Travsportshistorie.dk

N. J. Koster

Portræt af den hollandskfødte træner N.J. Koster (1887-1969), som bl.a. vandt Dansk Trav Derby ti gange i årene 1915-45. 

I sin 60 år lange karriere på travbanerne vandt “Den Lange” – som Nelis Johan Jan Koster ofte blev kaldt – et utal af storløb. Foruden de ti Derbysejre vandt han også Dansk Trav Kriterium fem gange, Dansk Opdrætningsløb syv gange og Mesterskab for Danmark seks gange.

Hidtil har Kosters fornavn været stavet Niels, men han var altså døbt Nelis, der er et forholdsvis almindeligt navn i Holland.

Det fremgår bl.a. af folketællingen i 1921 (KLIK HER), hvor han står opført som Nelis Johan Koster, men i 1925 er navnet Nelis Johan Jan Koster.

Måske er Jan en forkortelse for Johan, som han så har tillagt sig, for i den hollandske slægtsfortegnelse er han kun benævnt ved fornavnene Nelis Johan, siger Hans Larsen, som har hjulpet med et utal af værdifulde oplysninger til mange af artiklerne på Travsportshistorie.dk.

Da Koster kørte og vandt sit sidste travløb med Oscar den Store d. 18. december 1960, kunne han se tilbage på en fantastisk karriere med 2.328 sejre – vel at mærke på en tid hvor man kun kørte travløb syv-otte måneder om året – hvilket gjorde ham ikke kun til Danmarks, men også Skandinaviens mest vindende travkusk.

Koster var kendt og respekteret i hele Europa for sine sublime evner som kusk, men berømmelsen havde sin pris. Koster var nemlig en mand med sine meningers mod, både hvad angik hans forhold til hesteejere, kollegaer og ikke mindst journalister, hvilket ikke altid var lige populært.

Ikke mange hesteejere bryder sig f.eks. om at få at vide, at deres hest er værdiløs og bedre tjent med at komme på slagtebænken, men Koster var ikke typen, der holdt en hesteejer hen med falske forhåbninger.

Det var også Koster, som på et tidspunkt blev træt af alle de journalister og tilskuere, der kom anstigende på løbsdagene for at bede om tips, hvorefter han fremover hængte et program uden på stalddøren med sine tips. Så slap han for alle de forstyrrende elementer i stalden.

Hans arrogante og tilknappede fremtoning skaffede ham såvel tilhængere som modstandere, men bag den indelukkede og sky facade gemte der sig et meget følsomt og dybt forfængeligt menneske, som kun meget få lærte at kende. Kosters personlige venner, heriblandt trænerkollegaen Gerhardt Petersen med frue, var således få, men trofaste, og stod bag ham i både med- og modgang.

Træner som 13-årig
Nelis Johan Jan Koster var født d. 20. januar 1887 i den hollandske by Harlemmermeer. Hans far, som også hed Jan Koster, var travtræner i Haarlem, men den unge Jan havde – i hvert fald indtil sit 13. år – ingen planer om at følge i faderens fodspor.

Han ville i stedet være ingeniør, men en dramatisk begivenhed i familien satte en brat stopper for Jan Kosters ingeniørdrømme.

I foråret 1900 blev Koster, Sen. alvorligt kvæstet i et løb. Faderen var også startet tidligt, allerede omkring 1870, hvor han begyndte at køre løb på nogle primitive baner på landevejene og dyreskuerne.

En dag gik det imidlertid galt i et løb i byen Utrecht, hvor Koster, Sr. – som i øvrigt også hed Jan – styrtede.

Koster med de to kvinder i hans liv, hustruen Rigmor og moderen Neeltje.

“Han slog hovedet og så farlig ud da han kom hjem. Han slap med livet, men under hans sygdom, jeg var 13-14 år dengang, kørte jeg for ham. På landevejs-bane og uden licens, for den slags var ikke nødvendigt i Holland for mere end 50 år siden.” sagde Koster i et interview i 1953.

Koster var efter udsagn omkring 12 ½ år da han kørte sit første travløb i hjembyen Haarlem. “Men så tog de licensen fra mig fordi de ikke troede jeg kunne holde hesten. Så måtte jeg igen være stalddreng, men et år efter fik jeg licens for alvor.” har han bl.a. fortalt i et interview i 1960.

