Travsportshistorie.dk

Erik Madsen

Portræt af den fynske træner Erik Madsen (1920-89).

Erik Madsen var træner på Fyens Væddeløbsbane i årene 1957-84, hvor han igennem størstedelen af karrieren var blandt de førende trænere og to gange (1962 og ’67) sikrede sig det lokale trænerchampionat.

Han var først og fremmest kendt som lokaltræner, hvor mange fynske amatørkuske holdt til, og tog han mange anderledes initiativer i sporten til gavn for unge mennesker.

Erik Madsens eneste barn, datteren, Judith Madsen (f. 1952), har bidraget med meget til dette portræt af hendes far – ligesom en række kendte navne med fhv. træner Erik Iversen, hesteejer Jørgen Månsson og amatørkusk Niels Erik Christiansen i spidsen har givet bidrag til historien om denne odenseanske travtræner, som vandt ca. 470 sejre.

Væddeløbsbanen lokkede 
Erik Madsen blev født i 1920 i Odense. Den ældste af Madsen-børnene, Leo Madsen, var kommet til verden i 1913. Moderen døde da Erik Madsen var fire-fem år og hans far, Ludvig Madsen, blev gift igen, hvorved han fik tre halvsøskende og en halvbror. Faderen og hans kone nummer to havde en frokostbeværtning i Odense, Villa Cafeen.

Forældrene havde således travlt, og det var nok mest barnepigen, der gav den lille Erik den nære kærlighed han havde brug for.

Men Erik Madsen følte sig nok lidt “overset” i sin barndom, og som ung knægt begyndte han at hænge ud ved staldene på den nye væddeløbsbane i Odense. Han kom især i de såkaldte eksportstalde, hvor man handlede med heste. Her mødte han Martin Madsen, der senere blev kendt med staldnavnet Stald Ras og som startede Stald Fyn A/S.

Bellamis Volo og Erik Madsen har vundet for Stald Anker. Ærespræmierne den dag var Philips radioer til ejer, kusk og staldmand

Foruden Martin Madsen var det folk som Viggo Larsen, Rudolf og Marius Kierstein, Emil Mazanti, Karl Rasmussen og Anton Andersen, og denne kreds af dedikerede travfolk byggede en række stalde ved den nye bane, hvor man kunne leje sig ind.

Martin Madsen blev bl.a. også opdrætter af den kendte løbshest og senere avlshingst Ras (helbror til berømte Moster, som Martin Madsen opdrættede sammen med A. Andersen), men vigtigst i denne artikel er dog, at netop Martin Madsen blev en slags mentor for den unge Erik Madsen.

Den første staldmand på Fyens Væddeløbsbane?
Som 14-årig kom Erik Madsen i VVS-lære, men det varede kun et år, så kom han i 1935 i lære hos træner Rudolf Jensen som den måske første staldmand på Fyens Væddeløbsbane. Senere kom Erik Madsen til Erik Hansen, hvor han var i ca. ti år indtil denne flyttede til Aalborg.

De to forblev i øvrigt gode venner og efter Erik Hansen stoppede som træner i Aalborg, vendte han i foråret 1976 tilbage til Odense, hvor han i en periode var ansat som jockey hos Erik Madsen – men tilbage til Erik Madsens karriere …

Efter ti år hos Erik Hansen fulgte en tid hos Arvid Anderson, inden Erik Madsen startede op som selvstændig i 1957, hvor han i første omgang fik plads i en lille stald – ejet af føromtalte Stald Fyn – sammen med trænerkollega Steen Andersen.

-I min tid som jockey fik jeg mange gode køreture, og det resulterede i adskillige sejre, selvom vi dengang var mange om buddet, har Erik Madsen fortalt i en artikel til det lokale travprogram.

Emudt Castle med ejer Karl K. Pedersen, Stald Domas ved hovedet.

-I perioden 1940-50 var vi omkring 15 jockeys, og jeg husker bl.a. navne som de tre Rasmussen-brødre, Kaj, Verner og Børge, samt Henning Jacobsen.

Erik Madsen var bl.a. staldmand under 2. verdenskrig, hvor mange af løbene på Fyens Væddeløbsbane ikke blev afviklet af forskellige årsager, og han havde svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Derfor fik han i en periode deltidsarbejde på De Forenede Bryggerier i Odense.

-Han kørte rundt i byen med de store bryggerheste, og sørgede generelt for at passe og pleje af Bryggeriets heste Historien går også på, at der i hestenes muleposer lå opråb fra en af frihedsbevægelsens modstandsgrupper, ”Frit Danmark”! fortæller Judith Madsen.

En passion
Erik Madsen blev i 1950 gift med Inge, født 1925 og datter af Jens Chr. Klemmensen (1879-1944) og Emilie Klemmensen (f. 1867). Inge Madsen døde i 2018. 

-Travsport var én stor passion for min far, mens min mor mere ”bare” fulgte med så godt, hun kunne. Men hun levede i det, kan man sige. Man blev ikke rig ved at være travtræner, så min mor arbejdede ved siden af, og tjente sine egne penge. Der var lidt kvindekamp i det! siger Judith Madsen.

Moderens første job var at lave træsko, og under krigen arbejdede hun med at producere mørklægningsgardiner.

-Siden arbejdede min mor som ufaglært i Odense Kamgarnindustri som spinderske, og til sidst i mange år hos Thrige Titan. Min mor sagde også altid til mig, at jeg skulle sørge for at tage en uddannelse, husker Judith.

