Travsportshistorie.dk

Hvor blev de af? – Jens P. Hansen

Foto: Gorm Johansen

Portræt af Jens Peter Hansen – opdrætter af en lang række topheste med Derbyvinderen Esterel Sunset, Copenhagen Cup-vinderen Hairos og dobbeltmililonæren Demilo Crown i spidsen.

Kun meget få danske opdrættere har sat så tydeligt et præg på dansk – og til en vis grad international – travsport som Jens Peter Hansen. Igennem mere end 20 år vandt hans opdræt de fleste danske storløb, heriblandt Copenhagen Cup (Hairos) og Dansk Trav Derby (Esterel Sunset), og rækken af topheste, der trådte deres ”barnesko” på Jens Peter Hansens første stutteri i Korinth nord for Fåborg på Sydfyn er imponerende.

Tænk blot på navne som Demilo Crown, Euro Sunset, Columbus, Sound of Music, Bo William, Campbell, Nolo Spin, Accord, Oralee, No Parking, Valiant, Princess Patriot og Mary Ann – for nu blot at nævne dem, der – foruden Hairos og Esterel Sunset – tjente over 200.000 kroner.

Det hele startede med følhoppen Signe, der i 1980 blev mor til hingsten Granada – Jens P. Hansens første opdræt – og året efter kom Hairos, der fik sit store gennembrud med sejren i Kriterium Consolation.

I 1987 choksejrede Hairos i Copenhagen Cup foran Grades Singing og Mack The Knife, og senere blev John K’s stjerne inviteret til start i det amerikanske storløb Statue of Liberty Trot, hvor Hairos to gange forbedrede den danske rekord – først til 12,5 og siden til 12,3.

14 år senere fik Jens Peter Hansen også en Derbysejr, da Esterel Sunset og Flemming Jensen sejrede foran staldkammeraterne Eddie Skov og Euro Sunset. Sidstnævnte var også opdrættet af Jens P. Hansen, som dermed var tæt på en dobbeltsejr i Derbyet.

Derbyet var (endnu) en kulmination på en stor og flot karriere for den fynske opdrætter, stutteribestyrer og hingsteholder, men en vinterdag i 2014 blev der med ét sat en stopper for Jens Peter Hansens (hektiske) hverdag med heste.

-Jeg faldt om med en hjerneblødning.

Ordene hænger nogle sekunder i luften. Forfatteren til denne artikel har selv været ”turen” igennem for snart seks år siden, men slap særdeles billigt med et par dages indlæggelse og ingen mén overhovedet.

Så let slap Jens Peter ikke – og alligevel.

-Jeg var overvægtig og havde for højt blodtryk, men tog det ikke alvorligt før det var for sent. Men jeg er heldigvis blevet rask igen efter at have gået til genoptræning igennem en længere periode. Jeg har det fint i dag og har et flexjob på et slagteri, siger Jens Peter, som efter sin sygdom er flyttet ”hjem” til Fyn igen efter 14 år i Nordjylland.

Esterel Sunset. Foto: Burt Seeger

Minus 30 kg
Der er ikke noget der er skidt, uden det er godt for noget – siger det gamle ordsprog, og for Jens P. Hansens vedkommende har sygdommen medført en sundere livsstil.

-Jeg har tabt 30 kg og spiser sundt, smiler Jens Peter.

-Jeg føler ikke jeg har nogen mén i dag, men opdræt af travheste er fortid. Det var jo indirekte dét, der slog mig ud. Jeg stod – så at sige – i heste til halsen, men det kunne jeg jo kun takke mig selv for.

-På det tidspunkt havde jeg et samarbejde med det svenske stutteri Global Farm, der sendte en masse følhopper herned, og jeg fik lov til at beholde både hopper og føl mod at Global Farm kom til at stå som opdrætter. Det gik faktisk rigtig godt – jeg har altid haft svært ved at sige Nej, så jeg havde efterhånden en del heste.

Blandt de Global-heste, der født og opvokset hos Jens Peter Hansen kan nævnes Global Ride (1.12,7a-552.000 SEK) og Global Teardrop (1.11,9a-499.000 SEK).

Fra storopdrætter til stutterimester
Travheste har næsten altid været en stor del af Jens Peter Hansens liv – fra han som ganske ung købte Signe på anbefaling fra træner Ole Petter, som vandt syv løb med Francis Senator-hoppen inden hun gik i avlen. Det var også Ole Petter, som skaffede Jens Peter løbshesten Luther King, som han selv vandt nogle løb med som amatørkusk.

