Travsportshistorie.dk

Far og søn: Eivind og Bjarne Schnell

Bjarne Schnell (2016)

Eivind Schnell vandt både Opdrætningsløb, Kriterium og Derby, men Bjarne Schnell fik også sat sit SIT præg på travsporten i de 18 år han var træner med bl.a. en dobbeltsejr i Dansk Trav Kriterium.

“Da jeg var helt ung havde jeg kun én ting i hovedet – jeg ville være travtræner, og helst så hurtigt som muligt.”

Som søn af Eivind Schnell, der var træner i over 40 år – først på Amager og siden Skovbo, er Bjarne Schnell født ind i travsporten, hvor også hans farbror Ib var beskæftiget, så det kom ikke som den helt store overraskelse, da han i en alder af blot 22 år blev selvstændig træner – i øvrigt som en af de yngste nogensinde.

Det store gennembrud kom i 1968, hvor Bjarne Schnell havde to heste med i Dansk Trav Kriterium – Lewport og Løjtnant Nord. Han valgte selv sidstnævnte, mens kollegaen Leif Nielsen fik chancen bag Lewport, der vandt Kriteriet foran Løjtnant Nord.

Året efter var Bjarne med i Derbyet med Lewport, der sluttede på sjettepladsen, mens sejren gik til “Fatter” med Loyal efter en historisk dyst med Lau og Aksel Pedersen – dét løb vender vi naturligvis tilbage til.

Senere havde nu 72-årige Bjarne Schnell fin succes med heste som Ikaros, Aero Nord, Clara Søgård og Dengse Søgård, men allerede kort tid efter sin 40-års fødselsdag i 1983 stoppede han som træner. Han blev senere restauratør, men nyder i dag pensionisttilværelsen sammen med hustruen Kaya i parrets hus i Dragør.

Eivind Schnell fortsatte til gengæld til han faldt for aldersgrænsen (70 år) i 1991 – de sidste år kørte han dog kun ganske få løb, og den sidste sejr vandt han i 1985.

Dette er historien om Schnell-familien, som igennem et halvt århundrede satte deres tydelige præg på dansk travsport.

Venteliste
I sin fritid kom Bjarne Schnell ofte som dreng på Stutteri Stenklammergården i Lønholt, og da han gik ud af skolen som 14-årig kom han i første omgang i lære hos faderen.

-Jeg var bl.a. flere gange til dyrskue på Bellahøj med Stenklammergårdens heste, hvor vi trak og kørte rundt med nogle travheste for at gøre reklame for travsporten, fortæller Bjarne.

-Siden kom jeg i lære hos min far, hvor jeg var i et års tid. Derefter gik turen til Hans Bagge, som jeg regner som min egentlige lærermester. Dengang var der jo venteliste på at blive staldmand, også selvom ens egen far var træner. Jeg mener at der kun måtte være max. 10 “drenge” (under 18 år), som man kaldte det, på travbanen, men jeg var altså heldig at komme ind.

-Der var lidt flere regler dengang, men egentlig var det jo bare en solidarisk aftale med træner- og staldfolkeforeningen, så det var fint nok. Der var bl.a. den regel, at når man havde seks heste, så skulle man ha’ en voksen staldmand, og hvis man havde 12 heste, skulle man ha’ en voksen staldmand plus en “dreng”. Derudover var der også regler om, hvor mange heste en træner måtte have i træning – hvor mange skift og hvor mange ungheste etc.

-Jeg var også kortere perioder hos Mark Ingdam, Mogens Ingvard og Leif Løfgren. Senere kom jeg tilbage til Bagge, hvor jeg var indtil jeg startede som træner 1. februar 1966, men kan ikke lige huske hvor lang tid jeg var der i anden omgang. Sammenlagt var jeg omkring tre år hos Hans Bagge.

-Da jeg startede hos Hans Bagge var han lige kommet hjem fra USA, så alt skulle jo være “amerikansk”. Han havde jo noget temperament, men var en meget dygtig hestemand.

Den første sejr
Bjarne Schnell fik jockeylicens hos Hans Bagge, men måtte ha’ dispensation da han skulle køre sit første løb med hesten Chaplin. Han var nemlig kun 17 år og dengang skulle man jo være 18 år for at få licens.

-Jeg førte undervejs med Chaplin, men den blev træt til slut og galoperede i mål, mens Hans Bagge blev nummer to med en anden hest, Davy Crocket – og jeg fik en kæmpe skideballe efter løbet, griner Bjarne, som kørte i alt 12 løb på dispensation.

Allerede som 17-årig vandt Bjarne Schnell sin første sejr med sin egen Bolzano den 22. oktober 1961 på Amager.