Arveprinsen vinder amatørløb med Jørgen Jacobsen (tidl. træner). Erik Madsen modtager fruens
ærespræmie.

-Min mor sørgede lavede statistikker med hver eneste start, som min far havde gjort med de forskellige heste.

Judith Madsen har stadig årsbøger, hvor det hele står indført. Jo, der var styr på det.

-Min far var med til at få en trænerskole til Odense. Hidtil havde det kun været i København, men der var jo en underskov af staldmedhjælpere ved travbanen, så der var behov for det, påpeger Judith Madsen.

Erik Madsen tog mange gange rundt og afleverede regningerne personligt til sine hesteejere, om det så var både på Sjælland og langt oppe i Jylland. Judith Madsen var indimellem med på disse rejser.

-Det var gode tider, og selv om det ofte var selvstændige erhvervsdrivende som slagtermestre og bagermestre, der var hesteejere, kunne der også ind imellem også være f. eks. en enlig sygeplejerske, der var hesteejer – eller måske en husmand.

-Fælles var, at de alle blev behandlet ens, rig eller fattig, og med en vis ydmygenhed, når vi var rundt, og begge ting føler jeg, at jeg har taget med mig i min voksne tilværelse, f. eks. via mit arbejde som fysioterapeut, siger Judith.

Alkoholkulturen
Den såkaldte alkoholkultur i travsporten i de ældre tider er velkendt. Men netop pga. Erik Madsens hårde opvækst, hvor et besøg på et værtshus, med hvad deraf fulgte, var normal kutyme ved f.eks. afslutning af en hestehandel, så holdt Erik Madsen sig fra dette miljø så meget som muligt.

-Min far havde set det som dreng, og set hvordan hans far også blev skilt fra sin kone nummer to, primært på grund af problemer på disse områder. Så han var grundigt “vaccineret” mod alkohol. I stedet var der kaffe og masser af rundstykker i stalden.

”Og det var sommer og sol”. Det var tider, som Judith Madsen mindes med glæde.

Pukki L efter sejren i Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb. Hesten var ejet af Judith Madsen, som før overrakt den flotte vandrepokal af Frank Andersen.

-Det med at der ingen alkohol var i stalden var godt på flere måder tror jeg. Og det var godt for mange af de unge, og også for de kvindelige ansatte staldfolk. Der var jo staldfolk og ansatte som Peter Hansen, Frederik Poulsen, Erik Iversen, Mads Kristensen og en ung Palle Günther – samt Anita Sørensen (senere Kjærsgaard) og Margit Nielsen (senere Egsgård).

-Jeg opfattede det dog ikke, som min far fornægtede de gode varer, men bare ikke i stalden. Heste og alkohol passede ikke sammen, mente han.

Erik Madsen var ikke kun large med hensyn til at give køreture til sine amatørkuske, der dog også ofte selv insisterede på selv at køre. Men der var også køreture til tidligere trænere, der kom i stalden, og her nævnes bl.a. Jørgen Jacobsen.

-Da min far startede som træner kunne fire heste i træning være nok til at ansætte en enkelt staldmand. Til sidst i hans trænertid skulle der dog være mindst syv heste i træning for at der kunne lønnes en staldmand, siger Judith Madsen.

Særligt bånd til Bornholm
Der var et særlig bånd mellem Erik Madsen og travet på Bornholm. Det startede omkring 1960, hvor den lille bane på Bornholm blev etableret.

-Når sæsonen var forbi derover, kom der et læs heste til stalden fra Bornholm, og mange gange blev ejerne og overnattede hos os. -Der kunne såmænd være fire-fem stykker, der overnattede inde på gulvet i stuen. Der var ikke noget, der hed gæsteværelse dengang! fortæller Judith.

Det blev til livslangt venskab med flere bornholmere for Erik Madsen, og den dag i dag har også Judith Madsen kontakt med flere fra den tid.

I en periode tog Erik Madsen hvert år flyveren fra Beldringe til Bornholm, og tog rundt og besøgte de forskellige hesteejerne og kuske, som kom i hans stald i Odense.

Erik Madsen i profil. Foto: Mogens Foxil

-Det var nogle hjertelige besøg hos bl.a. Palle Dahl Pedersen, Leo Rasmussen, slagtermester H. C. Riddersborg, bagermester Anker Mortensen og familien Holm på Sejersgård ved Rønne, husker Judith.

Så Erik Madsen havde både bornholmske pølser og bornholmske kager med i kufferten, når turen gik tilbage til Fyn- og måske også røgede sild!

Støttede udfordrede unge
Judith Madsen mindes også, at hendes far havde en stor andel i, at unge mennesker, der havde det svært med det boglige i skolen, fik nyt mod på tilværelsen ved at komme på travbanen og i staldene.

-Min fars hårde opvækst kunne han overføre til de unge mennesker, der i skolen måske var lidt ved siden af, men ved deres spirende travinteresse opdagede nye – gode – sider af tilværelsen, siger Judith og tilføjer, at flere unge mennesker, der havde svært ved at læse, begyndte at knække koden, og simpelthen fik mere læsestof ind på det område ved at nærstudere travprogrammerne!


Trænerchampionat i 1962
Som før nævnt etablerede Erik Madsen sig som træner i 1957, og han fik en relativ pæn start med fem sejre, otte andenpladser og 26 placeringer i sine 65 starter. I de kommende sæsoner steg sejrstallet betragteligt og i 1962 kom det første trænerchampionat.