Tre Derbysejre i Holland
Koster vandt sin første sejr den 3. oktober 1901 med hoppen Dawnlight på en 300 meters græsbane ved byen Lisse. Han vandt i alt 105 løb i Holland, heriblandt ikke færre end tre Derbies på blot tre år!

I 1907-1909 blev der i Holland afviklet TO Derbyløb; et for indlændere – et såkaldt “Anti-Yankee Derby” – og et for heste med fortrinsvis amerikansk afstamning, og Koster vandt to af de tre Anti-Yankee Derbies, der blev afviklet på banen i Woestduin.

I 1907 med Berdina – der var ejet og trænet af Koster, Sr. – i tiden 1.53,5/1600 meter, og i 1909 med Dolgoroeki, som han selv trænede. Vindertiden for Dolgoroeki blev 1.54,1/1600 meter.

I 1908 gik sejren i Anti-Yankee Derbyet til Prinsesse Feda, der var ejet af Koster, Sr., men det fremgår ikke af resultatlisten (KLIK HER) om hesten blev kørt til sejr af Junior.

Det ligger dog fast, at N.J. Koster også vandt “det rigtige” Derby i Holland en enkelt gang i 1908 med Redmond, der var opdrættet af Koster, Sr. Hesten var dog ikke først over målstregen, men fik sejren, da Laure blev diskvalificeret for grov trængning mod netop Redmond. 

Mange år senere, i R-årgangen fra 1951, fik Koster selv et opdræt med navnet Redmond efter Uilspiegel og Imi Kignæs. Redmond – der selvfølgelig var opkaldt efter ovennævnte Derbyvinder – vandt bl.a. Dansk Mesterskab for 2-åringer på Amager.

Redmond efter sejren i Dansk Mesterskab for 2-åringer

Det har tidligere været anført, at Koster også vandt det hollandske Derby med Cicerone i 1912, men det er ikke korrekt. Hesten blev kørt til sejr af J. Kruithof, Jr,. men blev året efter købt til Danmark af den kendte svenske hesteejer C. Th. Ericsson og sendt i træning hos Koster, som vandt et enkelt løb med Cicerone. 

Føromtalte Dawnlight var i øvrigt mor til både Redmond og Cicerone.

Til Danmark
I 1912 blev totalisatorspil forbudt i Holland og fremtiden tegnede alt anden end lys for den unge træner.

Fra Frankrig fik den dengang 25-årige Jan Koster et tilbud fra en fransk hesteejer og han tog til Paris for at forhandle med ham, men et instinkt hos Koster sagde imidlertid Nej.

Det viste sig senere at han havde set rigtigt, for et halvt år senere blev den franske hesteejer og dennes træner udelukket på livstid for svindel i løbene!

I Paris mødte Koster også ved et tilfælde den danske bagermester og storhesteejer Martin Hansen, som havde hørt om den unge succestræner via sin daværende træner, Peter Bülow. Bülow havde kort tid forinden været i Holland for at købe den senere meget betydningsfulde traver Babylon til føromtalte C. Th. Ericsson.

Hjemme i Danmark rådførte Martin Hansen sig med Det Danske Travselskabs legendariske sekretær, Hugo Jørgensen, og besluttede sig for at give den unge Koster et tilbud som privattræner for sin store stald, der bl.a. omfattede heste som Ivan Le Terrible, Dr Beautaw, Jenny Wilkes og Pierrette.

Martin Hansen telegraferede til Koster: Har så og så mange heste, og hvem de var, vil give den og den løn og 10 % af vundne præmier. Er det noget?

Koster svarede meget kortfattet: Møder. Koster!

– Og da jeg ikke skulle bruge manden til at snakke, men til at køre, var jeg godt tilfreds, sagde Martin Hansen i et interview i Trav-Tidende i 1941.

Den 8. februar 1913 ankom Koster til Danmark sammen med sine forældre, Jan og Neeltje Glynis Koster. Faderen døde som 79-årig i 1926 og står i kirkebogen opført som “Fhv. handelsmand og træner Jan Koster”.

Koster Senior var i øvrigt gift to gange. I sit første ægteskab fik han sønnen Reijer, der var 21 år ældre end Nelis Johan Jan Koster.

