre Ruder Konge i træning, og sådan blev det.

Fire gange optrådte Ruder Konge på det danske landshold i det årligt afviklede Nordisk Mesterskab. Bedst gik det i 1959, hvor Leif Nielsen blev nummer to med den danske jernhest efter datidens store norske stjerne, Jens Protector.

Det Danske Travselskabs formand Arne Guttermann overrækker ærespræmie til godsejer Kofod efter endnu en sejr til Ruder Konge

Hos Leif Nielsen var den nu fhv. træner og nuværende overstarter i Lunden, Rene Ravn, førstemand:

– Ruder Konge var ofte øm i benene, men i løbene bed den ømheden i sig og holdt sig i trav. Den vidste hvor målstregen var, og det kunne så ske, at den to meter efter målstregen slog over i galop, mindes Rene Ravn.

– Jeg husker, da Ruder Konge skulle deltage i Skandinavisk Mesterskab i Stockholm og i Åbys Store Pris i Gøteborg, men da jeg var en slags førstemand i Leif Nielsens stald, var det ikke mig, der kom med på denne lange tur, hvor man skulle være væk i mange dage. Det var lange og besværlige rejser dengang. På turen til mesterskabet i Stockholm blev den senere træner Henry Olsen specialansat, udelukkende for at tage sig af Ruder Konges vé og vel undervejs.

Også fhv. træner Leif Løfgren har minder om Ruder Konge. Løfgren havde i flere perioder heste i træning for Kofod, Stutteri Cathrineberg, men han havde dog aldrig Ruder Konge i sin stald:

–  Jeg havde imidlertid den ære at få lov til at køre den i løb. Ruder Konge var på det tidspunkt i træning hos Leif Nielsen, som havde flere heste at vælge mellem i hurtigklassen, så jeg fik chancen. Den var en fantastisk hest, der dog i opvarmningen ofte kunne vise lidt halthed. I løbene kæmpede den dog altid flot til det sidste. Den vidste nøjagtigt, hvor målstregen var. I mit løb sammen med den oplevede jeg, at Ruder Konge, lige efter målstregen var passeret, straks pullede kraftigt op og tabte travet, fortæller Leif Løfgren. Han mindes også de mange forskellige trænere hesten havde.

– Ja, hvis Ruder Konge en dag løb løbsk i staldområderne ville den have svært ved at finde “hjem”, med tanke på så mange forskellige bokse den har stået i, griner Leif Løfgren i telefonen fra sit hjem på Amager.

Slutter karrieren som Danmarksmester
Det var som om Ruder Konge blev bedre og bedre med årene. De sidste tre år af sin karriere (1961-63) vandt den således Mesterskab for Danmark – sidste gang i en alder af 12 år.

Leif Nielsen mistede Ruder Konge til Gerhard Petersen og de vandt sammen den første DM-sejr ud af tre for Ruder Konge i 1961. Men den ellers stilige og høflige Gerhard Petersen mistede alligevel sin danmarksmester efter kun en enkelt sæson – og overraskende nok gik den tilbage til Leif Nielsen, der var den træner, som havde Kofods heste i træning i længst tid, selvom han godt kunne være lidt provokerende i sin stil overfor de fleste, også den excentriske godsejer Kofod.

Ruder Konge efter sejren i Mesterskab for Danmark 1963

Ruder Konge og Leif Nielsen vandt Mesterskab for Danmark i 1962 foran BT med Jens Ipsen, mens Derbyvinderen Carl Aage og Ernst Petersen blev tredje.

I 1963 vandt Ruder Konge løbet for tredje år i træk – igen sammen med Leif Nielsen, mens de to andre nærmest DM-vinderen var Duks Foldsted (Walther Kaiser-Hansen) og BT (Jens Ipsen).

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at Ruder Konge, også i 1963, med Leif Nielsen i sulkyen, den 18. juli på Amager Travbane dystede mod løberen Kurt Jacobsen og cykelrytteren Ole Pingel – en match, der gav sejr til sidstnævnte. Jerncyklen vandt over jernhesten.

Farvel og tak
Leif Nielsen var den kusk, som vandt flest løb med Ruder Konge, der på et tidspunkt blev gæstekørt af den amerikanske topkusk Delvin Miller, som var en god bekendt af Gerhard Petersen.

Foruden Leif Nielsen havde Ruder Konge følgende trænere: Aage Kristoffersen, N.J. Koster, Hans Hansen, Thomas Hansen, Tommy Petersen, Mark Ingdam, Sophus Bügel-Hansen og Gerhard Petersen. Tommy Petersen kørte den dog aldrig i løb. Johan Olsen Kofod selv kørte også jo også hesten ligesom Leif Løfgren og Delvin Miller.

Ruder Konge blev et par gange kåret som Årets Hest i Danmark og blev efter karrieren var slut solgt til Opdrættterforeningen. Han blev far til en anden jernhest, Nikodemus med 101 sejre, men overordnet set udblev successen i avlen.

I 1963 afviklede Charlottenlund Travbane for første gang Ruder Konge-pokalen for første gang, og løbet køres stadig den dag i dag til minde om en af de bedste heste i dansk travsport.

Ruder Konge er efterfølgende også blevet optaget i Travsportens Hall of Fame.


Kilder:

Travsportens Jul
Trav Tidendes Julenummer
Væddeløbsbladets Julenummer
Travkalenderen
Interviews og korrespondance med René Ravn, Leif Løfgren og Klaus Koch.