-Jeg havde købt Bolzano for mine sparepenge (3.000 kroner), men efter den havde vundet et par løb, blev jeg budt 4.000, og så slog jeg til, siger Bjarne, der vandt i alt 11 løb som jockey.

-Jeg vandt bl.a. jockeymesterskabet på Lunden to gange (1964 og ’65) – begge gange med Dimke Lloyd.

Løjtnant Nord

Startede med fire heste
I december 1965 blev Bjarne Schnell færdig på trænerskolen sammen med bl.a. som Hans Andersen, Harry Carstensen, Mogens Frost, Jens Jensen, Harald Lund, René Mathiesen, Anthon Nielsen, Aksel Pedersen og Børge M. Rasmussen.

-I starten havde jeg kun fire heste, men det hjalp lidt at man kendte de fleste af hesteejerne, så jeg kom rimelig hurtigt op på omkring 15 heste. Jeg fik bl.a. nogle heste fra “Samson-manden” der havde Herold Samson, Fyrst Samson m.fl., men han skiftede ret ofte træner – det gjorde man nok lidt mere end i dag, siger Bjarne, som vandt syv løb det første år, heriblandt Ruder Konge Pokalen med Iptima. Han var endvidere nummer to i Kriteriet med Jarlen.

Året efter blev det til blot til fire sejre og i 1968 kom så gennembruddet med dobbeltsejren i Dansk Trav Kriterium.

-Jeg fik Ekstra Bladets Hæderspris for dobbeltsejren i Kriteriet – et flot sølvfad, som jeg var meget stolt af, siger Bjarne, som i 1968 vandt 15 løb. Dengang førte man desværre ikke statistik over indkørte præmier, men alene sejren i Dansk Trav Kriterium blev belønnet med 40.000 kroner og andenpladsen gav 20.000 kr.

Som 4-års vandt Løjtnant Nord bl.a. Dansk Travklubs Ærespræmie på Lunden – her var Loyal med Eivind Schnell nummer fire efter stor startfejl.

I begyndelsen af trænerkarrieren blev Bjarne Schnell også gårdejer, da han sammen med sin første kone købte en gård i Audebo i Nordsjælland, men det blev aldrig den store succes.

-Der var for meget arbejde, når man også havde stald på banen, så jeg solgte hurtigt gården igen, siger Bjarne Schnell.

Bjarne Schnell vinder på Lunden med Ikaros (1971)

Årets Hest
De efterfølgende år vandt Bjarne Schnell hhv. 19, 14 og 10 løb, men så fulgte et par svære år med kun tre sejre i 1972 og en enkelt i 1973.

I 1970 dumpede en “appelsin” ned i Bjarne Schnells turban i skikkelse af Stald Saltums hurtigtraver Ikaros, der jævnligt startede på Lunden.

-Jørgen Larsen mente det var lettere hvis Ikaros blev stående på banen mellem starterne, og jeg blev så spurgt, om jeg ville træne hesten mens den stod på Lunden. Det ville jeg selvfølgelig gerne og jeg kørte også en del løb med Ikaros, bl.a. i Skandinavisk Mesterskab 1970 på Solvalla, hvor vi så vidt jeg husker blev nummer fire, siger Bjarne.

-Jeg vandt bl.a. Nationalløb, Mobils Ærespræmie og Gentofte Kommunes Ærespræmie med Ikaros, der blev kåret som Årets Hest på Lunden. Jo, Ikaros er afgjort den bedste hest jeg har kørt.

Året efter fortsatte Ikaros succesen og vandt bl.a. Skandinavisk Mesterskab på Lunden med sin ejer i sulkyen.

Aero Nord efter sejren i Dansk Travklubs Ærespræmie (1978)

Derbyfavoritten, der glippede
I 1978 var Bjarne Schnell blandt forhåndsfavoritterne til sejren i Dansk Trav Derby med Aero Nord, der bl.a. imponerede ved sejren i Dansk Trav Klubs Ærespræmie på Lunden tre måneder før Derbyet.

-I Derbyet var vi desværre uheldige – blev kørt ned i sidste sving af Tommy Petersen med Asser Knab, så Aero Nord blev kun nummer fem, husker Bjarne.

-Aero Nord var en rigtig fin hest, der senere blev solgt til Holland.

Andre gode heste var Ekko Kejlstrup, Fontaine, Etoile. New Fox, Clara Søgård og Dengse Søgård.

-New Fox vandt bl.a. Dansk Mesterskab fot 5-åringer på Amager, men det var under travkrigen, så jeg måtte ikke køre derude. Jeg satte så min far på New Fox og han vandt 5-årsmesterskabet, siger Bjarne Schnell, som valgte at blive på Lunden, da travkrigen brød ud i 1970.

