Hvor blev de af? – Laurids Jensen

Laurids Jensen fejrede store triumfer med stayerkongen Equator Damhus og de øvrige Damhus-heste, som han selv opdrættede, og selvom travhestene ikke længere er en del af hans liv, sidder minderne om dengang stadig på nethinden. 

-Jeg glemmer aldrig dengang Equator Damhus vandt stayerløbet på Derbydagen. Da jeg sammen med Knud Mønster kørte på æresrunde råbte publikum ned mod os: “Laurids – Laurids – Laurids!” Jeg får helt gåsehud når jeg tænker på det.

Der bliver stille i telefonen et kort øjeblik – man er ikke i tvivl om, at tiden med Equator Damhus VAR noget helt specielt for Laurids Jensen, som dengang blev folkeeje i travdanmark. Måske ikke på højde med Tarok og Jørn Laursen, men tæt på.

Laurids Jensen, Equator Damhus og Knud Mønster efter sejren i stayerløbet på Derbydagen (2003). Foto: Kjeld Mikkelsen

Det var den kendte historie om en mand og hans hest, som i næsten bogstavelig forstand rejste verden rundt i jagten på “penge og berømmelse” – og successen var til at få øje på.

Alene i 2003 vandt Equator Damhus således otte løb i 14 starter og tjente 940.106 kroner!

På dét tidspunkt var der blot en håndfuld danskeejede/trænede travheste, som på én sæson havde vundet flere penge end Equator Damhus gjorde i 2003 – men kredsen omkring Carmody Lobell-sønnen kom heller ikke sovende til successen.

Det år startede Equator Damhus således på 10 forskellige baner i Danmark, Sverige, Norge og Frankrig – og han vandt på de syv: Skive, Åby, Bjerke, Ørebro, Enghien, Lunden og Solvalla!

Dette er historien om en af de mest berømte ekvipager i dansk travsport i nyere tid – Laurids Jensen og Equator Damhus.

“Du skal da ha’ en unghest”
Laurids Jensen – som næste år fylder 70 – kom ind i travsporten ved lidt af et tilfælde for 40 år siden, hvor han købte Pay Dirt-føllet Gisella Dirt.

-Jeg havde dengang mit eget isoleringsfirma, så der var nok at se til i hverdagen, og en dag sagde min daværende kone, Karen Marie, til mig, at hun syntes vi skulle ha’ noget vi kunne være sammen om, fortæller Laurids.

-En dag så hun en annonce i avisen, hvor der var en som ville sælge en travfølhoppe, Tanja Præstegård. Jeg havde altid haft rideheste, så vi blev enige om at tage ud og se på den, selvom jeg ikke anede noget som helst om trav.

-Da vi kom derud sagde ejeren, Christian Brokholm: “Du skal da ikke ha’ en gammel hest, men en unghest!” – så det endte med, at vi i stedet købte Tanja Præstegårds føl, Gisella Dirt (Spray Dirt), som på det tidspunkt var ti mdr. gammel.

-Brokholm sagde, at jeg bare kunne komme og træne sammen med ham og det blev jeg sgu hurtigt bidt af, så da Gisella Dirt skulle køres til, tog jeg op til Steen Juul, som dengang var træner i Skive, og spurgte om han kunne hjælpe mig.

-Han havde dengang bl.a. Lars Lykke ansat og de hjalp mig med at gøre Gisella Dirt kørevant og så begyndte jeg at træne hende hjemme på marken.

-Jeg fik faktisk også amatørlicens med Gisella Dirt, selvom det ikke var tilladt at tage licens med en ustartet hest, men dommerne på Skive Trav valgte at dispensere!

Equator Damhus vinder på Derbydagen foran Alias (indv.) og Benjamin Torp. Foto: Kjeld Mikkelsen

Første opdræt solgt til Østrig
Gisella Dirt blev siden følhoppe og mor til Laurids Jensens første opdræt, Niclas Damhus.

-Han hed oprindeligt Niclas Søndertoft efter vores første hus, men da Niclas var to år gammel flyttede vi op til det hus, hvor jeg bor i dag, og da ejendommen hedder Damhus blev han omdøbt til Niclas Damhus, fortæller Laurids.