Familien Koster stammer fra regionen West-Friesland og kan spores tilbage til 1600-tallet.

Billed-Bladet besøgte Rigmor og Jan Koster i 1943, hvor “Danmarks royale ugeblad” bragte en tre-siders reportage. Fotoet til højre er Jan Koster, Sr. med hesten Oscar.

Publictræner i 1913
Sin debut fik han i Charlottenlund Travbanes åbningsløb d. 1. maj 1913, hvor han blev nummer tre med Dr Beautaw. Løbet blev i øvrigt vundet af Kosters måske hårdeste konkurrent igennem det meste af karrieren, Sofus Sørensen med Greta Dillon.

Koster startede derefter i hurtigløbet med Ivan Le Terrible, der blev nummer tre, og endelig blev han i sidste løb nummer to med Pierrette, som dog allerede den efterfølgende løbsdag – onsdag d. 4. maj – gav “Den Lange” sin første sejr i Danmark.

Med Pierrette fik Koster samme år (1913) sin debut i Dansk Trav Derby – dog uden den store succes, idet hoppen blev diskvalificeret fra sjettepladsen.

Kosters næste sejr kom med Ivan Le Terrible, der kort tid forinden var blevet solgt til en anden storhesteejer, Brdr. Mauritzen, hvilket var den indirekte årsag til at han – efter kun få måneders ansættelse som privattræner hos Martin Hansen – sagde sit job op for at blive publictræner.

Det første år vandt Koster i alt 13 løb og blev nummer to på trænernes Top Ti bag Max Rabenhorst, der vandt 25 løb, men efter den danske sæsonafslutning vandt Koster yderligere to løb på Jägersro med Harald Jensens Nap.

Gennembruddet
Allerede i 1914 fik Koster sit egentlig gennembrud med Mr Vincentius´ Best Friend, som han vandt i alt 16 løb med. Best Friend, der i øvrigt var født i Kosters hjemby Haarlem, var en meget stærk hest med en imponerende aktion, men samtidig også et meget hysterisk temperament, der tidligere havde sat grå hår i hovedet på flere trænere.

Koster fik imidlertid Best Friend til at fungere og den røde Fleetwood S-hingst blev snart en glimrende reklamehest for den unge træner. Den vandt bl.a. Internationalt Sommerløb to gange og blev senere en udmærket avlshingst.

Koster i 1916

Da Koster mange år senere blev spurgt, hvilken af hans mange hundrede ærespræmier han satte størst pris på, var svaret noget overraskende: “Et lille tankevækkende bæger jeg fik engang jeg gav opvisning med Best Friend i forbindelse med en udstilling, Roskilde Landboforening havde arrangeret i 1914. Det var flot og præsentabelt, og landboernes glæde over kørselen vil altid være mig et kært minde. Der var en egen stemning over den dag”!

I 1915 vandt Jan Koster sin første Derby med Walter Scotts (pseudonym for skibsreder Henkel) Elegant Bai, der året efter også vandt Det Danske Travselskabs 25-års Jubilæumsløb. Han vandt i alt 13 løb med Elegant Bai, der sammen med Best Friend, Lord Dreamer og Slejpner IV i 1916 var med til at sikre Koster hans første championat på Lunden med 28 sejre. Han var også trænerchampion i 1918-20 og yderligere 20 gange efter Amager-banen åbnede i 1922, så i alt vandt Koster 24 championater på de københavnske baner.

Skovløber Jørgensens Rigmor
Da familien Koster kom til Danmark i 1913 blev de indlogeret på Skovshoved Hotel. Ikke langt herfra traf han sin kommende hustru, den fem år yngre Rigmor Jørgensen, som var datter af skovløber Christian Oluf Jørgensen og Anna Sidse Christine Hansen, der i mange år havde traktørsted i det lille skovløberhus nær Charlottenlund Station.

Jan-Rigmor-Koster

Jan og Rigmor Koster fotograferet under 1. verdenskrig

Rigmor var en meget smuk pige, som havde mange bejlere, og de to mest ihærdige var Koster og hans tyskfødte kollega Paul Groch. En dag mødte Groch op med bowlerhat og en buket røde roser i hånden under Rigmors vindue, men pludselig lød et pift fra Koster, som med sixpence og hele sin gaminagtige charme løb med den udkårne lige for næsen af en måbende Groch. Sådan huskede Paul Groch i hvert fald episoden mange år senere.