Det blev en gyserafslutning i kampen om dette championat. Andy Kierstein, Henning Jacobsen og Erik Madsen lå ganske tæt. De to sidstnævnte vandt 22 sejre i Odense, men Madsen tog førstepladsen på grundlag af en enkelt andenplads mere end kollegaen, bl.a. godt hjulpet af nytilkomne bornholmske heste i stalden.

Samme år vandt Erik Madsen Odense-banens 3-års mesterskab med Emudt Castle, ejet af banens største hesteejer, Stald Domas. Det var en særlig sejr for Stald Domas, der ellers mest benyttede sig af Poul Stripp som træner, men Erik Madsen havde dog også enkelte heste i træning for den fynske storstald.

Domas-stalden var lig med banens formand Karl K. Pedersen og dennes sønner, Jørgen og Jens, og Emudt Castle sejr i 3-årsmesterskabet var hesteejersejr nummer 500 for Stald Domas!

-Men ”bare” at stræbe efter at blive banechampion var ikke det vigtigste for min far, der skulle jo også være en god omsætning for at kunne drive en nogenlunde trænerforretning. Og så skulle hestene have de optimale betingelser, siger Judith

-Ingen fik lov til at lægge hånd på hestene i stalden; de skulle have tillid til mennesker, det gik min far meget op i. Han besøgte ofte sadelmageren for at finde det optimale udstyr til sine træningsheste. Blandt andet havde vi derfor en periode heste fra Gunnar Clausens Stutteri Brother i København. Kunderne viste, at hestene blev behandlet godt. De to havde et godt venskab, og de sad altid sammen i Charlottenlund, når årets Derby skulle afgøres.

Gode heste og sejre gennem årene
I 1963 begynder den 17-årige Peter Hansen (den senere Billund-træner) i stalden hos Erik Madsen, og hans tilstedeværelse er et godt tilskud til nogle fine år for Erik Madsen-stalden.

Samme år vandt Erik Madsen igen et større løb med Emudt Castle. De vandt Distanceprøven og hesten var Odense-banens hurtigste 4-åring. Parret startede dog ikke i årets Derby, og i det hele taget prøvede Erik Madsen ikke at starte i et Derby, han producerede først og fremmest gode heste til sin hjemmebane.

I datidens storløb, Provinsmesterskabet, der blev afviklet uden deltagere fra de københavnske baner, Amager og Charlottenlund, klarede Erik Madsen sig godt, men uden at vinde. Han fik en andenplads med Callagan, en tredjeplads med Cardinal og en fjerdeplads med Orakel. Tre gode heste for Erik Madsen på den tid.

Med stor fare for at glemme nogle af Erik Madsen gode heste op gennem 60’erne og ind i 70’erne remses dog her nogle navne op i tilfældig rækkefølge:

Laila Guy, Mette Guy, Arveprinsen, Irene Mon, Lincoln Jr., Orto L, Non Stop, Osvald, Fransi, Lucas Hanover, Normann, Oxholm S, bornholmske H O Blykobbe og ikke mindst Christian Pedersens Entré.

Der var også hoppen Isis, der blev Årets Hest i Odense i 1968. Erik Madsen vandt 15 løb med he sten i dens øvrige 15 starter endte Iris alle gange i præmierækken – sådan!

Desuden vandt adskillige amatørkuske mange sejre med heste, der stod i forspænding i Madsen-stalden.

Flere gode hestenavne hos Erik Madsen nævnes senere i denne artikel.

Isis vandt bl.a. Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb. Ejeren Svend Larsen står med pokalen og Karl K Pedersen lykønsker Erik Madsen

Nyt trænerchampionat
Efter championatet i ’62 blev det de to efterfølgende år til hhv. 20 og 15 sejre, men så kom der igen gang i sejrene og fra og med 1965 kom en lang periode med mere end 30 sejre og året.

I 1966 var det tæt på med endnu et trænerchampionat, men Kaj Rasmussen vandt en enkelt sejr mere end Erik Madsen.

I 1967 kom championatet dog tilbage til Erik Madsen, da han med 37 sejre i 253 starter for anden og sidste gang blev trænerchampion på Fyens Væddeløbsbane.

Med undtagelse af 1969 dystede Erik de næste fem om om championatstitlen med Henning Jacobsen og Kaj Rasmussen. Den hidtidige konge på Fyens Væddeløbsbane, Poul Stripps storhedstid var nu endegyldigt forbi. Henning Jacobsen var en snæver vinder i 1968 og ’72, mens Kaj Rasmussen lå øverst på trænertronen i 1969-71. Erik Madsen var helt med i denne championatskamp, der varede til årets sidste løbsdag i Odense i disse år.

I 1973 vandt det nye navn fra Billund, Thorkild Hansen, Odense-championatet, og fra da af gik det lidt nedad med Erik Madsens årlige sejrstal. Han havde dog forsat en velfungerende stald i mange år, helt til trænerstoppet i 1984. I sit sidste trænerår startede Madsen 45 gange med fire sejre, fire andenpladser og 17 placeringer som resultat.


Signalerne
Iflg. Judith Madsen har hendes far især dygtig til at aflæse de forskellige hestes signaler og til tilkøring af ungheste.

-Han sørgede blandt andet for at de unge heste trænede andre steder end kun på selve banen, og det kunne være steder i nærheden af den nuværende bane, steder hvor der nu er bygget en masse boliger eller der hvor der nu er P-plads for hospitalet, fortæller Judith, som husker, at hendes far benyttede sig af store folde, hvor flere af de heste han havde i træning kunne nyde lidt frihed og fri udfoldelse. Og det var ikke det ”normale” dengang.