-Niclas Damhus havde en fin 3-årssæson for Kent Friborg med fire sejre i otte starter, inden han blev solgt til Østrig.

-En dag ringede der en dansk mand og spurgte, om Niclas Damhus var til salg? Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle forlange, så jeg sagde 150-200.00 kroner og tænkte: Så springer han nok fra, men ugen efter skulle Niclas Damhus starte i Aalborg og så kom den pågældende mand sammen med en træner fra Østrig, som gerne ville prøvekøre hesten. Men jeg sagde, at de ikke måtte komme over i stalden inden løbet; det var bedre hvis de så hesten løbe først – og han vandt ganske let, så efter løbet kom de over i stalden og ville købe den med det samme.

-Træneren stak så hånden i lommen og fiskede en stak sedler op: Jeg fik 50.000 schilling kontant for Niclas Damhus i udbetaling og yderligere 125.000 da vi afleverede hesten i Billund. Det var rigtig mange penge i 1989, men desværre fik de ingenting ud af hesten.

-Jeg tilbød at tage Niclas Damhus tilbage og gøre den klar igen, men det afslog de. Jeg tror den østrigske ejer følte sig snydt af den danske mellemhandler, så det blev ikke til noget.

Elitehoppen ingen ville købe
Senere fik Laurids Jensen den svenske hoppe Cassida (AC’s Warrior), som han købte af Gunnar Andreassen, Stutteri Waltz.

Hun havde tidligere født bl.a. Phar Lap Waltz (1.14,6a-427.000 kr), men fik blot et enkelt afkom hos Laurids Jensen, Trine Damhus, som siden blev mor til Equator Damhus og er kåret som Elitehoppe i Danmark.

-Historien om Trine Damhus er lidt sjov. Hun var en lidt stresset type, som aldrig vandt løb. Hun havde nogle få andenpladser, så jeg ville sælge hende, men der var ingen, som ville købe og derfor beslutte jeg mig for at bedække Trine Damhus med Carmody Lobell, siger Laurids.

Equator Damhus hyldes på Skive Trav efter sejren i Örebro Intn’l. Foto: Kjeld Mikkelsen

-Det første afkom blev Equator Damhus, som heller ikke viste det store som væddeløber i starten. Indtil han var fire år var han lidt af en medløber, som ikke rigtig ville/turde gå forbi.

-Han var samtidig utrolig hingstet; man kunne ikke trække en anden hest forbi hans boks uden han stod og hylede, så vi fik ham kastreret og det hjalp faktisk meget.

Blev aldrig træt
Som 4-års blev Equator Damhus nummer to i Aalborg Store Pris (bag Echuca Cæsar) og nummer tre i Derby Consolation, men først i 5-årssæsonen (2002) begyndte han for alvor at “vise tænder”.

-Han var utrolig stærk og i slutningen af 4-årssæsonen begyndte jeg at finde nogle stayerløb rundt omkring, husker Laurids.

-Equator Damhus var en lille hest, kun 156-157 cm, men han indeholdt en helt kolossal styrke og når jeg red ham ude på stranden ved Vesterhavet, kunne han bare blive ved og ved. Han blev aldrig træt.

-Jeg havde den regel, at i det sidste interval på stranden skulle han være lige så meget på biddet som i det første – ellers havde han fået for meget – men det skete kun yderst sjældent.

Gennembruddet
Equator Damhus’ første sejr i et stayerløb kom den 30. maj 2002 på Åby, hvor han sejrede for Knud Mønster i tiden 1.15,9/3180 meter. Senere på året vandt han også på Jägersro i 1.17,2/3160 meter og i alt bød sæsonen på seks sejre og 313.000 kroner i indkørte præmier.

-Som 5-års vandt han stayerløbet på Oslo Grand Prix-dagen på Bjerke, hvor han trods 80 meters tillæg og startspor overtog føringen allerede efter en omgang. Jeg havde på forhånd ikke regnet med at han ville vinde, men da vi stod i stalden efter løbet tænkte jeg: Det var sgu nemme 100.000!