Rigmor og Jan Koster blev gift i Skovshoved Kirke i den 6. juni 1916 og på det tidspunkt boede Koster hos sine forældre på adressen Søvej 4 (i dag Skovshovedvej 4) i  Skovshoved. Kort tid efter købte det nygifte par villaen “Skovbo” på Traverbanevej 7, lige overfor Charlottenlund Travbanes hovedindgang, hvor de blev boende resten af deres liv.

Rigmor Koster døde i 1970.


Harrison Dillon
Af pladsmæssige årsager vil det føre for vidt at gennemgå alle Kosters bedste heste – men man kommer ikke udenom firkløveret Harrison Dillon, Sonny Diamond, Game Warden og Moster. Her følger korte biografier om de to førstnævnte.

Harrison Dillon var dansk travsports første internationale stjerne. Hesten blev importeret fra USA i 1925 af møbelhandler Peter Hansen og gik i første omgang i træning hos Poul Groch og senere William Jensen, med ved sæsonstarten i 1927 var den elegante hingst i Kosters varetægt.

Med Harrison Dillon vandt Koster ikke mindre end 24 løb, bl.a. Mesterskab for Danmark 1927, Wedellsborg Mindeløb 1927, Hesteejerpokalen 1927 og ´28 samt Internationalt Pokalløb på Amager i 1927 og ´28.

I 1928 var Harrison Dillon nummer to i det tyske storløb Matadoren Rennen bag Guy Bacon, og senere på året mødtes de to heste igen i det første Internationalt Mesterskab på Lunden. I begge heat sejrede Guy Bacon og Charlie Mills foran Harrison Dillon. Vindertiden blev hhv. 1.20,7 og 1.19,7 – aldrig tidligere var der løbet så stærkt på en dansk travbane!

Senere gik Harrison Dillon til Sofus Sørensen, som bl.a. vandt Mesterskab for Danmark med Dillon Axworthy-sønnen, men i 1931 – i sin sidste sæson – vendte Harrison Dillon tilbage til Koster, dog uden den store succes.

Sonny Diamond og Koster vinder “Alle tiders Derby” (1936)

Sonny Diamond
Når Koster på sine gamle dage blev spurgt, hvilke af hans mange heste, der stod hans hjerte nærmest, var svaret oftest: Harrison Dillon, Harvest Druien, Game Warden, Moster og Sonny Diamond.

At “Den Lange” betegnede Sonny Diamond som en af de heste, der havde betydet med for hans karriere, var ikke overraskende. Han vandt trods alt 57 løb med hesten, der suverænt var den hest som Koster vandt flest løb med.

Sonny Diamond startede karrieren hos William Jensen, der i øvrigt var uddannet hos Koster og som bl.a. vandt Hugo Jørgensens Mindeløb med hesten.

Herefter var Sonny Diamond en kort periode hos Knud Hansen og dernæst Arnold Jensen, som bl.a. blev nummer fire i Dansk Trav Kriterium. Efter Kriteriet gik hesten i træning hos Koster, som nåede at vinde i alt ni løb med ham den sæson (1935).

Senere vandt Sonny Diamond og Koster bl.a. Derbyprøven, Dansk Trav Derby (“Alle tiders Derby”), Nationalløb 1937, Skandinavisk Mesterskab 1938, Mesterskab for Danmark 1939 og Internationalt Mesterskab 1939.

Sonny Diamond var aktiv til og med sit 12. år (1944) og vandt i alt 61 løb. Dermed tangerede han Lauritz´s rekord som den oftest sejrende traver gennem tiderne. Sonny Diamond startede imidlertid kun 193 gange, men Lauritz havde 339 starter!


Det sidste løb
Jan Koster kørte sit sidste løb d. 18. december 1960 på Amager Travbane med Oscar Den Store, der sejrede i tiden 1.29,0/2100 meter. Den da 73-årige træner havde tidligere på året vundet løb med både Axthy Volo og Oscar Den Store, som han i øvrigt vandt ti løb med i årene 1955-60.