Erik Madsen vinder med Isis foran jockey og fhv. træner Erik Hansen

-Desuden var han god til at lære fra sig, og det tror jeg mange unge mennesker nød godt af dengang.

Apropos det med at aflæse hestene signaler har Judith Madsen også en sjov historie om det:

-Vi fik jo mange bornholmske heste i træning efter deres sæson var slut derover. En af dem var en kæmpestor hest med navnet Klint. Men den synes min far, at den virkede meget trist og humørforladt. Han troede simpelthen, at den savnede sit hjemlige miljø, for, som han sagde: Den vender sig hele tiden, og kigger mod øst!

Samme Klint hentede Judith Madsen selv en gang ude i folden, og hun husker, hvordan den store hest pludselig lettede fra jorden og rejste sig op på bagbenene. Judith blev dog på jorden.


Skrappe Skræp
I 1975 kom den der et lille rødt Pay Dirt-afkom i træning i Erik Madsens stald. Det var Skræp, ejet af Stald Scantrot ved Jørgen Månsson. Skræp vandt rigtig mange sejre, langt de fleste gange kørt af Jørgen Månsson selv. Han fortæller her om Skræp, og minder om hans gode ven Erik Madsen:

-Jeg bød på Skræp på en auktion i Billund, men i første omgang var det den københavnske amatørkusk Helge Heine, der fik hammerslag på Skræp, fortæller Jørgen Månsson, som efterfølgende kontaktede den nye ejere, som oplyste, at hesten var købt til en ny uerfaren kusk.

-Jeg sagde til Heine, at jeg synes det var en dårlig ide med, at denne nye amatør skulle starte op med Skræp. Jeg havde en rolig hest, der hed Moseprinsen, og den synes jeg passede bedre til her i stedet for Skræp. Og sådan blev det. Skræp kom i træning hos Erik Madsen.

-Desværre viste det sig, at hesten havde hovkræft i en forhov, og vi måtte skære det halve af hoven af, for at kunne komme ind til hovbenet. Det tog et år, inden vi fik Skræp i orden, og kunne komme i gang med ham. Så var alle storløbene for de 4-årige jo kørt, men til gengæld blev han Årets Hest på Fyn som 5-års med 10 sejre i 19 starter.

Erik Madsen trænede den til dagligt, mens Månsson trænede den nogle gange i weekenden, når han havde fri fra sit arbejde, og ikke mindst selv kørte den i løb.

Skræp vandt 40 sejre og blev en fantastisk hest. Erik Madsen fik også nogle køreture med den, men vandt ingen sejre med den.

Jørgen Månson, der fik sin første hest i 1970, har stadig travheste her mere end 50 år senere. Om Erik Madsen har den fynske veteran følgende vurdering:

-Jeg har kun godt at sige om Erik Madsen, han var først og fremmest en hjemmebanetræner, men når der var lidt stilstand i staldene, og med hestene her, var han dygtig til at rejse rundt for at finde flere heste, der kunne komme i hans træning.

-Han kunne finde på at besøge den københavnske træner Jørgen Olsen, og spørge om der ikke var nogle af hans træningsheste, der skulle en tur til Odense nogle måneder. Her var der mere behersket konkurrence. Det lykkedes i ny og næ, og til glæde for de pågældende hesteejernes pengepung, erindrer Jørgen Månsson. Eller Madsen kunne kontakte Palle Dahl Pedersen på Bornholm, og så kom der en vognfuld bornholmske heste til Madsens stald.

Jørgen Månsson, der selv tog flere hverv i de forskellige travbestyrelser i sin tid, husker også Erik Madsen som en meget omhyggelig og pligtopfyldende mand. Hestene blev fodret og passet til den helt store guldmedalje. Klokken 22 om aftenen kunne Erik Madsen være tilbage i stalden, og fodre og checke hestene.

-Og når der var fest og sammenkomster i Madsens stald, både med trænerkollegaer eller de mange unge mennesker, han havde kontakt med, var det sodavand, der blev budt på som drikkelse – noget der ellers ikke var normalt på den tid, hvor indtagelse af store mængder alkohol ofte var en fast bestanddel af travsammenkomsterne.

-Men her stod Erik Madsen fast på sin anderledes tilgang til de gamle travfester og sammenkomster, slutter Jørgen Månsson sine erindringer om sin første tid i travsporten.


Andre minder om Erik Madsen

Margit Egsgård (i mange år ansat som jockey og staldmand hos Erik Madsen):

En mild og rar mand

-Jeg var egentlig mest interesseret i galopheste, fortæller Margit Egsgaard, som der allerede som 7-8-årig begyndte at rude på sine farfars arbejdsheste.

-10 år gammel fik jeg min første hest af min far. Det var en blanding af en oldenborg og en lippiziáner, og fik den da også redet til. Jeg udtrykte ønske om at komme på besøg på væddeløbsbanen i Odense, og så sagde min far, at vi skulle køre derind. Hjemmet var på Nordfyn.

Margit på en træningstur sammen med sin første lærermester, Erik Madsen

Det første besøg var i Erik Madsens stald, og det var den første forbindelse med trav- og travheste overhovedet for Margit Egsgaard.

-Men det var jo heste under alle omstændigheder, så da jeg var 15 år, fik jeg en knallert, og kørte de 32 kilometer fra vores hjem ind til væddeløbsbanen i min sommerferie. Da sommerferien var overstået, havde jeg allerede prøvet at køre alene på træningsbanen med travhestene. Det var sygt spændende, lige mig, og Erik Madsen var god til at lære fra sig, en mild og rar mand.