-Efter sejren på Bjerke fik vi en invitation til at starte i Harper Hanovers Lopp i Elitloppsweekenden. Allerede om vinteren året forinden havde jeg talt om, at det kunne være sjovt at komme med i Harper Hanover, så det var jo en drøm der gik i opfyldelse.

-Da der manglede 7-800 meter gik Knud med i tredje spor bag en norsk hest, der imidlertid gik død kort tid efter den var blevet trukket ud, så Knud kørte op bagi den og Equator galoperede!

-Knud sagde efter løbet, at uden galop var han sikker på at de havde vundet, så jeg var selvfølgelig frygtelig skuffet da vi kom ned i stalden. Men så kom direktør fra Örebro og spurgte, om vi havde lyst til at starte i Örebro Intn’l, som var et nyt storløb der blev kørt første gang det år med en førstepræmie på 250.000 SEK.

Equator Damhus vinder Örebro Intn’l foran Frække Frederik. Foto: Kjeld Mikkelsen

Dansk opgør på Örebro
Örebro Intn’l blev et rent dansk opgør med Equator Damhus som vinder i tiden 1.15,0/3160 meter foran Derbyvinderen Frække Frederik med Torbjörn Jansson, som vikarierede for Preben Kjærsgaard, der var udelukket.

-Det var en helt fantastisk oplevelse at være med på Örebro og den første, som sagde tillykke med sejren da vi kom tilbage til stalden var faktisk Preben Kjærsgaard, husker Laurids.

-Et par måneder senere tog vi til Paris til Enghien-banen, hvor Equator Damhus igen vandt efter at ha’ løbet de sidste 750 meter i tredje spor, men først efter målfoto. Det var også en fantastisk tur.

Fire på stribe
Et par uger efter hjemkomsten fra Frankrig var det Derbydag i Danmark og her var Equator Damhus “selvfølgelig” atter bedst i stayerløbet i tiden 1.17,2/3040 meter foran Alias (Steen Juul) og Benjamin Torp (Seppo Kukkonen). Herefter fulgte yderligere to sejre på hhv. Åby og Solvalla, hvor Equator Damhus altså tog sin fjerde stayersejr på stribe. Alene de fire starter indbragte 462.000 kroner!

-Sejren på Lunden gav ganske vist kun 30.000, men det var alligevel på et eller plan den største sejr af dem alle. Jeg fik nemlig både en Derbyvase og Lone (Laurids’ hustru siden 2009, red.)! griner han.

-På det tidspunkt var min første kone, som jeg stadig var gift med på dengang, kommet på plejehjem pga. sklerose, men efter jeg kom hjem fra turen til Charlottenlund, var jeg ærlig og fortalte hende, at jeg havde mødt en sød dame.

-Det accepterede hun til fulde og Lone og jeg var altid oppe og besøge hende sammen. Karen Marie døde i 2008 og Lone og jeg blev gift året efter, så sidste år kunne vi fejre vores kobberbryllup.

-Sejren på Derbydagen var selvfølgelig noget ganske specielt. Da Knud kørte på æresrunde med Equator Damhus sad jeg på siden af sulkyen og jeg glemmer ALDRIG NOGENSINDE de jubelråb, der kom fra de 10-15.000 tilskuere. Det var helt ubeskriveligt!

Nej tak til 1 million! 
Equator Damhus indledte 7-årssæsonen (2004) med en sejr på hjemmebanen i Skive, men derefter skulle der gå næsten halvandet år inden han igen kom først over stregen.

-Efter jubelsæsonen i 2003 fik Equator Damhus en downperiode og jeg kunne ikke den i gang igen. Der gik lang tid inden han begyndte at vise noget igen, siger Laurids.

-Jeg ville gerne prøve at starte ham i Harald Lunds Mindeløb på NFT (2005), men han havde ikke point nok til at komme med, så vi måtte tage derned 14 dage forinden for at starte ham i et “let” løb for at få nogle point.

-Han vandt løbet og vandt også Harald Lunds Mindeløb foran Forever Brøndby og El Caballo (i det slagne felt finder man også topheste som Paul Bunyon, Garant Hjordal, Demilo Crown og Buffalo Sølvtop, red.).