-Min far var en af dem, der flyttede til Amager, men de fleste af mine hesteejere havde tilknytning til Lunden, så jeg holdt med Lunden-trænerne, selvom jeg også er gammel Amager-dreng. Det var en kedelig tid, især efter vi blev uvenner med Amager-trænerne, hvilket betød at vi ikke måtte starte på hinandens baner. Til gengæld var der masser af løb, idet Amager som regel kørte torsdag, mens Lunden kørte løb onsdag og søndag.

Bjarne Schnell vandt i alt 160 løb.


En dejlig tid
Det er efterhånden over 30 år siden, at Bjarne Schnell stoppede som træner, men han tænker stadig tilbage på “de go’e gamle dage” og følger stadig meget med i travsporten, selvom det ikke længere er hans levevej.

-Det var en dejlig tilværelse. Dengang var der jo ligeså mange tilskuere til hverdagsløbene som der var om søndagen, og vi trænere var nærmest som én stor familie, selvom vi selvfølgelig samtidig var konkurrenter, siger Bjarne.

-Mange af os, som var trænere dengang, kendte jo hinanden fra Amager. Leif Løfgren, Torben Fischer, Rene Ravn, Niels Duus, Børge Grandahl, Kurt Køppen og Gerhard Petersen – de kom jo også allesammen fra Amager, og det var stærkt medvirkende til det sammenhold, der var trænerne imellem.

-Men det var jo en helt anden tid. Vi var over 30 trænere på Lunden og masser af staldfolk – jeg tror der på et tidspunkt var omkring 75-80 staldfolk – men vi kunne allesammen leve af det og der var altid folk, som var interesseret i at købe en hest. Frem for alt var der meget mere liv på banen, men det var også et andet “klientel” som havde travheste dengang. Det var håndværksmestre, bagere, slagtere, grosserere og andet godtfolk, som mere eller mindre kom hver dag på travbanen. Ikke kun for at se til deres heste, men også for at gøre forretninger med de andre hesteejere.

-Det var også meget lettere at sælge heste dengang. Sådan en som Walther Kaiser-Hansen var jo fantastisk til den slags, og mange handler blev ordnet på Hviids Vinstue. “Du skal sgu da ha’ en travhest!” – “Nja, jeg ved ikke …” – “Jo, for fanden, jeg har en, du kan købe for en slik.” – sådan gik snakken ofte dengang.

Stemningen er væk
Bjarne Schnell stoppede som træner pr. 31. januar 1984 efter 18 år som selvstændig.

-De sidste par år kunne jeg godt mærke, at det begyndte at gå nedad. Jeg kan huske jeg sagde til min gode ven og kollega, Henrik Mylner, at hvis vi begynder at tjene mindre end det, der minder om en anstændig arbejdsløn, så er det altså det ikke værd længere – og det blev bare værre og værre, siger Bjarne.

-Jeg købte i stedet en restaurant, Cafe Langebro på Islands Brygge, som jeg havde det sidste års tid mens jeg også var træner, men til sidst valgte jeg at lukke stalddøren. Min sidste staldmand, Torben Kjerulf, overtog stalden.

-Der var ikke penge i travsporten længere. Før i tiden havde man råd til at holde staldfolk, men allerede dengang begyndte man at “pive” – præcis som man gør i dag.

-Hvis du tænker tilbage på dengang i 60’erne og 70’erne, så var der som nævnt meget mere liv på banen. Hvis du f.eks. havde en hest i træning hos mig, der skal starte på søndag, så tager du din kone og måske også din familie med herud, og du har også været her om lørdagen for at se om hesten har det godt. Det giver jo en masse atmosfære og det virker selvforstærkende.

-Sådan er det ikke i dag. Stemningen er væk. Der er stort set ingen, der gider at tage til trav længere, for når man går over på publikumssiden på Lunden, er der jo næsten ingen folk. Man går jo heller ikke ind på en restaurant, hvor der ikke sidder nogle mennesker i forvejen. Igen virker det selvforstærkende.

-Det er blevet meget svært at få folk ud på travbanen – og ikke mindst folk, som har “kassen”. Det er ikke fordi folk ikke har penge – det har de, men de bruger dem bare ikke på travheste, men hvis du f.eks. går ned i havnen ligger der den ene dyre både efter den anden.

-Jeg bor på Gran Canaria fra april til oktober, og hvis man møder nogle folk som spørger: Og hvad har du så lavet? “Jeg har været travtræner.” – “Nå …” og så ikke mere; det rager dem en disse. Hvis du havde sagt det for 30 år siden, havde der været andre boller på suppen: “Nå, så har du måske en fidus til på søndag?” etc., siger Bjarne Schnell, som solgte Cafe Langebro kort tid før han fyldte 60 i 2003.


