Travsportshistorie.dk

Gunnar Eriksen

Foto: Kjeld Mikkelsen

Gunnar Eriksen har været med stort set siden Billund-banens åbning i 1971 som både amatørkusk, opdrætter og  hesteejer, og er ked af, at det nu er slut, men travsporten slipper han aldrig.

Dåbsattesten siger 1941, men Gunnar Eriksen – som fylder 80 den 31. august – er stadig yderst aktiv. Faktisk har han i år snart kørt – og allerede vundet – flere løb end de senere år. Det er blevet til to sejre – samme dag i øvrigt, lørdag den 3. juli på Fyens Væddeløbsbane, hvor Gunnar blev “Mr 100 %” efter to flotte sejre med hhv. Gina Gejs og Doyouthinkimsexy.

-Ja, det var en rigtig god dag – det er noget man kan leve længe på, smiler Gunnar.

-Det er ikke første gang jeg har prøvet at vinde to løb på samme dag, men det er efterhånden nogle år siden. Jeg har nu heller ikke haft så mange heste at køre med i de senere år, men lige nu har jeg fem løbsheste, så jeg kommer da lidt rundt igen.

-Hestene er jo med til at holde mig i gang. Jeg synes det er spændende at arbejde med hestene, især unghesten, hvor man kan se et fremskridt næsten fra dag til dag – så så længe helbredet holder, bliver jeg ved.

Gunnar Eriksens seneste vinder, Doyouthinkimsexy. Foto: Gorm Johansen

Den første hest
Gunnar Eriksens heste har næsten altid startet under pseudonymet Stald H.G., der oprindeligt var et fælles projekt sammen med hans storebror, Henning Eriksen, men der gik ikke lang tid før de to brødre delte hesteholdet op. De fortsatte dog begge med at benytte det fælles pseudonym, men i en periode har Gunnar også startet hestene i sit eget navn og som Stald Gejs (herom senere).

-Da Billund Trav åbnede den 18. juli 1971 blev Anni (Gunnars hustru, red.) og jeg enige om, at vi kunne tage derud og se hvad det var for noget, så det gjorde vi sammen med Henning og hans kone. Det var også meget hyggeligt, men selvom hestene var nogle dejlige dyr at se på, syntes vi nu godt nok, at der var lidt for lang tid imellem løbene, smiler Gunnar, som ikke kendte noget til travsport inden Billund-banens åbning.

-Vi havde heste i vores barndomshjem og senere var jeg garderhusar, hvor jeg bl.a. passede et par heste for en oberstløjtnant, så jeg har egentlig næsten altid haft med heste at gøre, men aldrig været til væddeløb før de startede i Billund.

– Der gik ikke ret lang tid før Henning købte en halvpart i en hest, hoppen Orlane, og da den skulle starte første gang skulle vi jo med ud og se, hvordan det gik. Jeg kan faktisk ikke helt huske hvordan det gik, men hun gik i hvert fald godt og Orlane – der var i træning hos Ib Hansen – viste sig i det hele taget at være en rimelig god hest.

-Samme aften kom vi på et tidspunkt forbi træner Jørgen Kaiser-Hansens stald. Han var lige kommet ind med Nottarus L, som igen havde fejlet. “NU skal den også slagtes!” sagde han – og så spurgte Henning og jeg, om vi kunne købe den for slagteprisen?

-Det endte så med, at vi købte Nottarus L for 2.500 kroner og så begyndte vi selv at træne med den hjemme på vores mark. Vi kunne jo se, at den løb og galoperede for træneren, så vi mente, at vi kunne gøre det lige så godt hvis vi selv fik licens, så vi også kunne kunne køre Nottarus L i løb.

Gunnar Eriksen har masser af dejlige minder fra sine næsten 50 år som amatørkusk. Foto: Kjeld Mikkelsen

Licens i ’72
Henning og Gunnar Eriksen fik amatørlicens i 1972 og samme år – søndag den 17. september – vandt Gunnar sin første sejr med hesten Nikita Kejlstrup.