Mesterkusken var uforudsigelig som få, og i et interview i Væddeløbsbladet i begyndelsen af november 1960 sagde han bl.a.: “Jeg har sommetider tænkt på at holde op, men nogen sikker afgørelse har jeg ikke truffet. Der er så mange ting, der spiller ind, men det kan komme pludseligt. Det er ikke sådan at sige farvel, men alt har sin begrænsning – også jeg. En glæde er det dog, at jeg stadig har mit gode helbred.”

Koster-AageUlrich

Koster sammen med Det Danske Travselskabs sekretær, Aage Ulrich, på sin 70–årsdag, søndag den 20. januar 1957

Fire uger senere meddelte Koster, at han ønskede at ophøre som træner pr. 1. januar 1961. Hans stald incl. sulkyer og seletøj blev overtaget af den nystartede træner Per Hansen.

Efter Jan Koster var stoppet som træner, så man ham kun yderst sjældent i en sulky. Sidste gang var søndag d. 11. juli 1965, hvor han førte feltet op i Dansk Trav Derby med sin egen Guinea (e. Oscar Den Store-Moster). Koster havde selv vundet de to foregående G-årganges Derbies med hhv. Gibtown (1926) og Garant (1945).

Koster startede i øvrigt ikke færre end 36 gange i Dansk Trav Derby – fra Pierrette i 1913 til Baron Volo i 1960. Sidstnævnte blev nummer syv og fik dermed den sidste præmie i Bambinos Derby.

Konge på travbanen
Jan Koster regerede som en konge på travbanen – på godt og ondt – og utallige er de anekdoter og barske historier om dyremishandling og voldsomme håndgemæng med kollegaerne, der igennem årene er fortalt om “Den lange”.

Engang i midten af 1920´erne havde træner William Jensen f.eks. generet Koster i et løb, og efter løbet gav han William Jensen et slag i hovedet med sin pisk!

Der blev selvfølgelig stor ballade ud af sagen, men Koster fortrød senere sin handling, gav William Jensen en undskyldning og slap med en bøde, der tilfaldt Trænernes Understøttelseskasse.

På sine gamle dage forandrede Jan Kosters personlighed sig utrolig meget, ikke mindst pga. den sygdom (Parkinsons), der de sidste par år af hans liv nærmest lænkede ham til en kørestol.

Han blev også mere “omgængelig” hvilket fhv. træner Leif Løfgren kan bekræfte jfr. nedenstående historie:

“Koster var man selvfølgelig også De’s med og i den sammenhæng husker jeg en speciel oplevelse fra første halvdel af 60’erne. På det tidspunkt var Koster stoppet som træner, men han udsatte en ærespræmie som jeg vandt. Han var imidlertid for svag til selv at komme over og overrække den, så han havde bedt Ritmester Hald, som var overdommer på travbanen, om at stå for det.

Dagen efter kom Per Hansen, som havde overtaget Kosters stald da han stoppede i januar 1961, over til mig: ”Koster ringede i går aftes og sagde: Kan du ikke tage Løfgren med over, så jeg kan sige tillykke til ham?” Koster boede jo i en villa på Traverbanevej lige bagved tribunen, så vi gik derover mandag eftermiddag og han var frisk nok til at vi gik ned i kælderen til en pot billard.

Den dag sagde han, at når jeg nu havde vundet hans ærespræmie, så syntes han at vi skulle være dus!

Koster var jo en meget speciel personlighed – en meget indelukket type. Han var vist meget ensom på sine gamle dage, selvom han havde hustruen Rigmor.

Da vi gik, sagde han: ”Lad det ikke være sidste gang – I er altid velkommen” og Per og jeg gik ofte over og besøgte ham, fik en kop kaffe og så kom jeg lidt mere ind på ham.”

Igennem den sidste svære tid havde Koster en uvurderlig støtte i Fru Rigmor, som fulgte sin mand i tykt og tyndt i mere end 53 år.

Selvom han boede i Danmark i 56 år, bevarede han dog sit hollandske statsborgerskab gennem hele livet, for som Koster sagde: ”Man skifter ikke nationalitet som man skifter skjorte”! Han var følgelig også meget stolt, da han af Hollands Dronning Wilhelmine modtog Oranje-Nassau Ordenens ridderkors (øverste foto).