EjvindSchnell

Eivind Schnell (1921-2010)

Eivind Schnell begyndte som staldmand hos Kaj “Smiles” Hansen i 1935 og kom senere til Arne Petersen.

Endelig var han i en årrække hos Arnold Jensen, hvor Eivind Schnell (formentlig) også fik jockeylicens i 1940.

Den første sejr kom dog først i 1946, hvor det blev til i alt fem sejre – året efter vandt Eivind Schnell fire løb og i 1948 blev det til otte sejre.

Han bestod sin trænereksamen i december 1949 sammen med bl.a. Palle Sperling, Walther og Jørgen Kaiser Hansen, Hans Bagge, Jens Ipsen, Kurt Køppen, Preben Vebner, Leif Nielsen, Ib Hansen og Preben Munch.

I Trav Tidendes Julenummer blev alle trænerskolens 19 elever interviewet og signaturen “Kuglepennen” konstaterede indledningsvis: “De er en dygtig mand i en sulky, Schnell …”

-Åh, svarer han beskedent, det hænger jo også sammen med, at man har fået nogle gode heste at køre. Arnold Jensen er aldrig bange for at give en chance til sine jockeyer. Han er en fin mand i den retning. Samtidig er hestene altid godt afbalanceret, og man kommer sjældent ud med en hest, der er uden chance. De får simpelthen ikke lov at starte, før de kan lidt. Det nytter endvidere ikke, at man kører uden hoved i løbene. Så kører man ud i hyldehækken. Man skal bruge hjernen fra start til mål.

“Schnell vil prøve lykken som selvstændig træner, så snart han er færdig med skolen. For at få succes i sporten, skal der held og heste til, slutter han på sin stille, rolige måde.”

Træner i 1950
Som den eneste fik Eivind Schnell tildelt sin egen stald, da han startede op som selvstændig 1. januar 1950, mens Preben Vebner og Jørgen og Walther Kaiser-Hansen i første omgang måtte nøjes med at dele en stald.

Dermed var der i alt 32 trænere på Lunden, så der var rift om hestene. Ved årsskiftet havde Koster, Mark Ingdam og Gerhard Petersen alle “fyldt op” i stalden, hvilket på daværende tidspunkt betød 20 heste, mens Eivind Schnell måtte starte i det små med blot to heste i stalden – Jack Hammer og Morgan.

Der kom dog efterhånden flere kunder og det første år blev til det ni sejre, heraf seks med Merkur, der var Eivind Schnells første reklamehest.

-Jeg var jo seks år, da min far blev træner, så jeg kan da godt huske lidt fra dengang han var staldmand hos Arnold Jensen, men kun brudstykker. Vi var jo med på alle løbsdagene og var tit med ude og køre i roadcaren – det syntes jeg var meget sjovt, fortæller Bjarne Schnell.

Anklaget for doping
Merkur var i øvrigt speciel på den måde, at den udelukkende fungerede på Amager, mens den nægtede at samarbejde på Lunden, så Eivind Schnell måtte tage alternative træningsmetoder i brug: Ridetræning.

Merkur

Merkur

“Jamen, man rider da ikke på travheste, vil læseren sikkert indvende. Hvor er sulkyen?” som en avis skrev under overskriften “Traver der strejker”.

“Da hesten SKAL køres, må Schnell nøjes med at ride den rundt på banen, og det går i øvrigt heller ikke stilfærdigt af. Den unge træner håber, at Merkur trods alt vil vænne sig til Charlottenlund, og håbet beskæmmer jo ingen. Og så har han altid den trøst, at Merkur er en glimrende hest på Amager, hvor den rigtig folder sig ud.”

Eivind vandt i alt 13 løb med Merkur, der i øvrigt var hovedperson i en dopingsag, der blev meget omtalt i medierne i 1950.

Merkur vandt et løb på Amager i rekordtiden 1.27,9 – en forbedring af hestens tidligere rekord på næsten fire sekunder – og der gik hurtigt rygter om at den var blevet “dopet”. Det viste sig efterfølgende, at banens dyrlæge havde givet hesten en dosis af det beroligende middel Phenemal fordi Merkur var meget nervøs.

Hverken dyrlægen eller træneren var angiveligt vidende om, at Phenemal kunne virke præstationsfremmende, men selvom Centralforbundet gik ind i sagen, døde sagen dog efterhånden ud og Eivind Schnell gik fri.