Det blev også til tre sejre med “problembarnet” Nottarus L, som Gunnar og Henning Eriksen fik til at fungere igen.

-Jeg kan bl.a. huske, at jeg engang vandt et løb med ham 80 meter foran de øvrige, og hver gang Nottarus L vandt, skrev de i avisen: “Nu vandt den grimme ælling igen”! smiler Gunnar.

-I starten trænede vi kun ude på marken. Dengang skulle man ikke træne hestene så meget; det går jo ikke i dag, og allerede efter en fem-seks år fik vi lavet en langbane på 1000 meter og siden hen en rundbane på 750 meter, hvor man kan køre to heste ved sid af hinanden, så vi har egentlig nogle rigtig gode træningsforhold.

Anni og Gunnar Eriksen har boet på ejendommen i Urup, ca. 10 km vest for Grindsted, siden 1962. Der hører i alt 40 tdr. land til gården, hvoraf ca. seks tdr. land er udlagt som folde.

De største sejre
Det er foreløbig blevet til ca. 225 sejre, bl.a. i Opdrætningsløb Hoppeløb og udtagelsesløb til Färjestads Nordiska Treåringspris med Ninapus, Grand Circle 2-års Championat Trøstløb og Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation med Hehmi samt bl.a. det tyske storløb Grosser Preis von Hamburg, Niels Krarups Mindeløb og to Firkløverløb med Prins Gejs, der med sine 33 sejre er den hest, Gunnar Eriksen har vundet flest løb med.

-Prins Gejs var en mægtig hest, som bl.a. vandt seks løb på stribe i Hamburg! husker Gunnar.

-I Grosser Preis von Hamburg vandt vi først den indledende afdeling og var blandt favoritterne i finalen, men pludselig blev der omstart og da jeg ikke er så god til tysk, forstod jeg ikke hvad årsagen var – bortset fra at jeg kunne høre i højttalerne, at det var noget med Prins Gejs.

-Så råbte Harald Lund, som også var med i løbet, til mig, at jeg ikke måtte køre helt op til startvognen, men skulle holde mig et par meter bagved bilen. Det var lidt svært, for Prins Gejs ville jo gerne afsted, men det gik heldigvis og vi vandt også finalen. Det var en stor oplevelse.

Prins Gejs efter en Firkløversejr i Århus. Foto: Ole Hindby

To gange (1999 og 2001) har Gunnar været amatørchampion i Billund. Han havde sin bedste sæson i 1992 med 16 sejre, der dog blev vundet på flere af landets baner. I Billund blev Evald Jensen amatørchampion med syv sejre.

Foruden de allerede nævnte har Gunnar Eriksen også haft fin succes med heste som Sidse, Amy Pallis og ikke mindst Odial Gejs, som også vandt to Firkløverløb.

Opdrætter i 43 år
Gunnar Eriksen er især kendt for Gejs-hestene, som han selv opdrætter – opkaldt efter familiefirmaet af samme navn (herom senere) – men det allerførste føl, der kom til verden på stutteriet var hoppen Ehmi efter den svenskfødte avlshingst Fehmi (Hickory Smoke), som Gunnar Eriksen købte i Sverige. Hverken Fehmi eller for den sags skyld Ehmi blev dog den store succes.

To år senere (1980) kom det første Gejs-opdræt til verden, hingsten Gejs (1.18,4a-120.000 NOK), der blev eksporteret til Norge, hvor han fik en fin karriere med 17 sejre i 56 starter.

Iflg. trav.dk har Gunnar Eriksen opdrættet 35 heste med efternavnet Gejs, og han er stadig aktiv.