Margit starter hos Madsen
I 1971 startede Billund-banen op, og en masse gode fynske travfolk flyttede der til. Heldigvis for Margit Egsgaard.

-Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået arbejde på travbanen i Odense, mener Margit Egsgaard. Da hun fyldte 16 år, og var færdig med 9. klasse, flyttede hun derfor til Odense, og begyndte i stalden hos Erik Madsen, hvor også Erik Iversen var ansat.

-Det var en fantastiks tid, vi lærte meget, og fik lov til meget. Erik Madsen var god til de unge mennesker. Vi var ofte ude sammen med Erik Madsen om aftenen og besøgte forskellige hesteejere. Dog ikke hos de ”fine” hesteejere, slagter- og bagermestre og den slags, der satte Erik Madsen alligevel grænsen.

-Mærkeligt nok havde Erik Madsen heste i træning fra hesteejere fra hele landet, ikke kun de fynske hesteejere. Og så selvfølgelig Bornholm, hvor Erik Madsen sørgede for, at Margit Egsgaard fik en rejse dertil.

-Jeg var derover det år, hvor Nu Brokat vandt Bornholmsmesterskabet og overraskende slog den store favorit Nikodemus. Jeg boede på Nina Kjærs Hotel Hammersjø, ejeren af Nu Brokat, der havde været i træning hos Erik Madsen. Der var ikke arrangeret nogen BM-fest, Nikodemus ville jo vinde dét mesterskab, det regnede alle med. Men der blev da fest om aftenen – i den grad.

Goddag til Billund
Erik Madsen var ikke glad for, at vi staldansatte besøgte de andre stalde på Odense-banen.

-Han tænkte måske på det med drikkevarerne. Så det lod vi være med, eller rettere sagt – vi gjorde det, så han ikke opdagede noget, vi ville jo gerne tale og hygge med de andre, der arbejdede i staldene, smiler Margit.

Af gode heste nævner i stalden hos Erik Madsen i den tid hun var ansat, nævner Margit Egsgaard den gode hoppe Pukki L, Nick Larsson og Stuart Sporup, der gik så godt som 2-års, at den hurtig blev solgt til København. Den lille hest blev fjerde i derbyet efter et uheldigt løb for Leif Løfgren, det skete under navnet Solo Nolo, ikke at forveksle med den senere Solo Nolo.

I 1977 forlod Margit Egsgård Fyns Væddeløbsbane og begyndte at arbejde hos træner Peter Hansen i Billund.

-Jeg nåede at få jockeylicens, mens jeg var i Odense, og vandt også flere løb. Dengang skete det under navnet Margit Nielsen.

-Jeg føler virkelig, jeg fik en god grunduddannelse og basisviden hos Erik Madsen, slutter Margit Egsgaard.


Jan Rasmussen (søn af Erik Madsens trænerkollega i Odense, Kaj Rasmussen):

En god appetit 

-Der lå kun en villa imellem familiens to huse, så de lå tæt, min far havde et udmærket forhold til Erik Madsen, men han havde dog et tættere forhold til træner Henning Jacobsen, der blev banens førende træner efter Poul Stripp, lyder det fra Jan Rasmussen.

-Min far og Erik Madsen var skolekammerater. Madsen voksede op sammen med sine søskende, alene med faderen, og der var efter sigende lidt knapt med maden, så når de var ude og spise på trænerforeningens regning, så græmmede min far sig lidt over, hvor meget Erik Madsen spiste, men på den anden side vidste min far jo godt hvorfor.

Efter en sejr med Callagan.
Ejer og opdrætter Lars Pedersen, Martofte lykønskes.
Callagan havde trukket startplads 1 i Derbyet, men da den havde sarte forben turde de ikke starte på Charlottenlunds hårde bane. “Hellere en stor hest på en lille bane end en lille hest på en stor bane.”


Palle Dahl Pedersen (fhv. amatørkusk)

Tæt samarbejde og varmt venskab

-Erik Madsen kom til Bornholm og travbanen første gang i 1963, mener jeg det var. Han havde tidligere solgt nogle heste til Bornholm, så han havde allerede nogle bornholmske forbindelser, fortæller Palle Dahl Pedersen, der altid er god for nogle gode historier og oplevelser fra sin tid som aktiv i sporten og kendt som hele Travdanmarks Palle, specielt med hans største stjerne, Action Hanover. Så der er mange gode historier her, der kan trækkes frem fra skuffen – fra hans mange ture rundt i hele Trav Danmark med sin hestetransportbil “Palles Hestetransport”,

-Jeg kendte Erik Madsen godt, og vi kom sammen med dem privat. Min hustru Clara og jeg overnattede blandt andet hos ham og hans kone i deres hus, når vi var på Fyn i flere dage. Famillien Madsen boede i et hus på Fåborgvej i Odense, alle hans træningsheste stod på banen, det var ikke endnu almindeligt, at trænerne havde egne gårde ude på landet.

Samarbejde over til Østersøen
Palle Dahl Pedersen benyttede tidligt også Erik Madsen som træner for sine egne heste, især vanskelige heste.

-Jeg havde f. eks. en rigtig vanskelig hest, Frovin (f. 1962), som jeg sendte til Madsen i Odense, og senere også en hest som Django Vestregård, der også var en speciel herre, husker Palle.