Af andre gode heste fra de første ca. 20 år af hans karriere kan nævnes Ina Britton og Jonas (13 sejre hver), Dimke Lloyd (10 sejre), Asa Britton (9 sejre) samt Una Tjørnebjerg og Thor Hammer (8 sejre hver).

Stenklammergården
Flere af Eivind Schnells bedste heste i 50’erne og 60’erne var opdrættet af Hans og Jørgen Petersen (far og søn) på Stenklammergården i Lønholt, heriblandt Opdrætningsløbsvinderen Baltica. 

-Min far havde et tæt samarbejde med Hans og Jørgen Petersen igennem mange år. Han interesserede sig rigtigt meget for avlen og kunne næsten stambøgerne udenad, så det var ham, som valgte hingst til Stenklammergårdens hopper, ligesom han også fandt nye hopper til stutteriet, fortæller Bjarne Schnell.

-De havde typisk tre-fire følhopper ad gangen, men havde også hopper opstaldet for andre opdrættere, bl.a. er Derbyvinderen Loyal født på gården, hvor jeg tror der var omkring 15 bokse. Han købte også mange af Stenklammergårdens ungheste til sine hesteejere, og brugte desuden gården når nogle af hans løbsheste skulle på landet.

-Stenklammergården blev i 1970 solgt til Holger Jensen og senere til dressurrytteren Lis Hartel.

Jørn Clevin, tidligere staldmand hos Leiff Ingdam på Amager, tilføjer:

-Børge Grandahl og Ole Nexø havde også heste på Stenklammergården, ligesom hesteejere som Vagn Poulsen og Frede Sørensen ofte havde heste på gården når de skulle på landet.

Baltica
I 1958 fik Eivind Schnell sin første klassiske sejr, da Baltica vandt Dansk Opdrætningsløb.

Som 2-års var Baltica årgangens store stjerne med fire sejre i seks starter og 16.450 kroner indkørte præmier – man skulle helt tilbage til 1923 for at finde en 2-åring, Guy Worthy, der havde tjent næsten lige så meget (15.700 kr)!

Baltica

Baltica efter sejren i Dansk Opdrætningsløb 1958

Baltica tog spids fra start, men måtte snart overlade føringen til Bill Lloyd (Koster), der var førende indtil opløbet.

Eivind Schnell trak ud til angreb og selvom B.T. med Jens Ipsen kom tæt på til slut, vandt Baltica den ventede sejr til odds 1,15 i tiden 1.23,2a/1500 meter – ensbetydende med ny dansk rekord for 2-åringer; en forbedring af Ursus The Greats rekord fra 1956 på 1,3 sek.

Baltica vandt også Dansk Mesterskab for 2-åringer på Amager, men efter 2-årssæsonen var det slut og hesten kom aldrig til start igen.


Loyal
Historien om Loyals Derbysejr i 1969 kender mange. Efter en medrivende opløbskamp med Lau var Eivind Schnell overbevist om, at Loyal var slået på målstregen og ønskede dennes kusk, Aksel Pedersen, tillykke med sejren.

Schnell kørte i stald, men målfotoet viste, at Loyal var først over stregen og storfavoritten (19:10) kunne efterfølgende hyldes for sejren i Dansk Trav Derby 1969.
Loyal

Loyal var opdrættet af Henning Pedersen i København, men kom som nævnt til verden på Stenklammergården.

Schnell byttede sig i sin tid til Loyals mor, Cici Harvester, der i øvrigt blev en rigtig fin følhoppe. Foruden Loyal blev hun – efter salg til Bent Ole Retvig, Stutteri Kathrineberg – også mor til bl.a. Kriteriumsvinderen Axius C.

Loyal startede ikke som 2-års, men viste til gengæld fine evner som 3-års med fire sejre i 10 starter.

Derbysejren
4-årssæsonen blev indledt med tre sejre på stribe, bl.a. i et stayerløb på Amager over 3600 meter, hvilket bragte Loyal på banen som årets Derbyfavorit.

Inden Derbyet stod Loyal med fem sejre i syv starter, og selvom man op til løbet talte om et åbent Derby med mange vinderchancer, blev Eivind Schnells hest af spillerne gjort til storfavorit (19:10) foran Little Pride (Leif Nielsen) og Lau (Aksel Pedersen) til hhv. fem og seks gange pengene. Heste som Lideal, Long Step, Lewport og Leif Ørnebjerg blev vurderet som de næste chancer.

De store aviser skrev meget om Derbyet både før og efter løbet, heriblandt B.T. hvor Eivind Schnell i en del år leverede tips til løbene på Amager og Lunden. Han tippede sig selv som vinder og gav Derbydeltagerne karakterer – ikke uventet fik Loyal topkarakter (ug), mens Lau, Little Pride og Laksepigen fik næsthøjest karekter, mg+.