-Vi var faktisk stoppet med opdræt da man første gang begyndte at tale om en lukning af Billund Trav i 2007, men det gik jo lidt i sig selv igen, og da vi så på et tidspunkt havde to hopper, Tukana (Beaumont Hanover) og Aurika (Beaumont Hanover), som vi ikke kunne nænne at skille os af med, begyndte vi igen, siger Gunnar, der har haft begge hopper som væddeløbere, men uden de store resultater.

Auriga kom således aldrig til start, mens Tucana vandt et enkelt løb – finalen i Skive Amatørserie 2016, der i øvrigt er Gunnar Eriksens største sejr inden for de sidste 10 år med en førstepræmie på 12.500 kr.

Tucana har i år fået et hoppeføl e. O’grady, mens Auriga har fået et hingstføl e. Ogham. Begge hopper er nu bedækket med Broad Bahn.

Med 33 sejre og 530.000 kroner i indkørte er Prins Gejs med klar margin den bedste Gejs-hest gennem tiderne, men halvbroderen Odial Gejs gjorde det også rigtig flot med 15 sejre og 248.000 kr. I Norge har føromtalte Gejs og Niki Gejs (1.16,3a-140.000 NOK) også klaret sig fint.

Odial Gejs. Foto: A-Foto

Verdensrekordholder i bytte for vandingsmaskine
Anni og Gunnar Eriksens hjem bærer tydeligt præg af et langt liv med travheste og ikke mindst de talrige pokaler og ærespræmier, som Gunnar igennem årene har vundet.

Odial Gejs og Prins Gejs har været bedst blandt familiens eget opdræt, men kapacitetsmæssigt overgås de begge formentlig af Ninapus, en Osman Bogø-hoppe, der allerede som 2-års viste meget store evner.

Seks starter resulterede således i tre sejre og to andenpladser – bl.a. vandt hun Toåringernes Distanceprøve på Lunden for Gunnar Eriksen i tiden 1.18,5a/2000 meter, der dengang var ensbetydende med ny verdensrekord for 2-åringer på normaldistancen!

Ninapus vandt desuden Opdrætnings Hoppeløb i tiden 1.17,3a/1600 meter og som 3-års bl.a. et udtagelsesløb til Färjestads Nordiska 3-åringspriset, inden hun blev solgt til Italien.

-Ninapus var sådan en hest man går og drømmer om at få – et  helt fantastisk individ, siger Gunnar, som fik Ninapus ved lidt af en tilfældighed – i bytte for en vandingsmaskine!

-Jeg skulle sælge en vandingsmaskine til en mand, som forlangte, at jeg skulle tage to travheste i bytte og på den måde fik jeg Ninapus og en anden hoppe, Nille Lep.

-En anden gang fik jeg ikke færre end fire heste i bytte for en vandingsmaskine, som en mand havde købt, men han kunne pludselig ikke betale alligevel, og så var det han foreslog, at jeg kunne få fire travheste i bytte! Det endte med at jeg sagde Ja, men de var langt fra i samme klasse som Ninapus.

Ninapus. Foto: Burt Seeger

Netop N-årgangen var en af de bedste årgange nogensinde som 2-års, hvor seks heste kom ind på Top 10 over de hurtigste danskfødte 2-åringer gennem tiderne.

På Derbydagen vandt Nat Risk 2-årsløbet for Thorkild Jensen i tiden 1.16,8a/1600 meter – ensbetydende med ny dansk rekord for 2-åringer – foran årgangens helt store stjerne, Nya Toftebjerg, i 17,1, men resten af sæsonen var Nya Toftebjerg outstanding for Max Nielsen med syv sejre i syv starter.

Det blev bl.a. til sejr i Dansk Opdrætningsløb i tiden 1.16,9a/1600 meter, men Ninapus var altså blot 4/10 sekund langsommere i Opdrætnings Hoppeløb – “Og hvis hun var blevet presset, kunne hun helt sikkert have løbet endnu hurtigere!” som Gunnar Eriksen siger.