En helt speciel oplevelse var det også i 1967, da Palle og hans hustru Clara besøgte Odense-banen, og skulle se, hvordan det gik med familiens 2-årige hest Lita Søborg og i træning hos Erik Madsen.

-Lita var vanskelig, og vi kunne ikke magte at få hende kørt til, så hun blev sendt til Fyn. Madsen havde en slags indhegning med høje bander omkring, lige som ved rodeoopvisninger, og her blev Lita sluppet ind, og så satte hans jockey Peter Hansen sig op på ryggen af hende, jo det var det rene rodeo, griner Palle.

Lita Søborg blev tilkørt og startede senere på Bornholm, men blev sandt at sige ingen stjerne.

Palle Dahl Pedersen fremhæver også Erik Madsens gode evner til at få orden på skadede heste:

-Ok, der blev nok også ind imellem brugt medikamenter, der ikke ville være tilladt dag, lyder det men sådan var det dengang. Desuden var Erik Madsen en rigtig behagelig mand.

Bornholmerne tog da også rigtig godt imod Erik Madsen, og han forstod at sælge varen ved sine bornholmerbesøg. Han fik i perioder masser af heste fra Bornholm i træning, når den bornholmske bane lukkede ned for sæsonen.

-Jeg havde jo fået min første lastbil til at transportere heste og kreaturer, så jeg havde mange ture frem og tilbage mellem Odense og Bornholm. Det kostede heller ikke en bondegård at have en hest i træning i de tider. Jeg har stadig en månedsfaktura liggende fra dengang, og den viser en månedlig udgift på 479 kr., og hvis man så oven i købet vandt en sejr i Odense ofte lydende på 1100-1200 kroner, ja, så var der jo penge nok til op imod tre måneders træning!

Palle Dahl Pedersen mindes et år, hvor han hentede 19 heste – over to eller tre ture – fra Madsens stald tilbage til Bornholms til deres sæsonstart!

-Jeg husker også, at Erik Madsen fortalte, at nu måtte han fyre en mand i forbindelse med tabet af de mange bornholmerheste. Også nestortræner Poul Stripp havde bornholmske travere i træning tidlig.

-Men for ham kørte jeg aldrig. Den anden bornholmske hestetransportør, Elmer Hansen, transporterede heste udelukkende frem og tilbage fra Bornholm og til Poul Stripps stald, mens jeg gjorde det samme, men for Erik Madsen, sådan var det bare fordelt dengang, fortæller Palle Dahl Pedersen.

Palle Dahl Pedersen startede, sammen med Leo Rasmussen, mange gange sine heste i Odense, og han har mange gode oplevelser fra de mange ture, de havde sammen, både til Fyn, til de jyske baner, og baner som Amager og Nykøbing F.


Hans Christian Lange (fhv. jockey hos Erik Madsen

Meget opsøgende træner

-Jeg begyndte hos træner Erik Madsen i december 1965 og var der i omkring fire år, men senere var jeg også i Madsens stald i kortere perioder, fortæller Hans Christian Lange, der efter Odense-tiden forsatte til den nye Billund-bane.

-Erik Madsen lærte mig meget; jeg startede på bar bund i forhold til travheste, godt nok var jeg opvokset på landet, og min far havde fjordheste, så travheste var nyt for mig dengang.

Hans Chr. Lange havde udstået sin læretid som maler, men ønskede at prøve noget andet, og da han så i Nyborg-Posten, at der blev averteret efter en ny staldmand hos Erik Madsen på væddeløbsbanen, søgte han stillingen. Han fik den efter samtale med Erik Madsen.

Erik Madsen blev bl.a. trænerchampion i 1967 mens Hans Chr. Lange var hos ham, og selvom det som tidligere nævnt “kun” blev til to championater, havde Erik Madsen helt frem til begyndelsen af 70’erne en rimelig god stald.

-Erik Madsen var en meget opsøgende træner, og skaffede mange nye kunder til sporten, husker Hans Chr. Lange.

-Hvis han indimellem kørte lange ture ude på landet og f. eks. så en fjordhest gående ude på en mark, stoppede han op på stedet, og undersøgte, om der også var travere på ejendommen eller han sørgede for, at der blev købt en traver til de pågældende!

-Han var en behagelig mand, måske lidt af en enspænder, og jeg så ham sjældent sammen med de andre trænere, der ofte sad sammen, og hyggede sig med øl på bordet, siger Hans Chr. Lange.

Ras og Erik Madsen har vundet for ejer Ellen Rasmussen.
Ellen Rasmussen havde hesteinteressen fra sin far hestehandler Martin Madsen, der var med til at starte Fyens Væddeløbsbane og I/S Stald Fyn. Efter faderens død overtog hun hans plads i Stald Fyn.

Hans Chr. Lange husker specielt nogle årgange i tresserne, hvor der var gode heste i stalden:

-Vi havde Isis, der blev kåret som Årets Hest, samt navne som Isabella Siegård, Jesper Ærø og den gode H O Blykobbe.

Hans Chr. Lange tog jockylicens i 1967, men der gik nogle år, inden han vandt sin første sejr. Det blev ikke dog ikke til så mange køreture hos de fynske trænere. Lange var også en kort tid hos championtræner Henning Jacobsen, hvor han bl. a. arbejdede sammen med Mads Kristensen og Torben Larsen.

I 1974 begyndte Hans Chr. Lange hos træner Preben Kjærsgaard, og selvom han senere tog trænereksamen, blev det derefter til et arbejdsliv udenfor travsporten.