Da startvognen slap feltet blev det til galop for næstfavoritten Little Pride, der efterfølgende opgav, mens Lideal med Carl Aage Præstegård tog spids foran Lewport. Første kilometer gik efter 1.20,5 og 2.000 meter efter 1.22,0 – stadig med Lideal i føring foran Long Step med Loyal udvendig.

Ind på opløbet overtog Loyal kommandoen nu angrebet af Lau, der så ud til at få overtaget, men 75 meter før mål galoperede Lau.

Aksel Pedersen fik dog hurtigt sin hest i trav igen og nåede på målstregen frem til Loyal.

Hvem vandt?

Eivind Schnell var ikke i tvivl. Han lykønskede Aksel Pedersen og kørte i stald med Loyal, mens Lau blev på banen.

Det forstørrede målfoto viste imidlertid, at Loyal med det berømte mulehår havde nået målstregen først og Eivind Schnell, som allerede havde spændt fra, måtte køre tilbage til dommertårnet og publikums hyldest.

Loyal-Derby

Storfavoritten indfriede dermed forventningerne og ejeren, Stald F (Frede Sørensen), kunne indkassere en førstepræmie på 37.500 kr.

-Det var igen nerverne, som nær havde slået Loyal ud, sagde Eivind Schnell til B.T. efter Derbysejren.

–Hesten trak så stærkt fra start, at jeg hele tiden var bange for, at den skulle løbe ud i fejl. Derfor måtte jeg holde den så hårdt i linerne, at jeg fik vabler i hænderne. Jeg tænkte kun på at bjerge sejren hjem.

-I opløbet løb Loyal uden den sædvanlige gnist, og på de sidste meter indstillede jeg mig på at nøjes med andenpladsen, som jeg også ville have været glad for. Så flot som Lau løb, var det næsten synd for Aksel Pedersen at han ikke vandt, men det er da klart at jeg er glad for det forstørrede målfoto, der viste, at jeg havde vundet. Uha, hvor var det spændende.

Aksel Pedersen var fattet efter nederlaget, men Loyal VAR årgangens bedste hest – og som Væddeløbsbladet skrev i sit referat, burde Lau reelt være blevet diskvalificeret for sin opløbsgalop, da den ganske givet vandt terræn.

Bjarne Schnell blev i øvrigt nummer fem i Derbyet med Lewport, men vandt til gengæld Rex The Great Løb med Kolibri.

I Amagers 4-årsmesterskab var Loyal ikke meldt og her gik sejren til Lærke med Aksel Pedersen, der vandt begge heat.

Kort otium
I 1969 blev Loyal kåret som Årets Hest på Lunden, ligesom Eivind Schnell fik Ekstra Bladets Hæderspris for de flotte resultater med Loyal.

Som 5-års vandt Loyal bl.a. Dansk Mesterskab for 5-åringer på Amager og i 1973 sluttede han karrieren, der bød på 21 sejre og 143.000 kroner i indkørte præmier.

Hesten gik derefter i avlen på Stenklammergården, men Loyal døde desværre i en tidlig alder og nåede kun at få 16 afkom. Ingen af disse viste dog de store evner.

Loyal var formentlig den hest, han vandt flest løb med, men han havde også stor succes med Jo Jo Pride, som Schnell vandt mindst 19 løb med.


Neurupin
Eivind Schnell vandt også Dansk Trav Kriterium med Neurupin, der som 3-års var årgangens bedste hest.

Det blev også til sejr i Amagers 3-års Mesterskab og Fyens 3-års Mesterskab, og inden Derbyet vandt Neurupin både Aalborgs 4-års Mesterskab og Amagers 4-års Mesterskab efter sejr i begge heat – begge gange foran Nuss Hanover med Harald Lund – men i Derbyprøven skuffede Neurupin stort og sluttede uplaceret bag Nu Bangsbo. Hesten havde angiveligt svært ved at finde rundt på Lunden.

Neuropin

I Derbyet blev det til galop fra start – der blev spekuleret i, hvorvidt Neurupin blev generet af Nu Bangsbo, der også galoperede, men faktum var i hvert fald at Eivind Schnells hest sluttede uplaceret i tiden 1.24,1a/3000 meter. Nu Bangsbo sejrede overlegent i 23,1.

Neurupin blev ikke senere den store stjerne.

Ubesejret i 25 år på Bornholm
Eivind Schnell vandt løb på samtlige danske baner – også på Bornholm, hvor han faktisk var ubesejret i 25 år!