Transportproblemer
Sidst på 2-årssæsonen blev Ninapus inviteret til at starte i Prix de Solvalla på Enghien-banen i Paris, men måtte desværre udgå pga. feber.

-Vi ankom til Paris kl. to om natten og da vi kom ned til hende i stalden om morgenen, stod hun og rystede i et hjørne i boksen, så vi var nødt til at slette hende. Ærgerligt nok, for løbet blev kun vundet på 1.18,4a og Ninapus havde ugen forinden vundet Opdrætnings Hoppeløb på 17,3, husker Gunnar.

-Året efter skulle hun starte i et større løb i Norge, hvor vi kørte hjemme nogle dage inden løbet, men så ville hun pludselig ikke røre sit foder og det gik jo heller ikke. Ninapus var bare en rigtig dårlige rejsehest, så da hun skulle starte på Färjestad efter at ha’ vundet udtagelsesløbet på Lunden, måtte vi finde på et eller andet.

-Jeg fik så kontakt med en pilot i Billund, som ganske vist aldrig havde prøvet at flyve med heste før, men han var frisk på at gøre et forsøg, så vi blev enige om at lave en “prøveflyvning” først, hvor jeg stod oppe ved Ninapus’ hoved mens vi fløj en kort tur omkring Billund.

-Det gik rigtig fint og så spurgte jeg hvad det kostede? Han skulle ha’ 45.000 kroner for turen, men der var jo mange penge at køre om. Så vidt jeg husker var der 750.000 SEK til vinderen og 35.000 til syvendepladsen, og Färjestads sportschef, som jeg talte med da hun havde vundet løbet på Lunden, mente, at vi havde en god chance for at vinde, så vi tog chancen. Det var jo alletiders – så kunne vi nøjes med at være der et par timer før løbet.

Gunnar og Anni Eriksen med et udvalg af de mange ærespræmier. Foto: Kjeld Mikkelsen

Solgt til Italien
Ninapus var på forhånd spået en fin chance i Färjestads Nordiska Treåringspris og både opvarmningen og selve starten gik fint.

-Vi var på et tidspunkt på anden/tredjepladsen og det så rigtig godt ud – jeg følte, at jeg havde en del at køre med stadigvæk – men da der manglede ca. 700 meter klappede hun helt sammen og sluttede uplaceret i 1.19,3a/2140 meter. Olle Goop vandt løbet med Pintado på 15,8! siger Gunnar, som kort efter løbet solgte Ninapus til Italien for et stort beløb.

-Allerede som 2-års fik jeg et bud på 300.000 efter hun havde vundet det første løb på Lunden, men jeg sagde Nej Tak. Min bror Henning var med derovre og sagde til mig: “Du er idiot hvis du ikke sælger den” – og det kan da godt være, at det var dumt, men hun var sgu en fantastisk hest og gik jo også godt som 3-års.

-Efter løbet på Färjestad fik der imidlertid kun et par dage, så ringede der én ovre fra København: “Den der Ninapus, vil du sælge den?” – “Ja, hvis jeg kan få den rigtige pris” svarede jeg og forlangte en halv million (svarende til ca. 900.000 i 2021-kroner).

-Det var tilsyneladende i orden og vi aftalte, at jeg skulle køre ind til Billund-banen med Ninapus, så ville der komme en dyrlæge og en træner og se på den. Det var en italiener, som var interesseret i at bruge hende til avl.

-De var tilfreds med hesten og det endte med at Ninapus gik til Italien. Hun startede en enkelt gang, hvor hun vandt på en 16-tid og derefter gik hun i avlen.

Ninapus blev mor til ni afkom i Italien, hvoraf Antidoto Ranch klarede sig bedst med rekord 1.16,3a og 77.000 euro.


Foto: Kjeld Mikkelsen

Driftig erhvervsmand 
Gunnar Eriksen er i dag gået på pension, men næsten 20 år drev han firmaet GEJS Trading, som han grundlagde i 1974 sammen med Jørgen Simonsen. Firmaets navn er dannet af de to ejeres forbogstaver.