-Efter løbet på Falster blev jeg budt 1 million kroner for Equator Damhus. Jeg spurgte min kone om vi skulle sælge, men hun sagde Nej og sådan blev det. Det har jeg aldrig fortrudt.

Til sin 50-års fødselsdag fik Laurids Jensen et maleri af Equator Damhus malet af Rita Berg

Sluttede som ridehest
Sejren i Harald Lunds Mindeløb 2005 blev Equator Damhus’ sidste sejr. Hesten var ved at være slidt og startede for sidst gang den 24. juli 2006 på Skive Trav, hvor han sluttede uplaceret med Kent Friborg i sulkyen.

-Jeg forærede Equator Damhus til en pige i byen, der havde ham ridehest i næsten ti år inden vi måtte aflive ham. Han fik dårlige ben og havde problemer med at rejse sig op ude i folden. Derfor valgte vi at sige farvel til ham, men det var sgu svært og hun græd sgu ligeså meget som mig! siger Laurids.

Mere succes
Foruden Equator Damhus blev Trine Damhus også mor til bl.a. Mønster (1.12,1a-1.260.000 kr)(vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix og Kriterie-toer), Obelix Damhus (1.12,6a-616.000 kr)(vinder af Derby Consolation og placeret i flere årgangsløb), Neptun Damhus (1.12,7a-353.000 kr) og Hurricane Damhus (1.13,5a-279.000 kr).

Ni af hendes ti afkom kom til start og tjente over 4 millioner kroner.

Det er således fuldt fortjent, at Trine Damhus for nogle år siden blev kåret som Elitehoppe  – en ære, der hidtil kun er tilkendt 11 hopper i dansk travavl.

Foruden Equator Damhus havde Laurids Jensen også stor succes med Blanko (1.16,2a-298.000 kr/11 sejre).

-Den begyndte at gå helt fantastisk efter jeg begyndte at ridetræne den, præcis som Equator Damhus, siger Laurids Jensen, som i foråret 2015 blev ramt af en blodprop, men det slog ikke den livsglade vestjyde ud.

-Tre uger efter blodproppen var jeg tilbage i sulkyen og kørte mit første løb med hesten Troy, som jeg havde købt året forinden til Lone. Vi blev nummer to og gangen efter vandt vi! Det var helt vildt og efter løbet blev jeg faktisk ringet op af et par journalister fra Sverige, som ville høre hvordan det gik.

Laurids og Lone Jensen efter sejren med Troy. Foto: Privat

Endnu et stort mål
Det er i dag to år siden den sidste travhest – Fanny Damhus – forlod Lone og Laurids Jensens ejendom i Bøvlingbjerg syd for Lemvig, men han savner ikke hestene.

-Både og vil jeg sige. Jeg følger stadig med i travsporten, men synes at folk er så hårde ved hinanden på nettet. Der er efter min mening en frygtelig misundelse inden for travsporten, og der skal ikke så meget til før gemytterne koger over. Der er alt for nemt at sidde bag skærmen og skrive en hel masse, siger Laurids, som stadig er yderst aktiv på mange områder.

-For det første har vi efterhånden otte børnebørn, så dem skal der selvfølgelig være tid til, men ellers arbejder jeg jo stadig. Jeg kører minibus med handicappede og ældre mennesker. Det er jeg meget glad for.

-Og så skal jeg jo næste år køre til Paris sammen med Team Rynkeby! Jeg blev faktisk udtaget i torsdags (15. september) og min kone er også udtaget til at komme med på serviceholdet, så det glæder vi os vildt meget til!

-Vi skal køre 1300 km over syv dage, så der skal jo trænes en del. Man skal helst ha’ kørt 5000 km i “træningsarbejde” inden turen til Paris, så jeg har lige købt en splinterny racercykel og er i fuld sving med at træne. Efter Jul får vi en gul Rynkeby-cykel eller dvs. vi skal selv betale for den, men hele overskuddet går til kræftsyge børn, så det gør jeg gladelig, slutter Laurids Jensen.

Laurids Jensen har skiftet sulkyen ud med en minibus! Foto: Privat