Jens Peter Hansen er uddannet slagter og arbejdede i mange år som slagtermester, men efterhånden tog travhestene mere og mere tid.

-Jeg havde selv omkring 10 følhopper på et tidspunkt, men havde samtidig også hopper opstaldet for Stutteri SunHill og Erik De Fønss, så der var nok at se til, fortæller Jens Peter.

-På et tidspunkt, jeg mener det var i 1999, blev jeg kontaktet af Carl Ejler Rasmussen (Stutteri Vang Hovedgård), som spurgte om jeg ikke kunne være interessert i at blive stutterimester og det sagde jeg Ja til.

-Jeg var blevet skilt kort tid forinden, så det passede mig egentlig fint at komme til Nordjylland. Carl Ejler købte et par af mine bedste følhopper, men de øvrige skilte jeg mig af med, så jeg havde ingen følhopper selv da jeg startede på Vang Hovedgård.

-Men efter så mange år som selvstændig var jeg nok ikke så god til at være ansat, så jeg endte med at sige op efter fire år.

Hingsteholder
Efter det afbrudte samarbejde med Carl Ejler Rasmussen startede Jens P. Hansen igen for sig selv, hvor han lejede sig ind på Gunner Christiansens gård i Biersted og startede Nordjysk Hingstestation.

-Gården stod tom efter at Gunner var flyttet til Italien og en af de første hingste jeg havde stående var Whymesswithsuccess (Malabar Man), siger Jens Peter.

-I 2008 startede jeg et samarbejde med Bo Andersen (Stutteri Holmsminde), hvor vi havde et antal hingste stående på hans gård i Nørhalne, bl.a. Carmody Lobell, Timberland og ENS Snapshot.

Samarbejdet varede dog kun et par år, inden Jens Peter Hansen i stedet blev tilknyttet Stutteri Shadow, hvor han stod for bedækning/inseminering med de forskellige hingste. Dét samarbejde blev dog også relativt kortvarigt.

– Niels Jørgen Jensen fra Shadow ville gerne have at jeg skulle være til rådighed i nogle flere timer om dagen, men da jeg også var tilknyttet Bo Westergaards stald på Vang Hovedgaard, var det ikke muligt, siger Jens Peter, som hjalp Bo Westergaard med både pasning og fodring af unghestene, ligesom han også kørte hestetransport.

Comeback som amatørkusk
Efter Jens Peter stoppede på Stutteri Shadow havde han som nævnt et samarbejde med svenske Global Farms, der imidlertid stoppede brat efter hjerneblødningen i 2014.

-Global Farm tog heldigvis størsteparten af hopperne og føllene tilbage, siger Jens Peter.

-Lige efter jeg blev ramt af sygdommen var jeg meget træt, men det er jeg ikke mere; jeg er 64, men føler mig på ingen måde gammel.

-Jeg følger jo stadig med i travsporten i både Danmark og Sverige, og har også en løbshest – Al’s Redhead (Look de Star) sammen med min datter, Pia.

-Og så er jeg faktisk også begyndt at køre travløb igen!

-For et par år siden hjalp jeg Christine og Lars Jensen (Stutteri Mile) omkring bedækning med deres nye avlshingst, Capetown Hall. På et tidspunkt skulle Christine have montélicens, men de var kun to til licensprøven og der skulle være tre for at det kunne gennemføres, så de endte faktisk med at få lokket mig med.

Jens Peter Hansen bag Al’s Redhead. Foto: Gorm Johansen

-Jeg generhvervede amatørlicens i 2016 og har foreløbig kørt fire løb. Jeg var bl.a. nummer to i licensmesterskabet med Pioneer F H, og det er da meningen at jeg skal køre lidt mere fremover. Al’s Redhead har tjent 181.000 kroner og i den klasse er konkurrencen rimelig hård, så hun egner sig nok bedst til amatørløbene.

– Al’s Redhead har været i træning hos Martin (Jens P. Hansens søn, Lunden-træner Martin Hansen, red.), men efter han er flyttet til Sjælland er hun kommet over til John Køhler.

-Jeg kommer hos John to-tre gange om ugen og slipper aldrig travsporten helt. Jeg føler selv at jeg har haft en masse store oplevelser gennem årene. Der er ikke ret mange storløb, hvor mit opdræt ikke har startet, og tiden med Hairos var helt fantastisk. Jeg var bl.a. inviteret til USA sammen med John K. og familien – det var stort; dengang var det jo ikke ligeså almindeligt at tage derover som i dag.