-Vi startede med at producere og sælge vandingsmaskiner til landmændene, men dén del er i dag solgt fra. I dag laver vi bl.a. pillefyr, brændeovne, varmepumper, stoker- og solvarmeanlæg, fortæller Gunnar, som i 1993 solgte firmaet til sine to sønner, Jan og Henrik.

Man kan læse alt om GEJS på firmaets hjemmeside gejs.dk

Gunnar Eriksen er også manden bag den såkaldte Gejs hestesko, der har været produceret siden 90’erne.

-Dengang vi startede Prins Gejs i Hamburg for første gang, var han øm i flere dage efter løbet fordi banen var så hård, så vi fik lavet en plastiksko, som han fik på næste gang og så fløj han bare banen rundt! fortæller Gunnar.

-Det blev hurtigt kendt og vi begyndte at producere dem i større omfang. Vi sælger rigtig mange til både herhjemme, men også især til Sverige og Italien. En af vores faste kunder er f.eks. Erik Bondo, som har brugt Gejs-skoen i mange år, bl.a. til Abano As, da den vandt Prix d’Amerique i 2003 og blev nummer to året efter.

Gejs-skoen laves i dag i Tyrkiet og forhandles af bl.a. Veidelands (KLIK HER).


Stor travfamilie
Gunnar Eriksen er yngst i en søskendeflok på fire brødre, der kom til verden inden for fem år, og foruden storebror Henning var en tredje bror, ligeledes nu afdøde Regner Eriksen, også stærkt involveret i travsporten. Den fjerde bror var til gengæld ikke interesseret i travsport.

-Regner blev jo “trukket” ind i det efter at Henning og jeg begyndte at få travheste, og han købte faktisk sin første hest – Itan F – af os. Siden hen fik Regner jo selv mange fine heste, bl.a. Kasja, Mester, Oiva, Ray Dirt, Sax Dirt, Wizla og Di, som alle startede under hans pseudonym, Stald Møgelmose, siger Gunnar.

-Jeg har ofte kørt i samme løb som både Henning og Regner, men nok mest Henning. Engang var der faktisk dødt løb om sejren mellem Henning og jeg i et løb i Billund!

Henning Eriksen (1936-2015) var amatørchampion i Billund i 1976 og ’78, mens Regner Eriksen var champion i 1977. Vi vender tilbage til Henning Eriksen i et portræt af ham og hans søn, Bjarne Eriksen, som har arvet familiens glødende interesse for travsporten. Bjarne (f. 1963) har således haft amatørlicens siden 1982 og har også været amatørchampion på hjemmebanen en enkelt gang (1991).

-Vores tredje søn, Finn, havde jo også licens i en del år, så der er selvfølgelig blevet talt meget trav når vi har været sammen i familien, smiler Gunnar.

Bestyrelsen har sovet i timen
I midten af oktober måned afvikles det sidste travløb på Billund Trav, der som bekendt er solgt til selskabet KIRKBI og vil blive revet ned, men det betyder ikke et farvel til travsporten for Gunnar Eriksen og hans familie.

-Vi kommer nok til at sælge lidt ud, men travsporten slipper jeg aldrig så længe helbredet tillader det. Jeg er jo pensionist og nyder at ha’ noget at stå op til, men jeg mener at bestyrelsen på Billund Trav har sovet gevaldigt i timen. Det var tydeligt at Kirk Kristiansen (familien bag LEGO og KIRKBI) VILLE ha’ den grund, så jeg synes, at bestyrelsen skulle have krævet, at der – som en del af forhandlingen – blev bygget en ny travbane et andet sted. Som det er endt nu, risikerer man at miste rigtig mange lokale hesteejere, og det har travsporten ikke råd til, slutter Gunnar Eriksen.

Foto: Kjeld Mikkelsen