Han vandt således banens åbningsløb den 19. juni med hesten Ulla. Hestene fra åbningsløbet startede igen i 6. løb på premieredagen, og her vandt Ulla igen.

“Træner E. Schnell blev stærkt hylder og fik af formanden overrakt en søhest i procellæn og af en lille pige blomster. Progress blev anden foran Ulverstone, der for Leiff Ingdam satte dagens bedste tid med 1.30,4.” skrev Væddeløbsbladet bl.a. i sit referat.

Først 25 år senere vendte Eivind Schnell igen tilbage til Bornholm, hvor han vandt 25-års jubilæumsløbet med Willy.

Schnell var også til start på Bornholm i forbindelse med 30-års jubilæet, men her blev det dog ikke til sejr.

Travkrigen førte til Skovbo
Den berømte travkrig brød for alvor ud i marts-april 1970, hvor de to københavnske baner bevidst modarbejdede hinanden.

Trænerne blev også uenige, og til sidst opfordrede trænerforeningen sine medlemmer til at vælge side. Resultatet blev, at 26 af 31 københavnske trænere valgte at tilknytte sig Lunden, mens blot fem – Børge Grandahl, Dan Jensen, Børge M. Rasmussen, Verner Rasmussen og Eivind Schnell – valgte at træne og starte på Amager. Grandahl og Schnell fortsatte med at have stald på Charlottenlund resten af sæsonen, men i december 1970 var opdelingen definitiv.

Krigen var brudt ud.

Mens Lunden blomstrede, havde Amager problemer med at fylde løbene og økonomien skrantede efterhånden mere og mere. Enden på historien blev som bekendt, at Amager Travbane lukkede – sidste løbsdag var 28. marts 1976 og halvanden måned (2. maj) senere åbnede Skovbo Travbane portene for første gang.

Flemming Munch Hansen og Kurt Køppen (sidstnævnte efter en længere pause) var startet som trænere på Amager under travkrigen og flyttede med til Skovbo sammen med Ole Nexø, Lena Hansen, Povl Larsson, Jørgen Larsson, Vagn Bruhn. Børge Grandahl, Verner og Eivind Schnell. Børge M. Rasmussen flyttede til Nykøbing Falster, mens Dan Jensen var stoppet i 1973.

Jørn Clevin fortæller:

-Eivind Schnell, Børge Grandahl, Dan Jensen, Børge M. Rasmussen og Verner Rasmussen var Lunden/Amager-trænere, men de valgte at støtte op om Amager Travbane, uden at tilslutte sig den boykot, som Trænerforeningen på Lunden havde startet sammen med Det Danske Travselskabs ledelse. De burde alle i dag dekoreres med den største erkendelighed indenfor dansk travsport.

Eivind Schnell var træner på Skovbo i næsten 15 år, men bortset fra Røg Dyhrberg (9 sejre) havde han ellers ikke de store stjerner i stalden de sidste 10 år af karrieren.

Eivind Schnell vandt i alt 409 løb.

Jernmand 
I sine unge dage blev Eivind Schnell tit beskrevet som lidt af en jernmand, et rigtigt mandfolk, der ikke stod tilbage for noget som helst. Han stillede bl.a. engang op med det ene ben i gips efter en motorcykelulykke og nåede at køre tre-fire løb, inden dommerkomiteen skred ind og dikterede en midlertidig udelukkelse.

En anden gang i begyndelsen af karrieren havde han en rigtig Tycho Brahes-dag på Lunden.

Først undgik han med nød og næppe at køre et par tilskuere, som gik over banen uden at se sig for, ned. Dernæst blev han kørt ned af en konkurrent, så sulkyen gik i stykker, men Schnell holdt fast i linerne og afværgede derved en større ulykke. For det modtog han en konduitepræmie på 50 kr.

Senere samme dag – i øvrigt efter i mellemtiden at være blevet stukket af en bi på staldterrænnet – blev han slynget ud af sulkyen, men holdt igen fast i linerne og blev slæbt med til hesten blev standset. Endnu en konduitepræmie på 50 kr.

Nogle husker måske også et løb på Skovbo i 1982, hvor Eivind Schnell – nu 61 år gammel – med hesten Airport var impliceret i en sammenkørsel midt på opløbet.

Hesten foran ham styrtede – Schnell drejede lynhurtigt udenom, men blev kastet af sulkyen og slynget op i luften. Da han faldt ned, landede han på Jørgen Larssons sulky, hvor han holdt fast i sidestangen og rumreremmen – samtidig med at han formåede at holde fast i linerne på sin egen hest!