Erik Iversen(fhv. jockey hos Erik Madsen og siden hen træner i Odense)

Dygtig og udadvendt træner

-Mit første sted var hos træner Helmuth Rasmussen, hvor jeg startede i 1967. Her var jeg i tre år, hvorefter jeg begyndte hos Erik Madsen.

-Jeg synes, han var en dygtig træner, en flink mand, som regel i godt humør, og så var han kanondygtig til at skaffe hesteejere, lyder det fra Erik Iversen, der selv nedsatte sig som træner ved Odense-banen.

Da Erik Iversen startede hos Erik Madsen blev han “tredjemand” i stalden. Foran ham af de ansatte var Frederik Poulsen og den senere Billund-træner Peter Hansen. Erik Iversen fik jockeylicens i tiden hos Erik Madsen, og af heste i stalden på den tid husker han bl.a. Nick Larsson, Fransi, Non Stop og Nyminde Guy.

-Der var jo et vældig miljø dengang med otte-ti trænere tilknyttet banen, og så alle deres ansatte, siger Erik Iversen, der fortsatte hos de andre fynske træner: Martin Lund, Ole Petter, John Jensen og John Køhler, inden han blev selvstændig.

-I dag kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke tog arbejde hos trænere på andre baner end dem hjemme i Odense, siger Erik Iversen, som dog også har arbejdet et år i Italien hos Baldi-brødrene.

Erik Iversen stoppede som træner omkring år 2000 og overgik til andet erhverv. Han er stadig trofast tilskuer ved løbene, og besøger også John Køhlers stald i ny og næ.


Niels-Erik Christiansen (amatørkusk):

En god tid

Niels-Erik Christiansen kom til Erik Madsen som 17-årig i 1977.

-Jeg blev ansat hos Erik Madsen, da jeg var færdig med skolen. Han manglede en mand, så det var tilfældigt, det lige blev hos ham, fortæller Niels Erik Christiansen.

Her var Niels-Erik Christiansen to-tre år, indtil han skulle ind som soldat. Da han fyldte 18 år, tog han kørelicens, og fik sin første start med en hest, der hed Uno The Great.

-Jeg har kun godt at sige om Erik Madsen, han lærte mig en masse, og han var rigtig god til at passe hestene, siger Niels-Erik, der senere bl.a. arbejdede som jockey hos træner Leif Løfgren i København.

-Jeg har også været hos Alex Kjærsgaard, og så kørte jeg som amatør hos Troels Andersson, da han var træner på Fyn, husker den fynske amatørtræner, hvis køredragt er blå og hvidstribet – nøjagtigt som spilledragten hos fodboldklubben OB.

-Efter jeg kom tilbage til Fyn, fik jeg stadig i ny og næ hjælp og gode råd fra Erik Madsen, der på det tidspunkt var stoppet som public-træner.

Niels-Erik Christiansen er en af de mest stabile travamatører på den fynske bane, og det er sjældent, der er en løbsdag på hjemmebanen i Odense, hvor han ikke deltager i flere af løbene.


Kim Lynbech (hesteejer)

“Fra spids er Erik Madsen altid farlig” 

-Jeg kom som helt lille sammen med min morfar og far til travløb i Odense, og hvor vi tumlede lidt rundt i staldene og staldområdet. Og efter skoletiden forsatte jeg så med at komme i stalden hos træner Erik Madsen, hvor jeg hjalp med at muge ud i stalden.

-Vedrørende Erik Madsen så mindes jeg ofte, hvad min morfar altid sagde om ham: ”Fra spids er Erik Madsen altid farlig”.

Den store stjerne, da Kim Lynbech kom i stalden, var Ditlev, som ejedes af Madsen-familien selv.

-Den blev i den grad passet og plejet efter alle kunstens regler, siger Kim Lynbech, der som knægt fik lov til at sidde i en roadcar sammen med Erik Madsen og køre træningsrunder. Der var også ved sådan en lejlighed, Kim Lynbech fik sit første store chok i sporten, da den unghest han sad bagved sammen med Erik Madsen, brat stoppede op, fordi der nu skulle afleveres nogle hestepærer.

-Og så fik jeg det næste chok, fordi Erik Madsen tog pisken frem med det samme, og gav den nogle smæk med den, for, som han sagde; Den skal lære at løbe samtidig med, at pærerne afgives, da det ellers ville det blive alt for farligt, hvis den stoppede op midt inde i et felt under et løb!

En omhyggelig mand
En sjov oplevelse fik Kim Lynbech også, da han som sædvanlige legede i staldområdet sammen med andre drenge, bl.a. sammen med nu afdøde træner Ole Bender.

-Jeg opdagede, at der i en skraldespand lå en af Poul Stripps kasserede køredragter, og den tog jeg med hjem og min mor reparerede den lidt. Derefter kunne jeg løbe rundt hjemme i gaden med Stripps dragt. Poul Stripp var jo i en lang periode kongen på væddeløbsbanen i Odense.

Kim Lynbech husker også, at Erik Madsen altid sørgede for at gøre meget for sine hesteejere.

-Ja, dem var han meget opmærksom på, og når vi ventede besøg af nogle af de fine, store hesteejere, så skulle der bare rives og fejes i stalden til den helt store guldmedalje.

-Madsen var virkelig omhyggelig; der måtte ikke komme noget støv og skidt på hesteejernes fine jakkesæt, og selv på væggene fik vi besked på, at der skulle al støv og spindelvæv fejes væk.