Hollandsk travsport glemte heller ikke den berømte søn, og i forbindelse med Kosters 40-års jubilæum som træner i Danmark i 1953, afviklede det hollandske centralforbund “Jan Kosters Løb”. Løbet blev kørt d. 5. maj 1953 og Koster, der havde udsat en sølvpokal som ærespræmie, deltog selv med en af det hollandske centralforbunds formand, Joustras heste.

Læs også: “Er heste kloge?”

Endte sit liv i kørestol
Jeg har selv haft den store fornøjelse at kende en af Kosters private venner gennem næsten 15 år, nu afdøde Bent Lemvigh Müller, som i 1993 fortalte flg.:

– I 1956 købte jeg min eneste travhest, Værdig, som igennem hele sin karriere var i træning hos Koster. Jeg holdt meget af Koster og blev, som et af de meget få mennesker, meget gode venner med ham. Fra 1955 til 1969 kom jeg et par gange om året, bl.a. op til Jul, i Rigmor og Jan Kosters hjem i Charlottenlund. Hver gang medbragte jeg en flaske Carpano, en vermouth, som Koster holdt meget af, fint pakket ind.

– Sidste gang jeg besøgte Koster i hans hjem var Juleaftensdag 1968, hvor jeg som sædvanlig medbragte en flaske Carpano. Koster sad i sin kørestol, som han var lænket til de sidste år af sit liv, og kiggede op på mig. Han havde ikke engang kræfter til at sige tak, endsige pakke papiret af flasken. Vi talte en times tid, ja, det vil sige, jeg førte ordet hele tiden, og Koster sad bare og nikkede nu og da.

-Jeg husker endnu Rigmor Kosters ord, da jeg gik – Hun stod på trappen med tårer i øjnene: “Åh, Hr. Lemvigh-Müller, bare jeg overlever dette her”!

Jan Koster døde d. 2. februar 1969.

Efter Kosters død kom Lemvigh-Müller af og til i hjemmet hos Rigmor Koster – sidste gang d. 22. december 1969, hvor hun bl.a. forærede ham bogen “Internationales Traber-Album” fra 1895.

Bent Lemvigh-Müller forærede i 1993 denne smukke og sjældne bog til mig, og den vil altid have en ganske særlig plads i min efterhånden omfattende samling af travsportsklenodier.

Rigmor Koster døde d. 9. januar 1970.

Efterspillet
Jan og Rigmor Koster havde ingen arvinger, og derfor tilfaldt alle deres ejendele – inklusive villaen “Skovbo” på Traverbanevej 7 – Gentofte Kommune, som på den måde fik en ikke ubetydelig økonomisk gevinst.

En stor del af indboet blev solgt på en auktion på Charlottenlund Travbane i foråret 1970.

Heriblandt også tre medaljer, som Koster fik i sin tidligste barndom og som ikke havde noget med trav at gøre. Den ene stammede fra en skøjtekonkurrence i skolen i Haarlem, en anden fra en billardturnering og den sidste fra en skakturnering i Helmstede i Holland i 1899, da Jan Koster var 12 år.

“Det var nu bare en andenpræmie, men jeg kunne ha’ vundet hvis jeg havde givet mig tid, som man skal i skak. Men min sidste modstander, en skrædder, var så længe om hvert træk, at jeg mistede tålmodigheden, hvorefter jeg naturligvis trak forkert – og tabte”, fortalte Koster i et interview i 1953.

Staten fik dog “heldigvis” ikke glæde af hele Rigmor og Jan Kosters hjem.

I det skjulte gav de meget væk gennem årene. Jan Koster var bl.a. fanatisk modstander af dyreforsøg og gav mange penge til foreninger, der bekæmpede disse forsøg. Hans tegnebog var også åben, da Holland efter krigen blev ramt af en større naturkatastrofe, ligesom Rigmor og Jan Koster bekostede uddannelsen for en hollandsk dreng, som de “adopterede” økonomisk. Han blev senere læge i Holland.


Kilder:

Travkalenderen 1916-60
Væddeløbsbladet 1930-60
Trav-Tidende 1921-54
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Diverse avisudklip og -artikler.
Korrespondance med Hans Larsen og interview med Bent Lemvigh-Müller
Lars Donatzkys Hall of Fame-portræt af N.J. Koster