Jørgen Larssons hest holdt sig i trav og tog tredjepladsen, og som den store spøgefuld han var, mente Eivind Schnell at han skulle ha’ halvdelen af tredjepræmien, ligesom han overfor travselskabet gjorde krav på fjerdepladsen med Airport. Begge “krav” blev dog afvist.

-og humørbombe
Først og fremmest var han altid god for en frisk bemærkning – en rigtig humørbombe, som gennem hele karrieren var populær blandt alle.

Forfatteren til denne artikel lærte Eivind Schnell at kende i 1987, da jeg lånte hesten Grev Danner til et TU-løb på Skovbo, og det var altid en fornøjelse at komme i hans stald, der de sidste ti år af hans karriere lå under “Tutten” i højre side af staldbygningen.

Han havde aldrig en stor stald – heller ikke i sine unge dage, hvor der højst var 15-20 heste i træning – men alligevel var der altid masser af folk i Eivind Schnells stald på Skovbo, der bl.a. fungerede som gæstestald for de mange svenske amatørkuske.

Ældre travfolk har også samstemmende fortalt om de glade dage på Tutten på både Amager og Lunden, hvor Eivind Schnell ofte var blandt de mest “støjende” når der skulle fortælles historier sammen med kollegaer som Hans Bagge og Børge Grandahl.

Jørn Clevin har også mange minder om de glade dage på travbanen:

-Under travkrigen arrangerede Eivind Schnell den årlige skovtur til f.eks. Saltholm, hvor vi spiste bidesild efter alle kunstens regler på den gamle Saltholms Kro. Det var en rigtig hyggelig oplevelse, hvor fællesskabet og sammenholdet rigtigt blev styrket.

-Eivind var en populær person at komme i stalden hos; der var altid glæde og liv i stalden, og hans altid venlige udstråling skinnede tydeligt igennem. På mange områder mindede han en hel del om Hans Bagge, og til dels også om Børge Grandahl, og de svingede da også godt sammen når der skulle grines og fortælles historier.

-Både Eivind og Bjarne Schnell var punktlige mennesker i deres arbejde med trænergerningen – man kunne altid være sikker på, at de var der til tiden om morgenen, og først forlod stalden når dagens arbejde var udført. Det var altid glædeligt når Eivind Schnell ankom til banen i sin lille folkevogn med sin lille buttede sorte hund, som fulgte ham over alt.

Eivind Schnell efter sejren i Bornholms 25-års jubilæumsløb i 1985. Pudsigt nok vandt han også åbningsløbet i 1960!

De sidste år
Eivind Schnell sluttede sin karriere på Skovbo i december 1991, hvor han kørte sit sidste løb med hesten Onkel Sofus – det var samtidig hans eneste køretur det år.

De sidste mange år blev kun til relativt få starter hvert år. Schnells stald fungerede mest som forspændingsstald for en række amatørkuske, og sin sidste sejr vandt han som tidligere nævnt i 1985 på Skovbo.

I mange år blev han boende i lejligheden på Sirgræsvej på Amager, men til sidst kom Eivind Schnell ud på plejehjemmet “Travbanehuset” på Løjtegårdsvej, hvor han døde i 2010.

Sidste gang jeg mødte Eivind var en forårsdag i 1992 i et ældrecenter på Amager, hvor han af en af sine gamle hesteejere, Rogert Frederiksen, var inviteret til at komme og fortælle om sin karriere. Det var tydeligt, at hér var han i sit es når han øsede ud af sine erindringer og anekdoter fra et langt liv på travbanen.

Jeg har mange gange ærgret mig over, at “foredraget” ikke blev optaget på video, men jeg har heldigvis stadig båndet med det interview jeg lavede med Eivind Schnell den 27. november 1991, som resulterede i en artikel i Væddeløbsbladet.


Ib og Gisser
Eivind Schnells to brødre, Ib og Ernst Schnell – sidstnævnte aldrig kaldt andet end Gisser – var også involveret i travsporten.

Ib Schnell var som ung hos Koster, på et tidspunkt sammen med to andre Ib’er, Ib Hansen og Ib “Søsum” Jensen, og blev senere ansat hos storebroderen.

-Ib havde jockeylicens og vandt en del løb, men stoppede da min far flyttede til Skovbo og fik i stedet job ude i lufthavnen, fortæller Bjarne.

-Gisser arbejdede på Phillips, men havde også nogle heste igennem og lavede desuden et par scrapbøger for min far.


Kilder:
Trav Tidende 1940-54
Væddeløbsbladet 1940-91
Trav-Kalenderen 1940-91
Diverse stambøger
Eivind og Bjarne Schnells scrapbøger
Klauskoch.se
Interviews med Bjarne Schnell, Klaus Koch og Jørn Clevin