Kim Lynbech er i dag hesteejer i “Vinderstalden” hos Ken Ecce, hvor 15 ejere deles om 20 anparter på Emiren K.

Når der er Derby i Charlottenlund møder Kim Lynbech altid sammen med de øvrige medlemmer i den festlige gruppe Derbykvartetten. Kim Lynbech er gruppens formand og med til at sørge for den rigtige derbystemning.


Opdrætter og hesteejer
Erik Madsen var selv opdrætter og hesteejer. En af hans heste, der skal nævnes her, er hoppen Pukki L. Den blev købt som føl hos Ole Christensen på Stutteriet Langstrup på Sjælland, der i en årrække havde været storopdrætter. De fleste af hans mange opdræt var efter hans franske avlshingst, Devacourt. Ole Christensen døde pludselig i 1968, og hans enke Bertha Christensen ville af med hestene.

Pukki L er ifølge Travkalenderen født den 2. januar 1969 og i fødselsregisteret står Bertha Christensen som opdrætter, mens Erik Madsen allerede på det tidspunkt står som ejer. Den var faldet efter netop Devacourt og med den i 1957-fødte hoppe Confetti som mor.

Confetti var opdrættet af Poul Jacobsen Stutteri Langesø, far til træner Axel Jacobsen. Confetti fik i perioden 1963-81 ikke mindre end 17 føl! Flere af dem var gode årgangsheste, især de to helbrødre til Pukki L, Mylord L og Newbrask L.

Pukki L fik en pæn løbskarriere og var bare Madsens hest – en rigtig kæledægge. Pukki L var den der vrinskede højest, når hun fra sin stald kunne høre, at Erik Madsen nærmede sig på sin knallert. Igen en af Judith Madsens erindringer.

Så Pukki L skulle blive al sin tid hos Madsen. Hun fik fem afkom. Den eneste der kom til start, var førnævnte Ditlev, som Judith og Erik står som opdrætter af.

I 1972 står mor og datter, Inge og Judith Madsen, som opdrætter og ejer af Telos M, født den 3. juli, og med afstamningen Tribal Hanover-Grace. Både Telos M og Pukki L vender vi tilbage med sidst i denne artikel.

Telos M. Foto: Mogens Foxil

Fem gode år efter trænerstoppet
Erik Madsen døde brat i 1989.

Palle Dahl Pedersen husker det pludselig dødsfald, da han helt tilfældigt var i Odense på det tidspunkt.

-Erik Madsen fik en mindre stald ved travbanen på sine ældre dage. Han havde han ikke så mange heste i træning, og døde for en del år siden ret pludseligt.

Som Palle Dahl Pedersen husker det, fik Erik Madsen en hurtig afsked med livet. Han hjalp til at bjerge halm ind, men faldt så pludselig om, ramt af et hjertestop.

-Ja, det er rigtigt, min far døde pludselig uden nogen form for sygdom. Han fik fem gode år som efterlønner. Han var 64 år gammel, da han gik på efterløn, men forsatte med at komme på travbanen og i travmiljøet, siger Judith Madsen.

-Der var to heste tilbage, som han selv ejede. Telos M og selvfølgelig Pukki L, der havde et føl efter Hairos lydende navnet Peter. De blev nu opstaldet hos en gårdejer udenfor Odense. De to heste havde hørt til familien i mange år. Pukki L havde kun haft ham som ejer, så min mor bestemte, at de to heste skulle slagtes. De skulle ikke andre steder hen til nye steder og nye ejere.

-Afkommet efter Pukki L kom på plageauktionen, og det sørgede altid hjælpsomme Jørgen Månsson for. Min mor håbede på en god pris, – det kunne blive en del af hendes enkepension, som hun selv sagde.

Judith Madsen husker ligeledes, at familien i denne svære tid efter dødsfaldet også fik hjælp af Erik Madsens trænerkollega, Kaj Rasmussen, der boede ganske tæt på.

-Min far fik i sine sidste år flere opgaver og småjobs, bl.a. fra kontoret på væddeløbsbanen. Han kørte rundt med de aktuelle travprogrammer til kioskerne og butikkerne, og da der kom nye totalisatorterminaler til banen, bl.a. i forbindelse med opstarten af V6-spillet dengang, fik han til opgave at holde øje med de nye maskiner, indtil de kom ind i bygningerne og blev installeret.

Sjov og spas fra en løbsdag, hvor trænere og officials havde byttet hverv.
I midten ses Erik Madsen som overdommer med bowler sekunderet af trænerkollegaerne Henning Jacobsen og Steen Andersen

-Jo, Madsen og hans hund sad nogle gange i bilen og holdt øje med, at ingen pillede ved de nye maskiner, mindes Judith Madsen. Hun mindes også, at faderen i sine år som efterlønner i den grad også var bedstefar.

-Han skulle bare besøge mine små babyer dengang, hans børnebørn. Han ville bare se dem hver dag, lyder det lidt vemodigt fra Judith Madsen.

-Men når det nu skulle være, så var det godt, han fik en hurtig og pludselig afsked med livet. Et friluftsmenneske som ham havde ikke kunnet trives særligt godt, hvis han skulle tilbringe sine sidste år indendørs.

Judith Madsen blev uddannet fysioterapeut og gik på pension i 2020. Det passede godt med, at hun så kunne tage sig af sine børnebørn og hjælpe til, ikke mindst i denne Coronatid. Judith Madsen er i skrivende stund således begyndt at hjælpe til med at vaccinere mod Covid-19.